lørdag den 5. april 2014

Undgå at bilister løber fra ansvar og buler

Påkørte bilister risikerer at stå med halvdelen af regningen, hvis modparten efterfølgende ændrer sin forklaring. Få dokumenteret skaderne på stedet, lyder rådet fra FDM.
Bilister kan være bilister værst. Ikke mindst når uheldet er ude, og skader og buler skal rettes ud. For trods undskyldende ord på stedet og indrømmelse af skyld, oplever mange, at modparten efterfølgende løber fra ansvaret.

FDMs rådgivning får således ofte henvendelser fra bilister, som pludselig hænger på halvdelen af regningen efter en påkørsel, som modparten ellers tidligere har påtaget sig det fulde ansvar for. Men er der ingen vidner, og ændrer modparten efterfølgende forklaring, hænger man selv på hele regningen.

"Det er en velkendt problematik hos os, og det er noget, der frustrerer folk. Især fordi modparten i situationen har taget det fulde ansvar og opgivet alle relevante oplysninger om navn og forsikringsselskab. Efterfølgende ændrer de så forklaring overfor forsikringsselskabet, og benægter måske overhovedet at have påkørt én, og så hænger man selv på skaden," forklarer jurist i FDM, Helle Brasch.

Derfor er det ikke nok at få et mundtligt tilsagn fra modparten om hændelsesforløbet. Heller ikke selv om denne virker oprigtigt ked af det. FDM råder til, at man får dokumenteret uheldet, gerne med mobiltelefonens kamera, og laver en skitse og en kort beskrivelse af uheldet sammen med modparten. Er man enige om hændelsesforløbet, skriver begge under.

"Er man enige om, hvad der er sket, så få det på skrift. Det er nemlig ud fra parternes beskrivelse af forløbet, retspraksis og vurdering, at forsikringsselskaberne afgør sagen. Derfor er der heller ingen grund til at indlade sig på diskussion på stedet," siger Helle Brasch.

Hvis uheldet er ude:

• Notér modpartens nummerplade, navn, adresse, telefonnummer samt forsikringsselskab og policenummer hvis muligt
• Er ejeren en anden end føreren, så få bilejerens navn, adresse og telefonnummer
• Tag foto af situationen og skaderne med mobiltelefonens kamera, inden bilerne flyttes (hvis dette kan lade sig gøre på sikker vis)
• Er der vidner, så få deres navne og kontaktinformationer
• Beskriv uheldet og lav en skitse. Bed modparten bekræfte og skrive under, hvis I er enige
• Brug skadesblanket. Blanketten kan hentes på www.FDM.dk/love-og-faerdselsregler. Print og hav den med i handskerummet

Læs mere her

tags: forsikringsselskab, FDM, kamera,

fredag den 4. april 2014

Dagens nyheder - Læs bla. om Ugens fede klassiker: Renault 5 Turbo

Motorproblemer koster dyrt
Reparationer: Det kan ende med at blive dyrt, når bilmotorer med taktkæder går i stykker - men der er billigere løsninger
Læs mere her

Bilen brød sammen efter 99.000 km
Mickey Nygaards Skoda Superb 1,8 TSI nåede at køre 99.000 km, før kædeproblemer fik motoren til at stå af.
Læs mere her

Artikelserie: Motorproblemer koster dyrt
Reparationer: Det kan ende med at blive dyrt, når bilmotorer med taktkæder går i stykker - men der er billigere løsninger
Læs mere her

Bilen brød sammen efter 99.000 km
Mickey Nygaards Skoda Superb 1,8 TSI nåede at køre 99.000 km, før kædeproblemer fik motoren til at stå af.
Læs mere her

Ugens fede klassiker: Renault 5 Turbo
Renault 5 Turbo var den hurtigste franske bil i 1980erne. Vi har kørt et af de få danske eksemplarer
Læs mere her

Porsche 919 Hybrid tilbagelægger 3.556 km i den sidste test

image description
Porsches Le Mans-team havde en succesfuld weekend under den såkaldte prolog, der er den sidste store test, forud for sæsonens første løb i FIA's World Endurance Championship, der også omfatter det legendariske 24-timers løb på Le Mans.
Det var første gang Porsche var i stand til at teste sammen med de konkurrerende teams i serien, og dermed var i stand til at få en idé om styrkeforholdet i de forskellige klasser. På den 5,7 kilometer lange bane leverede Porsches 919 Hybrid en imponerende omgangstid på 1:41.289 med Brendon Hartley bag rattet.

Alt i alt tilbagelagde de to eksemplarer af 919 Hybrid 614 omgange, og udførte udervejs adskillige pitstops og kørerskift, mens de gennemførte det omfattende testprogram, og arbejdede med at forbedre den nye racerbils set-up.

"Prologen var den perfekte test for os. Efter at have simuleret to 6-timers løb i vor egen private test, kunne vi nu koncentrere os om at levere i kvalifikationen. Vi nåede langt på mange vigtige områder — som teamwork, præstationer og pålidelighed. Men vi ved også, at vi ikke kan hamle op med konkurrenternes erfaring fra den ene dag til den anden, og vi har en hel del hjemmearbejde som skal laves, inden sæsonens første løb den 20. ápril på Silvertone," siger Andreas Seidl, fra Team Porsche.

Uden for banen er en anden vigtig del af forberedelserne kommet på plads. Porsche 919 Hybrid er nu endelig blevet homolegeret til 6 megajoule-klassen. Denne klassificering definerer, hvor meget af den regenererede elektriske energi, som kan bruges på hver omgang. Det definerer også, hvor meget brændstof, der må bruges på hver omgang.

"At beslutte sig for den bedste megajoule-klasse, er en meget kompleks beregning. For nu at sige det enkelt, så har vi designet vores Energy Recovery Systems så stort, som reglementet tillod. Med den mængde energi vi kan generere på denne måde, er vi overbeviste om, at vi passer perfekt ind i 6 megajoule-klassen," udtaler Alexander Hitzinger, der er den tekniske chef for LMP1-projektet.

Porsche 911 RSR med helt fremme, forud for årets Le Mans

Prologen på Paul Ricard-banen i Sydfrankrig markerer starten på nedtællingen til årets første løb i WEC-serien. Det var derfor med stor glæde Porsche kunne konstatere, at den nye 911 RSR var helt med fremme i feltet.

"Vi er rigtig glade for med det samme at se så gode takter for den nye RSR, som vandt sidste års Le Mans og i år allerede har taget sejren på både Daytona og Sebring" sagde Hartmut Kristen.

Porsche deltager i WEC-serien med to 911 RSR fabriksbiler, der vil deltage side om side med to eksemplarer af den nye 919 Hybrid.



tags: Porsche, energi, brændstof,

torsdag den 3. april 2014

Dagens nyheder - Læs bla. om Opladning langs motorvejene til efteråret

Biltest: Honda Civic Tourer
Honda Civic Tourer 1,6 diesel er netop blevet lanceret - men dur den til noget?
Læs mere her

Opladning langs motorvejene til efteråret
Ejere af elbiler kan se frem til 49 ladestandere langs de danske motorveje
Læs mere her

Gør bilen klar til påskeferien

Påskens helligdage giver mange anledning til at køre et par dage på ferie med familien. Med en pakket bil bliver dækkene belastet mere, end de plejer - og der er risiko for ulykker forårsaget af løse genstande. Derfor er det vigtigt, at du pakker bilen korrekt og tjekker den, før familieturen begynder. Her er en tjekliste til inspiration.
Med forårets milde varme og påskens helligdage i kalenderen er det indbydende at pakke bilen og køre væk og nyde et par dages fri med familien. Af hensyn til trafiksikkerheden er det imidlertid ekstremt vigtigt, at bilen bliver pakket korrekt og gjort klar til turen.

Det er farligt at have løse genstande i bilen

Bremser du hårdt op, eller i værste fald kolliderer, kan løs bagage være en farlig medpassager, hvis den ikke er placeret og pakket korrekt. For eksempel bliver en flaske med 0,5 liter vand cirka 30 gange tungere, hvis bilen bremses hårdt op, og flasken flyver gennem luften. Med den forøgede vægt og høje fart kan den ellers harmløse flaske forårsage stor skade på bilens passagerer.

For at den fuldt pakkede bil bliver så stabil som muligt at køre, er det derfor vigtigt at placere de løse genstande og bagagen korrekt enten inde i bilen eller i en tagboks.

- Det er vigtigt at sørge for, at alle løse genstande bliver spændt fast eller lagt i bilens lommer og lukkede rum. Sørg for, at større løse ting, der ikke kan være i lommer og rum, kommer ned på gulvet, så de ikke kan flyve rundt og skade passagererne ved hård opbremsning, anbefaler Georg Nielsen, der er adm. direktør hos Continental Dæk Danmark A/S.

Tjek også dækkene

Nattefrosten begynder at slippe sit tag i asfalten, men skiftet fra vinterdæk til sommerdæk afhænger helt af udviklingen i temperaturerne i de kommende uger.

- En god tommelfinger-regel for, hvornår man bør skifte til sommerdæk er, når vejtemperaturen sniger sig over de 7 grader. Man skal dog lige være opmærksom på risikoen for, at vejret pludseligt får "tilbageslag" og skaber glatte veje igen, siger Georg Nielsen.

Han anbefaler derfor, at man taler med sin bilforhandler eller det lokale dækcenter, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man skal skifte dæk op til påskeferien eller vente lidt endnu.

10 gode råd til en påskeklar bil

1. Pak bilen korrekt – og pas på løse genstande
2. Tjek, om det er tid til at skifte til sommerdæk
3. Tjek dæktryk før du kører - og undervejs
4. Tjek mønsterdybde på dækkene
5. Tjek bremser
6. Tjek bremsevæske
7. Tjek kølervæske
8. Tjek motorolie
9. Tjek lygter – hele vejen rundt
10. Tilpas kørslen, når der er læs på – kør ekstra forsigtigt

Information

• www.conti.dk
• www.contigalleri.dk
• www.mediacenter.continental-corporation.com

Continental AG

Med en omsætning på € 33,3 mia. i 2013 er Continental blandt de førende leverandører til bilindustrien på verdensplan. Som leverandør af bremsesystemer, systemer og komponenter til drivaggregater og chassiser, instrumentering, infotainment-løsninger, bilelektronik, dæk og tekniske elastomerer bidrager Continental til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse. Continental er desuden ekspert-partner i netbaseret bilkommunikation. Continental har i øjeblikket ca. 178.000 ansatte i 49 lande.
www.continental-corporation.de

Dæk Divisionen

Som en af verdens førende dækproducenter med mere end 42.000 ansatte opnåede Dæk Divisionen en omsætning på mere end € 9,7 mia. i 2012. Divisionen har i øjeblikket 22 produktions- og udviklingssteder i verden. Det brede produktsortiment og løbende investeringer i R&D yder et stort bidrag til en omkostningseffektiv og miljømæssigt effektiv mobilitet.

Dæk til personbiler og erhvervsbiler

Continental er en af de førende producenter af dæk til personbiler og erhvervsbiler i Europa samt verdens fjerdestørste producent af dæk til passagerfly inden for originalmontering og eftermarked. Fokus for Continentals produktudvikling er at optimere alle sikkerheds-relevante egenskaber for dækkene samtidig med, at rullemodstanden minimeres.
www.continental-reifen.de

Dæk til transportsektoren

Forretningsenheden Commercial Vehicle Tires er en af de største producenter af dæk til lastbiler og busser på verdensplan og tilbyder også et komplet produktprogram inden for industrielle dæk. www.continental-lkw-reifen.de

Sponsoring

Continentals Dæk Division er officiel sponsor for den tyske DFB Cup, Major League Soccer, 2014 FIFA World Cup i Brasilien og UEFA EURO 2016TM i Frankrig.
www.ContiSoccerWorld.com

Læs mere her

tags: UEFA, Danmark, Europa, direktør, bilindustri, lastbil, bilen, Frankrig, 2013, EU, Brasilien, 2012, omsætning, 2016, ulykker, bilforhandler, kommunikation, Continental, miljø, 2014, bremser,

onsdag den 2. april 2014

Korte nyheder om Toyota

Citroën kickstarter priskrig
Dansk importør snigløber Peugeot og Toyota med skarp pris på ny C1.
Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om TV: Helt ny Citroën for 80.000 kr.

TV: Helt ny Citroën for 80.000 kr.
Den nye Citroën C1 underbyder de andre småbiler med en lav pris og godt med udstyr
Læs mere her