søndag den 12. januar 2014

KIA Motors viser fremtidens transportteknologi på

Consumer Electronics messen i Las Vegas

image description
- Udvikling af KIAs særdeles velrenommerede UVO stemmebetjente telematiksystem
- Gennemtænkte opdateringer inden for integrering af smartphones og stemmebetjeningsteknologier øger funktionaliteten og sikkerheden.
- Et nyt koncept for elbilsfokuseret telematik giver en forsmag på den kommende lancering af KIAs interessante Soul EV.
- Nordamerikansk premiere på den innovative KIA KND-7-konceptbil.

Fredericia, den 10. januar 2014 – Turen gennem Nevadas ørken i retning af lysene og megahotellerne i Las Vegas kan være et eventyr i sig selv – en rejsendes samtidige oplevelse af frihed gennem mobilitet og ensomheden på den åbne vej giver en følelse, som binder fører og bil sammen og bringer skarp fokus på forbindelsen til omverdenen. På 2014-udgaven af Consumer Electronics Show (CES)viser KIA Motors America (KMA) en række nye og kommende teknologier indenfor telematik og infotainment – alle med fokus på at give en mere sikker, dynamisk og effektiv køreoplevelse under hensyntagen til fremtidens mere og mere opkoblede biler. Hjertet i disse nye teknologier er KIAs UVO-system, som er katalysator for forbindelsen mellem fører og bil. Som førende inden for design giver KIA også nordamerikansk premiere til konceptbilen KND-7, som er udstyret med en 1.6-liters 4-cylindret turbomotor og har et iøjnefaldende futuristisk design både indvendigt og udvendigt.

"Med UVO har KIA et stærkt fundament at bygge videre på i fremskridtet med telematik- og infotainment-teknologien, hvor vi hele tiden presser grænserne for opkoblingsmuligheder og komfort, mens sikkerheden stadig har højeste prioritet", udtalte Henry Bzeih, som er chief technology strategist hos KMA. "KIAs teams leder hele tiden efter nye og bedre måder at styrke forholdet mellem fører og bil på. Med vores realistiske tilgang til bilteknologier og vores fokus på overbevisende design og komfort i premiumklassen, bevæger KIA mærket sig i nye og spændende retninger".

Brugerorienteret kørekoncept (User-centered Driver Concept – UCD)

UCD-konceptet har fokus på sikkerhed og en intuitiv brugerflade med et innovativt og multifunktionelt design. Som UVO-systemet også er udtryk for, er et af de centrale punkter for KIA ved udviklingen af bilteknologier, at førerne skal holde øjnene på vejen og hænderne på rattet. UCD-
konceptet overholder dette princip, men øger samtidig funktionaliteten med en forrude med 18" head-up-display (HUD), der giver føreren et augmented-reality-overblik med visning af vigtige informationer som fx hastighed, navigationssystem og trafikinformationer. Desuden har instrumentenhedens 12,3" TFT-LCD-display en 3D-fremstilling af vigtige bilinformationer med anvendelse af synsregistreringsteknologi, så visningen er tydelig fra forskellige vinkler.

UCD-konceptet, som er udviklet til fuldt ud at kunne udnytte bilens navigationssystem og andre førerkontrollerede funktioner uden at gå på kompromis med sikkerheden, omfatter også en styrefunktion, der betjenes med håndbevægelser. Takket være et avanceret infrarødt lys og kamerasensorer, kan brugerne hurtigt få adgang til radio- og navigationsfunktioner ved blot at bevæge hånden eller fingrene, så de ikke skal fjerne øjnene fra vejen. UCD-konceptet indeholder desuden et trådløst opladningssystem til mobile apparater. Systemet får sin strøm via magnetisk induktion, som betyder, at føreren blot skal placere sit apparat i ladestationen uden brug af ladekabler.

Infotainment-koncept i bilen (In-vehicle Infotainment Concept – IVI)

KIA har udviklet og leveret banebrydende teknologier og brugervenlige infotainment-teknologier til mange nyligt lancerede modeller som fx den helt nye Soul modelår 2014. På årets CES får vi med det imponerende IVI-koncept et kig på KIAs nyeste innovationer inden for services i bilen. Den ubesværede levering af indhold opnås ved hjælp af et multidisplay med en imponerende 20" multi-touch screen i midterkonsollen. Informationerne synkroniseres derefter via en bærbar plug-in-tablet eller førerens egen smartphone, så man har nem adgang til en række services som fx concierge, sociale netværk og parkeringshjælp.

Innovative fremskridt inden for musikteknologien er en del af IVI-konceptets intelligente radiofunktioner inklusiv mulighed for personlige spillelister alt efter brugerens humør eller baseret på fem skabeloner til forskellige kørselsforhold som fx kørsel langs kysten om sommeren – alt sammen via KIAs egen musiktjeneste.

Udviklingen af bil-til-bil- og bil-til-infrastruktur-kommunikationen kan i IVI-konceptet opleves som en række ægte scenarier. Visuelle advarsler og advarselslyde om farer på ruten og real time-advarsler om potentielle farer som fx frontalkollisioner eller risiko for at man forlader sin vognbane(i) samt aktuelle forhold i vejkryds giver både fører og passagerer ro i sjælen.

Dynamisk HD-trådløs teknologi (WiHD) giver mulighed for at optimere opkobling af disse forskellige komponenter inklusiv visningen ved forsæderne og to uafhængigt fungerende entertainment-enheder fra bagsædet. Denne "spejlteknologi" giver personerne i bilen mulighed for at nyde deres egen musik og film, mens føreren samtidig får vigtige informationer som fx forprogrammerede navigationsanvisninger fra en smartphone.

UVO til elbiler

Med udsigten til lanceringen af KIAs første komplet eldrevne bil i USA senere i år, kan man på KIAs CES-stand også se de udvidede muligheder med KIAs UVO EV-smartphone-app, der omfatter telematikfunktioner, der er specielt udviklet til elbiler. Denne unikke, interaktive udstilling, der giver et indblik i den næste produktionsfærdige version af UVO-telematiksystemet, kan blandt andet vise den helt opdaterede batteristatus minut for minut og afstanden til tomt batteri samt foretage søgning efter nærliggende ladestationer. Derudover kan ejerne med den downloadede app forudprogrammere opladningstidspunkt og opladningsniveau samt klimatisere kabinen via fjernbetjening af HVAC-indstillingerne.

Fremtidens UVO

Hjertet i KIAs telematik- og infotainment-innovationer er UVO VR-teknologien (stemmebetjening).

Denne hybrid VR-platform, som ligger bag næste generation af KIAs telematiksystemer, gør det muligt for brugerne nemt og effektivt at udføre handlinger som fx at indtale beskeder, vælge deres favoritmusik eller bede om vejvisning – alt sammen uden at fjerne øjnene fra vejen og hænderne fra rattet.

Allerede næste år kommer nogle KIA modeller modelår 2015 med en helt ny generation af multimediesystemer, som også omfatter en funktion til at downloade ekstra apps som fx musikportalen iHeart Radio. Med tilføjelsen af app'en Sound Hound music recognition føres musikoplevelsen i bilen til helt nye højder, og integreringen af Yelp®(ii) vil kunne hjælpe KIA ejerne med at finde de hotteste restauranter og de bedste klubber. KIAs egen UVO-baserede app store vil give ejerne mulighed for at individualisere deres infotainment- og telematikoplevelse.

Nutid og fremtid – KIAs avancerede teknologi

Med en tværgående biludstilling viser KIA med stolthed nutidens og fremtidens teknologier på en medrivende og interaktiv måde. Der vises 24 forskellige teknologier, hvoraf de 10 anvendes i nuværende produktionsmodeller som fx det nyligt præsenterede flagskib K900 sedan. Det drejer sig blandt andet om intelligent fartpilot og Around View Monitoring-systemer. Foruden udstillingen giver detaljerede videodemonstrationer af de enkelte teknologiske komponenter mulighed for at lære mere om de projekter, der i øjeblikket udvikles af KIAs globale R&D-teams. Det gælder fx fremskridt inden for miljøvenlige teknologier og multimedieteknologier som trådløs opladning og et vandkølet batterisystem.

KIA konceptbilen KND-7

Den kompakte 4-dørs coupé ved navn KND-7 får nordamerikansk premiere på årets CES. KND-7, som er designet i KIAs designstudio i Seoul under ledelse af President og Chief Design Officer Peter Schreyer, er under 4 m lang, har bagdøre, der åbner bagud og et kabinekoncept med adgang til alle områder uden de traditionelle B-stolper, hvilket giver fremragende adgangsforhold til den luksuriøst

udstyrede kabine.
Udvendigt er KND-7 både elegant og lille, og den har et muntert ansigt og en dristig karakter.

Designmæssige features, som er udviklet af Peter Schreyer til 2+2-konceptbilen fra 2007 Kia Kee, anvendes i en ny udformning. Fronten på KND-7 har en bred omsluttende "mund", og forruden er buet for oven – et designelement, der også ses på Optima, Sportage og luksussedanen Cadenza. Den nyeste fortolkning af KIAs signaturkølergrill er et lavere design med integreret luftindtag til turboladeren.

Motoren i KND-7 er en 1,6-liters GDI (gasoline direct injection) med turbo, som yder 201 HK og dermed giver en kraftfuld og effektiv køreoplevelse.

Fakta
KIA Motors Europe er den europæiske salgs-, marketing- og servicedivision af KIA Motors Corporation. Divisionen har hovedkvarter i Frankfurt i Tyskland og dækker 30 markeder i Europa.

KIA Motors Corporation (www.kia.com) – Producent af kvalitetsbiler til de ungdommelige – blev grundlagt i 1944 og er Koreas ældste bilproducent. KIAs ni produktions- og samlefabrikker er fordelt på fem lande, og de producerer over 2,7 millioner biler om året, og bilerne sælges og serviceres via et netværk af distributører og forhandlere i ca. 150 lande. I dag har KIA over 47.000 ansatte på verdensplan og en årlig omsætning på 42 milliarder dollar. KIA er hovedsponsor for Australian Open i tennis og er FIFAs officielle partner fra bilbranchen – FIFA er hovedorganet bag VM i fodbold. KIA Motors Corporations slogan – "The Power to Surprise" – er et udtryk for KIAs globale ønske om at overraske verden ved at tilbyde spændende og inspirerende oplevelser, som overgår forventningerne.

KIA Import Danmark AS (www.kia.com) er et selskab under Nellemann koncernen (www.nellemann.dk). KIA Import Danmark AS, der startede herhjemme i 1996, har hovedsæde i Fredericia, og beskæftiger i dag cirka 30 ansatte. Med et salgstal for 2013 på flere end 11.000 biler, har KIA bevist, at vi har styrken til at fastholde vores position og dermed bevarer et realistisk udgangspunkt til at indfri vores vision som top 5 mærke. KIA har fortsat produktpaletten til at leve op til denne ambitiøse målsætning, og ved fortsat at fokusere på at overstige kundernes forventning, kan vi fastholde gamle kunder og tiltrække nye. På den måde vil vi lykkes med at nå vores salgsmål for 2014 på 12.000 biler.

Læs mere her

tags: USA, Danmark, euro, Tyskland, Europa, elbil, restaurant, Australian, bilen, HK, downloade, 2013, radio, portal, elbiler, Las Vegas, fodbold, dollar, omsætning, 2007, ørken, teknologi, Fredericia, Motor, Europe, kommunikation, strategi, miljøvenlig, innovation, Korea, miljø, hovedsponsor, kamera, 2014, Fakta, Design,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar