fredag den 24. februar 2012

Milliardstor LEGO investering i vindmøller

De kommende fire år investerer LEGO Koncernens moderselskab KIRKBI A/S cirka tre milliarder kroner i etablering af en ny havvindmøllepark ud for den tyske kyst.

De kommende fire år investerer LEGO Koncernens moderselskab KIRKBI A/S cirka tre milliarder kroner i etablering af en ny havvindmøllepark ud for den tyske kyst. KIRKBI kommer til at eje en tredjedel af havmølleparkens produktion af el, når den ventes færdig i 2015, svarende til produktionen fra godt 25 vindmøller.

Parken med i alt 77 møller bliver opført i et samarbejde mellem DONG Energy, Oticon Fonden gennem William Demant Invest, og KIRKBI. Det er første gang, privatejede danske virksomheder foretager så omfattende investeringer i et vindenergiprojekt.

For KIRKBI, som ejer 75 procent af LEGO Koncernen, er der tale om en sund langsigtet investering, der samtidig bidrager med mere vedvarende energi til omverdenen. For LEGO Koncernen passer investeringen ind i virksomhedens høje ambitioner om at sætte et positivt aftryk på omgivelserne.

?En af vores grundlæggende værdier er, at vi vil hjælpe med til, at fremtidige generationer af børn kan vokse op i en bedre verden. Det gør vi først og fremmest gennem vores legematerialer, men også ved at øge sikkerheden for medarbejderne, forbedre energieffektiviteten i produktionen og reducere i mængden af affald. Især for vedvarende energi har vi en ambitiøs målsætning, og derfor er jeg meget glad for nu at offentliggøre investeringen,? siger Jørgen Vig Knudstorp, adm. direktør i LEGO Koncernen.

Virksomheden har som mål at skabe vedvarende energikapacitet til at dække 100 % af sit energibehov i 2020. Med investeringen i vindmølleprojektet i Tyskland vil LEGO Koncernen opfylde sit mål, da el-produktionen fra mølleparken forventes at være højere end virksomhedens samlede elforbrug til og med 2020.

Udover investeringen i vedvarende energi arbejder LEGO Koncernen også på at øge energieffektiviteten i produktionen med fem procent årligt. I 2010 lykkedes det at reducere forbruget af gas til opvarmning af lokalerne med 17 procent på LEGO Koncernens fabrik i Tjekkiet ved at omprogrammere termostater. Reduktionen skete på trods af, at fabrikken blev udvidet markant med en ekstra produktionshal og en fordobling af kontorlokalerne.

Også på andre områder arbejder LEGO Koncernen på at sætte et positivt aftryk på omgivelserne. Målsætningen er at fortsætte med at producere sikkert legetøj uden produkttilbagekaldelser, ligesom virksomheden i 2015 globalt skal være blandt verdens 10 arbejdspladser med det bedste og sikreste arbejdsmiljø. Herudover arbejdes aktivt med velgørende aktiviteter i hele verden gennem LEGO Fonden.

?Den massive investering i vindenergi er ikke udtryk for en enkeltstående begivenhed, men en del af vores samlede indsats for at påvirke verden positivt. Det er en rejse, vi er på, og som aldrig slutter men investeringen i vedvarende energi er et stort skridt i den rigtige retning,? siger Jørgen Vig Knudstorp.

Læs mere her

tags: direktør, 2010, Tyskland, Parken, 2020, 2020, virksomhed, energi, DONG, William Demant, Tjekkiet, miljø, arbejdsmiljø, vindmøller, el-produktion, øl,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar