lørdag den 13. februar 2016
Politisk interesse for at flytte bilvask væk fra kantstenen
Venstres Miljø- og Fødevareminister er enig med Enhedslistens miljøordfører i, at hjemmevask af biler kan medføre en belastning af miljøet og derfor bør væk fra kantstenen og indkørslen.Flere millioner bilvaske sker hvert år hjemme i indkørslen eller ved fortovskanten, så det snavsede vaskevand til skade for miljøet løber direkte ned i jorden eller ud i kloakken. Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation (BFR), som er en brancheorganisation for benzinforhandlere i Danmark, har med kampagnen vaskbilmedomtanke.nu sat fokus på de miljøproblemer, hjemmevask af biler giver. Og nu møder emnet også politisk bevågenhed på Christiansborg.
- Vi kan med tilfredshed konstatere, at budskabet om at de mange hjemmevaske af biler udgør en uacceptabel forurening af miljøet, møder politisk opbakning hen over midten på Christiansborg, siger direktør Helge Busk, BFR.
Han henviser til, at Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, har spurgt Venstres Miljø- og Fødevareminister, Eva Kjer Hansen, om hun er enig i, at de mange hjemmevaske af biler udgør en uacceptabel forurening af miljøet med for eksempel olie, bly og andre tungmetaller. I sit svar fremfører ministeren, at hjemmevask af biler kan medføre en belastning af miljøet med blandt andet bly og andre tungmetaller, og at det generelt tilrådes, at vask af biler sker i dertil indrettede vaskehaller, der i højere grad er både ressourcebesparende i forhold til vandforbrug, og medfører mindre belastning af miljøet.
- Vi anbefaler ikke et forbud, men vi ønsker at informere om de miljømæssige konsekvenser. Derfor er det glædeligt at konstatere, at der også er politisk interesse for at få bilvask fjernet fra kantstenen, og at der er politiske enighed om emnet fra de to yderpunkter i dansk politisk, som henholdsvis Eva Kjer Hansen og Maria Reumert Gjerding repræsenterer, siger Helge Busk.
Vaskbilmedomtanke.nu blev søsat i december. Kampagnen påpeger, at skønsmæssigt 6 millioner bilvaske årligt foregår i indkørsler og ved kantstenen, hvor der ingen kontrol er med, hvor mange liter vand der bruges, og hvor det beskidte vand løber hen. Det er et problem for miljøet, for vaskevandet kan indeholde eksempelvis olie, bly, cadmium, kobber, zink og plastblødgørere fra bilen.
Der uddeles informationsmateriale om kampagnen på servicestationer landet over, og et af tiltagene har været at omdele flyers med kampagnens budskab til alle husstande på Bornholm. I den anledning stillede Bornholms Tidende spørgsmålet til læserne: Hvor vasker du oftest din bil Svaret var, at 61 procent vasker bilen i vaskehallen og 39 procent hjemme i indkørslen eller ved kantstenen. Tallene underbygger kampagnens talmateriale fra Energi- og Olieforum, som anslår, at danskerne årligt foretager cirka 6 millioner hjemmevaske af biler og cirka 8 millioner bilvaske i vaskehaller.
###
Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation (BFR) er brancheorganisation for benzinforhandlere i Danmark og paraplyorganisation for benzinmærkeforeningerne med medlemmer, som driver benzinstationer i Danmark, de enten selv ejer eller driver som forpagter.
Læs mere her
tags: Danmark, Venstre, direktør, Enhedslisten, bilen, politi, miljøordfører, december, Bornholm, Olie, Eva Kjer Hansen, jorden, benzin, husstand, Christiansborg, organisation, miljø, miljøproblem,
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar