Danmarks billigste bil at køre, KODA Citigo, introduceres nu med 5 døre i weekenden 8. 9. september hos landets KODA-forhandlere. Introduktionsprisen starter på 94.900 kr. Samtidig holdes Åbent Værksted, hvor KODA-ejere kan få et gratis værkstedstjek. KODA-forhandlerne introducerer også Citigo All inclusive, som er finansiering, forsikring, Tryghedsaftale og service- og reparationsaftale til en startpris på kun kr. 1.998.
Åbent Hus og Åbent Værksted
KODA Citigo, der er kommet rigtig godt ud af startblokkene rent salgsmæssigt, introduceres nu med 5 døre i weekenden. KODA forventer, at netop den rummelige og veludstyrede 5-dørs version vil blive endnu mere populær end 3-dørsversionen. Citigo 5-dørs vil især appellere til den unge familie med mindre børn, der har brug de gode adgangsforhold til de bagerste sæder.
Værkstedseftersynet, som gratis tilbydes alle KODA-ejere i Åbent Værksted weekenden, omfatter bl.a. tjek af dækkene, dæktrykket, olie, kølervæske samt optisk kontrol af udstødningen, undervognen og bremserne.
All inclusive
I forbindelse med introduktionen af Citigo med 5 døre kan KODA-forhandlerne nu tilbyde Citigo All inclusive. Det er en 5 årig pakke, der består af finansiering, forsikring, Tryghedsaftale samt Service- og reparationsaftale til en attraktiv startpris fra kun kr. 1.998 for Citigo 60 hk med 3 døre og Active udstyr. Den overordnede idé er at gøre det nemt for kunderne, da man kun vil modtage en månedlig faktura, og efter 5 år er bilen kundens.
Udstyr
Citigo Active med 5 døre er veludstyret fra laveste udstyrsniveau, hvor man eksempelvis får fjernbetjent centrallås, højdejusterbart førersæde, nødbremsesystemet City Safe Drive, el-ruder foran, radio m/CD og AUX indgang til din iPod. Active kan fås med og uden aircondition. Vælges Citigo med aircondition, skal der lægges 5.000 kr. oven i de 94.900 kr.
Allerede fra Ambition udstyrsniveauet har KODA Citigo aircondition som standard. Derudover får man eksempelvis splitbagsæde samt indfarvede dørhåndtag og sidespejle. Dette udstyrsniveau byder også på omdrejningstæller og handskerum med låg. Citigo med Ambition udstyr starter ved kr. 102.900 for en 5 dørs version med KODAs GreenTec motor, der yder 60 hk.
Citigo fås også med Elegance udstyr, hvor du blandt andet får læder på rat, gearknop og håndbremsegreb, 14 alufælge, højdejusterbart passagersæde og 6 højttalere, Citigo Elegance starter ved kr. 115.900 kr. også for 5 dørs versionen med KODAs GreenTec motor med 60 hk.
Sikkerhed
Citigo har antiudskridningssystemet ESP med City Safe Drive som standard, og bilen opnåede de eftertragtede 5 stjerner i EuroNCAPs kollisionstest. Selealarmer både for og bag er også standard, og endelig har Citigo 2 Isofix beslag på bagsædet.
Læs mere her
tags: Danmark, bilen, radio, iPod, fælg, udstødning, bremser, undervognen,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar