tirsdag den 12. januar 2010

Ford afslører ny generation Focus


En af de helt store overraskelser på årets internationale biludstilling i Detroit er uden tvivl 4- og 5-dørs versionerne af den helt nye globale Ford Focus. Modellen sættes i produktion i slutningen af 2010 og lanceres i begyndelsen af 2011.

Den nye Ford Focus viser med al tydelighed at vores ONE Ford-strategi sikrer bil-køberne over hele verden fantastiske produkter, udtalte Alan Mulally, president og adm. direktør for Ford Motor Company, da nye globale Ford Focus blev afslører her til morgen.

Mullaly fortæller at den nye model er udviklet i Tyskland, mens udviklingen af motorerne er sket i England. Focus vil praktisk taget være ens på alle markeder, og 80 procent af delene vil være identiske - Effektivitetsgevinsten gør at kunderne får et fantastisk kvalitetsprodukt med god brændstoføkonomi, sikkerhed og teknologi, fortsætter Mullaly.

Produktionen starter samtidig i Europa og Nord-Amerika, med individuelle markedslanceringer i begyndelsen af 2011 i Europa, Nord-Amerika og Kina.

Den nye Focus bliver én af 10 modeller der er baseret på Fords nye C-platform, med en forventet produktionsvolume på ca. 2 millioner enheder årlig fra 2012. De første modeller på den nye C-platform bliver Ford C-MAX og Ford Grand C-MAX, som lanceres i Europa i andet halvår 2010.

Focus repræsenterer en nye trend, siger J. Mays, ansvarlig kreativ leder i Ford Motor Company. - Vi har designet den til kunder over hele verden og skræddersyet den til de individuelle regioner. Den nye Focus markerer en videreudvikling af Fords design formsprog kinetic design, som har sikret selskabets nyere modeller øget popularitet. Med sit atletiske præg sender den nye Focus klare signaler om den køreoplevelse og køreglæde der venter kunderne.

Det dynamiske udtryk forstærkes af interiøret, hvor funktioner og materialer skaber en stærk følelse af, at køre i en bil af højere klasse.

Uovertruffen kørekvalitet
Da Focus blev lanceret tilbage i 1998 tilførte Ford Focus C-klassen en ny standard med hensyn til dynamiske egenskaber. Ifølge Ford vil den nye Focus hæve standarden yderligere. For at opnå dette, er det innovativi hjulophæng videreudviklet, med et nyt baghjulsophæng baseret på control blade og underrammer for og bag. Også stabiliteten og responsen er forbedret, med teknikker baseret på vektorisering der overfører kraft mellem hjulene og dermed opnår et forbedret vejgreb.

Effektive motorer med førsteklasses økonomi
Den nye Ford Focus sætter også ny standard med en motorserie med høj ydelse, førsteklasses brændstof-økonomi og en lav CO2-emission.

Det globale motorprogram vil omfatte en serie avancerede Ford EcoBoost firecylindrede turboladede benzinmotorer med direkte indsprøjtning samt avancerede og forbedrede Duratorq TDCi dieselmotorer. Alle med et reduceret brændstofforbrug på mellem 10 og 20 procent sammenlignet med tilsvarende og nuværende modeller.

En anden bidragsyder til miljøegenskaberne er den nye 6-trins automatgearkasse, Ford PowerShift, som alene kan bidrage til et reduceret forbrug på op til 9 procent sammenlignet med en traditionel 4-trins automatgearkasse. PowerShift er baseret på manuel gearkasseteknologi, og kræver ikke samme kompleksitet som i konventionelle automatgearkasser. Elektronisk styret "dobbeltclutcher" sørger for kontinuerlig overførsel af drejningsmomentet. Samtidig er den lige så komfortabel i brug, som en moderne, automatisk gearkasse.

Næste generation Ford Focus tilbyder kunderne avancerede teknologier man normalt kun finder på modeller i dyrere og større segmenter. Det globale omfang af Fords program gør flere teknologier og funktioner økonomisk tilgængelige for kunderne i dette segment.

Blandt virkemidlerne er det innovative kontrolsystem MyFord, med en 8-tommers touch screen hvorfra føreren kan kontrollere et bredt udvalg af bilens funktioner. MyFord i kombination med Fords SYNC®, gør stemmestyring, Bluetooth og satellitnavigation mulig samt tilkobling af en række eksterne enheder og medieafspillere.

Andre tilgængelige teknologier er nøglefri døre og nøglefri start, bakkamera og parkeringsassistance et system, der styrer bilen ind i parkeringsbåsen.

Focus-platformen bygger på en stærk og stiv konstruktion som både indebærer fordele for køreegenskaberne og forbedrer kollisionsegenskaberne. Højstyrkestål bruges i mere end 55 procent af karosseriet, og over 26 procent af bilens kabine stammer fra ultrastærkt Boronstål. De avancerede materialer sørger for, at den nye Focus lever op til de globale krav for kollisionssikkerhed, samtidig med at de reducerer vægten.

Læs flere detaljer om den nye globale Ford Focus på www.newfordfocusmedia.com/. Gå ind under "Releases" og søg på "Danmark". Her kan også downloades fotos i høj opløsning.

Yderligere information om den nye globale Ford Focus kommer tættere på lanceringstidpunktet.

Fords internationale pressesite www.media.ford.com giver dig yderligere mulighed for at søge fotos og information. Du skal blot oprette en profil for at få adgang.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar