torsdag den 31. oktober 2013

Danskerne bestiler nummerplader på nettet uden problemer

Fire måneder efter det blev muligt at bestille nummerplader på nettet, går det nu strygende med kundebetjeningen. De første børnesygdomme er overstået. Der er ingen komplikationer længere, fortæller Applus Bilsyn.

Skal du bestille en ny nummerplade, kan du i dag registrere dig online, fuldføre din bestilling på under fem minutter og hente din nummerplade med det samme i den lokale synshal.

Først koks i maskineriet
Men helt så let gik det ikke i dagene efter den 6. juni, hvor SKAT overdrog opgaven med registreringen af nye nummerplader til udvalgte bilforhandlere og synshaller rundt om i landet. Flere steder oplevede man bl.a. vanskeligheder med at levere nummerplader til kunderne, da SKAT ikke kunne imødekomme de mange bestillinger. Og senere måtte det Digitale Motor Register lukke ned på nettet på grund af administrative udfordringer.

Det er sjældent gnidningsfrit, når store, nye systemer starter op. Men nu er de første børnesygdomme overstået. Systemet fungerer i dag. Vores kunder kan bestille deres nummerplade på nettet på få minutter og hente den i vores synshal kort efter, siger administrerende direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

I dag mange henvendelser
Onlinebestillingen og afhentningen af nummerpladerne i synshallerne er noget, som Applus Bilsyn godt kan mærke.

Hver dag besøger flere hundrede personer os i vores synshaller, så på den måde har det også været positivt for os. Rent konkret betyder det, at vi kan dække vores kunders behov endnu bedre, siger Per V. Rasmussen.
Applus Bilsyn leverer nummerplader fra 98 synshaller over hele landet. Dermed er Applus Bilsyn den største enkeltleverandør.

Faktaboks: Hvordan fungerer det nye nummerpladesystem
På nye-nummerplader.dk kan du se mere om, hvordan du kan bestille din nummerplade, og hvor du hente den. SKAT betaler synshallerne for at udlevere nummerpladerne. Almindelige nummerplader koster ligesom før 1.180 kr. Frem mod årsskiftet lukkes 26 af 30 eksisterende motorkontorer. Fremover vil der kun være et motorkontor i Odense, Høje Taastrup, Århus og Aalborg.

Billedtekst
KLIK KLIK: Efter de første tekniske problemer hos Skat går det, her fire måneder efter opstarten, meget nemmere med at bestille numerplade over nettet.

Læs mere her

tags: direktør, Århus, Odense, Aalborg, bilforhandler, Motor, SKAT, Fakta, sygdom,

Dagens nyheder - Læs bla. om Kritik af mærkning af brugte biler

Kritik af mærkning af brugte biler
En ny mærkningsordning skal gøre det nemmere at købe brugt bil - FDM kritiserer ordningen
Læs mere her

onsdag den 30. oktober 2013

Dagens nyheder - Læs bla. om Slut med fed Volvo-lyd

Slut med fed Volvo-lyd
Det er slut med de vellydende fem- og sekscylinder-motorer fra Volvo
Læs mere her

Danskernes favoritbiler dumper i rustbeskyttelse

Rustbeskyttelsen i mikrobilerne er så mangelfuld, at en supplerende rustbeskyttelse er nødvendig. Det viser en grundig gennemgang, som FDM har foretaget af en række af danskernes foretrukne biler.

De går langt på literen, kører godt, og så er de frem for alt billige. Med en pris på 100.000 kroner eller derunder er de såkaldte mikrobiler på få år blevet danskernes foretrukne bilklasse.

Men selv om de er relativt veludstyret, får man, hvad man betaler for, og her ser det skidt ud, når det gælder bilernes rustbeskyttelse. Det skriver FDMs medlemsmagasin Motor, der har undersøgt en række af klassens mest populære biler.

Selv om der er forskel på, hvor godt bilerne er rustbeskyttet fra fabrikkernes side, var det kendetegnende, at rustbeskyttelsen enten var meget mangelfuld eller ikke-eksisterende. I mere eller mindre grad var den gal med enten døre, vanger, for- og bagbro, undervogn eller hulrum på alle bilerne. Derfor er det generelt FDMs anbefaling, at alle nye biler bliver rustbeskyttet, siger leder af FDMs tekniske rådgivning Jørgen Jørgensen.

Ifølge ham er en supplerende rustbeskyttelse nødvendig, da det danske klima og salt på vintervejene er hård kost for bilerne.

I alt fire biler blev undersøgt. Det drejer sig om Chevrolet Spark, Kia Picanto, Seat Mii og Toyota Aygo. De to sidste er identiske med henholdsvis Skoda Citigo og VW Up og Citroën C1 og Peugeot 107. Dermed omfatter FDMs undersøgelse de fleste af markedets mikrobiler, og det er vurderingen, at billedet er det samme blandt de øvrige mikrobiler.

Med den utilstrækkelige rustbeskyttelse risikerer bilejerne at kunne se frem til enten store værditab eller efterregninger om bare få år, hvis ikke der gøres noget ved problemet. Det er nemlig dyrt bare at lade stå til.

Prisen er helt afgørende, når danskerne køber bil, hvilket også forklarer mikrobilernes popularitet. Men har man lige brugt 100.000 kroner på en bil, er det de færreste, der har lyst til at bruge yderligere 3.000-5.000 kroner på rustbeskyttelse. Ikke mindst fordi pengene måske først viser sig at være givet godt ud om fem til ti år, siger Jørgen Jørgensen, der peger på, at rustbeskyttelse også får bilens øvrige komponenter i undervognen som bremserør, fjederben og bærearme til at holde længere.

Læs mere om rustbeskyttelsen af mikrobiler på www.FDM.dk/motor eller i Motors novembernummer, der udkommer fredag den 26. oktober.

Læs mere her

tags: bilen, VW, FDM, penge, Toyota, Citroën, Motor, Chevrolet, Peugeot, Skoda, Seat, bremser, undervognen, rustbeskyttelse,

tirsdag den 29. oktober 2013

Dagens nyheder - Læs bla. om Første Rolls-Royce på danske plader i otte år

Første Rolls-Royce på danske plader i otte år
Krise eller ej går salget af luksusbiler strygende - krisen styrer nemlig uden om de rige
Læs mere her

Topkarakter til Ford i Euro NCAP crash test

Ford Fiesta og Ford Kuga er hver især netop tildelt de maksimale fem stjerner i Euro NCAP crash test. Yderligere kan Ford som den første bilproducent, smykke sig med hele seks Euro NCAP Advanced udemærkelser for avancerede sikkerhedsteknologier. Det gør Ford til det mest sikkerheds-hædrede bilmærke.

Den anerkendte test-institution, Euro NCAP, har netop tildelt Ford særlige udmærkelser for sikkerhedsteknologierne Ford MyKey og SYNC med automatisk nødopkald . De to nye stjerner kommer oven i de fire, Ford allerede har høstet for teknologierne Active City Stop, Driver Alert, Forward Alert og Lane Keeping Aid. Dermed er Ford det eneste bilmærke, der kan smykke sig med hele seks Euro NCAP-stjerner for avancerede sikkerheds-teknologier.

Efter omfattende crash-tests, har Euro NCAP ligeledes tildelt de maksimale fem stjerner til henholdsvis den nye Ford Kuga og den nye Ford Fiesta. Kuga en scorede 88 procent i generel sikkerhed, hvilket er den højeste score, der nogensinde er tildelt en mellemstor SUV.

Ford MyKey og SYNC med automatisk nødopkald bliver tilgængelig i den nye Ford Fiesta, som lanceres i Danmark lige efter nytår. Det er usædvanligt, at denne type sikkerhedsteknologier nu også bliver tilgængelig i små, økonomiske biler og det er en væsentlig årsag til, at Euro NCAP har valgt at hædre Ford.

Far, må jeg låne bilen
MyKey-teknologien i den nye Fiesta gør det muligt for forældre at lægge restriktioner på podernes kørsel. Systemet gør det for eksempel muligt at begrænse Fiesta ens tophastighed og maks. volumen på bilens audio-anlæg. Samtidig bliver der gjort opmærksom på lav brændstofbeholdning i ekstra god tid, ligesom systemet blokerer for at den unge bilist kan slå bilens øvrige sikkerhedssystemer fra. Og skulle selen blive glemt, ja så er der heller ikke noget musik på anlægget.

SYNC med automatisk nødopkald, som også er tilgængelig i den nye Ford B-MAX, Focus, C-MAX, og den nye Kuga, er et nødopkalds-system, der fungerer i over 40 europæiske lande. Ved hjælp af GPS og mobil-nettet, kalder systemet automatisk direkte op til en alarmcentral (112) via en Bluetooth-forbundet mobiltelefon. Systemet bliver aktiveret, hvis én eller flere af bilens airbags bliver udløst eller hvis brændstoftilførslen til motoren bliver afbrudt.

Udover SYNC med automatisk nødopkald og Active City Stop, kan den nye Kuga også fås med Blind Spot Information System, som er et overvågningssystem, der holder øje med det, der kan være svært at se. En lille advarselslampe i sidespejlet gør føreren opmærksom på medtrafikanter i den blinde vinkel.

Den nye Ford Fiesta scorede 83 procent i generel sikkerhed, 91 procent for fører og forsædepassager og 86 procent for børnesikring. Mere end 50 procent af Fiestaen er konstrueret i specielt højstyrke-stål, hvilket er medvirkende årsag til det gode resultat i Euro NCAP s crash-tests med de maksimale fem stjerner.

-Det kræver noget særligt at opnå fem Euro NCAP-stjerner efter de nyeste regler, fastslår Euro NCAP s generalsekretær Michiel van Ratingen. Fiesta og Kuga er fremragende eksempler på hvor langt man kan nå med innovativt design og intelligente teknologier.

About Ford Motor Company
Ford Motor Company, a global automotive industry leader based in Dearborn, Mich., manufactures or distributes automobiles across six continents. With about 166,000 employees and about 70 plants worldwide, the company s automotive brands include Ford and Lincoln. The company provides financial services through Ford Motor Credit Company. For more information regarding Ford s products, please visit www.fordmotorcompany.com.

Ford of Europe is responsible for producing, selling and servicing Ford brand vehicles in 51 individual markets and employs approximately 66,000 employees. In addition to Ford Motor Credit Company, Ford of Europe operations include Ford Customer Service Division and 22 manufacturing facilities, including joint ventures. The first Ford cars were shipped to Europe in 1903 the same year Ford Motor Company was founded. European production started in 1911.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, bilen, økonomi, generalsekretær, nytår, Euro NCAP, teknologi, overvågning, Motor, Europe, brændstof, Ford, Lincoln,

mandag den 28. oktober 2013

Nye biler sælger

2011 var et år der var kendetegnet ved et godt bilsalg, både på brugte som nye biler. Bilsalget for 2012 tegner til sammenligning til, at blive et år der oplever endnu større fremgang.
Ifølge organisationen, De Danske Bilimportører, er årets bilsalg på vej til at blive blandt et af bedste år for bilsalg nogensinde, efter en rekordhøj stigning på 22,7 procent i oktober 2012.

Stort salg i Oktober
Bilsalget voksede svagt i september, men holdt sig stadig på et højt niveau. Oktober derimod tog et stort spring fremad og salget af personbiler steg med hele 22,7 procent sammenlignet med oktober 2011. Denne vækst er katalysatoren for, at 2012 står til at blive et af de bedste år nogensinde i forhold til salget af nye biler.

De danske forbrugere er sultne efter nye biler. Salget i september bragte 13.923 nye privatbiler på vejene, hvor oktober toppede med 15.216 nye personbiler. Derved er det samlede bilsalg i årets første 10 måneder nu på 143.714 nye personbiler. Salget til og med oktober 2012 ligger nu 2,9 procent over niveauet i forhold til samme periode i 2011, der ellers stod som det bedste bilår nogensinde.

Små biler rykker
Det er de små biler der står for størstedelen af salget i 2012 og trækker markedet op. Og efterspørgslen er tilmed voksende. Denne klasse af biler udgør 67 procent af alle solgte personbiler i 2012, og salget af næsten alle andre personbils klasser er faldende, sammenlignet med oktober sidste år.

Årsagen til at det er mikro- og minibilerne der vælges kan være mange. Oftest er finansieringen og forsikringerne billigere på disse biler, samtidig med at de er økonomiske i forhold til drift og afgifter. Mange af bilerne i denne klasse er også miljørigtige modeller, hvilket også er en faktor der spiller ind i bilkøberens valg.

Erhvervssalget er faldet
Hvor salget af personbiler har domineret de første 10 måneder af 2012, så er erhvervssalget faldet i forhold sidste år, dog med undtagelse af oktober. 2012 forventes ligeledes at slutte med et større salg af firmabiler og større biler. Dette er forudset grundet oktober udviklingen, nye skatteregler samt det faktum, at årets sidste måneder er højsæson for salg af firmabiler.

Autocom har eksisteret siden 2001 og er en af pionererne indenfor online bilauktion i Europa. Som de eneste tilbydes gennem det unikke netværk af 4.000 godkendte forhandlere, at du kan opnå markedets højeste forhandlerpris ved salg af bil indenfor 24 timer.

Læs mere her

tags: 2009, 2011, Europa, økonomi, 2001, skatter, 2012, bilsalg, organisation, miljø, miljørigtig,

søndag den 27. oktober 2013

Dagens nyheder - Læs bla. om Derfor vandt Skoda Octavia

Sådan får du mere for din brugte bil
Gode billeder gør din bil mere interessant for køberne derude. Sådan gør du
Læs mere her

Derfor vandt Skoda Octavia
Læs hvorfor Skoda Octavia vandt titlen som Årets Bil - og om hvorfor nogen stemte på Peugeot 308, Golf og Citroën Picasso
Læs mere her

BMC Leasing A/S har danmarks billigste leasingbil

BMC Leasing A/S introducerer nu den billigste leasingbil i Danmark, en nyere Toyota Aygo til kun kr 990,- pr måned.

Denne pris, som inkluderer vedligeholdelse og serviceeftersyn er utrolig skarp, udtaler direktør Jan Lorenzen fra BMC Leasing A/S.

Bilmarkedet herhjemme har ændret fokus imod det meget billige, og dette gælder selvfølgelig også privatleasing. Vi har derfor importeret et parti Toyota Aygo, alle med A/C og 5-døre, som vi tilbyder til kun kr 990,- pr måned, og med en meget lav førstegangsydelse på kun kr 9.900. Vognene er ca 3 år gamle og har kørt ca 50.000 km.

Vi oplever stor succes med disse biler, udtaler Jan Lorenzen videre, som også tilføjer at den nye Skoda Citigo er med på programmet for kun kr 1.090 pr måned, ligesom den større og mere rummelige Opel Corsa kan privatleases fra kun kr 1.490 pr måned.

Vi oplever en større og større interesse for privatleasing igen, mange danskere er blevet overrasket over det store værditab på deres egen bil, en bekymring man er fri for at tænke på, når man privatleaser.

Vi har travlt i vores leasingafdeling, og releaser også rigtig mange af de biler, som kommer retur efter en endt leasingperiode. Man kan spare mange penge ved at vælge en releaset bil, og endda være fri for at tænke på de ekstra serviceomkostninger, som kommer på en brugt bil. Dette er der jo allerede betalt for via leasingydelsen, slutter Jan Lorenzen

http://www.bmcleasing.dk/danmarks-billigste-leasingbil-toyota-aygo.html

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, penge, omkostninger, Toyota, Opel, Skoda,

lørdag den 26. oktober 2013

Ny Ford Fiesta med lynhurtig automatisk bremsesystem

Den nye Ford Fiesta, som kommer til Danmark i begyndelsen af det nye år, er udstyret med Active City Stop - Fords automatiske bremse-system til tæt by-trafik. Teknologien er lynhurtig. Systemet er i stand til at optage 15 billeder, beregne om den forankørende trafik er ved at bremse eller er stoppet og aktivere Fiestaens bremser hurtigere end føreren kan nå at blinke med øjnene.

Active City Stop benytter en avanceret, lysfølsom sensor til at scanne vejen foran med en hastighed svarende til 50 billeder i sekundet. De mange billeder og den lynhurtige bearbejdning af informationerne, betyder, at systemet i princippet fungerer som førerens ekstra øje. Hvis føreren ikke reagerer på en nært forestående kollision, tager systemet over, bremser for fuld kraft og tænder for katastrofeblinket. Systemet er i stand til helt at forhindre kollisioner ved en hastighed på op til 15 km/t, ligesom systemet kan afbøde virkningerne af en kollision ved en hastighed på op til 30 km/t.

Hvert år bliver flere tusinde danske bilister involveret i kollisioner i bytrafikken. De fleste uheld medfører kun materiel skade, men mange får piskesmældsskader som følge af det pludselige ryk, der følger af at blive ramt af en anden bil bagfra. Det kan Active City Stop medvirke til at forhindre.

Active City Stop er allerede en tilgængelig teknologi i Ford C-MAX, Ford Grand C-MAX og den nye Ford B-MAX.

Læs mere her

tags: Danmark, trafikken, piskesmældsskade, teknologi, Ford, bremser,

fredag den 25. oktober 2013

Dagens nyheder - Læs bla. om Årets Bil: Taberne

Årets Bil: Taberne
Her er bilerne fra Årets Bil, som måtte køre hjem med uforrettet sag
Læs mere her

SKODA Rapid til attraktive priser

SKODAs nyeste familiebil Rapid fås til en startpris på kr. 175.000. Rapid introduceres officielt ved et stort Åbent Hus arrangement til januar, men allerede nu kan bilen opleves hos SKODA-forhandlerne.

Priserne starter på kr. 175.000 for Rapid med 1.2 MPI benzinmotor med 75 hk. Rapid med 1.2 TSI GreenTec benzinmotor, der leverer 86 hk, starter på kr. 185.000. Rapid med Common Rail turbodiesel motor starter på kr. 225.000 for en 1.6 TDI CR GreenTec.

Rapid fås med følgende motorprogram:
1.2 MPI med 75 hk
1.2 TSI med 86 hk
1.2 TSI med 105 hk
1.4 TSI DSG med 122 hk
1.6 TDI CR med 105 hk

Alle motorer, undtagen 1.2 MPI der kun fås med Active udstyr, fås i alle 3 udstyrsvarianter.
Forskellen mellem Rapid med Active udstyr og Ambition udstyr er kr. 10.000, og springet fra Ambition til Elegance udstyr er kr. 30.000.

Rapid er den første model med dieselmotor, der leveres med GreenTec. Dermed er alle Rapid modeller undtagen 1.2 MPI med GreenTec motorteknologi. GreenTec motorteknologien giver en bedre brændstoføkonomi og bedre emission gennem et effektivt start/stop-system, genvinding af bremseenergi og dæk med lav rullemodstand.

SKODA Rapid har netop opnået de maksimale 5 stjerner i den vigtige Euro NCAP kollisionstest og er dermed en af de mest sikre biler i sin klasse. Rapid opnåede fuld anerkendelse for sikkerheden for fører og forsædepassager både ved frontal kollision og ved kollision fra siden. Også den krævende pæletest, hvor bilen kolliderer sidelæns med en pæl, udmøntede sig i flotte sikkerhedsresultater.

SKODA Rapid fremhæves også for høj sikkerhed for fodgængere og ikke mindst bilens sikkerhedssystemer eksempelvis antiudskridningssystemet ESC. Rapid har endvidere 6 airbags, sikkerhedskarosseri, selealarmer på både fører og passagerforsæderne og ISOFIX beslag til barnestole på bagsæderne.

Rapid er en familiebil, der placerer sig størrelsesmæssigt mellem Fabia og Octavia. Rapid introduceres hos alle SKODA-forhandlerne 12. 13. januar 2013.

Læs mere her

tags: bilen, økonomi, 2013, benzin, Euro NCAP, teknologi, energi, brændstof, karosseri,

torsdag den 24. oktober 2013

Dagens nyheder - Læs bla. om Bil nummer 5: BMW 4 Coupe

Skoda Octavia blev Årets Bil
Der var tæt løb mellem kandidaterne - og vinderen blev først fundet efter sidste stemmeseddel
Læs mere her

Bil nummer 6: Skoda Octavia
Skoda Octavia er den komplette pakke til manden m/k, der vil ha teknik, der spiller og masser af plads
Læs mere her

Bil nummer 5: BMW 4 Coupe
BMW 4 er lidt lavere og lidt smukkere end BMW 3-serie, som den deler teknik med
Læs mere her

Tivoli får ny stjernespækket sommerrevy i 2014

TAM TAM i Glassalen Tivoli og The One and Only Company er efter en række fælles musicalsucceser gået sammen om at relancere Tivoli sommerrevy under navnet TAM TAM i Glassalen . Den årligt tilbagevendende sommerrevy får premiere næste sommer 2014 og vil, som en fast tradition, få premiere på årets første officielle sommerdag, d. 1. juni. Det sker med et revyhold i særklasse og én af landets mest garvede revyinstruktører ved roret.

Det bliver instruktøren Joy-Maria Frederiksen, som skal stå i spidsen for TAM TAM i Glassalen . Joy-Maria Frederiksen er en erfaren revyinstruktør og har senest høstet fem-stjernede anmelderroser for sin iscenesættelse af Nykøbing Falster Revyen, der også har slået sin egen publikumsrekord i år. Revyholdet bag den kommende revy, der står på skuldrene af 140 års revytradition i Haven, kommer til at bestå af nogle af landets populæreste skuespillere og entertainere. Revyholdet bliver præsenteret på et pressemøde i Tivoli inden for et par uger, så snart alle kontrakter er på plads.

Et succesfuldt samarbejde fortsætter
Tivoli og The One and Only Company har gennem de seneste år haft stor succes med at producere forestillinger sammen. Konceptet Alletiders Musicals har trukket mere end 135.000 publikummer til Tivolis sale med succesfulde opsætninger af Den Eneste Ene, Elsk Mig I Nat og Grease. Det var derfor oplagt, at samarbejdet også kommer til at omfatte genetableringen af sommerrevy-traditionen i Tivoli. Kigger man i ordbogen betyder TAM TAM en festlig sammenkomst , og det er lige præcis, hvad Tivoli og The One and Only Company sigter efter at skabe for publikum.

Instruktør Joy-Maria Frederiksen siger om udfordringen;
Jeg forelskede mig hovedkulds i Tivoli, da jeg var meget lille, og er aldrig for alvor kommet mig over det. Tivoli er et eventyrland udi underholdning af enhver tænkelig slags. For mig har hjertet i det hele altid været Glassalen - det der store lysthus midt i København! Det er ikke så mærkeligt, at den har dannet ramme om så mange fantastiske ting igennem årene, og jeg kan faktisk ikke forestille mig et sted, der passer bedre til en revy end Glassalen i Tivoli. Jeg tror al den gode karma fra de gamle Tivoli-varieteer og Tivoli Revyens store perioder under Stig Lommer, Aage Stentoft og Klaus Pagh vil være med os i vores bestræbelser på at vække Tivoli Revyen af sin Tornerosesøvn. Og jeg tror den vil vågne ung, frisk og seriøst udhvilet .

Adm. direktør i Tivoli Lars Liebst ser frem til at kunne byde gæster velkommen til revy igen og siger:
Vi glæder os til at puste nyt liv i Tivoli Revyen. Nu er tiden moden, og med den stjernebesætning vi er ved at få samlet, så tegner det rigtigt godt. Tusindvis af danskere sætter hvert år kryds i kalenderen for at se revy. Vi tror på, at vi med vores restauranter, Haven, forlystelserne osv. gør en aften i revyens tegn ekstra attraktiv. Glassalen er med sin historik og traditioner for revy det helt rigtige sted at sætte tusindvis af billetter til salg, for nu er det tid til at more sig!

Executive producer Jesper Winge Leisner fra The One & Only Company siger om samarbejdet:
- På en sommerdag er Tivolis have det skønneste åndehul i kongeriget, og noget mere magisk end Glassalen på en sommeraften findes ikke. Her glæder vi os til at spille revy, for her kan både medvirkende og publikum føle sig hjemme. Vi kan næsten ikke vente til næste år, og jeg kan på hele holdets vegne love, at vi vil gøre vores bedste for, at publikum får en sjov og festlig sommeraften for fuld musik i Glassalen og det kommer ikke til at gå stille af!

TAM TAM i Glassalen står på skuldrene af 140 års revy i Tivoli.
Når TAM TAM i Glassalen får premiere i 2014, er der tale om en revitalisering af en lang revy-tradition i Tivoli. Første gang Tivoli kunne præsentere revy var helt tilbage i 1884 under navnet Sommerrevyen, hvor Vilhelm Petersen med så stor succes lancerede revy i Haven, at selv det daværende kongehus kom forbi og grinede med. Siden har navne som Carl Alstrup, Preben Uglebjerg, Ulf Pilgaard, Daimi, Dirch Passer, Jørgen Ryg, Trine Dyrholm, Preben Kristensen og mange andre af tidens store skuespillere sat deres humoristiske fingeraftryk på revyerne. Nu bygges der så igen videre på morskabstraditionerne og naturligvis også med et stærkt musikalsk islæt.

Læs mere her

tags: billetter, København, direktør, restaurant, Tivoli, skuespiller, Nykøbing, 2014,

onsdag den 23. oktober 2013

Dagens nyheder - Læs bla. om VW Golf - hvorfor Årets Bil - og hvorfor ikke?

Citroen C4 Picasso? Hvorfor Årets Bil?
Bil nummer 4: Citroen C4 Picasso er en gennemtænkt og velfungerende familiebil
Læs mere her

Mazda 3: hvorfor Årets Bil - og hvorfor ikke?
Bil nummer 3 - Mazda3 er blevet voksen - flottere, lækrere ... og en smule mere kedelig
Læs mere her

Peugeot 308 hvorfor Årets Bil - og hvorfor ikke?
Bil nummer 2 - Peugeot 308 er som en Golf - bare mere charmerende. Men skal den være Årets Bil?
Læs mere her

Sikre autostole indeholder giftige stoffer
Autostole er blevet mere sikre - men samtidig er indholdet af skadelige stoffer steget. Det ærgrer FDM
Læs mere her

VW Golf - hvorfor Årets Bil - og hvorfor ikke?
Bil nummer 1 - VW Golf er som du kender den - bare bedre. Men skal den være Årets Bil?
Læs mere her

Atera cykelholdere ? bedst i nye uafhængige test

I Tyskland stilles der større krav til eftermonterbart udstyr til bilen end vi gør i Danmark, hvor produkter skal opfylde strengere krav såsom fx at sidde urokkelig fast på bilen ved kraftige undvigemanøvre og høj motorvejsfart.

Den tyske producent af transportudstyr Atera vælger at lægge overliggeren højere med overlegne kapacitets evner og har på alle deres cykelholdere, fået en særlig godkendelse til transport af de ofte tungere el-cykler, som vinder mere og mere ind. En el-cykel vejer typisk imellem 20 og 30 kg, og lastes der 2 stk. på cykelholderen, er det vigtigt, at den også er konstrueret hertil. En anden og vigtig faktor er, at Atera s cykelholdere opfylder de tyske krav til belysning, hvor baklygte og tågebaglys er standard. Se efter TÜV/GS mærkningen på din kommende cykelholder, så får du en garanti for produktsikkerheden også til de lange ture.

Test foretaget af AutoXpress
Det engelske magasin AutoXpress har netop gennemført en test af i alt 10 forskellige cykelholdere. Atera s model STRADA DL vinder testen og får fine ord med på vejen:

Excellent. Strada DL leveres klar til brug. Tryk håndtaget ned og du er klar til montering af cyklerne. Quick-release remme til hjul, og til cykelstel. Både cykler og holder kan aflåses, plus en genial vippet mekanisme. En sand vinde, skriver AutoXpress.
STRADA DL fås til 2 cykler til kr. 3.899,00. Til 3 cykler kr. 4.639,00. Til 4 cykler kr. 5.768,00.

Test foretaget af Aktiv Radfahren
I Tyskland har magasinet Aktiv Radfahren foretaget en grundig test af 6 nye platformcykelholdere i mærkerne Atera, MFT, Uebler, EAL, Thule og Westfalia. Atera STRADA EVO vinder denne test og magasinet kommentater:

Den er konstrueret med en unik adgang til bilens bagagerum. Holderen tilter ikke som resten af de testede, men ruller bagud og giver den bedste adgang til bagagerummet. EVO 3 er den eneste i testen som må laste hele 66kg.
Den leveres komplet, klar til brug og tilkoblingen til anhængertrækket sidder urokkelig fast. Spændeanordningerne til hjul og stel er i spitsenklassen.

Vi testede den med 1 el-cykel, 1 mountain-bike og 1 børnecykel og testen forløb uden anmærkninger.
Facit: Med en kapacitet på 66 kg og med mulighed for udvidelse til 4 cykler samt den gode forarbejdning gør at Strada EVO 3 er bedst i test.

STRADA EVO fås til 2 cykler til kr. 4.599,00. Til 3 cykler kr. 5.299,00. Til 4 cykler kr. 6.248,00.

Nærmeste forhandler henvises hos den danske importør www.tourgear.dk


Læs mere her

tags: Danmark, Tyskland, bilen, motorvej, bagagerum,

tirsdag den 22. oktober 2013

Sådan undgår du indbrud i bilen

Indbrud i biler er et stigende problem. Mange af indbruddene kunne dog være undgået, hvis ejeren havde taget enkelte forholdsregler.

Autocom.dk kommer her med en række råd til, hvordan du undgår indbrud i bilen.

Tøm bilen
I bund og grund handler det om at tømme bilen, før tyven gør det. Tyven skal have noget at komme efter, og hvis bilen ser tom ud, er sandsynligheden for at tyven mister interessen for bilen stor.

Samfundet har udviklet sig meget de seneste år, og langt størstedelen af danskerne har op til flere gadgets, som bruges i bilen. GPS, mobiludstyr og tablets ligger ofte i parkerede biler til stor glæde for tyve, der gerne vil have fingre i de let omsættelige varer.

Hav opsyn med din bil
Tidligere så man østbander, der ribbede alle biler i en gade eller to midt om om natten for derefter at forsvinde fra landet. Sådan er det ikke længere. I dag sker indbrud lige så ofte hjemme i folks egen carporte eller indkørsler eller ved parkering på vejen foran huset.

Mange bilejere er meget opmærksomme på at fjerne alle værdigenstande, når de parkerer i byen eller uvante steder, men har så en mental opfattelse af, at der helle derhjemme. Det er der desværre ikke. Derfor er det en god idé at have bilen parkeret, så den indgår naturligt i huset, og der evt. er udsyn til bilen fra huset. En projektør, der tænder ved bevægelse omkring bilen, kan også have en afskrækkende effekt på tyven.

Luk garagen
Har du en garage, er et godt forbehold altid at huske at holde garagedøren lukket. Det gør adgangen til bilen sværere, og bilens ydre virker ikke lokkende på ubudne gæster. Hav gerne lys, der tænder, når bilen nærmes, selvom bilen står i garage.

Autocom har eksisteret siden 2001 og er en af pionererne indenfor online bilauktion i Europa. Som de eneste tilbydes gennem det unikke netværk af 4.000 godkendte forhandlere, at du kan opnå markedets højeste forhandlerpris ved salg af bil indenfor 24 timer.



Læs mere her

tags: Europa, bilen, indbrud, 2001,

Dagens nyheder - Læs bla. om Amazon er in - MG er yt

23 biler vil være Årets Bil - men ikke alle kan vinde
23 biler stiller op til kampen om at blive Årets Bil 2014 - men luksusbiler har ikke en chance
Læs mere her

Her er Årets Biler

Læs mere her

Stor interesse for 70er-Porsche-modeller
Ældre Porsche 911ere er populære, mens VW Golf MKI og Alfa Romeo GTV også kan blive nyklassikere
Læs mere her

Amazon er in - MG er yt
Mens markedet er mættet med MGB, Ford Mustang og Jaguar E-type, er biler som tidlige klassiske Porsche 911’ere og den gode gamle Volvo Amazon i høj kurs
Læs mere her

mandag den 21. oktober 2013

Ford er kommet på nationalmuseet

Få ved det, men helt op til slutningen af 60´erne byggede Ford biler i Danmark. Nu er Fordismen kommet på Nationalmuseet, hvor ´Fordismen´ med Henry Ford og udbredelsen af samlebånd bliver hyldet.

Det er i år 100 år siden, at Henry Ford for alvor udbredte samlebåndet i sin bilproduktion.

Det fejrede Nationalmuseet på ærkeamerikansk vis: Nemlig med burgere og colaer. Men Danmark har også del i Fords historie. Fra 1919 og helt frem til 1966 blev der produceret Ford-biler i Danmark:

"Bilerne til hele det Skandinaviske og nordeuropæiske marked blev faktisk samlet i København", siger museumsinspektør og seniorforsker Lars K. Christensen.

Samlebåndet var et hit

Den største af de danske Fordfabrikker lå i Sydhavnen og producerede allerede 225 biler fra første dag.

"Hvor arbejderne før skulle vide en masse om hele produktionen, skulle de nu kun beskæftige sig med en lille del. Ved at bryde arbejdsprocessen op, kunne man producere mere på kortere tid. Det var det der gjorde at samlebåndsarbejde så populært", siger museumsinspektør og seniorforsker Lars K. Christensen

Ford i historiebøgerne

I dag er meget samlebåndsarbejde erstattet af maskiner og nye arbejdsformer er kommet efter. Men Fords ideologi om masseproduktion er alligevel gået over i historiebøgerne:

"Ford drømte et samfund, som gennem masseproduktion kunne forsyne forbrugerne med alt, hvad de behøvede - og til lave priser. For hvis arbejderne samtidig tjente nok til selv at kunne købe de varer, de producerede jamen, så ville konflikter og slagsmål om samfundets goder forsvinde", siger museumsinspektør og seniorforsker Lars K. Christensen.

Læs mere om Henry Ford her: http://www.henryford150.com/

Læs mere her

tags: Danmark, euro, København, slagsmål, museum, cola, Ford,

søndag den 20. oktober 2013

Bilen overvåger dit helbred

Ny Ford S-MAX overvåger førerens helbredstilstand

To nye Ford-koncepter løfter sløret for avanceret teknologi og helt nye standarder for luksus og service

Fremtidens topmodel hos Ford byder på en helt ny standard for luksus og kundeservice, ligesom det ikke varer længe før vi har biler, der, aktivt, overvåger førerens helbredstilstand. Det blev klart i dag, da Ford afslørede to nye koncepter for henholdsvis Ford Mondeo og Ford S-MAX på Frankfurt Motor Show.

Det nye S-MAX-koncept trækker tydelige linjer til den eksisterende S-MAX, men løftet op på et nyt niveau med et strammere design, et mere fleksibelt interiør og ny teknologi, der øger komfort og sikkerhed. S-MAX-konceptet byder for eksempel på Ford SYNC med AppLink, som gør det muligt, at stemmestyre apps under kørsel. Ford præsenterer yderligere et nyudviklet ECG-sæde, der aktivt, måler førerens hjerterytme med henblik på automatisk indgriben ved et hjertestop.

Den kommende S-MAX vil ligeledes byde på Fords beskyttelsessystem over for bløde trafikanter. Systemet identificerer, automatisk, fodgængere og bremser bilen, hvis der er fare for kollision.

Et særligt dobbelt-display i centerkonsollen gør det muligt for føreren at følge med i al væsentlig information samtidig med, at medpassageren kan se en film på det samme display.

Sæde-konfigurationen er blevet endnu mere fleksibel med mulighed for alt fra fire- til syv sæders opsætning alle med et naturligt fokus mod føreren. Det forhøjede instrumentpanel og det særlige tag-design giver en meget rummelig kabinefornemmelse, ligesom det ultra-bløde læder på instrumentpanelet giver kabinen et strejf af eksklusivitet.

Luksus og eksklusiv service

Vignale er navnet, der dækker over en helt ny standard for luksus og kundeservice. Konceptet Ford Mondeo Vignale er således et bud på den ypperste service og forventes at være en realitet i 2015.

Ford har valgt at præsentere den nye koncept-bil i både en sedan- og en stationcar-udgave. Begge er udstyret med særlige 20 tommer Vignale aluminiumsfælge, forkromede sidespejle og dørhåndtag, nyudviklet kølergril og kofanger samt nydesignede tågelygter. Konceptbilen fremstår i en eksklusiv Nocciola lakering.

Indenfor er der sæder, armlæn og rat i eksklusiv læder, krompaneler ved dørene og luksusmåtter med særlig dekoration.

Det håndfri kommunikationssystem Ford SYNC med MyFord Touch gør det muligt at skabe et WiFi-miljø i kabinen og integrere mobilen og andre digitale enheder. Parkeringshjælp med bakkamera gør parkering til en leg ligesom de adaptive LED-forlygter giver optimalt udsyn ved kørsel i mørke.

-Vi har forsøgt at skabe en bil, som trækker på tidens tendenser indenfor mode og arkitektur og med Mondeo Vignale-konceptet synes jeg vi har ramt den helt rigtige balance mellem oplevelsen af kvalitet og tidløst design, siger designchef hos Ford Europa, Stefan Lamm.

Vignale-konceptet går imidlertid endnu længere og inkluderer også mulighed for ekstraordinær service. For eksempel afhentning og tilbagelevering i forbindelse med reparationer og serviceeftersyn, gratis vask i hele bilens levetid og invitationer til særlige, eksklusive events. Mondeo Vignale-ejere kan ligeledes se frem til at få deres egen, dedikerede kontaktperson hos Ford.

-Ford Vignale premium services er udviklet til de kunder, for hvem tiden er kostbar og som sætter pris på at få ekstraordinær opmærksom fra det øjeblik, de træder ind ad døren, siger marketingchef Gaetano Thorel fra Ford Europa.

Magisk sparegris med lavt CO2-aftryk

Ford udvider også programmet af lav-emmissions-biler. Den nye Ford Focus 1,0 EcoBoost med ECOnetic-teknologi bliver den første europæiske familiebil, der bryder den magiske grænse på mindre end 100 gram udledt CO2 pr. kørt kilometer.

Den nye sparegris er udstyret med en specialkalibreret udgave af den 100 heste stærke 1,0 EcoBoost, lavfriktions-dæk, en super aerodynamisk undervogn og optimeret gearing.

I næste måned vil Ford præsentere en helt ny kombination, nemlig Ford Fiesta 1,0 EcoBoost med automatgearkasse. Det bliver den første model, hvor den flere gange prisvindende motor får lov til at udfolde sig i samspil med en automatgearkasse.

Til næste år får Ford Focus Electric selskab af C-MAX Energi og Mondeo Hybrid

På Frankfurt Motorshow var der også være mulighed for at tage det nyeste medlem af EcoBoost-familien i nærmere øjesyn. Produktionsudgaven af EcoBoost 1,6 er ganske vist puttet ned i ét-sædet Formula Ford-racer ligesom motorstyringen er justeret. Det betyder, at kraftkarlen leverer mere end 200 hk.

# # #

Se Fords nyheder på IAA Frankfurt Motor Show: http://iaa2013.fordmedia.eu/enhanced.htm

Læs mere her

tags: euro, Europa, bilen, 2013, teknologi, WiFi, stationcar, Motor, kommunikation, Ford, miljø, kamera, fælg, gearkasse, bremser, helbred,

Dagens nyheder - Læs bla. om Topfart: Verdens bedste bil

Topfart: Verdens bedste bil
I denne udgave af bilmagasinet Topfart tester vi Teslas banebrydende Tesla S - og møder en masse Toyota-entusiaster
Læs mere her

lørdag den 19. oktober 2013

Korte nyheder om Toyota

Toyota i ny stor kikser - 800.000 biler retur
Den japanske bilgigant Toyota er løbet ind i endnu en lussing. Toyota har over de seneste uger kaldt over 2 mio. biler hjem - og senest især Camry-modellen. Det skriver britiske BBC.
Læs mere her

Toyota hjælper med at lyse op i mørket

Trafiksikkerheden er i højsædet hos verdens største bilproducent Toyota. Både i bilerne og i forhold til de såkaldte bløde trafikanter som fx fodgængere og cyklister. Derfor hjælper Toyota med til at lyse op i mørket i den forestående vinterperiode ved bl.a. at støtte Børneulykkesfondens store refleksdag.

Den mørke efterårs- og vinterperiode er over os, og det gælder derfor nu for alvor om at være ekstra opmærksom i trafikken. Det er dog ikke altid nok at skærpe opmærksomheden, for det kan være svært at se især de såkaldte bløde trafikanter som fx fodgængere og cyklister, når mørket falder på.

Derfor sætter Børneulykkesfonden i samarbejde med Codan Forsikring fokus på sikkerhed og synlighed i trafikken med henblik på at nedbringe antallet af trafikulykker i mørket. Toyota støtter op om den gode sag som partner på Årets Refleksdag og Refleksløbet.

"Et af Toyotas store fokusområder er netop trafiksikkerhed. Derfor glæder vi os over at være med til at bakke op omkring det gode initiativ at minde folk om at være synlige i den mørke tid. Det kan redde mange liv," siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S.

Urene skal snart stilles om til vintertid, og vanen tro ligger Årets Refleksdag nogle dage inden, nemlig den sidste torsdag i oktober, hvilket i år er 24. oktober. Her bliver Årets Refleks bl.a. uddelt til de bløde trafikanter i morgentrafikken i flere af landets store byer.

Derudover holdes der for anden gang Refleksløbet i Gentofte og Odense, som en del af Årets Refleksdag. Både voksne og børn kan deltage, og der er lagt op til både sved og sjov i mørket torsdag aften.

Alle Toyota-forhandlere over hele landet har forud for Årets Refleksdag modtaget en pakke med Årets Refleks med opfordringen om, at medarbejderne tager reflekserne i brug.

Man kan læse mere om Årets Refleksdag på www.refleksdag.dk og om Refleksløbet på www.refleksløbet.dk.


Læs mere her

tags: Danmark, Odense, trafikken, cyklist, trafikulykke, ulykker, Toyota, Toyota.,

Dagens nyheder - Læs bla. om Hvorfor vil du ikke have vinterdæk?

Hvorfor vil du ikke have vinterdæk?
313.000 bilister vælger at køre med sommerdæk om vinteren - er du en af dem?
Læs mere her

Korte nyheder om Opel

Opel klar med stærk firmabil
Premiere: Med faceliftet er de sidste knaster høvlet af Opel Insignia, som nu fremstår som en mere fuldendt bil.
Læs mere her

fredag den 18. oktober 2013

Dagens nyheder - Læs bla. om Den glemte maskine: dyrt at overse bilens aircon

Teaser: Audi R8 mod Tesla - hvem banker hvem?
I den kommende udgave af Topfart - vores nye bilmagasin om biler - kan du blandt andet se et kapløb mellem en Tesla S og en Audi R8
Læs mere her

Mænd drømmer - kvinder bestemmer
Mænd drømmer om biler, men kvinderne bestemmer hvad der skal stå i carporten
Læs mere her

Derfor kan du ikke få solgt din bil
En lang stribe ting spiller ind, hvis du ikke kan få skudt kareten af
Læs mere her

Den glemte maskine: dyrt at overse bilens aircon
Aircon passer sig selv! Aircon må ikke bruges i koldt vejr! Men passer det? Læs med og få styr på myterne og sandhederne omkring bilens aircondition
Læs mere her

Fedtede blade gør vejene glatte

Glatte veje er ikke kun et vinterfænomen. Efterårets løvfald giver nemlig fedtede vejbaner i områder med mange træer.

Et lunt efterår giver en længere løvfaldsperiode, og selvom vi kun er halvanden måned inde i efteråret, har det indtil videre været med temperaturer en smule over normalen. Det betyder, at vi kan se frem til en længere periode med blade på vejbanen.

Allerede nu kan træernes blade skabe farlige situationer. De visne blade bliver nemlig som brun sæbe, når de ligger på vejene, og kan visse steder gøre vejen glat som en skøjtebane. Specielt våde og rådnende blade er synderen.

Friktionen mellem dæk og vejbane nedsættes væsentligt, hvis der er blade eller rester af blade på vejen dermed øges bremselængden. Det er derfor en rigtig god ide, at nedsætte hastigheden fra f.eks. 80 til 70 km/t når man kører på landevejen , siger bilinspektør hos Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, Erling Vestergaard Jensen.

Vitalt med ordentlig mønsterdybde
Er man først havnet på en bladdækket vej, og bilen begynder at skride, er det vigtigt, at man agerer som på isglatte veje. Det vil sige, at styre igennem det glatte føre frem for at panikbremse. For at undgå at havne i farlige situationer, er det vitalt med ordentlig mønsterdybde på dækkene, men også med præcise bremser der ikke blokerer.

Mange bilister tror, at de først har brug for ordentlige dæk og velfungerende bremser, når der ligger sne eller is på vejene. Det er dog vigtigt året rundt, og allerede i efteråret starter bilisternes udfordringer med glatte kørebaner, når vinden begynder at flå bladene af træerne. Vi kan derfor kun opfordre til, at man allerede nu får kigget sine dæk og bremser efter i sømmene , siger adm. direktør og partner hos værkstedsportalen autobutler.dk, Christian Legêne.

Foruden lavere hastigheder, ordentlige dæk og bremser kan generel agtpågivenhed medvirke til at undgå mange farlige situationer, når vejene bliver glatte.


Læs mere her

tags: direktør, bilen, politi, portal, landevej, bremser,

torsdag den 17. oktober 2013

Den nye BMW 4-serie Cabriolet

Til marts kan den nye BMW 4-serie Cabriolet opleves under åben himmel.

Efter den succesfulde lancering af BMW 4-serie Coupé kommer nu næste medlem i

BMW 4-serien.
Når solen igen står højt på himmelen, foldes ståltaget ned med et tryk på en knap og i løbet af 20 sekunder kan den friske vind og solen opleves fra første parket.
Sammenlignet med forgængeren har bilen et lavere tyngdepunkt, er vokset 26 mm i længden til 4.638 mm og akselafstanden er øget med 50 mm. Bilen er nu 1.825 mm bred og 1.384 mm høj.

Ved lanceringen vil der være tre forskellige motorer:

BMW 420d Cabriolet
Firecylindret dieselmotor med BMW TwinPower Turbo, 184 hestekræfter, drejningsmoment på 380 Nm, 0-100 km/t på 8,2 sekunder og tophastighed på 235 km/t.
Brændstofforbrug: 19,6 km/l og CO2: 133 g/km, EU6-standard.

BMW 428i Cabriolet
Firecylindret benzinmotor med BMW TwinPower Turbo, 245 hestekræfter, drejningsmoment på 350 Nm, 0-100 km/t på 6,4 sekunder og tophastighed på 250 km/t.
Brændstofforbrug: 14,7 km/l og CO2: 159 g/km, EU6-standard.

BMW 435i Cabriolet
Sekscylindret benzinmotor med BMW TwinPower Turbo, 306 hestekræfter, drejningsmoment på 400 Nm, 0-100 km/t på 5,6 sekunder og tophastighed på 250 km/t.

Brændstofforbrug: 12,3 km/l og CO2: 190 g/km, EU6-standard.

For mere information og billeder i high res: www.press.bmwgroup.com

BMW Group
BMW Group er en af verdens mest succesfulde bil- og motorcykelproducenter med mærkerne BMW, MINI og Rolls-Royce. BMW Group har 28 produktionsanlæg i 13 lande og et globalt forhandlernetværk i over 140 lande.
I regnskabsåret 2012 solgte BMW Group 1,85 millioner biler og mere end 117.000 motorcykler på verdensplan.
Overskuddet før skat var 7,82 mia. euro med en samlet indtægt på 76,85 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2012 en global arbejdsstyrke på 105.876 medarbejdere.
Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

www.bmwgroup.com
Facebook: http://www.facebook.com/BMWGroup
Twitter: http://twitter.com/BMWGroup

Læs mere her

tags: euro, bilen, regnskab, EU, Facebook, december, BMW, Cabriolet, 2012, benzin, Rolls-Royce, strategi, miljø,

onsdag den 16. oktober 2013

Den nye BMW 4-serie Cabriolet

Til marts kan den nye BMW 4-serie Cabriolet opleves under åben himmel.

København. Efter den succesfulde lancering af BMW 4-serie Coupé kommer nu næste medlem i BMW 4-serien.

Når solen igen står højt på himmelen, foldes ståltaget ned med et tryk på en knap og i løbet af 20 sekunder kan den friske vind og solen opleves fra første parket.

Sammenlignet med forgængeren har bilen et lavere tyngdepunkt, er vokset 26 mm i længden til 4.638 mm og akselafstanden er øget med 50 mm. Bilen er nu 1.825 mm bred og 1.384 mm høj.

Ved lanceringen vil der være tre forskellige motorer:

BMW 420d Cabriolet
Firecylindret dieselmotor med BMW TwinPower Turbo, 184 hestekræfter, drejningsmoment på 380 Nm, 0-100 km/t på 8,2 sekunder og tophastighed på 235 km/t.
Brændstofforbrug: 19,6 km/l og CO2: 133 g/km, EU6-standard.

BMW 428i Cabriolet
Firecylindret benzinmotor med BMW TwinPower Turbo, 245 hestekræfter, drejningsmoment på 350 Nm, 0-100 km/t på 6,4 sekunder og tophastighed på 250 km/t.
Brændstofforbrug: 14,7 km/l og CO2: 159 g/km, EU6-standard.

BMW 435i Cabriolet
Sekscylindret benzinmotor med BMW TwinPower Turbo, 306 hestekræfter, drejningsmoment på 400 Nm, 0-100 km/t på 5,6 sekunder og tophastighed på 250 km/t.
Brændstofforbrug: 12,3 km/l og CO2: 190 g/km, EU6-standard.

BMW Group
BMW Group er en af verdens mest succesfulde bil- og motorcykelproducenter med mærkerne BMW, MINI og Rolls-Royce. BMW Group har 28 produktionsanlæg i 13 lande og et globalt forhandlernetværk i over 140 lande.
I regnskabsåret 2012 solgte BMW Group 1,85 millioner biler og mere end 117.000 motorcykler på verdensplan. Overskuddet før skat var 7,82 mia. euro med en samlet indtægt på 76,85 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2012 en global arbejdsstyrke på 105.876 medarbejdere.
Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Læs mere her

tags: euro, København, bilen, regnskab, EU, december, BMW, Cabriolet, 2012, benzin, Rolls-Royce, strategi, miljø,

tirsdag den 15. oktober 2013

Dagens nyheder - Læs bla. om TV: Se politiets nye patruljevogne

Ekstremt dyre bilnøgler
Dyrt at miste den sidste nøgle: En ny nøgle til en ældre Fiat Punto kan koste 15.000 kr.
Læs mere her

Bilnøgle til halv pris
Kan undvære fjernbetjeningen, kan du få en ny bilnøgle til halv pris, viser pristjek
Læs mere her

TV: Se politiets nye patruljevogne
Fremover vil politiet køre med stjerne på kølerhjelmen
Læs mere her

Dobbelt sejr til Continental i FDM vinterdæk-test

Continental sætter sig på begge førstepladser i FDM s nye test af 32 vinterdæk, henholdsvis 15 og 17 tommer. Sammen med tyske ADAC har FDM testet dækstørrelserne 185/60 R15T til minibiler som f.eks. VW Popo, Opel Corsa, Citroen s C3, Skoda Fabia, Peugeot 208 og størrelsen 225/45 R 17H, der bruges på biler som Audi A3 og A4, BMW 3-serien, Ford Mondeo og flere i denne klasse.

Continentals ContiWinterContact TS 850 vinder begge klasser med topbedømmelsen 6 stjerner og får dette skudsmål i FDM s blad Motor: Et godt eksempel på et dæk, der er som skabt til danske forhold: Godt på tør og våd vej, men naturligvis også godt i de klassiske vinterdiscipliner.

Jeg er glad for, at vi i vores sortiment har et vinterdæk med stærke egenskaber på såvel tør som våd vej og i sne. Ind imellem stilles der spørgsmålstegn ved, om det virkelig er nødvendigt at skifte til vinterdæk i Danmark, hvor vinter jo ikke nødvendigvis er ensbetydende med snedækkede veje. Det er derfor glædeligt, at også testresultaterne understreger, at det sikreste er at køre med vinterdæk om vinter, og sommerdæk om sommeren. Længere er den historie ikke, bemærker Georg Nielsen, administrerende direktør for Continental Dæk Danmark A/S.

Dom: Et fremragende dæk
I bedømmelsen af ContiWinterContact TS 850 i str. 185/60 R15T til minibilerne skriver Motor: Fremragende dæk. Bedste karakter på både våd vej, sne og is. Relativt lav rullemodstand giver et lavt brændstofforbrug. Og om ContiWinterContact TS 850 i str. 225/45 R17H til de større biler: Et helt igennem fremragende dæk med testens bedste egenskaber på sne. Meget fine egenskaber på tør og våd vej. God slidstyrke.
I øvrigt vandt dækket også FDM s test i 2012 dengang i 205/55 R16, der er den mest anvendte størrelse.

FDM konstaterer, at en håndfuld discountdæk ligger i den tunge ende af årets test. Hovedsageligt er det egenskaberne på våd vej, de dumper på, og FDM fraråder at købe dem.

Udover det tyske ADAC har yderligere to af Tysklands førende bilmagasiner, Ace Lenkrad og AutoZeitung, kåret ContiWinterContact TS 850 som vinterdæk testvinder 2013 i deres egne test.

Continental har udviklet vinterdækket med optimeret mønster og gummiblanding, så det fastholder sine egenskaber trods slitage, og samtidig sikrer kort bremselængde og minimal rullemodstand.

Der er kun kort tid til, at vi skal skifte fra sommer- til vinterdæk , siger Georg Nielsen. Det er afgørende, at bilen er udstyret med dæk, der er sikre under alle de forskellige vejrforhold og det vejføre, som den danske vinter byder på. ContiWinterContact TS 850 matcher med eksperternes ord næsten på perfekt vis de krav, som det danske vintervejr stiller til et vinterdæk.

###

Continental AG
Med en omsætning på 32,7 mia. i 2012, er Continental blandt de førende leverandører til bilindustrien på verdensplan. Som leverandør af bremsesystemer, systemer og komponenter til drivaggregater og chassiser, instrumentering, infotainment løsninger, bilelektronik, dæk og tekniske elastomerer, bidrager Continental til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse. Continental er desuden en ekspert-partner i netbaseret bilkommunikation. Continental har i øjeblikket ca. 173.000 ansatte i 46 lande.
www.continental-corporation.de

Dæk Divisionen
Som en af verdens førende dækproducenter med mere end 42.000 ansatte opnåede Dæk Divisionen en omsætning på mere end 9,7 mia. i 2012. Divisionen har i øjeblikket 22 produktions- og udviklingssteder i verden. Det brede produktsortiment og løbende investeringer i R&D yder et stort bidrag til en omkostningseffektiv og miljømæssigt effektiv mobilitet.

Dæk til personbiler og erhvervsbiler
Continental er en af de førende producenter af dæk til personbiler og erhvervsbiler i Europa samt verdens fjerdestørste producent af dæk til passagerfly inden for originalmontering og eftermarked. Fokus for Continentals produktudvikling er at optimere alle sikkerheds-relevante egenskaber for dækkene samtidig med, at rullemodstanden minimeres.
www.continental-reifen.de

Dæk til transportsektoren
Forretningsenheden Commercial Vehicle Tires er en af de største producenter af dæk til lastbiler og busser på verdensplan og tilbyder også et komplet produktprogram inden for industrielle dæk.
www.continental-lkw-reifen.de

Sponsorater
Continentals Dæk Division er officiel sponsor for 2014 FIFA World Cup i Brasilien og UEFA EURO 2016 i Frankrig.
www.ContiSoccerWorld.com


Læs mere her

tags: UEFA, Danmark, Tyskland, Europa, direktør, bilindustri, lastbil, bilen, Frankrig, 2013, EU, Audi, VW, BMW, vintervejr, Brasilien, 2012, omsætning, 2016, FDM, Opel, Motor, kommunikation, brændstof, Continental, Ford, Peugeot, Skoda, miljø, 2014,

mandag den 14. oktober 2013

Danmarks største dækmønstermåling vender tilbage til Midt- og Vestjylland ? fra 3. til 9. oktober

Hver sjette kører på farlige dæk det viste Euromasters seneste kontrol af 10.492 biler ved Bilka. Nu vender dækfolkene tilbage for at undersøge, om sikkerheden er blevet bedre.

Den seneste undersøgelse ved Bilka i Herning, Holstebro og Viborg viser, at det står sløjt til med midt- og vestjydernes dæksikkerhed: Hver sjettes dæk er så nedslidte, at de udgør en betydelig sikkerhedsrisiko og en femtedel af de slidte dæk er decideret ulovlige. Samtidig viser tal fra Dækimportør-Foreningen, at en ud af syv bilister kører rundt på sommerdæk i januar, når vinteren er på sit højeste.

Nedslidte dæk og forkerte dæk til årstiden er i sig selv farligt, og en kombination er naturligvis endnu værre, siger Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed. Han anbefaler at skifte til vinterdæk, når temperaturen falder til omkring 7˚ konstant, hvilket typisk sker i oktober eller i starten af november. Sommerdæk har mere end dobbelt så lang bremseafstand som vinterdæk, når der ligger sne på vejen, og vinterdæk giver i det hele taget øget sikkerhed i vådt og koldt føre grundet den særlige gummiblanding. Med risiko for at møde sne samt is- eller rimglatte veje er der al mulig grund til at køre på de rigtige dæk. Vinterdæk forhindrer ulykker, der i værste fald koster liv, fastslår Volker Nitz. Han støttes af FDM, der anbefaler brug af vinterdæk, hvis man i den mørke tid har behov for at kunne færdes sikkert på alle tider af døgnet.

Dækeksperter flytter ind hos Bilka

Bilka i Herning, Holstebro og Viborg er klar med en hjælpende hånd til alle dem, der endnu mangler vinterdæk på bilen eller behøver råd til det rette dækvalg. Euromaster, der driver dæk- og autoservicecentre i de tre byer, er blevet inviteret på besøg i varehusene fra torsdag den 3. oktober til onsdag den 9. oktober. Her vil fagfolk stå klar med råd og vejledning på indendørs stande, samtidig med at der måles dækmønster på de biler, der er parkeret udenfor. Bilister, der mangler vinterdæk eller fælge, kan desuden få op til 1000 kroners ekstra rabat på i forvejen reducerede kampagnepriser.

Kontroller i tusindvis

Dækmønstermålingen er Danmarks største begivenhed af sin slags. Vi vil anstrenge os for at tjekke dækkene på så mange køretøjer som muligt. Igen i år vil tusindvis af bilister få en seddel i frontruden med besked om dækmønstrets status markeret ved enten rødt, gult eller grønt lys, siger Nicklas Bøge, der er centerleder hos Euromaster i Holstebro.

Lovens mindstekrav til dækmønster er 1,6 mm. Med nedslidte dæk nedsættes vejkontakten betydeligt, og bremselængden øges. Det kan medføre farlige situationer og ulykker. Derfor anbefaler vi som tommelfingerregel dækskift, når man når en mønsterdybde på 3-4 mm, forklarer Nicklas Bøge og henviser til tal fra Rådet for Større Dæksikkerhed. Ved den mindste tilladte mønsterdybde, 3 mm vand på kørebanen og en hastighed på 75 km/t har man kun 16 % vejkontakt mod 74 % med et nyt dæk. Der er altså god grund til at skifte i tide, slutter han.

Fakta

Euromaster i Bilka: Dækspecialister fra Euromaster vil i perioden fra torsdag den 3. til onsdag den 9. oktober være at finde i Bilka i Herning, Holstebro og Viborg. Standene er hver dag bemandet i tidsrummet fra kl. 10 til 18.

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 45 servicecentre. www.euromaster.dk

Billedmateriale

Foto 1: Igen i år får tusinder af bilister en seddel i frontruden med besked om dækmønstrets status markeret ved enten rødt, gult eller grønt lys. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-3EF1.JPG

Foto 2: På stande inde i varehusene vil fagfolk stå klar med råd og vejledning om vinterdæk og dæksikkerhed. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-3EF2.JPG

Foto 3: Lovens mindstekrav til dækmønster er 1,6 mm. Med nedslidte dæk nedsættes vejkontakten betydeligt, og bremselængden øges. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-3EF3.JPG

Billederne kan hentes i højtopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, bilen, EM, Bilka, Holstebro, Viborg, Herning, ulovlige, FDM, ulykker, fælg, Fakta,

søndag den 13. oktober 2013

Dagens nyheder - Læs bla. om Audi A3 på to cylindre

Nedtælling til Topfart
Klokken 14 i dag kan du se 2. udgave af Topfart, som er Ekstra Bladets nye TV-magasin om biler
Læs mere her

Renault redder røv på elbil-ejere
Renault kommer de tidligere Better Place kunderne til undsætning: Tilbyder at købe elbiler til tilbage
Læs mere her

Topfart episode 2: Verdens bedste franske bil
Lige nu. Anden udgave af Topfart - med masser af fede historier
Læs mere her

TV: Studerende laver verdens hurtigste elbil
Fed video: Firehjulstrukket elbil er hurtigere end en Ariel Atom
Læs mere her

Afgifter forhindrer sikkerhed på vejene
VW og andre er klar med systemer, der kan redde menneskeliv. Men afgifterne står i vejen for sikkerheden
Læs mere her

Ford Focus RS med 330 hk
Ford Focus ST bliver faceliftet - efter blot et år på markedet. Nogenlunde samtidig får vi en 330 hestes topmodel at se
Læs mere her

Dyr Tesla S nummer ét i Norge
Med 800 indregistrerede biler slår den hurtige Tesla S alle rekorder i Norge i september - og banker VW Golf af tronen
Læs mere her

Vi gider ikke elbiler: Løsning - sæt bilafgifterne op
Ekstra afgifter på små biler og mindre firmabilbeskatning på elbiler er nogle af de tiltag, der skal få os til at købe elbiler. Hvorfor køber du ikke en elbil?
Læs mere her

EU skruer bissen på over for Rusland
Høje russiske genbrugsafgifter på importerede biler diskriminerer, mener EU i første handelsstrid med Rusland
Læs mere her

Audi A3 på to cylindre
Audi A3 Sportback med 1,4 benzinmotor kan køre på halv kraft - men det koster på gangkulturen
Læs mere her

Danmarks største dækmønstermåling vender tilbage til Syd- og Vestsjælland ? fra 3. til 9. oktober

Hver sjette kører på farlige dæk det viste Euromasters seneste kontrol af 10.492 biler ved Bilka. Nu vender dækfolkene tilbage for at undersøge, om sikkerheden er blevet bedre.

Den seneste undersøgelse ved Bilka i Næstved og Slagelse viser, at det står sløjt til med syd- og vestsjællændernes dæksikkerhed: Hver sjettes dæk er så nedslidte, at de udgør en betydelig sikkerhedsrisiko og en femtedel af de slidte dæk er decideret ulovlige. Samtidig viser tal fra Dækimportør-Foreningen, at en ud af syv bilister kører rundt på sommerdæk i januar, når vinteren er på sit højeste.

Nedslidte dæk og forkerte dæk til årstiden er i sig selv farligt, og en kombination er naturligvis endnu værre, siger Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed. Han anbefaler at skifte til vinterdæk, når temperaturen falder til omkring 7˚ konstant, hvilket typisk sker i oktober eller i starten af november. Sommerdæk har mere end dobbelt så lang bremseafstand som vinterdæk, når der ligger sne på vejen, og vinterdæk giver i det hele taget øget sikkerhed i vådt og koldt føre grundet den særlige gummiblanding. Med risiko for at møde sne samt is- eller rimglatte veje er der al mulig grund til at køre på de rigtige dæk. Vinterdæk forhindrer ulykker, der i værste fald koster liv, fastslår Volker Nitz. Han støttes af FDM, der anbefaler brug af vinterdæk, hvis man i den mørke tid har behov for at kunne færdes sikkert på alle tider af døgnet.

Dækeksperter flytter ind hos Bilka

Bilka i Næstved og Slagelse er klar med en hjælpende hånd til alle dem, der endnu mangler vinterdæk på bilen eller behøver råd til det rette dækvalg. Euromaster, der driver dæk- og autoservicecentre i de to byer, er blevet inviteret på besøg i varehusene fra torsdag den 3. oktober til onsdag den 9. oktober. Her vil fagfolk stå klar med råd og vejledning på indendørs stande, samtidig med at der måles dækmønster på de biler, der er parkeret udenfor. Bilister, der mangler vinterdæk eller fælge, kan desuden få op til 1000 kroners ekstra rabat på i forvejen reducerede kampagnepriser.

Kontroller i tusindvis

Dækmønstermålingen er Danmarks største begivenhed af sin slags. Vi vil anstrenge os for at tjekke dækkene på så mange køretøjer som muligt. Igen i år vil tusindvis af bilister få en seddel i frontruden med besked om dækmønstrets status markeret ved enten rødt, gult eller grønt lys, siger Benny Jørgensen, der er centerleder hos Euromaster i Næstved.

Lovens mindstekrav til dækmønster er 1,6 mm. Med nedslidte dæk nedsættes vejkontakten betydeligt, og bremselængden øges. Det kan medføre farlige situationer og ulykker. Derfor anbefaler vi som tommelfingerregel dækskift, når man når en mønsterdybde på 3-4 mm, forklarer Benny Jørgensen og henviser til tal fra Rådet for Større Dæksikkerhed. Ved den mindste tilladte mønsterdybde, 3 mm vand på kørebanen og en hastighed på 75 km/t har man kun 16 % vejkontakt mod 74 % med et nyt dæk. Der er altså god grund til at skifte i tide, slutter han.

Fakta

Euromaster i Bilka: Dækspecialister fra Euromaster vil i perioden fra torsdag den 3. til onsdag den 9. oktober være at finde i Bilka i Næstved og Slagelse. Standene er hver dag bemandet i tidsrummet fra kl. 10 til 18.

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 45 servicecentre. www.euromaster.dk

Billedmateriale

Foto 1: Igen i år får tusinder af bilister en seddel i frontruden med besked om dækmønstrets status markeret ved enten rødt, gult eller grønt lys. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-3EF1.JPG

Foto 2: På stande inde i varehusene vil fagfolk stå klar med råd og vejledning om vinterdæk og dæksikkerhed. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-3EF2.JPG

Foto 3: Lovens mindstekrav til dækmønster er 1,6 mm. Med nedslidte dæk nedsættes vejkontakten betydeligt, og bremselængden øges. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-3EF3.JPG

Billederne kan hentes i højtopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, bilen, EM, Næstved, Bilka, Næstved, ulovlige, Slagelse, FDM, ulykker, fælg, Fakta,

lørdag den 12. oktober 2013

Er bilen klar til efterårsferien

Efterårsferien markerer den sidste store kør-selv-ferie-uge i løbet af ferieåret. En beregning viser at knap halvanden million danskere sætter sig bag rattet i uge 42 for at køre på en kortere eller længere ferie.

Når man tager bilen på ferie, skal man være klar over, at turen kan blive spoleret hvis tandremmen ryger på turen gennem alperne, eller hvis dækket punkterer på en øde skovvej i Sverige, hvor der ikke er nogen mobildækning. Man kan dog forberede sig bedst muligt ved at tage bilen forbi værkstedet og få den gennemgået inden bilferien.

Værkstederne kan på meget kort tid gøre bilen ferieklar: Skifte olien, tjekke dæktrykket og mønsterdybden, kontrollere bremser og styretøj og så videre. Hos autobutler.dk kan man som bilejer lynhurtigt få flere tilbud på ferieklargøring så man ikke risikerer at skulle holde efterårsferie i motorvejsrabatten , siger partner i autobutler.dk, Peter Michael Oxholm Zigler.

Også tid til at tænke på vinterdæk
Kalenderen siger efterår, og selvom det har været en mild start på årstiden, så begynder temperaturerne at nærme sig et punkt, hvor vinterdækkene har bedre vejgreb end sommerdækkene. Dækbranchens Fællesråd anbefaler nemlig, at man monterer vinterdæk, når temperaturen ryger under 7 grader, hvilket natte- og morgentemperaturerne så småt har sneget sig ned på.

Det er samtidig vigtigt at holde for øje, at der næsten hvert efterår/vinter opstår meget lange ventetider på denne type opgave, når først frosten og sneen sætter ind. Specielt de senere års meget hårde vintre har sat dækcentre og værksteder landet over under gevaldigt pres og det er ikke kun ventetiden der øges.

Vores tal viser, at der også bliver skruet et hak op for priserne, når travlheden er størst. På baggrund af knap 100.000 forespørgsler viser tallene, at der rent faktisk er mange penge og tid at spare ved at indhente tilbud på og købe vinterdæk allerede nu. Så hvis man alligevel tager bilen forbi værkstedet for at få den gjort klar til efterårsferien, kan man overveje, om ikke man skal skifte til vinterdæk i samme ombæring , slutter Peter Michael Oxholm Zigler.

Faktaboks:
Der findes ingen konkrete tal på, hvor mange der tager bilen på efterårsferie i egen bil, men en tidligere undersøgelse foretaget af Hotels.com viser, at op mod halvdelen (ca. 48 %) af Danmarks befolkning tager på ferie i uge 42. Af dem tager omkring 1,26 mio. til udlandet (ca. 47 %), mens ca. 1,42 mio. bliver inden for landets grænser (ca. 53 %).

Langt de fleste tager flyet, når turen går udenlands, men Danmarks Statistik har opgjort, at 26 % kører i egen bil, når ferieturen går til udlandet mens 79 % tager bilen, når de holder ferie i Danmark. Der er med andre ord i omegnen af 1,45 millioner danskere, der kører på kortere eller længere ferier i uge 42.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, bilen, Danmarks Statistik, udland, motorvej, penge, efterårsferie, tandrem, bremser, Fakta,

fredag den 11. oktober 2013

Farttavler ved flere skoler

Gentofte Kommune opsætter elektroniske farttavler ved flere af kommunens skoler. Kommunen ønsker at forbedre trafiksikkerheden og trygheden for skoleeleverne.

I løbet af efteråret opsættes der 10 elektroniske farttavler ud for yderligere seks skoler, der ligger ved mere trafikerede veje Baunegårdsvej, Dyssegårdsvej, Fredensvej, Kildegårdsvej og Hellerupvej.

Kommunen indfører samtidig fartbegrænsning på 40 km/t om morgenen og eftermiddagen, hvor der er flest skoleelever på vejene. Resten af døgnet gælder den almindelige fartbegrænsning på 50 km/t.

Fart er et særligt fokusområde i kommunens Trafikpolitik , fortæller Lisbeth Winther, formand for Teknik og Miljøudvalget, og vi håber, at farttavlerne vil gøre bilisterne ekstra opmærksomme på skoleeleverne og få dem til at sætte hastigheden ned i myldretiden.

Farttavlerne vil vise fartbegrænsningen på 40 km/t om morgenen og eftermiddagen. Resten af døgnet vil farttavlerne vise bilisternes hastighed.

Kontaktinformation:
Formand for Teknik og Miljøudvalget (C), Lisbeth Winther, lwi@gentofte.dk, telefon 3990 5075
Leder af Plan og Projekt, Per Tidemand, ptid@gentofte.dk, telefon 2912 8832
Kommunikationskonsulent,Charlotte Laursen, calu@gentofte.dk, telefon 3998 3039

Læs mere her

tags: politi,

torsdag den 10. oktober 2013

Dobbelt op på bøden for fartsyndere ved vejarbejde

Regeringen vil fordoble bøden over for bilister, som begår hastighedsovertrædelser ved vejarbejde. Nyt lovforslag betyder samtidig, at der kan ske betinget frakendelse af førerretten allerede ved hastighedsoverskridelser på 40 pct. ved vejarbejde.
Justitsminister Morten Bødskov har i dag sendt et lovudkast om skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde mv. i høring.

Justitsminister Morten Bødskov siger:

For høj fart er skyld i mange alvorlige trafikulykker. Vi har set en positiv udvikling i de seneste år, men skal det lykkes at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken yderligere, så er der behov for yderligere tiltag over for de bilister, som ikke overholder hastighedsgrænserne.

Det er vigtigt, at de personer, der arbejder på vores veje for at holde dem i god og sikker stand, kan udføre deres arbejde under sikre og trygge forhold. Ved at fordoble bøden for at køre for stærkt og nedsætte grænsen for, hvornår der skal ske betinget frakendelse af førerretten i de sammenhænge, skaber vi et klart incitament til at tage hastighedsnedsættelsen alvorligt.

Regeringen vil desuden sikre, at sager om ikke-klipudløsende hastighedsforseelser konstateret ved automatisk trafikkontrol ekspederes med den fornødne hastighed, så det opleves, at sådanne forseelser sanktioneres konsekvent og hurtigt. Det skal ske ved, at der indføres et betinget objektivt ansvar for køretøjets ejer eller bruger i den slags sager. Der skal dog være en klar og let adgang til at undgå strafansvaret, bl.a. hvis den, der rent faktisk var fører på gerningstidspunktet, erkender at have været fører af køretøjet på gerningstidspunktet.



Baggrund om skærpet sanktion ved vejarbejde

Det lovudkast, der nu er sendt i høring, er et led i regeringens fortsatte indsats for at forbedre færdselssikkerheden. For høj fart er skyld i eller er medvirkende årsag til et betydeligt antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken. Rådet for Sikker Trafik anslår således, at hvert tredje trafikdrab vil kunne undgås, hvis alle overholdt hastighedsgrænserne. Regeringen er derfor klar til at skærpe indsatsen over for de bilister, som ikke overholder hastighedsgrænserne.

På den baggrund lægger lovforslaget op til at skærpe sanktionerne for hastighedsovertrædelser begået ved vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter på eller ved vejen. De skærpede sanktioner gælder på steder, hvor det er tydeligt, at den generelle hastighedsgrænse ved færdselstavler eller anden afmærkning er midlertidigt nedsat af hensyn til det pågældende arbejde. Formålet hermed er at skabe et særligt incitament til at overholde hastighedsgrænserne ved vejarbejde mv., hvor arbejdere ofte befinder sig tæt på kørebanen under risikofyldte omstændigheder, og derved øge sikkerheden for de personer, som udfører vejarbejde mv.

Bøder for hastighedsovertrædelser fastsættes i dag som udgangspunkt på baggrund af størrelsen af den procentvise hastighedsovertrædelse, eventuelt kombineret med et såkaldt højhastighedstillæg. Foretages hastighedsovertrædelsen under de ovennævnte omstændigheder foreslås bøden fordoblet. En sådan fordobling skal ske i forhold til den samlede bøde, der i dag udregnes efter færdselsloven, herunder f.eks. også efter tillæg af et højhastighedstillæg.

Samtidig udvides brugen af betinget frakendelse, således at der under de ovennævnte omstændigheder i forbindelse med vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter på eller ved vejen, skal ske betinget frakendelse, når hastighedsoverskridelsen er på 40 pct. eller mere. Dette sker i dag og vil på vejstrækninger uden vejarbejde mv. fortsat ske ved en hastighedsoverskridelse på mere end 60 pct.

Baggrund om objektivt ejeransvar

Automatisk Trafikkontrol (ATK) har vist sig at være et fleksibelt redskab for politiet, når det handler om som led i den samlede indsats over for trafikanter, som ikke overholder hastighedsgrænserne effektivt at kunne foretage hastighedskontrol.

I tilknytning hertil foreslås der for det andet med lovforslaget indført en særlig form for betinget objektivt strafansvar for ejeren (brugeren) af et køretøj i visse sager om overtrædelse af hastighedsbegrænsningerne i færdselsloven konstateret ved ATK. Det betingede objektive strafansvar gælder i sager, hvor det ikke er et spørgsmål om klip i kørekortet, frakendelse af førerretten eller kørselsforbud (dvs. hvor hastighedsoverskridelsen er på højst 30 pct.). Efter den foreslåede ordning pålægges ejer strafansvaret (i form af bødeansvar), medmindre den pågældende kan udpege en anden fører på gerningstidspunktet, som erkender at have ført køretøjet på gerningstidspunktet, eller en anden var uberettiget i besiddelse af køretøjet på gerningstidspunktet. Såfremt en bruger af køretøjet er registreret i Køretøjsregisteret, holdes denne dog frem for ejeren i udgangspunktet ansvarlig.

Rigspolitiet har oplyst, at godt 85 % af alle ATK-sager angår hastighedsovertrædelser på højst 30 pct.

Formålet med at indføre en særlig form for betinget objektivt ansvar er at effektivisere sagsbehandlingen i de omhandlede sager og sikre, at de ekspederes med den fornødne hurtighed, således at overtrædelser af hastighedsgrænserne sanktioneres konsekvent og hurtigt.

I Færdselssikkerhedskommissionens nye handlingsplan for 2013-2020 peges på et objektivt ejeransvar ved mindre hastighedsovertrædelser som led i at skabe fokus på færdselssikkerhed. En lignende ordning med et betinget ejeransvar eksisterer i dag også i Belgien.

Strafansvar for ATK-lovovertrædelser pålægges allerede i dag i praksis på et objektiviseret grundlag i et meget stort antal sager på baggrund af politiets entydige målinger. I en betydelig del af sagerne er der tale om, enten at ejeren rent faktisk selv førte køretøjet, eller at føreren af køretøjet er i nærmeste familie med køretøjets ejer (dvs. ejerens ægtefælle, samlever eller børn).

Yderligere oplysninger

Journalister kan kontakte kommunikationschef Emil Melchior på 4017 6737.

Læs mere her

tags: politi, retten, Justitsminister, 2013, færdselsloven, 2020, Belgien, 2020, regeringen, lovforslaget, trafikken, dræbt, kommissionen, trafikulykke, ulykker, regering, trafikdrab, kommunikation,

onsdag den 9. oktober 2013

Undersøgelse: NU skifter danskerne til vinterdæk!

Danskerne tager truslen om frostgrader, sne og glatføre alvorligt. 85 procent af bilisterne skifter til vinterdæk fra oktober til udgangen af november, viser ny undersøgelse fra Applus Bilsyn.

Selvom sneen og frosten endnu ikke har sat ind, er danskerne allerede i oktober godt i gang med at sætte vinterdæk på bilen. Det fremgår af nye tal fra Applus Bilsyn, der har spurgt over 1.400 danske bilister, hvornår de skifter til vinterdæk.

10 procent kører uden vinterdæk
30 procent svarer, at de allerede i oktober bytter sommerdæk ud med det blødere vintergummi. 55 procent forventer at få vinterdæk på bilen i november. 5 procent siger, at de venter til december, mens knap ti procent af undersøgelsens deltagere ikke skifter dæk.

Tallene kan indikere, at lidt flere danskere har fået vinterdækkene på i forhold til tidligere. I 2010 kørte 68 procent af danskerne med vinterdæk. I 2006 var samme tal kun 58 procent. De tunge, kolde vintre i 2010 og 2011, der strakte sig over knap fire måneder, har betydet, at over 80 procent af bilisterne i dag er konverteret til vinterdæk. Det er klogt. Alle undersøgelser viser samstemmende, at biler med vinterdæk har en kortere bremselængde på veje med sne og is end biler på sommerdæk , siger administrerende direktør Per V. Rasmussen.

Forebyg rust
Vinterdæk er imidlertid ikke det eneste, bilisterne skal sørge for. Det kolde vejr bliver efter alt at dømme skrap kost for bilerne især hvis de ikke er beskyttet mod sne og salt. Og det er mange både ældre og nyere biler ikke.

I øjeblikket stiger antallet af brugte biler, og mange af dem er ældre og ikke beskyttet mod rust, især i undervognen. Men mange er heller ikke klar over, at det samme ofte gør sig gældende for en del mindre biler. Her er der stor forskel på, hvilken rustbeskyttelse bilerne har fået med fra fabrikken. Derfor anbefaler vi, at bilister tænker præventivt og får et professionelt tjek af bilens tilstand en Rustattest - og om nødvendigt rustbeskyttet bilen, siger Per V. Rasmussen.

Faktaboks: Rabat på Rustattesten
Applus Bilsyn leverer Rustattesten med og uden syn af bilen. Prisen er 399 kr., dog er der 200 kr. i rabat, hvis Rustattesten udføres i forbindelse med et bilsyn. Du kan få en 600 kr. rabatkupon til rustbeskyttelse hos Dinitrol.

Faktaboks: Her sætter rust sig
Ifølge Teknologisk Institut kan rust på bl.a. bremserør, styretøj, bagbro, forbro eller ophæng til hjul skade bilens sikkerhed. Mest udsat er undervogn og hulrum, der vedvarende udsættes for vand, salt og stenslag.

Billedtekst
VINTERDÆK PÅ BILEN: 30 procent svarer, at de allerede i oktober bytter sommerdæk ud med det blødere vintergummi. 55 procent forventer at få vinterdæk på bilen i november, viser ny Applus Bilsyn-undersøgelse.


Læs mere her

tags: 2010, 2011, direktør, bilen, december, 2006, Teknologisk Institut, bremser, undervognen, rustbeskyttelse, Fakta,

tirsdag den 8. oktober 2013

Volkswagen og CLEVER indgår samarbejde om e-mobilitet

Volkswagen lancerer om få uger sin første elbil, e-up! i Danmark og har i den forbindelse indgået samarbejde med Danmarks førende elbiloperatør CLEVER om hurtig hjemmeopladning og adgang til deres landsdækkende ladenetværk. Samtidig offentliggør Volkswagen prisen på e-up!.

Lanceringen af Danmarks mest solgte bil, up!, i en elektrisk udgave i november bliver startskuddet på hele Volkswagens elbilprogram e-mobility i Danmark. Lanceringen af e-up! sker sammen med elbiloperatøren CLEVER. Det skal gøre det muligt for de kommende elbilister at få det optimale ud af deres elbil med hurtig opladning hjemme og på CLEVERs landsdækkende ladenetværk.

Stærkt samarbejde til gavn for forbrugerne
Volkswagen er et stærkt brand med gode produkter i en kvalitet som danskerne kender. Kombineret med CLEVERs stærke opladningsprodukter og erfaring med det danske elbilmarked giver det et solidt match. Vi er derfor glade for at gå sammen med Volkswagen om at få flere elbiler på gaden i Danmark. Når endnu en stærk spiller som Volkswagen satser så målrettet på elbilen, er der ingen tvivl om, at elbilen er blevet mere attraktiv for de fleste, siger Lars Bording, adm. direktør i CLEVER.

Hos Volkswagen er man heller ikke i tvivl om, at CLEVER var den oplagte samarbejdspartner. Det er afgørende for elbilens succes, at opladningen er fleksibel, hurtig og bekvem. Med CLEVERs ladeløsning flytter tankstationen bogstaveligt talt hjem i garagen, samtidig med, at man får adgang til hurtig opladning på et stort landsdækkende ladenetværk. Det gør det nemt, billigt og trygt at være elbilist, siger Volkswagens direktør, Ulrik Schönemann og understreger at det har tillige været væsentligt for os i valget af samarbejdspartner, at der med Clever er tale om en dansk leverandør.

Oplagt pendler- og hverdagsbil
e-up! har alle de fordele, som man kender fra up! og så føjer den en håndfuld detaljer til, der gør e-up! endnu mere vellykket og velkørt. Men ud over at være Volkswagens første elbil, har e-up! den store fordel, at den er meget økonomisk i drift. E-up! leveres med mennekes- og CCS-stik, der er EUs godkendte stiktype til elbiler.

e-up! er udstyret med en elektromotor, der oplades via lithium-ion-batteri. Batteriet vejer 230 kg og er placeret i bunden af bilen mellem akslerne. Det optager derfor ikke noget af pladsen i bagagerummet, hvor du også finder et praktisk opbevaringsrum til ladekablet. Motoren yder 82 hk og e-up! er dermed den stærkeste up! til dato. Da man i e-up! har et drejningsmoment på 210 Nm fra man drejer nøglen, er bilen kvik fra start. Sammensat med den trinløse automatiske gearkasse, er e-up! underholdende at køre, ikke mindst i bytrafik, hvor e-up! føler sig godt hjemme. e-up! har en tophastighed på 130 km/t og når 100 km/t på 12,4 sekunder og 60 km/t på bare 5 sekunder, så der skulle være garanti på underholdningsværdien i e-up!. Det er der også på batteriet, der har en ekstra fabriksgaranti på 8 år eller 160.000 km.

e-up! er udover at være sjov også snusfornuftig: for at køre 100 km forbruger e-up! 11,7 kWh. En fuld opladning fra CLEVER koster fra 23 kroner og op, idet du som kunde hos CLEVER kan få 1 kroner tilbage per kWh, hvis du har abonnement på ladeboksen. Dermed kan du tilbagelægge 100 km i en e-up! for omkring 20 kroner. Til sammenligning kører up! med benzinmotor i gennemsnit 22,2 km/l og med en benzinpris på 13 kr. koster 100 km i en benzindrevet up! ca. 60 kr. Med andre ord kører den nye e-up! meget langt på kronen, det gør e-up! oplagt både som hverdags- og pendlerbil.

Meget lave driftsomkostninger
e-up! vil i dagligdagen primært blive ladet op derhjemme eller på arbejdspladsen. Med et abonnement på en CLEVER ladeboks har de kommende e-up! bilister mulighed for at få 1 krone rabat per kWh, de bruger til opladning hjemme. Det betyder, at man for blot 23 kroner kan lade e-up! helt op.

Ladeløsningen fra CLEVER giver samtidig adgang til CLEVERs landsdækkende ladenetværk, som CLEVER i forbindelse med lanceringen af e-up! planlægger at udvide med 30 nye 50kW Combo-hurtiglade-stationer. Her vil e-up! kunne hurtigoplades til 80 procent på 30 minutter. Derudover kan e-up! også benytte CLEVERs øvrige ladestandere, hvor en opladning tager seks timer. På CLEVERs gratis app kan man se alle CLEVERs ladestandere, blive guidet derhen og se om de ledige. CLEVER har i alt 130 offentlige ladestandere.

e-up! bliver lanceret i Danmark ultimo november hos seks udvalgte Volkswagen-forhandlere i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Glostrup og på Amager. e-up! vil blive tilbudt til 186.000 kr.



Fakta om e-up! og opladning

Motor: Permanent magnetaktiveret synkronmotor
Max. Ydelse: 82 hk
Tophastighed: 130 km/t
Gear: Automatisk 1-trins
Batterikapacitet: 18,7 kWh
Batteritype: Lithium-ion
Stik: EU standard mennekes-stik eller CCS-stik
Forbrug: 11,7 kWh/100 km
CO2-udledning: 0 lokalt

e-up! kan lades op til 80 procent på 30 min. på de kommende Combo-hutiglade-stationer på CLEVERs ladenetværk.

Derudover kan e-up! normallade på de 100 øvrige ladestandere i CLEVERs ladenetværk det tager cirka seks timer.

CLEVERs ladenetværk er landsdækkende og består af 130 ladestandere og hurtiglade-stationer.

Alle moderne elbiler på det danske marked kan benytte ladenetværket.

CLEVER er dansk og ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, EnergiMidt og EnergiFyn.

Læs mere om e-up! på: volkswagen.dk/e-up

Download CLEVERs gratis app, der viser alle ladestandere i CLEVERs ladenetværk på: www.clever.dk/app/

For yderligere information kontakt:
Volkswagen: Pressechef Søs Righolt: sri@vw.dk 21387117

Læs mere her

tags: Danmark, København, elbil, direktør, bilen, CO2-udledning, økonomi, EU, Odense, elbiler, Amager, Glostrup, Aalborg, benzin, omkostninger, energi, bagagerum, Motor, Volkswagen, gearkasse, Fakta,

mandag den 7. oktober 2013

Continental vinder første vinterdæk-test

Om få uger er det tid at sætte vinterdækkene på. Sæsonens første test af vinterdæk har Continentals ContiWinterContact TS 850 på en klar førsteplads foran konkurrenterne i størrelseskategorien 185/60 R 15.

Testen er udført af ACE Lenkrad, medlemsmagasin for en af Tysklands førende automobilklubber, Auto Club Europa, med over 560.000 medlemmer. Eksperterne har testet dækkene for 14 egenskaber på sne, på våd og på tør vej ligesom dækkenes rullemodstand indgik i den endelige bedømmelse.

ContiWinterContact TS 850 var bedst til at bremse på både snedækket og våd vej. Derudover havde dækket den bedste trækkraft i sneføre og tilmed testens laveste rullemodstand.

Vores dæk fik også den højeste score i håndtering af bilen på snedækket og på våd vej. Den er naturligvis stærkt tilfredsstillende, at vi kan tilbyde bilisterne et sådan kvalitetsdæk, nu da vintersæsonen så småt nærmer sig , siger adm. direktør Georg Nielsen, Continental Dæk Danmark A/S.

Testen er foregået dels i det nordlige Finland, dels på et anlæg i Frankrig og omfattede dæk fra fabrikanter i Europa og USA. Testbilen var en VW Polo.

Foruden 185/60 R 15 fås ContiWinterContact TS 850 I størrelser fra 14 til 17 tommer. Dækket har vundet stribevis af priser. Også herhjemme, hvor det i 2012 var klar etter i ADAC s og Motors test med denne kommentar: Et særdeles godt dæk uden svage sider.

Continental AG
Med en omsætning på 32,7 mia. i 2012, er Continental blandt de førende leverandører til bilindustrien på verdensplan. Som leverandør af bremsesystemer, systemer og komponenter til drivaggregater og chassiser, instrumentering, infotainment løsninger, bilelektronik, dæk og tekniske elastomerer, bidrager Continental til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse. Continental er desuden en ekspert-partner i netbaseret bilkommunikation. Continental har i øjeblikket ca. 173.000 ansatte i 46 lande.
www.continental-corporation.de

Dæk Divisionen
Som en af verdens førende dækproducenter med mere end 42.000 ansatte opnåede Dæk Divisionen en omsætning på mere end 9,7 mia. i 2012. Divisionen har i øjeblikket 22 produktions- og udviklingssteder i verden. Det brede produktsortiment og løbende investeringer i R&D yder et stort bidrag til en omkostningseffektiv og miljømæssigt effektiv mobilitet.

Dæk til personbiler og erhvervsbiler
Continental er en af de førende producenter af dæk til personbiler og erhvervsbiler i Europa samt verdens fjerdestørste producent af dæk til passagerfly inden for originalmontering og eftermarked. Fokus for Continentals produktudvikling er at optimere alle sikkerheds-relevante egenskaber for dækkene samtidig med, at rullemodstanden minimeres.
www.continental-reifen.de

Dæk til transportsektoren
Forretningsenheden Commercial Vehicle Tires er en af de største producenter af dæk til lastbiler og busser på verdensplan og tilbyder også et komplet produktprogram inden for industrielle dæk.
www.continental-lkw-reifen.de

Sponsorater
Continentals Dæk Division er officiel sponsor for 2014 FIFA World Cup i Brasilien og UEFA EURO 2016 i Frankrig.
www.ContiSoccerWorld.com

Læs mere her

tags: USA, UEFA, Danmark, Tyskland, Europa, direktør, bilindustri, lastbil, bilen, Frankrig, EU, VW, Brasilien, 2012, omsætning, 2016, Finland, Motor, kommunikation, Continental, miljø, 2014,