Ca. 60.000 nye skolebørn begynder i skolen i august - og i trafikken. Samtidig viser tal, at biler over ti år har markant flere defekter på bremserne end nyere biler.
Kører man i en gammel bil og det gør hver tredje bilist -, er det vigtigt at holde godt øje med nye skolebørn i august. Ca. 30 procent af biler over ti år har fejl på bremserne, mens kun omkring fire procent af biler under fem år har samme fejl. Det viser tal fra Applus+ Bilsyn, der bygger på ca. 500.000 bilsyn.
Små skolebørn kan være svære at forudsige i trafikken især de helt nye -, fordi alt er nyt for dem, og de måske ikke helt forstår trafikreglerne. Generelt er de mindre forudsigelige trafikanter, og dem skal vi andre være ekstra opmærksomme på, siger adm. direktør hos Applus+ Bilsyn, Per V. Rasmussen.
En tredjedel af alle danske biler, nemlig 635.000, er over 10 år gamle.
Synstallene viser desuden, at antallet af fejl på bremser vokser yderligere, hvis bilen er over 15 år.
Sørg for at du kan bremse hurtigt
Derfor er det god idé at tjekke op på ældre biler, så man er sikker på, at bilen kører sikkert og hurtigt kan navigere, lyder rådet fra bileksperten.
Et bilsyn sikrer, at bilen på synsdagen lever op til minimumskravene. Det kan betyde, at flere biler, som blev godkendt sidste år, rent faktisk ikke længere lever op til mindstekravene. Konsekvensen kan blive, at bilen ikke kan bremse hurtigt nok. Med en TilstandsAttest rådgiver vores bilsagkyndige kunderne om bilens generelle sikkerhed og hvilke ting på bilen, der bør skiftes ud, hvis bilen skal køre sikkert i trafikken, fortæller Per V. Rasmussen, adm. direktør for Applus+ Bilsyn.
Tjek dæk
Danske bilister skal samtidig tjekke op på bilens fodtøj, især når det regner. Det bliver nemmere at bremse og styre bilen, hvis bilen er gjort klar, og man f.eks. har tjekket dybden i dækkets mønster.
August måned har flest store regnskyl, og her er det vigtigt, at bilen kan bremse effektivt på våde veje. Derfor skal man have sommerdæk på, der kan lede vandet bort. Kan dækkene ikke det, skøjter bilen i værste fald på vejen og er svær at styre, fortæller Georg Nielsen, administrerende direktør for Continental Dæk Danmark A/S.
Faktaboks: Hvilken tilstand er din bil i
En TilstandsAttest er en rapport, der gennemgår bilen på en række punkter, herunder bl.a. bremser, rust og motor. Læs mere på www.bilsyn.dk
Faktaboks: Sådan passer du på i trafikken
Fodgængere og cyklister skal:
- Holde ekstra øje med køretøjer på sideveje og mindre udkørsler. Mange føler sig sikre her, og derfor køres mange ned
- Læse andre trafikanter
- Lade sig blive set
- Få øjenkontakt med bilisterne
Bilister skal:
- Overholde vigepligt
- Gøre opmærksom på sig selv
- Holde særligt øje i ikke-lysregulerede kryds, højresving og på mindre villa- og sideveje, hvor bløde trafikanter ofte ikke ser sig for
Kilde: Rådet for Større Færdselssikkerhed
For mere information, kontakt venligst:
Presseansvarlig Alexander Elverlund, mobilnummer: 40 81 02 41
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, bilen, trafikken, cyklist, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Tilst, skolebørn, Continental, bremser, Fakta,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar