torsdag den 11. november 2010

Privatleasing bliver dobbelt så stort

The system cannot find the file specified. Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag en rapport, der viser, at 30 procent af alle nye personbiler i dag leases. Men det er kun begyndelsen, og inden for de nærmeste 5-6 år vil over halvdelen af personbilerne i Danmark være leaset. Det forudser en af de største aktører på det danske marked, Spar Nord-selskabet Easyfleet.

Danskerne er vilde med at lease biler, og der er intet, der tyder på, at begejstringen vil falde.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at privatleasing af personbiler fra oktober 2009 til og med september 2010 er gået frem med over 60 procent sammenlignet med de foregående 12 måneder.

Ifølge Spar Nords leasingselskab Easyfleet vil der også fremover være en stærkt stigende del af danskerne, der vælger at lease bilen frem for at købe den.

- I flere af vores nabolande ser vi i dag, at andelen af privatleasede personbiler overstiger 50 procent, og der er ingen tvivl om, at Danmark bevæger sig hastigt i samme retning, forklarer Peter Lorentzen. Han er direktør i Easyfleet, der i dag tegner sig for mere end hver femte privatleasede bil i Danmark.

Danskerne: Det skal være nemt
Ifølge Peter Lorentzen skyldes danskernes store interesse for leasing ikke mindst, at det er en nem og tryg måde at have bil på.

- Det, vi hører fra vores kunder, er, at det først og fremmest skal være nemt at have bil. De gider ikke døje med service og dækskifte eller bekymre sig om risikoen for at få uventede udgifter til værkstedet. Det skal være trygt og forudsigeligt, og det er lige præcis styrken ved at lease, lyder det fra Peter Lorentzen.

Han tilføjer, at Easyfleet den kommende tid vil satse stort på at videreudvikle Easyfleets online-markedsplads, hvor kunderne i dag kan konfigurere og lease alle gængse biler i Danmark.

For yderligere oplysninger se:
www.sparnord.dk
www.easyfleet.dk


Læs mere her

tags: direktør, Danmark, 2009, 2010, bilen, Danmarks Statistik, markedsplads,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar