fredag den 4. juni 2010

Markant flere fejl på biler over ti år

Antallet af fejl på biler stiger eksponentielt med bilens alder, fastslår ny statistik. Værst ser det ud med fejl på bremser og bærende elementer på biler over ti år, som stiger med helt op til 43 procent.

Biler over ti eller 15 år glider langt fra lige så let igennem bilsynet, som yngre bilmodeller. Antallet af fejl grundet slitage og manglende vedligeholdelse - øges betragteligt i takt med, at bilen ældes.

Det fremgår soleklart af Applus+ Bilsyns seneste statistik over bilsyn, som bygger på 300.000 periodesyn af person- og varebiler i 2009.

Mange fejl på bremser og hjulophæng
Blandt biler under fem år har kun fire og tre procent af dem fejl på henholdsvis bremser og bærende elementer, hvilket typisk kan være dækfejl eller skævbremsning. Har bilen derimod over ti år på vejen, er antallet af fejl vokset til 28 og 35 procent i de to respektive fejlkategorier og fejlene på disse biler er ofte af alvorlig sikkerhedsmæssig karakter. Ca. 1 mio. danske biler er over ti år gamle.

Tallene viser tydeligt, at ældre biler er langt mere slidte og dårligere vedligeholdt end yngre. I alle fejltyper, som vi har testet for, oplever vi en stigning i antallet af fejl på karrosseriet, styreapparatet, bremser, elanlæg, de bærende dele og motoren. Vedligeholdelsesstanden er dårlig fordi der mangler incitament til at holde bilerne i orden. Vores holdning er, at politikerne bør tage disse tal til efterretning og indføre årlige bilsyn på ældre biler ligesom i de fleste andre EU lande. Det vil gavne både sikkerheden og miljøet, siger adm. direktør i Applus+ Bilsyn, Arne Willerslev-Legrand.

Pensionsmodne biler flest fejl
Mest alvorligt ser det imidlertid ud for biler over 15 år. 70 procent af dem har fejl på de bærende elementer, altså ca. 20 gange så mange fejl som biler under fem år. Samtidig er fejlene i motoren og de dele, som kontrollerer bilens udslip af forureningsgasser, vokset fra to til 17 procent.

Det vil gavne sikkerheden og ikke mindste miljøet, hvis vi gør den frivillige skrotningspræmie mere attraktiv. På den måde får danskerne et økonomisk incitament til at skille sig af med de ældre biler og købe nye, der er sikrere og forurener mindre, siger Arne Willerslev-Legrand.

Se vedhæftede PDF

Læs mere her

tags: direktør, 2009, økonomi, bilen, politi, EU, PDF, miljø,

torsdag den 3. juni 2010

Leasing bedst ved ledighed

De nye dagpengeregler vil sætte fart i privatleasing. Op til 30.000 kr. at spare på leasing, hvis man falder for de nye dagpengeregler.

De nye dagpengeregler, der sætter en grænse på to års dagpenge, vil sætte fart i privatleasingen. For med privatleasing kan man spare op til 30.000 kr. på en almindelig familiebil, hvis man pludselig bliver fyret. Det viser beregninger, som online bilauktionen Autocom.dk har udarbejdet. Dermed bliver privatleasing endnu mere attraktiv end køb for bilister, der er usikre på deres jobsituation.

Hvis man for eksempel leaser en Renault Mégane Sport Tourer 1.5 dCi hos Renault og på grund af en fyring er tvunget til at komme af med den efter 12 måneder, så sparer man 30.000 kr. i forhold til at have købt den , påpeger salgs- og marketingdirektør Morten Holmsten fra Autocom.dk.
Det er den hårde afskrivning det første år, der gør den store forskel. Ved køb af bilen, der koster 249.900 kr., lider man de første 12 måneder et værditab på 57.877 kr. ved at køre 20.000 km i den. Det er mere end hele udgiften til privatleasing, der er på 55.670 kr. Ved køb skal man også af med 28.247 kr. til service og låneomkostninger, så den samlede gevinst ved at lease løber op i 30.274 kr., viser Autocoms beregninger.

Over to år er gevinsten 26.889 kr. Det skyldes, at afskrivningskurven flader lidt ud i år 2.
Fordelen svinder naturligvis, hvis man kan forhandle sig til rabat på bilen ved køb.

Eksemplet fra Renault er taget, fordi Renault kun forlanger 10.900 kr. i førstegangsbetaling og 3.850 kr. i administrationsgebyr. Til gengæld er den månedlige ydelse på 3.410 kr. Vælger man i stedet Nordania, Fleggaard, easyfleet, Krone Kapital eller en af de mange andre udbydere, vil man typisk komme af med startomkostninger på 25.000-28.500 kr. Til gengæld vil de månedlige ydelser være lavere. Det kan i længden blive billigere end tilbuddet fra importøren.

Vi kan kun anbefale, at man afsøger markedet og finder det tilbud, der passer en bedst. Men er man ude efter budgetsikkerhed og det mindste tab ved ledighed, så er privatleasing helt sikkert et interessant alternativ til køb , slutter Morten Holmsten.

###

Download minianalysen her:
ftp://presse:Presse123@87.48.155.100/Leasing_mod_ledighed.pdf


Download foto af Morten Holmsten her: ftp://presse:Presse123@87.48.155.100/Morten_Holmsten_portrait.jpg

Download foto af Renault Mégane Sport Tourer her: ftp://presse:Presse123@87.48.155.100/Megane_Sport_tourer.jpg

Kontakt vedrørende denne pressemeddelelse: Morten Holmsten, 40 97 31 00.

Forudsætninger:
Udbetaling ved køb = 1. gangsbetaling og startgebyr
ved leasing (14.750 kr.).
Låneomkostninger ved køb: 2.650 kr. + 3,5 pct.
Rente ved køb: 7,75 pct. p.a.
Løbetid: 6 år, indfries efter hhv. 12 og 24 mdr.
Rentefradrag: 32,25 pct.
Leveringsomkostninger ved køb er inkl. i værditab.

Copyright notice: Må offentliggøres frit med Autocom.dk som kilde.

Læs mere her

tags: direktør, bilen, Renault, penge, omkostninger, marketingdirektør, Ford, pressemeddelelse,

Korte nyheder om Toyota

Hybridbil til folket fra Toyota
Ganske vist er den endelige pris på den kommende hybrid-udgave af Toyota Auris ikke på plads endnu. Men helt sikkert er det, at den lille bil med to motorer bliver den første i et økonomisk tilgængeligt prisleje.
Læs mere her

onsdag den 2. juni 2010

Dagens nyheder - Læs bla. om Segway bliver nu lovlig i Danmark

Helt ny Citroën
Med den nye Citroën C4 skruer franskmændene op for den tyske inspiration og forsøger at holde fast i det Citroënske
Læs mere her

Ekstrem bil til ekstrem båd
Svenske Strand Craft har designet en lynhurtig luksusbåd med en tilhørende 880-hestekræfters sportsvogn
Læs mere her

Pas på kinesisk glidegummi
Nu er det sidste frist for at skifte til sommerdæk - men se dig godt for
Læs mere her

Fra kofanger til hundefanger på et splitsekund
Adskillige netmedier har de seneste dage beskæftiget sig med et YouTube-videoklip fra Grækenland, hvor en hund angiveligt på mirakuløs vis har overlevet en påkørsel inde i kølergrillen.
Læs mere her

Segway bliver nu lovlig i Danmark
Den billigste udgave af det personlige transportmiddel koster 59.000 kr.
Læs mere her

Cabrioleter i frit fald

Det er nu så billigt at flekslease åbne biler, at cabrioleter står til at falde kraftigt i pris. Sælg dem til eksport nu, råder Bilpriser.dk

Ejer du en cabriolet, så har du, udover udsigt til blå himmel og vind i håret udsigt til at tabe masser af penge på den. Brugtpriserne på cabrioleter er i inde i et sandt uvejr, og en måde at redde nogle af pengene på er ved at sælge dem til eksport og vælge en anden form for ejerskab, fleksleasing, oplyser online vurderings- og brugtbilsiden Bilpriser.dk, hvis eksperter har analyseret situationen for B. T.

Reglerne for registreringsafgifter er ændret i 2009 og det er nu muligt for leasingselskaberne at betale registreringsafgiften i småbidder. Før blev alle importerede cabrioleter pålagt hele registreringsafgiften på en gang. Nu kan leasingselskaberne hente de brugte til Danmark, når de er tre år gamle og nøjes med at betale en halv procent af afgiften per måned. Det betyder, at de kan give forbrugerne nogle meget attraktive tilbud på fleksleasing, og derfor vil færre købe de brugte cabrioleter. Og så falder de naturligvis til priserne igen er konkurrencedygtige , fortæller chefanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.
Eksempelvis regner han med, at en af de brugte VW Golf 1.6 Cabriolet fra 2004, der er annonceret på Bilpriser.dks bilbase til 149.000 kr. vil falde med hele 76 pct. over de næste fem år og yderligere 50.000 km. Kun Mazda MX-5, der har opnået en form for kultstatus, vil klare sig hæderligt. Et brugt eksemplar fra 2005 til 187.000 kr. ventes at falde 54 pct. over fem år og de ekstra 50.000 km.

Den ny situation gør, at man enten skal beholde sin brugte cabriolet og acceptere det værditab, der kommer. Mange køber jo cabrioleter med hjertet. Eller man skal redde, det man kan, og så anvende pengene i en fleksordning af samme bil. Det vil i mange tilfælde være en bedre forretning efter de 5 år der beskrives her.
Skat har altid vurderet cabrioleter meget højt, og det vil man kunne skynde sig at udnytte, inden Skat justerer cabrioleterne ned, , tilføjer Niels Grøftehauge.
For at eksportere skal sælger få lavet en vurdering hos Skat, og hvis den er fornuftig, skal man enten selv sælge bilen til eksport eller finde en bileksportør. Dem finder man nemmest ved for eksempel ved at sætte bilen på en online bilauktion som Autocom.dk, hvor 4.000 bilhandlere hver dag byder ivrigt på de egnede eksportbiler , oplyser Niels Grøftehauge.
Man får dog ikke hele restafgiften tilbage, når man eksporterer sin bil. Staten trækker 15 pct., dog mindst 7.500 kr. Men det kan alligevel være en god forretning, hvis man når at sælge, inden prisfaldet for alvor slår igennem.

Mange har et stærkt bånd til cabrioleten i garagen, og de pusler om den i vinterhalvåret. Det er jo godt nok. Men det er fra vores syn en lidt skidt forretning. Vi mener, at hvis man vil køre i cabriolet og gøre det så billigt som muligt, så er løsningen fleksleasing, måske i seks-syv måneder om året. Derefter lader man leasingselskabet parkere den vinteren over - uden registreringsafgift - og næste år leaser man den samme eller en anden model , slutter Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk.

Minianalysen kan downloades som PDF-fil her:

ftp://presse:Presse123@87.48.155.100/Cabrioletprisfald.pdf


Reglerne om bileksport finder du hos Skat på dette link:

http://www.skat.dk/SKAT.aspx oId=1817369&vId=0

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, bilen, downloade, Mazda, VW, Cabriolet, penge, SKAT, konkurrence, PDF,

tirsdag den 1. juni 2010

Dagens nyheder - Læs bla. om Superyacht sluger Superbil

Køreglæde med 32 km på literen
Ved bevidst økonomikørsel er det muligt at få brændstoffet til at strække rigtig langt.
Læs mere her

Sådan får du billig GTI-bil
En VW Scirocco på papegøjeplader billigere end en Fiat Bravo på hvide plader, viser en ny GTI-analyse
Læs mere her

Hallo! Der er frit værkstedsvalg
Bange for uautoriserede: Uvidenhed og usikkerhed om service fastholder bilejerne hos de autoriserede værksteder
Læs mere her

Her er årets motorcykel
Årets motorcykel blev den helt nye og lynhurtige BMW S1000 RR
Læs mere her

Alfas nye forfører
Afløseren for 147'eren er klar. Med modellen Giulietta skruer italienerne op for charmen, og de er klar til at gå direkte i kødet på konkurrenter som Volkswagen Golf.
Læs mere her

Superyacht sluger Superbil
Tid er penge og når man lægger sin 122 fod lange superyacht til kaj skal der altså ikke spildes dyre minutter på at skaffe et passende køretøj til kaptajnen ombord.
Læs mere her

GTI-drømmen er billigst med papegøjeplader

Totaløkonomisk set er en VW Scirocco på papegøjeplader billigere end en Fiat Bravo på hvide plader, viser GTI-analysen 2010 fra Bilpriser.dk.

Siden VW introducerede Golf GTI, har mange bilister drømt om en bil af GTI-typen med masser af hestekræfter - en hurtigt accelererende bil, der klæber til vejen og styrer som en drøm i svingene. Det er politisk ukorrekt, og det kan være dyrt. Men ikke, hvis man vælger en varebil på papegøjeplader, viser den første dugfriske GTI-analyse fra online brugtbil- og vurderingssiden Bilpriser.dk.

For så starter GTI-drømmen allerede der, hvor man kan sammenligne med udgifterne til mellemklassebil som Ford Focus på hvide plader. Det gælder f.eks. analysens mest totaløkonomiske bil, varebilen Seat Ibiza SC 1.4 TSI Cupra van med 180 hk. Den koster det 3,02 kr. pr. km at køre i.
Varebil og varebil, det er selvfølgelig så meget sagt. Men analysen fortæller i hvert fald, at mens det koster 3,69 kr. pr. km at køre i eksempelvis en Fiat Bravo 1.4 TJET Sport med 150 hk på hvide plader, så koster det kun 3,24 kr. pr. km i en Volkswagen Scirocco 1.4 TSI varebil - eller van - med 160 hk på papegøjeplader. Forsikrings- og serviceudgifter er ikke medregnet.

Så selv om køberen af Scirocco en på papegøjeplader må betale 20.160 kr. ekstra i misundelsesafgift eller privatbenyttelsesafgift over de fire år, analysen løber, så sparer han eller hun i den sidste ende godt 36.000 kr. på at vælge Scirocco en. Det skyldes blandt andet en lav afskrivning på Scirocco en og en lavere renteudgift på grund af den 57.000 kr. lavere pris. Men bagsæderne må man til gengæld undvære.

Den grønne samvittighed lider i øvrigt ikke den store skade. Den smarte VW Scirocco kører 15,2 km på literen, mens den kvikke Fiat en kører 15,9 km på literen altså kun marginalt længere.
Det er nok lidt overraskende for mange, at varebilerne i den her analyse har et så lavt værditab og derfor ender med at være billigere at køre i end hvidplade-bilerne. Men det er jo varebiler, der køres af en type bilister, der ikke kunne drømme om at smide værktøj eller byggematerialer ind bagi bilen. Og desuden tror jeg, det bliver ret nemt at finde bagsæder til dem, hvis man om fire år vil indregistrere den som personbil på hvide plader. Det vil holde prisen oppe i modsætning til andre varebiler på gule plader , forklarer chefanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk

Dykker man lidt ned i GTI-analysen 2010 fra Bilpriser.dk, kan man blandt andet se, at den mest totaløkonomiske køremaskine på hvide plader er en Mitsubishi Colt 1.5 T Raillart Coolpack med 150 hk til 2,83 kr. pr km. Dyrest er Subaru Impreza 2.5 WRX AWD med 230 hk til stolte 9,45 kr. pr. km. Synderen er her et gigantisk værditab på 488.000 kr. på fire år.

Mest totaløkonomiske van på papegøjeplader er som nævnt en Seat Ibiza SC Van 1.4 TSI Cupra med 180 hk til 3,02 kr. pr. km, mens man må af med 4,96 kr. pr. km for den mindst totaløkonomiske, en Audi S3 Van med 265 hk. Det er på niveau med en Volvo C30 med 230 hk og en Honda Civic med 201 hk, begge på hvide plader.

Udgiftsniveauet for papegøjepladebilerne er så lavt, at mange firmaer kunne benytte sig af det, konstaterer Bilpriser.dk. Faktisk kan det være billigere at udstyre sælgeren med et smart blikfang som en VW Scirocco van i stedet for en mere anonym VW Passat personbil.

Henvendelser vedrørende denne pressemeddelelse:
Niels Grøftehauge, 40 72 14 07.

Læs mere her

tags: 2010, økonomi, Volvo, bilen, politi, Honda, Audi, VW, Mitsubishi, samvittighed, Ibiza, Fiat, Ford, Subaru, pressemeddelelse,