tirsdag den 30. april 2013

Jan Askholm er ny chef hos BMW Danmark.

Den 1. maj starter Jan Askholm som ny administrerende direktør hos BMW
Danmark. Han afløser dermed André Janssen-Timmen, som i godt tre år har ledet den danske organisation.

Jan Askholm (41) har været ansat hos BMW Danmark siden opstarten i 2003 og bestridt flere forskellige stillinger som produktchef, salgschef og senest som marketingchef.

Jan Askholm udtaler: Jeg glæder mig meget til at tage fat på de spændende opgaver og i samarbejde med resten af organisationen at fastholde og styrke positionen for BMW og MINI i Danmark. Vi har et stærkt udgangspunkt med mange nye modeller på vej, positionen som verdens mest bæredygtige bilmærke, samt ikke mindst, for andet år i træk, de mest tilfredse bilejere i Danmark ifølge FDM/Loyalty Groups AutoIndex-undersøgelse.

André Janssen-Timmen, som i 2010 kom fra BMW i Tyskland starter 1. maj som Director MINI Sales Germany med ansvaret for 211 MINI forhandlere.

For spørgsmål kontakt venligst Mette Lolholm på telefon 33 98 91 02 eller mette.lolholm@bmw.dk

BMW Group
BMW Group er en af verdens mest succesfulde bil- og motorcykelproducenter med mærkerne BMW, MINI og RollsRoyce. BMW Group har 28 produktionsanlæg i 13 lande og et globalt forhandlernetværk i over 140 lande.
I regnskabsåret 2012 solgte BMW Group 1,85 millioner biler og mere end 117.000 motorcykler på verdensplan.
Overskuddet før skat var 7,82 mia. euro med en samlet indtægt på 76,85 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2012 en global arbejdsstyrke på 105.876 medarbejdere.
Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi. Som følge af indsatsen på dette område er BMW Group de seneste otte år i træk blevet kåret til verdens mest bæredygtige bilproducent i de såkaldte Dow Jones Sustainability Indexes.

www.bmwgroup.com
Facebook: http://www.facebook.com/BMWGroup
Twitter: http://twitter.com/BMWGroup
YouTube: http://www.youtube.com/BMWGroupview
Google+: http://googleplus.bmwgroup.com

Læs mere her

tags: Danmark, euro, 2010, Tyskland, direktør, 2003, regnskab, Facebook, Google, december, BMW, 2012, FDM, strategi, organisation, miljø,

Dagens nyheder - Læs bla. om TV: Far fængslet for at lade barn køre Ferrari

Kan du dine trafikregler?
To nye kampagner skal lære danskerne at køre i rundkørsler og holde til højre på motorvejen
Læs mere her

Alfa og Mercedes har flest fejl
FDM har foretaget 69.000 brugttest siden 2002 - her falder Alfa Romeo dårligst ud, og Skoda bedst
Læs mere her

TV: Far fængslet for at lade barn køre Ferrari
Video, hvor en 9-årig kører en Ferrari, får nu konsekvenser
Læs mere her

mandag den 29. april 2013

BilBasens mobilinvestering har båret frugt

Danskerne foretrækker i stigende grad mobilen og iPad til at finde den brugte bil. Det oplever BilBasen med markant stigende mobiltrafik og pæne brugerratings på bilsitets mobile apps i årets første kvartal.

BilBasens millioninvestering på udviklingen af mobil teknologi har for alvor båret frugt. Efter årets første tre måneder er der gjort status, og tendensen er klar.

Flere og flere danskere vælger mobilen, når de skal lede efter brugt bil. Alene fra uge 1-14 er den totale mobile trafik på BilBasen steget med 27 %, mens trafikken på den nye ipad app på kun tre uger er kommet til at udgøre hele 7 % af den samlede mobiltrafik.

Den mobile trafik udgør lige nu 47 % af den totale trafik på sitet.

Vi kunne allerede se store stigninger i den mobile trafik sidste halvår af 2012, og her nåede den mobile trafik på BilBasen over 40 % af den totale trafik på sitet. De nyeste tal viser en fortsat markant stigning, og derfor er jeg sikker på, at mindst halvdelen af trafikken stammer fra mobilen inden året er omme, fastslår administrerende direktør for BilBasen og Bilinfo, Morten Heuing.

Udover sidste års lanceringer apps til Iphone og Android præsenterede BilBasen i marts en app til iPad som det første danske bilsite, og blev dermed tilgængelig på de mest anvendte mobile platforme i Danmark.

Alle tre apps har siden deres lancering høstet flotte ratings fra brugerne, og har alle lige nu en rating over 4,4, hvilket er i den pæne ende af skalaen på App store, hvor gennemsnittet ligger på 3,01 i den pågældende kategori.

Det skal være nemt, hurtigt og mindst lige så smart at finde brugt bil på mobilen og iPad som på computeren. Det var udgangspunktet for alle tre apps, og vi selvfølgelig glade for, at de også falder i brugernes smag, slutter Morten Heuing.

BilBasen vil fortsat investere resurser i udviklingen af mobile platforme, og forventer en kontinuerlig stigning i brugere, der vil finde brugt bil over mobilen.

Fakta
- Samlet stigning i mobiltrafik på BilBasen uge 1-14: +27 %
- Stigning i trafik fra iPad på BilBasen uge 10-14: + 154 % (svarer til 7 % af samlede mobiltrafik)
- Andel af mobiltrafik på BilBasen lige nu: 47 %

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, bilen, Android, trafikken, computer, 2012, teknologi, Fakta, frugt,

Dagens nyheder - Læs bla. om Skoda Octavia slår VW Golf

Kenneth kom i praktik hos Ferrari
Kenneth Nielsen er kommet i praktik hos en Ferrari-forhandler - på Hawaii!
Læs mere her

Fem små der vinder på charmen
Opel Adam udfordrer konkurrenterne i klassen for livsstilsbiler og slipper godt fra det
Læs mere her

Ford Escort genopstår
Ford Escort navnet genopstår på ny sedan, der i første omgang er reserveret til Kina
Læs mere her

Skoda Octavia slår VW Golf
Den nye Skoda kører lige så godt som forbilledet, VW Golf og vinder endda på plads og motorkraft
Læs mere her

søndag den 28. april 2013

Gør bilen klar til sol og varme

OPDATERING: Efter den koldeste marts i mands minde og masser af kuldegrader i april, er foråret på vej. Tjek her hvordan du gør din bil parat til tocifrede varmegrader.

Forårsrengøring er ikke kun noget, der foregår i ens hjem. Efter en kold vinter med masser af sne og salt på vejene, bør du også forårsrengøre din bil. På den måde mindsker du risikoen for rust, fejl og mangler og får gjort bilen klar til foråret.

Sådan lyder anbefalingen fra landets største bilsynscenter Applus Bilsyn, der hvert år syner godt 500.000 biler og ved alt om, hvordan bilerne holder længst.

Udskift gammel bremsevæske
Det er vigtigt at få udskiftet olier, bremsevæsker og vandet på bilen, fordi svingende temperaturer ofte reducerer flydende væskers egenskaber. Gammel olie og bremsevæske kan desuden medføre, at bilens motor hakker, og at bremserne ikke fungerer effektivt, siger Per V. Rasmussen, administrerende direktør hos Applus Bilsyn.

Hold øje med kondensvand
Biler, som har kørt gennem vinteren uden løbende at blive vasket, ophober sædvanligvis snavs. Bliver snavset siddende, kan det gøre bilens elektriske installationer usikre. Da flere og flere komponenter er digitale, er velfungerende elektriske kredsløb af vital betydning for bilens drift og sikkerhed.

Dele lavet i aluminium, f.eks. karosseri og styretøjsophæng på de dyrere biler, er også meget sårbare. Herudover kan de skiftende temperaturer under og over frysepunktet medføre, at der kommer mere kondensvand og damp i bilen, som også giver problemer. Lad derfor en ekspert gennemgå bilen, så fugt og kondens ikke nedsætter sikkerheden, siger Per V. Rasmussen.

Sommerdæk er sikrere og billigere
Også af hensyn til miljøet og bilistens pengepung er der gode grunde til at skifte vinterdækkene ud med sommerdæk. Sommerdæk bremser bedre end vinterdæk på tør og våd vej, og når temperaturen stiger, holder de markant længere, fordi de er hårdere i gummiet.

Faktaboks: Gør bilen klar til foråret huskeliste
Sørg for ny bremsevæske, olier og vand, så alle flydende væsker fungerer optimalt.
Tjek pærer, lys, blinklys, batteri og sikringer på bilen.
Tjek aircon og kølesystem, så du ikke lider overlast i varmen hen mod sommer.
Udskift oliefilter, så motoren er klar til længere belastning som at holde i kø.
Skift til sommerdæk. Mønsterdybden må gerne være over 2 mm, selvom loven kræver 1,6 mm som minimum.
Undersøg sommerdækkene for fejl og synlige skader og mål lufttrykket i dækkene. Du kan ofte se det korrekte tryk på indersiden af bilens fordør eller i din bils instruktionsbog. Er dækkene pumpet korrekt, bruger din bil desuden mindre brændstof.

Billedtekst
WASH&GO: Husk at vaske bilen. Bliver snavset fra vinteren siddende, kan det gøre bilens elektriske installationer usikre, forklarer Applus Bilsyn.

Læs mere her

tags: direktør, bilen, penge, brændstof, miljø, kølesystem, bremser, karosseri, Fakta,

Dagens nyheder - Læs bla. om Danmarkspremiere: Sådan er den nye, billige familiebil fra Rumænien

Peugeot 208 GTI - første test
208 GTI er den åndelige arvtager til bøllebilen 205 GTI - men Peugeot har pillet bisserne ud af bøllen
Læs mere her

Danmarkspremiere: Sådan er den nye, billige familiebil fra Rumænien
Dacia Lodgy er markedets billigste bil med syv siddepladser.
Læs mere her

lørdag den 27. april 2013

Din nysynede bil er ikke fejlfri

Er det ved at være tid til, at din bil skal synes Så skal du være opmærksom på, at en nysynet bil langt fra er lig med en fejlfri bil. Undersøgelser fra både FDM og færdselsstyrelsen viser, at synshallerne ikke er gode nok til at tjekke bilerne for fejl, og at der derfor er stor forskel på, hvor mange fejl, der findes under et syn, og hvor mange fejl, der reelt er på bilen. FDM har ydermere sammenlignet deres brugtbilstest med et gennemsnitligt bilsyn og fundet, at der i gennemsnit bliver fundet 4,9 fejl pr. bil i en brugtbilstest imod blot 0,8 fejl i gennemsnit ved et almindeligt bilsyn.

Nysynede biler foretrækkes

At bilen bliver tjekket grundigt for fejl, er ikke mindst vigtigt af hensyn til sikkerheden i forbindelse med kørsel, men det er samtidig også relevant for dine muligheder for at sælge bilen. I en undersøgelse udarbejdet for FDM siger tre ud af fire, at de ved køb af brugt bil foretrækker en nysynet bil fremfor en bil, der ikke er synet. Dette kan være problematisk, da køberne jf. færdselsstyrelsens undersøgelse ikke får retvisende billede af bilens tilstand.

Brugtbilstest vs. Bilsyn

Ønsker du at få et overblik over din bils korrekte helbredstilstand, så kan du gøre brug af en brugtbilstest hos FDM. Forskellen på et almindeligt bilsyn og en brugtbilstest ligger i varigheden og omfanget. Et almindeligt bilsyn tager typisk max.30 minutter, hvor en brugtbiltest tager omkring tre timer og indeholder 150 kontrolpunkter. Brugtbilstesten inkluderer ud over det gængse blandt andet kontrol af batteri, hjulvinkler, karrosseri, aircondition og motoren.

Står du i stedet over for at skulle købe ny bil, så kan det være svært at gennemskue, hvilke fejl bilen har, ved en almindelig gennemgang. Her kan en brugtbilstest hjælpe dig, da den grundige gennemgang nemt afslører bilens svagheder. På denne måde er du bedre sikret, inden du skriver under på en slutseddel, eller inden garantien på bilen udløber.

Autocom har eksisteret siden 2001 og er en af pionererne indenfor online bilauktion i Europa. Som de eneste tilbydes gennem det unikke netværk af 4.000 godkendte forhandlere, at du kan opnå markedets højeste forhandlerpris ved salg af bil indenfor 24 timer.




tags: Europa, bilen, 2001, FDM, helbred,

Dagens nyheder - Læs bla. om Bilhumor! Redaktøren sælger sin skodbil

De dyreste biler slås for at vise sig frem i Kina
Stort bilshow i Kina stor appetit på de dyreste luksusbiler. Se nogle af dem her.
Læs mere her

Bilhumor! Redaktøren sælger sin skodbil
Michael Holts fra Vmaxs bil er en skodøse - og nu prøver han at sælge den
Læs mere her

fredag den 26. april 2013

Historisk Rally Team Mejer til Rallye Sullinger Land 2013

Mejer s til Tyskland igen.

Den 3. og 4. maj køres Rallye Sullinger Land, med start i byen Sulingen i området mellem Bremen og Hannover i Tyskland. Det er efterhånden sædvane, at Historisk Rally Team Mejer tager til den nordlige del af Tyskland når der køres rally i området. Også denne gang er teamet repræsenteret i et større arrangement, som tæller til flere mesterskaber. Bl.a. tæller det til ADAC Rallye Masters, hvor teamets ene kører, Heino Mejer, i 2012 kørte en generel 2. plads hjem efter danske Kim Boisen fra Broager, som vandt serien.

Stort rally.

Rallye Sullinger Land er et stort arrangement, som tiltrækker rallykørere fra flere lande. Både Tyskland, Holland, Belgien, Sverige, Finland og Danmark er repræsenteret. Fra Danmark deltager ikke færre end ni biler ud af de i alt 131 tilmeldte mandskaber. Rallyet køres over i alt 356 kilometer, hvoraf de 143 kilometer er hastighedsprøver. Som i Danmark køres hastighedsprøverne for den største dels vedkommende på afspærrede offentlige veje. Dog køres den længste hastighedsprøve i Rallye Sullinger Land på et militært område, hvor der lørdag formiddag køres 2 x 20,5 kilometer.

Ændrede regler i Tyskland.

Desværre er regelsættet i Tyskland i år ændret, så udenlandske hold ikke kan køre med om de tyske mesterskaber. Det afholder dog ikke Kurt og Heino Mejer fra at tage den lange tur sydover for at udfordre de mange internationale deltagere.
Igen ny (gammel) 2. kører til Kurt Mejer.
Denne gang har Kurt Mejer atter ny 2. kører, da Bent Aagesen fra Skærbæk i Sønderjylland sætter sig i højre sædet. Bent Aagesen dog gammel ræv indenfor motorsporten, og har siddet som 2. kører hos utallige rallykører gennem tiden. Kurt Mejer og Bent Aagesen har tidligere været makkerpar i bilen, og har sammen vundet adskillige pokaler i deres lange karriere. Når de sidder i samme bil går det ikke stille for sig, og der bliver ikke kørt paradekørsel. Her gælder hård konkurrence på de små smalle veje.
Hos Heino Mejer sidder Bo Mølgaard atter i 2. kørersædet, og heller ikke her holdes der igen med speederfoden.

Spændende udfordringer.

Teamet angriber de spændende udfordringer i Tyskland med vanlig entusiasme, og satser atter på gode resultater. I tysk rally er der betydeligt flere kilometer hastighedsprøver end i de danske, og det stiller store krav til både kører og 2. kører. Begge de fine historiske Volvo 242 er gennemgået fra A til Z, så de har alle ca. 300 hestekræfter til disposition. Teamet er godt forberedt, og glæder sig til at tage fat på weekendens udfordringer.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos:
Kurt Mejer, Mobil nr.: 3073 3177

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, mesterskab, Volvo, bilen, Belgien, 2012, angriber, Sønderjylland, Skærbæk, motorsport, Finland, konkurrence,

Dagens nyheder - Læs bla. om Vi kører Aston Martin Vanquish

Vi kører Aston Martin Vanquish
Lottovinderen vinderbil? Vi prøver Aston Martins absolutte flagskib, den brutale Vanquish
Læs mere her

torsdag den 25. april 2013

Søndagen står i den brugte bils tegn

Søndag er den mest populære dag at lede efter brugt bil. Det viser en ny opgørelse over antal besøg på BilBasen i årets første kvartal.

Danskerne er på udkig efter brugte biler som aldrig før, og det er særligt søndagen, der bliver helliget til at lede efter brugt bil. En ny opgørelse fra BilBasen viser, at antallet af besøg på BilBasen er 14 % højere om søndagen end gennemsnittet for resten af ugen.

Det svarer til, at 108.500 danskere i gennemsnit besøger BilBasen hver søndag for at lede efter brugt bil, og herunder er det ca. 47 %, der finder bilen via mobilen eller iPad.

De fleste danskere har fri om søndagen, og har derfor tid til at fordybe sig i det, som man i hverdagen ikke har tid til. Bilen betyder enormt meget for danskerne, og derfor bruger de gerne en fridag til at jage det gode og hélt rigtige køb, fortæller administrerende direktør for BilBasen og Bilinfo , Morten Heuing.

Sæsonen skudt i gang

For de mange danskere, som hver søndag leder efter et brugt bil, er tiden lige nu hélt rigtig til at gøre det gode køb.

Påsken er traditionelt set startskuddet for sæsonen for brugte biler, og foråret er for alvor ved at melde sig. Det giver automatisk et større udbud af brugte biler og dermed også gunstigere priser, så netop nu kan der være ekstra mange penge at spare på at købe brugt vurderer Morten Heuing.

Kurven peakede søndag d. 10 marts, hvor der var mere end 114.000 besøg for at finde brugt bil blandt 49.000 brugte biler på BilBasen.

For mere information, kontakt, journalist og markedsanalytiker, Jan Lang: 30 17 77 81/ janl@bilbasen.dk

Fakta og tal

Kilde: Google Analytics
Gennemsnitligt antal besøg hver søndag (seneste kvartal): 108.500
Gennemsnitligt antal besøg ugens øvrige dage (seneste kvartal): 95.600
Mobil andel af den totale trafik lige nu: 47 %

Læs mere her

tags: direktør, bilen, Google, penge, journalist, Fakta,

Dagens nyheder - Læs bla. om Audi RS4: Familiefarens racer

Ny Maserati Ghibli
Maserati bliver mere menneskelig. Men aldrig folkelig, selvom den endda fås med en tøset dieselmotor
Læs mere her

Pinligt genbrug
Mercedes Citan er genbrug af gammel Renault. Det ses på sikkerheden, som er ringe!
Læs mere her

Audi RS4: Familiefarens racer
Donnerwetter for en stationcar: Audi RS4 er en gennemført kompromisløs familiestationcar, der kan følge med de fleste sportsvogne
Læs mere her

onsdag den 24. april 2013

God placering til Danmarks bedste Skoda-tekniker i international konkurrence

Rene Hellemann, som til daglig er SKODA-tekniker hos SKODA på Amager, opnåede en flot 5. plads i en stor international servicekonkurrence blandt 36 deltagere fra hele verden i 2013 udgaven af SKODA Service Challenge for teknikere.

Den intensive konkurrence blandt 36 nationale vindere af SKODA Service Challenge foregik på SKODAs fabrik i Mlada Boleslav i Tjekkiet, hvor deltagerne blev stillet overfor en række forskellige opgaver, hvoraf adskillige gav så væsentlige udfordringer for deltagerne, at alle de indlærte færdigheder måtte tages i anvendelse. Servicerådgiverne blev især udfordret på dialogmodtagelse, kundebetjening, produktkendskab. Serviceteknikerne skulle løse komplicerede problemer indenfor fejlfinding på bilernes elektriske systemer, og biler med komplicerede startproblemer. Formålet var naturligvis at gøre SKODAs tekniske medarbejdere endnu mere klar til at imødekomme og afhjælpe kundernes behov for at køre i en problemfri KODA , udtaler teknisk produktchef Bjarne T. Hansen fra KODA-importøren

Vi lægger mange kræfter og ressourcer i, at SKODAs servicerådgivere og serviceteknikere løbende bliver uddannet til at være på forkant med bilernes tekniske udvikling og systemer, som bilerne bliver udstyret med. Kun herigennem kan vi yde vores mange kunder den bedste service. Vi er derfor rigtig glade for Renes præstation , siger Bjarne T. Hansen.

SKODA Service Challenge er en årlig tilbagevendende national og international konkurrence for mærkets serviceteknikere og servicerådgivere. SKODA Service Challenge består af flere forskellige konkurrencer, der rummer både teoretiske og praktiske udfordringer og har til formål at forbedre SKODAs kundetilfredshed.

Læs mere her

tags: 2013, Amager, konkurrence, Tjekkiet,

Dagens nyheder - Læs bla. om Dødsforagt - baglæns salto på motorcykel

USA-kæmpe til Danmark med Fiat-logo
Dodge Journey fås nu i Danmark som en Fiat Freemont + Fiat 500 med lille motor
Læs mere her

Dødsforagt - baglæns salto på motorcykel
Se et halsbrækkende stunt i super-slowmotion udført af verdensmesteren i stunt-motocross
Læs mere her

tirsdag den 23. april 2013

Biltorvet og ADP indgår samarbejde

Biltorvet A/S og ADP Dealer Services indgår samarbejde

Biltorvet har igennem længere tid arbejdet tæt sammen med ADP Dealer Services omkring udvikling af nye værktøjer til bilbranchen. Kundetilfredshed og kundeloyalitet er to vigtige elementer, der bl.a. opnås ved implementering af ny teknologi i de eksisterende produkter/platforme. DRACAR+, Optima 21 og AutoDesktop integreres derfor, så man som bruger kan udnytte synergieffekten imellem de tre produkter.

I AutoDesktop Sælgerarbejdsplads er brugervenlighed et nøgleord, herunder, at f.eks. data kun indtastes én gang af bilsælgeren derfor er integration til forhandlersystemerne helt afgørende, og derved også dette unikke samarbejde med ADP Dealer Services , udtaler Claus Nyboe, direktør for Biltorvet A/S.

Biltorvet A/S og ADP er allerede i fuld gang med at teste integrationen af de forskellige platforme, og den formelle samarbejdsaftale er allerede underskrevet, så brugerne er sikret fortsat udvikling af nye kvalitetsprodukter til autobranchen.

For yderligere information omkring samarbejdet imellem Biltorvet A/S og ADP, kontakt da venligst administrerende direktør Claus W. Nyboe på mobil: 26 70 76 77


Læs mere her

tags: direktør, teknologi, værktøj,

Dagens nyheder - Læs bla. om Nu skal der mere til, før din bil er totalskadet

Fremragende Skoda Octavia
Skoda Octavia med 180 hk er sjov og GTI-hurtig, ufatteligt praktisk - og nærmest billig
Læs mere her

Endnu hurtigere Lamborghini
En særlig jubilæums-Lambo med 720 hk bliver fremstillet i 100 styks
Læs mere her

Hver anden dumper til køreprøven
Pas på med at stirre dig blind på meget lave priser på den såkaldte lovpakke
Læs mere her

Nu skal der mere til, før din bil er totalskadet
Udskældt skrotlov bliver ændret med regeringens nye vækstplan.
Læs mere her

mandag den 22. april 2013

Toyota Yaris bliver endnu mere trendy

Det skal være endnu mere trendy at køre Toyota Yaris. Derfor introducerer den japanske bilgigant en helt ny udstyrsvariant af den populære minibil med navnet Yaris Trend. Her får man bl.a. eksklusive designdetaljer, 2-zonet klimaanlæg og to-tonede 16 alufælge med som standard.

Toyota Yaris har taget danskerne med storm og blev i 2012 den mest populære i den næstmindste bilklasse, minibilklassen, i Danmark med over 3.700 solgte biler. Nu introducerer den japanske bilgigant en helt ny og mere trendy udgave af den populære Yaris med navnet Yaris Trend.
Her har designet fået en særlig tvist og syner langt mere eksklusivt både udvendigt og indvendigt. Mørktonede sideruder og bagrude samt sorte bageste stolper efterlader indtrykket af et nærmest svævende tag. Sammen med to-tonede mørke 16 alufælge, forlygter og baglygter i særligt Trend-design samt flere forskellige kromdetaljer får den trendy Yaris altså et yderst hipt udvendigt udtryk.

Indvendigt venter mindst ligeså mange eksklusive detaljer i form af bl.a. 2-zonet klimaanlæg og fartpilot, mens læderrat, læderhåndbremse og lædergearknop med fine, hvide detaljer og okkerfarvede syninger også pryder kabinen. Sæderne har også fået en omgang Trend-trim med hvide indfarvninger, og midterkonsollen emmer af eksklusivitet med sine hvide designdetaljer samt det banebrydende multimediesystem Toyota Touch.

Samlet får man i den nye trendy Yaris udstyr til en værdi af over 40.000 kr. i forhold til den almindelige Yaris udstyrsvariant T2 Touch.

Kun 250 eksemplarer i Danmark
Yaris Trend kommer med en 1.33 liters benzinmotor og fås udelukkende i en stilren hvid lakering. Bilen bliver introduceret i Danmark som en såkaldt limited edition altså i stærkt begrænset antal. Helt præcist lander kun 250 eksemplarer af den særlige Yaris på dansk jord, så man skal altså ikke vente alt for længe, hvis man ønsker at blive en ekstra trendy Yaris-ejer.

Den nye Yaris Trend kan bestilles allerede nu og koster 199.995 kr.

For yderligere information kontakt venligst pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S på tlf. 44 85 04 19 eller anders.tystrup@toyota.dk.

Læs mere her

tags: Danmark, storm, 2012, benzin, Toyota, fælg,

Dagens nyheder - Læs bla. om Stenslag kræver langt fra altid en ny forrude

Ny Renault med hækmotor og baghjulstræk
TwinZ er nok en konceptbil, men designet viser, hvad vi kan forvente af næste års nye Renault Twingo
Læs mere her

Stenslag kræver langt fra altid en ny forrude
Mindre mærker kan ofte repareres ? enten på værkstedet eller derhjemme.
Læs mere her

søndag den 21. april 2013

Kom sikkert af sted med campingvognen

En stribe helligdage er i farvandet, og mange af Danmarks 143.000 campingvogne skal ud og luftes på landevejene. For at undgå uheld undervejs anbefaler Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S, at dækkene lige ses efter en ekstra gang.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at skifte campingvognens dæk, uden at de er nedslidte. En campingvogn står jo typisk stille en stor del af året, og slitagen på dækkene er derfor beskeden. Alligevel er det værd at tjekke dem en ekstra gang, for gummiet bliver stivere, jo ældre dækket er. Et stift dæk har dårligere vejgreb, og der er også større risiko for revnedannelser , siger Georg Nielsen. Han anbefaler at få dækket kontrolleret af en ekspert, hvis det er fem år eller derover.

Stefan Rosendal, teknisk konsulent hos Dansk Camping Union, DCU, er inde på det samme: Dæk til campingvogn bør skiftes mindst for hvert femte år. Og køb kun dæk af et anerkendt mærke allerhelst et, som har klaret sig godt i en dæktest. Desværre ser vi nogle gange, at nye campingvogne er udstyret med dæk, hvor bæreevne og hastighedsegenskaber lader en del tilbage at ønske , siger Stefan Rosendal.

Når der er kørt 50 km med nye dæk, bør de efterspændes.

Stefan Rosendal anbefaler at bruge dæk, der er bygget til en større totalvægt og at man selvfølgelig sørger for et korrekt dæktryk i overensstemmelse med instruktionsbogen. Gerne 0,2-0,5 bar ekstra, hvis det er en godt læsset campingvogn til ferieturen.

Både Stefan Rosendal og Georg Nielsen råder camping-bilisterne til at have et dækmønster på mindst 3 mm, selvom loven kun kræver 1,6 mm. Specielt sydpå kan der komme heftige regnskyl, hvor et godt dækmønster er afgørende for bil og campingvogns vejgreb og dermed undgå akvaplaning.

Antallet af campingvogne i Danmark er i øvrigt rekordhøjt. Ifølge Camping Branchen er der i dag ca. 143.000 indregistrerede campingvogne. Det er 11.000 flere end for fem år siden. Over halvdelen af ejerne er medlemmer af DCU.


Tjek før campingturen

Dækmønstret bør være mindst 3 mm.
Undgå at campingvognen står på halvflade dæk.
Undgå at overlæsse campingvognen.
Placér bagagen lavest muligt og det tunge forrest.
Husk fartgrænserne for kørsel med campingvogn/trailer herhjemme og i udlandet.

Rådet for Større Dæksikkerheds hjemmeside, www.daeksikkerhed.dk har flere råd til dig.

Fakta:
Continental Dæk Danmark A/S forhandler dæk til personvogne, lastvogne, varevogne og industrien.
Continental-koncernen producerer bl.a. bremsesystemer, systemer og komponenter til motorer og chassiser, elektronik til køretøjer samt dæk. Continental bidrager til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse.

Koncernen havde i 2012 en omsætning på 32,7 mia. Euro og er til stede i 46 lande med ca. 170.000 medarbejdere (heraf mere end 41.000 i dækdivisionen).

Dækdivisionen er officiel sponsor for 2014 FIFA World Cup i Brasilien og UEFA EURO 2016 i Frankrig.

Læs mere på www.conti.dk, www.conti-truck-tires.com/dk og www.ContiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com

Læs mere her

tags: UEFA, Danmark, direktør, Frankrig, EU, udland, Brasilien, 2012, omsætning, DCU, 2016, campingvogn, landevej, fartgrænse, Continental, 2014, Fakta,

Dagens nyheder - Læs bla. om Adam er en lille bil med stor pyntetrang

Nye billygter gør nat til dag
De nye full LED-forlygter giver et imponerende lys og forbedrer chaufførens udsyn
Læs mere her

Adam er en lille bil med stor pyntetrang
Opel Adam kan skrues sammen på et utal af måder, men standardudgaven vil sikkert være god nok for de fleste.
Læs mere her

lørdag den 20. april 2013

Bosch hædres af BMW

BMW Supplier Innovation Award for fremragende partnerskab

- Specialpris i kategorien innovationspartnerskab
- BMW hædrer talrige milepæle for innovationer
- Bosch fremskynder fortsat udviklingen inden for autoudstyr

BMW Group har tildelt Bosch sin BMW Supplier Innovation Award . Den tyske bilproducent giver prisen til leverandører, der udmærker sig ved fremragende innovationer og ydelser. Vi er meget stolte over denne pris, sagde Peter Tyroller, fra ledelsen hos Robert Bosch GmbH. Endnu en gang understreger det vores medarbejderes store innovationsstyrke, der har sikret os en teknologisk position helt i top.

Robert Bosch GmbH fik specialprisen for innovationspartnerskab. BMW hædrer således det fremragende samarbejde, som de to virksomheder har haft i årtier. Bosch tegner sig for talrige milepæle for innovationer til en lang række bilprojekter. Det har gjort leverandøren til en af BMW s vigtigste og mest innovative partnere. Ud over denne pris var Bosch nomineret i kategorierne Connected Drive samt Sustainability .

Herbert Diess, der er medlem af direktionen hos BMW AG og ansvarlig for udvikling, understregede betydningen af ny teknologi ved prisoverrækkelsen. Innovationer er en afgørende faktor for bilmarkedets succes. Mange kunder vælger i sidste ende den bil med de mest overbevisende innovationer. Derudover er innovationerne den centrale drivkraft for vores rolle som pioner ved udformning af fremtidens mobilitet.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydelser. I regnskabsåret 2012 havde koncernen ca. 306.000 ansatte og en omsætning på 52,5 milliarder euro. Siden starten af 2013 er der indført en ny struktur med fire virksomhedsområder Autoteknik, Industriteknik, Forbrugsgoder og Energi- og bygningsteknik. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 360 datter- og regionalselskaber i ca. 50 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. I 2012 brugte Bosch ca. 4,8 milliarder euro på forskning og udvikling og anmeldte over 4.800 patenter på verdensplan. Det er Bosch-koncernens mål at øge livskvaliteten med produkter og serviceydelser med løsninger, der er innovative, nyttige og attraktive og dermed tilbyde teknik over hele verden, der er Invented for life .

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som Værksted for finmekanik og elektroteknik . Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.
Mere information på www.bosch.dk, www.bosch-presse.de

Læs mere her

tags: euro, retten, økonomi, Stuttgart, regnskab, 2013, BMW, 2012, omsætning, virksomhed, teknologi, livskvalitet, Bosch, innovation,

Korte nyheder om Opel

Opel er tilbage på sporet
Nye motorer skal få Opel på omgangshøjde med de bedste. Vi har testet to af dem
Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Porsche i sparemode

Se politijagt. Set fra hjelmkamera
En amerikaner forsøger at stikke af fra politiet på sin motorcykel - alt bliver filmet
Læs mere her

Porsche i sparemode
Panamera får længere akselafstand, plug-in hybrid og med nye V6-motorer
Læs mere her

fredag den 19. april 2013

Korte nyheder om Opel

Tre minibiler til 110.000 kr.
Vi sammenligner Fiat Punto, Opel Corsa og Nissan Micra i de respektive basisversioner.
Læs mere her

Gratis app estimerer: Vi har sparet danskerne for 2 mio. kr. i fartbøder

I denne uge har politiet sat ekstra ressourcer af til fartkontroller over hele landet. Og det kan mærkes hos udbyderne af den gratis mobil-applikation Fartkontrol.nu.

Applikationen giver brugerne mulighed for at advare hinanden, når de støder på en fartkontrol i trafikken. I det halve år appen har eksisteret, har brugerne rapporteret om fartkontroller mere end 14.000 gange. Og aktiviteten er stigende, nu hvor vejret er blevet bedre, og vejene ikke længere er dækket af sne og is.

Vi kan ikke vide præcist hvor mange fartbøder vi har sparet de danske billister for, men vi kan komme med et kvalificeret gæt. Og selvom vi sætter de ukendte variabler lavt, så ender vi på et beløb i millionerne! siger hovedmanden bag appen, Dan Bak-Kristensen fra Herning.

Hvis vi antager, at blot hver 8. rapporterede fartkontrol resulterer i en sparet bøde, og en gennemsnitlig bøde er på 1.250 kr, så er der sparet 2,1 millioner kr. i bøder indtil nu fortsætter Dan.

En ny funktion i appen er muligheden for at bekræfte en fartkontrol. Her konkluderer Dan, at hvis gennemsnitlig hver tredje bekræftelse svarer til en sparet bøde, så havner det samlede sparede beløb på 2,35 millioner kr.

Dan fik idéen til Fartkontrol.nu appen for mere end et år siden sammen med to kammerater fra henholdsvis Herning og Vejle. Men det var først da andre fartkontrol-apps begyndte at få opmærksomhed i medierne, at idé blev til virkelighed. Vi blev ikke slået ud af, at andre konkurrenter kom før os. Tværtimod tænkte vi, at det kunne da gøres langt smartere. Så i løbet af en uge fik vi sat en super simpel app sammen.

Appen har kun to hovedfunktioner at se og anmelde fartkontroller på et Google kort. Og idéen om simple is better har tydeligvis båret frugt. Fartkontrol.nu er aktuelt den mest downloade app af sin slags, og den bruges af mere end 2.000 danskere hver dag. Et tal, som stiger støt disse dage.


Læs mere her

tags: politi, Vejle, downloade, Google, Herning, trafikken, frugt,

Dagens nyheder - Læs bla. om I dag er benzin- og dieselpriser årets billigste

Fast And Furious 7 på vej
Fast And Furious 6 er end ikke på gaden før 7eren bliver annonceret
Læs mere her

I dag er benzin- og dieselpriser årets billigste
Kinas aftagende vækst sender sender brændstofpriserne ned på årets laveste niveau.
Læs mere her

torsdag den 18. april 2013

Toyota og BMW styrker samarbejdet

De to store bilprocenter Toyota og BMW styrker nu aftalen om det samarbejde, som blev aftalt for lidt over et halvt år siden. Fremover vil de to koncerner i fællesskab udvikle et brændselscellesystem, udvikle design og komponenter til en sportsvogn samt forske og udvikle i andre lette teknologier.

Et bemærkelsesværdigt samarbejde mellem BMW Group og verdens største
bilproducent Toyota Motor Corporation går nu ind i en ny fase. De to giganter styrker nemlig samarbejdet yderligere og har netop indgået en bindende aftale om et langsigtet strategisk samarbejde inden for bæredygtig mobilitet.

Målet er fælles udvikling af et brændselscellesystem, fælles udvikling af design og komponenter til en sportsvogn samt fælles forskning og udvikling i andre lette teknologier. Den nye aftale er en udvidelse af den aftale parterne underskrev i juni 2012.

BMW og Toyota underskrev desuden en bindende aftale om at påbegynde samarbejde om forskning inden for lithium-luft-batterier en videreudvikling af nutidens batteriteknologi. Denne aftale markerer anden fase af forskningssamarbejdet inden for næste generation lithium-ion-battericeller, der begyndte i marts 2012.

Glæde hos BMW og Toyota
Glæden over styrkelsen af det strategiske samarbejde mellem BMW og Toyota var
tydelig at se hos både den tyske og japanske bilproducent ved det fælles pressemøde sidst i januar.

Det er lidt over et år siden, vi underskrev vores samarbejdsaftale om udvikling af miljøvenlige biler og teknologier, herunder aftalen om, at BMW Group skal levere højeffektive dieselmotorer til Toyota. Hver dag er vores samarbejde blevet styrket.
Nu går vi ind i en ny spændende fase, hvor vi skal begynde at høste frugterne. Vi vil fortsat arbejde hårdt for at nå vores fælles mål om at udvikle og bygge stadig bedre biler, siger Akio Toyoda, der er øverste chef for Toyota Motor Corporation.

Hovedpunkterne i den netop underskrevne aftale mellem BMW Group og
Toyota Motor Corporation:


1. Brændselscelle-teknologi
BMW og Toyota er overbeviste om, at brændselscelle-teknologien er en af de
løsninger, der er helt nødvendige for at opnå nul-emission altså ingen udledning af skadelige stoffer fra biler. BMW Group og TMC ønsker at dele deres teknologier og i fællesskab udvikle drivlinen til en brændselscellebil, herunder selve brændselscellen, brinttanken, motor og batteri. Målet er at have det fælles udviklede produkt færdig i 2020. Toyota har dog stadig en individuel målsætning om at lancere en Toyota-brintbil allerede i 2015 bl.a. på det nordiske marked.

2. Sportsvogn
BMW og Toyota har indgået en aftale om at igangsætte en forundersøgelse med
henblik på at udvikle en fælles platform, der skal anvendes til videre udvikling af en sportsvogn. Forundersøgelsen skal være afsluttet inden udgangen af 2013.
Formålet er at anvende begge parters store viden med henblik på at skabe det
bedste produkt til kunderne. Visionen er at udbygge samarbejdet yderligere inden for udvikling af sportslige biler.

3. Letvægtsteknologier
BMW og Toyota ønsker i fællesskab at udvikle letvægtsteknologier til brug i
karosserier i forbindelse med aftalen om udvikling af en fælles sportsvognsplatform og til andre BMW- og Toyota-biler.

4. Lithium-batteri-teknologi
Selskaberne begynder fælles forskning med det mål at udvikle et lithium-luft-batteri med en energieffektivitet, der langt overstiger den, som kendes fra de nuværende lithium-ion-batterier.

Læs mere her

tags: 2013, 2020, BMW, 2020, 2012, sportsvogn, teknologi, Toyota, energi, Motor, strategi, miljøvenlig, innovation, Toyota., miljø, karosseri, frugt,

Korte nyheder om Toyota

Toyota Danmark: Derfor skal man skrotte alle firmaets fastnet-telefoner
For halvandet år siden valgte Toyota i Danmark at lægge fastnettelefonen død for samtlige medarbejdere. Gik det så godt? Tog virksomheden den rigtige beslutning? Se svaret her.
Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Tusinder at spare på undervognsbehandling nu

Tusinder at spare på undervognsbehandling nu
Foråret er lavsæson for undervognsbehandling og rustbeskyttelse, så gå på nettet efter de gode tilbud nu
Læs mere her

onsdag den 17. april 2013

BCA Autoauktioner tilgodeser lokalt sygehus med femcifret donation

Når BCA Autoauktioner vanen tro afholder årets Veteran og Liebhaverauktion Kr. Himmelfartsdag går hele årets overskud som noget nyt til fordel for kræftafdelingen på Vejle Sygehus.

BCA kunne i slutningen af 2012 fejre 40 års jubilæum, i den forbindelse besluttede auktionshuset at markere jubilæet med byen ved at bruge Kr. Himmelfartsdag til at fejre begivenheden.

Veteran- og Liebhaverauktion for hele familien
Hvert år på Kr. Himmelfartsdag afholder BCA Danmarks største liebhaverbilauktion over veteranbiler. Til auktionen er der 100 tilmeldte specialbiler, veteranbiler og liebhaverkøretøjer.
Der er altid fuldt hus, uafhængigt af vejret. I mange familier er Veteran- og Liebhaverauktionen ligefrem blevet en tradition.

BCA samler ind til sygehus
Årets auktion får i år tilsat en ekstra dimension. Ud over de mindst 100 tilmeldte køretøjer, er der mulighed for at støtte et rigtigt godt formål.
BCA har valgt at donere hele vores overskud denne dag til én af kræftafdelingerne på Vejle Sygehus. I den forbindelse har vi også modtaget rigtig mange flotte sponsorgaver til en samlet værdi over 80.000 kr. fra nogle af Vejle og omegns butikker og erhvervsdrivende, som også ønsker at støtte op om det gode formål. Der er alt fra ferierejser, weekendophold, vaskemaskiner, biografbilletter, i-pad´s samt meget mere, som alt sammen bortauktioneres til højest bydende og indtægterne vil selvfølgelig også gå ubeskåret til kræftafdelingen på Vejle Sygehus, forklarer Henrik B. Jepsen, der er BCA s ansvarlige for arrangementet.

Social ansvarlighed i nærområdet
Henrik B. Jepsen mener, det er et naturligt skridt for BCA at udvise social ansvarlighed i nærområdet.
Vi er rigtig glade for at drive virksomhed i Vejle. Efter 40 år går forretningen bedre end nogensinde før. Derfor er det naturligt at give noget tilbage til byen og dens borgere af vores overskud.
Auktionshuset valgte at betænke kræftafdelingen på Vejle Sygehus, fordi sygdommen berører rigtig mange mennesker.
Det er jo en sygdom, mange desværre får tæt ind på livet, enten i form af at man selv eller en fra netværket bliver ramt af sygdommen, så vi mener, at det er et område, der har brug for alt den støtte, de kan få, siger Henrik B. Jepsen.
BCA håber, at den femcifrede donation, der forventes at blive på mindst 100.000 kr., giver kræftafdelingen et positivt og tiltrængt løft i en sektor hvor penge, især til indretning og nyerhvervelser altid vil blive nedprioriteret til fordel for behandling.
Vi håber med donationen at kunne hjælpe til, at patienter og pårørende på sygehuset får nogle positive oplevelser, som kan medvirke til, at de får lidt mere indhold i dagligdagen under opholdet, fortæller Henrik B. Jepsen.

Sygehus imødeser donationen med begejstring
På Vejle Sygehus glæder afdelingen sig over den store donation.
Det er altid rørende for os, når vores nærområde tilgodeser vores afdeling med midler, der gør en synlig forskel. Det betyder rigtig meget, at vores omgivelser lægger mærke til vores arbejde og har lyst til at støtte det, forklarer oversygeplejerske Susanne Lauth.
Pengene vil blive brugt på den onkologiske afdeling, som ønsker endnu bedre ventefaciliteter for indlagte patienter og pårørende.
Det kunne bl.a. være på Ipads, computere, tv og udsmykning på væggene. Alt sammen noget, som kan være med til at give adspredelse under opholdet på afdelingen. Det vil uden tvivl øge følelsen af velvære og give en bedre oplevelse i den tid, man opholder sig på sygehuset , forklarer Susanne Lauth.

Mød op og få en hyggelig dag
Hos BCA ønsker vi at gøre dagen speciel for hele familien. Derfor vil der også blive etableret et legeområde for de mindste med hoppeborg, gratis popcorn og slush-ice - ligesom alle børn under 14 år spiser gratis i caféen. Derfor lyder den klare opfordring fra auktionshuset.
Mød op og hjælp os med at støtte op om arrangementet. Jo større overskud, jo flere penge kan vi betænke til kræftafdelingen. Derfor håber hele teamet at rigtigt mange vejlensere og andre interesserede kigger forbi til en festlig dag for hele familien, slutter Henrik B. Jepsen.

Om BCA Autoauktioner
BCA Autoauktion på Bugattivej i Vejle er en del af Europas førende auktionsgruppe indenfor auktion over biler, motorcykler og varevogne. Besøg de elektroniske auktioner, fysiske auktioner eller deltag Live Online via hjemmesiden www.bca.dk hvor du kan byde direkte. Med et årligt udbud på over 30.000 biler, har auktionscenteret i Vejle for længst markeret sig som Danmarks førende - og dermed også toneangivende for hele den danske autobranche. Derfor er BCA Autoauktion A/S stedet, hvor køretøjer omsættes professionelt, hurtigt og til højeste markedspris.

Læs mere her

tags: Danmark, biograf, billetter, Europa, Vejle, computer, sygehus, 2012, virksomhed, penge, Auktionshus, sygeplejerske, sygdom,

Dagens nyheder - Læs bla. om TV: gadebil: 300 i timen på 12,8 sekunder

Ny Kia holder ikke hvad den lover
Kia Proceed ligner en sportsvogn, men Kiaen falder igennem, fordi den ikke kører, som den ser ud
Læs mere her

TV: gadebil: 300 i timen på 12,8 sekunder
En amerikansk tuner har skabt en bil, der når 300 i timen på 12,8 sekunder
Læs mere her

tirsdag den 16. april 2013

Golf GTD - overlegen motorkraft, sportslige køreegenskaber og forbrug som en minibil for 463.994 kr.

Golf GTD introduceres til maj til priser fra 463.994 kr. for en 3-dørs-version med 6-trins-manuelt-gear, 5-dørs-versionen står til 477.594 kr., og merprisen for 6-trins-DSG-gear er 25.000 kr.

Med en 2-liters TDI-turbodieselmotor med 184 hk og 380 Nm kan Golf GTD spille rollen som en sportslig og lynhurtig hatchback eller som overlegent motoriseret men sparsommelig langstursbil. Golf GTD når 100 km/t på 7,5 sek. og har en tophastighed på 230 km/t, alligevel kører den ved blandet kørsel hele 23,8 km/l og har et CO2-udslip på 119 g/km i versionen med 6-trins-manuelt-gear. Vælger du at specificere Golf GTD med 6-trins DSG-gearkasse, ligger snitforbruget på 21,3 km/l (CO2: 119 g/km). Den 2-liters turbodieselmotor yder et drejningsmoment på 380 Nm allerede fra 1.750 o/min og holder det indtil 3.250 o/min, hvilket giver mellemaccelerationer i særklasse. Den foregående Golf GTD kunne til sammenligning mønstre 170 hk og 350 Nm, nå 100 km/t på 8,1 sek. og en topfart på 222 km/t, mens forbruget ved blandet kørsel lå på 18,9 km/l.

Visuelt kan Golf GTD kendes på en frontkofanger, der har samme design som på GTI-versionen, og i kølergrillen er der placeret et lille forkromet GTD-emblem. Bag til er der mørktonede LED-baglygter, et forkromet dobbelt udstødningsrør, en diffuser integreret i bagkofangeren og en stor tagspoiler runder det dynamiske ydre af. Den står på flotte 17" GTD-alufælge med dæk i dimensionen 225/45, og den er standardudstyret med sportsundervogn og elektronisk XDS-differentiale. GTD er ligesom GTI-versionen også med et progressivt styretøj, hvor udvekslingen bliver mere aggressiv og direkte ved højere hastigheder i sving.

Golf GTD kan for 18.796 kr. specificeres med en sport-pakke, der omfatter en soundactor (giver en mere sportslig lyd inde i kabinen), 18" Nagaro-fælge, røde bremsekalibre og køreprofilinstillinger (eco, normal, sport og individual), der ændrer speederrespons, servokraften i styretøjet og timingen af gearskiftene (hvis den er udstyret med DSG-gear). GTD kan for samme merpris som på GTI-versionen også specificeres med en dynamisk-undervogn kombineret med køreprofilindstillinger.

Læs mere her

tags: CO2-udslip, Vælger, GTI, fælg, gearkasse, gearskifte, udstødning,

Korte nyheder om Fiat

Fyns Politi skyder røver under biljagt
En mand, der er mistænkt for at stå bag et røveri mod apoteket i Ferritslev ved Odense, er i forbindelse med en biljagt blevet skudt i benene af politiet i forbindelse med en anholdelse. Manden er til behandling på Odense Universitets Hospital. Han er ikke i livsfare, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.Skudepisoden skete i forbindelse med, at den mistænkte mandag kort før klokken 14 begik et røveri mod apoteket i Ferritslev. Manden truede personalet med en pistollignende genstand, hvorefter han stak af i en rød Fiat mod Odense.
Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Sommerdæk - har du styr på hjulskiftet?

Sommerdæk - har du styr på hjulskiftet?
Det er tid til at sætte sommerhjulene på - men det er vigtigt for sikkerheden, at det bliver gjort korrekt
Læs mere her

mandag den 15. april 2013

Bilsalg: Endnu et rekordår i udsigt

Med næsten 42.000 nye biler solgt i første kvartal i år har danskerne endnu en gang sat rekord i bil-shopping. Salget af nye biler satte ellers rekord i både 2011 og 2012, men med en fremgang på knap 3 procent i første kvartal i år sammenlignet med samme periode sidste år, er der udsigt til, at 2013 kan blive endnu et rekordår for bilsalget.

Bilsalget i Danmark trodser endnu en gang de svage konjunkturer og sætter ny rekord. I januar, februar og marts købte danskerne i alt 41.926 nye biler mod 40.739 nye biler i samme periode sidste år svarende til en fremgang på 2,9 procent.

Det er det overraskende resultat af den opgørelse af bilsalget i første kvartal, som BilBasen og Spar Nord netop har gennemført.

Super rationelle forbrugere

Chefanalytiker i Spar Nord Martin Lundholm peger på, at bilsalget traditionelt har været en god indikator for den private forbrugers humør og købelyst, men det gælder ikke længere.

- De seneste år er der blevet vendt op og ned på bilmarkedet herhjemme, fordi minibilerne har sat en helt ny dagsorden for både pris og driftsøkonomi. Det betyder, at det i mange tilfælde kan være mest fornuftigt at shoppe en ny minibil frem for at holde liv i den gamle eller købe en anden brugt, og det er i det lys, salgsrekorderne skal ses, siger Martin Lundholm.

Han advarer derfor imod at tolke salgsrekorderne som et tegn på, at forbrugslysten generelt er ved at vende tilbage.

- Krisen har gjort os til super rationelle forbrugere. Derfor søger vi også at løse vores transportbehov så billigt som muligt, og her byder minibilerne på alle de rigtige argumenter, fortsætter han.

Undersøgelsen fra BilBasen og Spar Nord viser, at klassen af minibiler med VW Up! i spidsen er den eneste klasse, hvor nybilsalget er i vækst.

Brugtbilmarkedet halter efter

Normalt følger omsætningen på brugtbilmarkedet efter nybilmarkedet, men i første kvartal er der omsat 6,9 procent færre brugte biler sammenlignet med samme periode sidste år. I alt har danskerne handlet 126.541 brugtbiler i januar, februar og marts mod 135.886 brugtbiler i samme måneder sidste år.

- På brugtbilmarkedet ser vi en tendens til, at danskerne efterspørger større brugtbiler, og dem er der ganske enkelt færre af til salg end normalt. Og det er den væsentligste årsag til, at salget har været mindre i 2013, siger Morten Heuing, administrerende direktør for BilBasen og Bilinfo.

Morten Heuing forventer til gengæld, at salget vil vokse i april og maj, der traditionelt er de måneder på året, hvor der er størst omsætning hos landets godt 2.000 brugtbilforhandlere.

2011 og 2012 slog begge rekord for totalomsætningen på det danske bilmarked, og selv om brugtbilhandlen indtil videre halter efter nybilsalget, så forventer Morten Heuing, at 2013 også samlet set kan blive et nyt rekordår for bilhandlen herhjemme.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Journalist Jan Lang, BilBasen. Tlf. 3017 7781
Pressechef Leif Lind Simonsen, Spar Nord. Tlf. 2527 0330

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, direktør, økonomi, 2013, VW, 2012, omsætning, salgsrekord, bilsalg, bilforhandler,

Dagens nyheder - Læs bla. om Sådan undgår du motorcykelulykker

Mærkevare eller budget - hvad giver mest mening?
VW Golf og Leon har meget til fælles - men i hvert fald ikke prisen. Men hvad koster det dig egentlig at køre Golf i stedet for Seat?
Læs mere her

Først nu giver nyt mærkat på dæk mening
EU-mærkning havde premiere i 2012, men er ført nu rigtig brugbart.
Læs mere her

Sådan undgår du motorcykelulykker
Læs her, hvordan du som motorcyklist undgår ulykker - eller sikrer dig, hvis de alligevel rammer
Læs mere her

søndag den 14. april 2013

Gode tips til opbevaring af dine vinterdæk

Foråret er så småt ved at melde sig i Danmark, og det betyder farvel til frost og glatte veje. Derfor bliver det også tid til at skifte fra vinterdæk til sommerdæk. I den forbindelse er der nogle praktiske råd i forhold til dækopbevaring med mere, der gør sig gældende.

Dækopbevaring
Den mest praktiske måde at forvalte dækskiftet på er, at få dit værksted til at af- og påmontere dækkene og derefter lade vinterdækkene blive på værkstedet eller dækcenteret, som har en slags dækhotel -løsning. På denne måde er du sikker på, at dine dæk bliver opbevaret korrekt, og du slipper selv for besværet med at skulle opbevare dækkene.

Afmærkning af dæk
Oftest har dækhotellerne godt styr på, hvilke dæk der hører til hvilke biler, og at du får dine egne dæk, når tiden nærmer sig til ombytning. Men det sker ind imellem, at der opstår fejl, hvorfor der kan være uenighed om, hvorvidt det er ens egne dæk, der bliver monteret på bilen. Et godt råd er derfor at tage et billede af dækkenes datomærkning og fabrikat, så du kan dokumentere, hvilke dæk der er dine egne. Det er også en mulighed, at du afmærker dine dæk med maling, så du kan kende dækkene igen.

Dækopbevaring derhjemme
Et alternativ til dækhotellet kan være din garage, et udhus eller deslige. På denne måde kan du spare lidt penge og har samtidig selv styr på dækkene. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at dæk bør opbevares tørt, køligt og mørkt, da dæks aldring derved bremses mest muligt. Det er derfor ikke en god ide at opbevare dækkene i et haveskur eller på et loft, pga. fugtighed og varme.

Dæk bør opbevares stablet eller hængende, hvis de har fælge på. Her kan du med fordel benytte et dækstativ. Dæk uden fælge kan opbevares stående, men her skal du være opmærksom på at dreje dem en gang imellem, for at dækket ikke får flade punkter. Ved opmagasineringen af dækkene bør du også rengøre og tørre dækkene samt gå dækkene efter af hensyn til eventuelle skader. Kontrollér også mønsterdybden, så du er sikker på, at dækkene kan klare den kommende sæson. Er dækmønsteret omkring 3 mm eller derunder, anbefales det at skifte til nye dæk.

Autocom har eksisteret siden 2001 og er en af pionererne indenfor online bilauktion i Europa. Som de eneste tilbydes gennem det unikke netværk af 4.000 godkendte forhandlere, at du kan opnå markedets højeste forhandlerpris ved salg af bil indenfor 24 timer.


Læs mere her

tags: Danmark, Europa, bilen, 2001, penge, fælg,

Dagens nyheder - Læs bla. om Ny Peogeot med skrumpet motor er både kvik og økonomisk

Ford Fiesta ST - tak Ford!
Ford Fiesta ST underholder ved alle hastigheder - og det er dét det handler om!
Læs mere her

Ny Peugeot med skrumpet motor er både kvik og økonomisk
Trecylindret 1,2-liters benzinmotor passer rigtig godt til Peugeot 208.
Læs mere her

Ny Peogeot med skrumpet motor er både kvik og økonomisk
Trecylindret 1,2-liters benzinmotor passer rigtig godt til Peugeot 208.
Læs mere her

lørdag den 13. april 2013

Spar på sommerdæk - køb før priserne stiger

Der er masser at penge at spare ved at indhente online tilbud på vinderdækkene fra ADACs sommerdæktest, viser pristjek fra autobutler.dk.

I april og i starten af maj er der pres på dækcentrene og værkstederne. Risikoen for mere sne er væk, og bilejerne strømmer til dækcentrene og autoværkstederne for at få sommerdæk på. Men hvis de skyndte sig nu, og hvis de gjorde det online, kunne de spare masser af penge, for eksempel på vinderdækkene fra ADACs sommerdækstest 2013. Det viser et aktuelt pristjek fra værkstedsportalen autobutler.dk.

Portalen besluttede sig for at tjekke de tre vinderdæk i ADACs test af sommerdæk i størrelsen 185/60 R 15 H. De tre dæk er Michelin Energy Saver+, Continental ContiPremium Contact 5 og Dunlop Sport BluResponse. De får henholdsvis fem, fire og fire stjerner i dæktesten. Da vinderdækkene ofte er meget populære og dermed kan svære at opnå helt skarpe priser på, blev der også indhentet priser på Nokian Line, der trods sin beskedne 7. plads også får fire stjerner og rosende omtale. Den slags mindre kendte dæk kan man typisk få gode tilbud på.

1.133 kr. at spare på testvinderen
Ret uventet var der imidlertid en pæn slat sparet på Michelin-dækket. Grossisterne og værkstederne ved jo ellers godt, at det er det dæk, der først bliver udsolgt. Men lagrene er måske fyldt godt op i år. Ringer man til et stort mærkeværksted i Aarhus, lander prisen på minimum 4.400 kr. inklusive montering på stålfælge, viste pristjekket. Online-tilbuddene fra autobutlers værksteder i Aarhus-området lød på 3.266,25 kr. i Hinnerup, 3.776 i Åbyhøj og 4.029,33 kr. i Skejby. Der var med andre ord 1.133,75 kr. sparet ved at vælge det bedste tilbud fra autobutler.dk.

Man skal ganske vist til omegnsbyen Hinnerup for at få den pris, men det er trods alt en pæn, skattefri gevinst, som vel er to-tre liter benzin værd.
På Continental-dækket lød det bedste tilbud fra en mærkeforhandler i samme by på 4.200 kr. Bedste bud fra autobutler-værkstedet i Hinnerup lød på 2.966,25 kr., svarende til en besparelse på 1.233,75 kr.
Dunlop-dækket var det umuligt at få tilbud på, da værkstederne utroligt nok endnu ikke kan få det fra grossisten.

770 kr. at spare på Nokian
Pristjekket på Nokian Line foregik i Storkøbenhavn. Ringer man til en større mærkeforhandler i Storkøbenhavn for at få de fire Nokian-dæk med montering på stålfælge, lander tilbuddene i intervallet 4.050 til 4.300 kr. med et gennemsnit på 4.100 kr. Sender man opgaven ud på autobutler.dk i samme område, lyder bedste tilbud fra et autoriseret mærkeværksted i Ballerup på 3.280 kr. Der er med andre ord mindst 770 kr. at spare på fire styks Nokian-dæk i denne størrelse ved at gå online på en værkstedsportal. Avancen er åbenbart ikke så stor som på Michelin.

- Pristjekket viser med al tydelighed, hvorfor man ikke kun skal ringe til sin forhandler. Når man går online, får man hurtigt og nemt bedre tilbud lige i indbakken, konstaterer partner og stifter Peter Michael Oxholm Zigler fra autobutler.dk.
Pristjekket blev udført i dagene 7. og 8. marts.

Læs mere her

tags: 2013, pristjek, portal, benzin, penge, Nokia, Ballerup, Continental, fælg, Skejby,

Dagens nyheder - Læs bla. om Se det ske: Dyr Audi bryder i brand

Se det ske: Dyr Audi bryder i brand
En Audi-ejer stikker af fra sin brændende Audi A8 under et superbils-optog
Læs mere her

fredag den 12. april 2013

Den nye Golf GTI er startklar til priser fra 457.995kr

Golf GTI kommer for første gang i to varianter; en standard-version med 220 hk og en Performance-version med 230 hk og en række features, der skærper bilens dynamiske egenskaber. Priserne for Golf GTI begynder ved 457.995 kr. for en 3-dørs-version med 6-trins-manuel-gearkasse og 220 hk og 469.998 kr. for 5-dørs-versionen.

Golf GTI er udrustet med en 2-liters TSI-turbomotor, der yder 10 hk mere end forgængeren, mens drejningsmomentet er øget med hele 70 Nm til 350 Nm fra 1.500 til 4.400 o/min. Det giver motoren en imponerende smidighed, så eksempelvis mellemaccelerationen fra 80 til 120 km/t i 5. gear kun tager 5,0 sekunder (Golf GTI VI: 7,5 sek.), 100 km/t nås på 6,5 sek., og topfarten er 246 km/t. Selvom Golf GTI nu kører med en stærkere motor end i forgængeren, er forbruget reduceret med 18%, så en Golf GTI med manuelt gear er opgivet til at køre 16,7 km/l ved blandet kørsel (Med 6-trins-DSG-gear: 15,6 km/l).

Vælger du Golf GTI i Performance-versionen, yder motoren 10 hk ekstra og drejningsmomentet er uændret, men de 350 Nm er til rådighed over et bredere omdrejningsfelt (+200 o/min). Golf GTI med Performance-pakke når 100 km/t på 6,4 sek. og har en topfart på 250 km/t. Performance-pakken omfatter ikke kun mere motorkraft, men også dynamik-forbedrende detaljer så som det elektronisk styret mekaniske spærredifferentiale kaldet for VAQ og større bremseskiver, der måler 340 mm foran og 310 mm bag på, hvor en standard 220 hk GTI kører med 312 mm bremsekiver foran og 300 mm bag på. En Golf GTI 2,0 Performance koster i 3-dørs-versionen og med 6-trins manuelt gear 477.998 kr. og i 5-dørs-versionen 489.996 kr.

Begge versioner af Golf GTI er standardudstyret med progressivt styretøj, der varierer udvekslingen, så du skal dreje mindre på rattet ved højere hastigheder igennem sving. Det bidrager til at gøre bilen mere adræt, styrevillig og sportslig, og samtidig letter det progressive styretøj manøvrering ved lav hastighed eller parkering. Visuelt kan den nye Golf GTI kendes på den karakteristiske røde linje i kølergrillen, der på nu løber helt ud i forlygterne, hvis bilen er specificeret med Bi-xenon-forlygter. Frontkofangeren har fået et mere aggressivt look med tre vertikale sorte finner, og der er sideskørter og en diffuser bag til i sort. Golf GTI kører på 17 Brooklyn-aluminiumsfælge med dæk i dimensionen 225/45, og den står 15 mm lavere end en standard Golf.

Interiøret er præget af klassiske Golf GTI-træk så som de dybe sportssæder med ternet "Clark"-betræk, den golfbold inspirerede gearknop (med manuel-gearkasse) og det tykke læderbeklædte sportsrat, der er fladt i bunden og har metalbeklædte eger. Røde syninger på rat, sæder og gearknop og den sorte loftsbeklædning er ligeledes klassiske træk, der bidrager til den sportslige atmosfære i kabinen.

Af interessant ekstraudstyr kan nævnes "køreprofilindstillinger", hvor du via midterkonsollens touchscreen kan vælge mellem Eco, Sport, Normal eller Individual. De forskellige indstillinger varierer eksempelvis servokraften i styretøjet, speederresponsen og gearskifte-mønster (hvis udstyret med DSG-gear), og prisen er 2.399 kr. Dette kan også kombineres med en dynamisk undervogn, hvor affjedringen ændrer karakter, alt efter hvilket køreprofil-indstilling du har valgt. Prisen for den den dynamiske undervogn inklusiv køreprofilindstillinger er 20.798 kr. Begge versioner af Golf leveres med det raffinerede 6-trins DSG-gear med skiftegreb på rattet for en merpris på 25.000 kr. Golf GTI forventes introduceret i Danmark i juni 2013. Du finder en samlet oversigt over priser og specifikationer på Golf GTI på www.volkswagen.dk

Læs mere her

tags: Danmark, bilen, 2013, atmosfære, Vælger, GTI, fælg, gearkasse, gearskifte, bremseskive,

Dagens nyheder - Læs bla. om Toyota tilbagekalder millioner af biler med defekte airbags

For tre millioner kr. mudderbil
Eksorbitant komfort, fremragende klatreegenskaber og nærmest royal udstråling i ny Range Rover
Læs mere her

TV: Dansker kører rally i Opel Adam
Den 22 årige Simon Lund Larsen kører en tysk rallyserie i hurtig udgave af Opel Adam
Læs mere her

Tusindvis af danske Toyotaer skal sikkerhedstjekkes
Defekte airbags betyder, at millioner af biler skal undersøges.
Læs mere her

Toyota tilbagekalder millioner af biler med defekte airbags
Globalt tilbagekaldes op mod 2,9 millioner biler, heraf 490.000 i Europa.
Læs mere her

torsdag den 11. april 2013

Salget af brugte biler følger årstiden...

Siden 2010 er salget af nye biler i Danmark steget på imponerende vis. Alene i februar måned, hvor der i 2010 blev solgt 8.616 nye biler, er salget i 2013 oppe på hele 12.245 biler. Det tal er ganske imponerende, men ligger alligevel under tallet for 2012, hvor hele 14.200 nye biler forlod salgslokalerne i februar måned. Og de nyeste tal viser, at marts måned imponerede med over 14.959 solgte nye biler. Men, hvad så med den anden del af branchen, nemlig de brugte biler Sjovt nok, så er salget af brugte biler mere afhængigt af årstiden, end det er tilfældet med salget af nye biler. Der sælges traditionelt ikke så mange biler i de måneder, hvor frosten har fat men når vejret skifter og solen kigger frem, så sker der noget. Spørgsmålet er så bare, om den ekstra kolde februar/marts har haft indflydelse på brugtbilsalget.

Ifølge Danmarks Statistik blev der indregistreret 7 % færre brugte biler i februar 2013 end samme periode sidste år, hvilket er ret interessant sammenlignet med den vejrtype vi har haft kontra sidste år. Når tallet for marts dukker op, kan man forestille sig, at afvigelsen ser helt anderledes ud for selv om marts har været en kold omgang, så har solen, specielt i påsken, været ganske dominerende. En faktor der gør det interessant at se på biler.

Spørger man hos forhandlerne af brugte biler, så mærker de tydeligt det manglende salg i februar. Og som mange er enige om er vejret en vigtig faktor i denne sammenhæng. Lysten fra kundens side til at tage familien med ud i kulden og kigge på bil er ikke så stor, når vejene er glatte og sneen stadig ligger spredt i landskabet men det ændrede det gode vejr i påsken på. Hos Sand Jensen Automobiler oplever man også vejrets indflydelse på bilsalget. Det er tydeligt for os, at kulden og den ekstra mængde af nedbør har holdt folk inden døre. Men, den ekstra sol i påsken har igen gjort det attraktivt at komme ud og kigge på biler, og folk tager derfor deres online research fra Biltorvet med ud i forretningen. I marts måned steg vores salg således 20 % i forhold til februar. , udtaler René Sand-Jensen, salgsdirektør hos Sand Jensen Automobiler A/S.

Hos Danmarks største bilportal på nettet, Biltorvet.dk, hvor flertallet af de danske brugtvognsforhandlere har deres biler til salg, mærker man også vejrets indflydelse. Selv om vi har flere biler til salg end nogensinde kan vi godt mærke, at de fleste forbrugere primært bruger nettet og de kolde måneder til at sondere terrænet og ikke går videre, så det ender i et salg. Vores seneste meldinger viser dog, at den solrige påske har været rigtig god så salget af brugte biler følger altså årstiden meget godt. , udtaler Claus Nyboe, adm. direktør for Biltorvet.dk.


Læs mere her

tags: Danmark, 2010, direktør, 2013, portal, Danmarks Statistik, 2012, bilsalg,

Korte nyheder om Toyota

Tusindvis af danske biler skal til sikkerhedstjek
Kører du rundt i en Toyota fra 2000 til 2004 eller en Honda fra mellem 2001 til 2003 er det muligt, din bil skal til et ekstra sikkerhedstjek. Fire japanske bilproducenter har nemlig ti ...
Læs mere her

Toyota tilbagekalder 2,9 mio. biler
Globalt tilbagekaldes op mod 2,9 millioner biler, heraf 490.000 i Europa Bilfabrikken Toyota tilbagekalder op mod 2,9 millioner verden over for at få repareret en defekt airbag.
Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om TV: Sjælden Lamborghini ædt af flammehav

TV: Nye prygl til mystiske superbiler
Drifting i en Ferrari Enzo og markræs i en Rolls-Royce. Gruppen Tax The Rich deler igen klø ud til superbiler
Læs mere her

Danskerne køber rekord mange biler - igen
Danskerne har endnu en gang sat rekord i bil-shopping. 42.000 biler er solgt i årets første kvartal.
Læs mere her

Så er der priser på Golf GTI
Golf GTI bliver fornøjelig at køre, når den kommer til sommer - priserne er dog knap så fornøjelige
Læs mere her

TV: Sjælden Lamborghini ædt af flammehav
Men bilen til en værdi af 10 millioner kroner kan restaureres
Læs mere her

onsdag den 10. april 2013

Continental succes på Biler i Bella

Masser af gæster på standen alle dage var med til at gøre Continentals deltagelse i Biler i Bella til en succes. En Porsche 911 GT3 RS i Continentals markante farver var blikfang sammen med en spritny Mercedes-Benz A-klasse monteret med fire forskellige dækmønstre.

Især tiltrak Mercedes-Benz-bilen sig stor interesse , siger adm. direktør Georg Nielsen, Continental Dæk Danmark A/S. Vi havde monteret den med tre af vores sommerdækmønstre og et enkelt vinterdæk alle fire vindere i internationale dæktests. Rigtig mange var henne og kigge nærmere på dækkene, og vi fik en god dialog med mange af dem. Her blev vi bekræftet i, at bilisterne er opmærksomme på, at kvalitetsdæk er det sikre valg både sommer og vinter.

Foruden de to seje biler var Continentals stand også udstyret med tre Merida supercykler fra importøren Borandia. En mountainbike og en racercykel af ypperste klasse var sammen med en citybike med til at demonstrere, at Continental ikke kun står for kvalitet, når det gælder bil, busser og lastbiler, men også ligger helt fremme i feltet, når det gælder cykeldæk.

Det var første gang, at Continental deltog i Biler i Bella, hvor der var over 50.000 gæster i løbet af de fire dage.

Billedtekster:

Der var både seje cykler og seje biler på Continentals stand i Bella Center. Her præsenterer Søren Koppe fra importøren Borandia en Merida racercykel med Continental dæk.

En Porsche i Continentals egne farver var et markant blikfang.

Adm. direktør Georg Nielsen (t.h.) i en snak om biler og dæk med en af søndagens gæster.

En helt ny model fra Mercedes-Benz s A-klasse monteret med fire forskellige dæk fra Continental.

Fakta:
Continental Dæk Danmark A/S forhandler dæk til personvogne, lastvogne, varevogne og industrien.
Continental-koncernen producerer bl.a. bremsesystemer, systemer og komponenter til motorer og chassiser, elektronik til køretøjer samt dæk. Continental bidrager til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse.

Koncernen havde i 2011 en omsætning på 30,5 mia. Euro (heraf 8,8 mia. Euro i dækdivisionen) og er til stede i 46 lande med ca. 170.000 medarbejdere (heraf mere end 41.000 i dækdivisionen). Forretningsenheden for dæk til erhvervskøretøjer er med en omsætning i 2011 på mere end 1,8 mia. Euro en af verdens førende producenter af dæk til last- og varevogne, busser og industrien.
Dækdivisionen er officiel sponsor for 2014 FIFA World Cup i Brasilien og UEFA EURO 2016 i Frankrig.

Læs mere på www.conti.dk, www.conti-truck-tires.com/dk og www.ContiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com


Læs mere her

tags: UEFA, Danmark, 2011, direktør, lastbil, bilen, Frankrig, EU, Mercedes, Brasilien, omsætning, 2016, Bella Center, Porsche, Continental, Mercedes-Benz, 2014, Fakta,

Korte nyheder om Opel

Forvandlingsnummer i MPV-klassen
Ford B-Max og Opel Meriva er uden respekt for gamle skikke. Heldigvis!
Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Bilsalget springer alle rammer

Snig-premiere med lyd: to vilde Audier
Audi RS6 og S3 har tilsammen næsten 1.000 hk - vi har prøvet dem
Læs mere her

Bilsalget springer alle rammer
Med næsten 15.000 nye biler på plader, bød marts måned på alle tiders rekord
Læs mere her

tirsdag den 9. april 2013

Sommertid øger risiko for påkørsel af dyrevildt

Natten mellem lørdag den 30. marts og søndag den 31. marts skifter Danmark fra normaltid til sommertid. Forårsperioden er normalt ensbetydende med et stort antal vildtpåkørsler, der har været opadgående de seneste år.

Danmark går lysere tider i møde med sommertidens komme, men skiftet betyder også en tid, hvor der er risiko for dyrepåkørsler. Falcks dyre- og vildtkonsulent oplever hvert år, at tidsskiftet betyder flere trafikuheld med dyrevildt indblandet.

Dyr kender ikke klokken, og overgangen til sommertid er ofte startskuddet til mange vildtpåkørsler. Dyrene vil i den næste periode i stort antal søge ud på markerne efter føde, og skiftet betyder, at trafikken især øges i daggryet, hvor mange dyr vandrer , siger Allan Bruun Rasmussen.

Mange ulykker kan undgås

Der sker både ulykker med svær materiel skade som følge af dyrepåkørsler, men ind i mellem også ulykker med alvorlig personskade. Ofte sker dødsulykkerne, fordi mange billister i panik forsøger at undvige vildtet og i stedet støder sammen med modkørende eller ind i et vejtræ , siger Allan Bruun Rasmussen, der vurderer, at mange af ulykkerne kunne være undgået, hvis man blot havde bremset ned, uden en undvigelse.

Risikoen for personskade øges tillige i disse år, fordi bestanden af kron- og dåvildt er stigende. De er større end rådyr, og derfor er skaderne ved sammenstød også mere alvorlige. Samtidig har Falck registreret et øget antal påkørsler igennem flere år.

Allan Bruun Rasmussen giver følgende råd, som bilister bør følge, når de kører gennem naturområder i denne tid:

- Sæt farten ned og udvis agtpågivenhed, og vis derudover respekt for de opstillede advarselstavler med hjortevildt.
- Vær særligt opmærksom i daggry og skumring, hvor langt de fleste dyr bliver påkørt.
- Har du set et stykke hjortevildt krydse vejen foran dig, så kommer der sandsynligvis flere. Vildt krydser yderst sjældent en vej alene.
- Ser du vildt tæt på vejen, skal du ikke regne med, at det nødvendigvis bevæger sig væk fra vejen det kan lige så godt finde på at springe ud foran bilen.
- Det bedste er at bremse og holde fast i rattet og undlad undvigelser.
- Er en kollision uundgåelig, forsøg da at ramme den bagerste del af dyret. På den måde minimeres risikoen for, at dyret kommer ind gennem forruden.

Hvis uheldet alligevel er ude, skal du underrette Dyrenes Vagtcentral på 1812.
Dyrenes Vagtcentral vil herefter sørge for, at vildtet bliver afhentet og eventuelt aflivet af Falck. Denne assistance er gratis for bilisten, da Dyrenes Beskyttelse og Falck i fællesskab finansierer dyreambulancen. Hvis det påkørte dyr er løbet væk, vil Falck og Dyrenes Vagtcentral foranledige, at det bliver opsporet af en schweisshundefører. På alle landets Falck-stationer kan bilister gratis få udleveret en særlig streamer, som kan benyttes til afmærkning af dyret. Streameren er udarbejdet af Falck i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Jægerforbund, Skov- og Naturstyrelsen og Schweisshundeforeningen.

Fakta: Trafikdræbt hjortevildt

Trafikdræbt hjortevildt indsamlet af Falck i ugen op til tidsskiftet og i ugen efter overgang til sommertid:
År: - Før: - Efter:
2009 - 77 - 130
2010 - 118 - 168
2011 - 100 - 109
2012 - 65 - 108
Kilde: Falck

For yderligere information kontakt Falcks vildtkonsulent Allan Bruun Rasmussen på
40 30 83 37 eller 98 39 60 98.

Læs mere her

tags: Danmark, 2009, 2010, 2011, bilen, trafikuheld, trafikken, dræbt, Falck, 2012, ulykker, ambulance, dødsulykke, Fakta,

Korte nyheder om Toyota

Bestået sikkerhedstest for fire nyheder
5 Euro-NCAP-stjerner til Skoda Octavia, Renault Zoe, Toyota Auris og Toyota RAV4.
Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Hyundai i30: Bedste tilbud i Golfklassen

(UNIK)TV: Sådan monterer du autostolen
Autostole er et helvede at montere - men det kan lade sig gøre. Se hvordan ...
Læs mere her

Hyundai i30: Bedste tilbud i Golfklassen
Hyundai sælger den Golf-klasse-store i30 med dieselmotor til blot 190.000 kr.
Læs mere her

mandag den 8. april 2013

Toyota Avensis, årgang 2007 er Årets Brugtbil 2013

Et ikon blandt brugtbilerne er kåret som det bedste brugtbilkøb for tiden

Toyota Avensis er en af de mest populære brugtbiler på det danske marked, og den er nu kåret som Årets Brugtbil af en jury bestående af en lang række medier såsom Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og BilBasen samt FDM og Applus Bilsyn.

Herhjemme vælger familien Danmark brugt, når de går efter en stor bil. Og her er Toyota Avensis måske ikke den mest spændende, men den er en pålidelig, rummelig og en meget praktisk bil. Priserne på den tidligere modelgeneration er på grund af en nyere model presset i bund, og man får virkelig meget bil for pengene. Og kvaliteten er i orden, selv rustbeskyttelsen er blandt det bedste, vi har set fra Japan," siger Karsten Meyland Lemche, biljournalist fra FDM s medlemsblad Motor.

Juryen kigger blandt andet på den tekniske udvikling af bilen gennem en generation, og derfor er det Toyota Avensis i årgangen 2007, der er kåret som Årets Brugtbil, men hele den forrige generation af Toyota Avensis betegnes som et fremragende brugtbilkøb.

Toyota Avensis er den rummelige og behagelige stationcar, som fås til rimelige priser. Mærket har et nærmest legendarisk ry for sin holdbarhed og udvalget af både benzin- og dieselmotorer er stort , lyder vurderingen fra Christian Schacht, motorredaktør for Jyllands-Posten.

Toyota Avensis, årgang 2007 vandt kåringen foran Honda Civic, årgang 2009 og VW Golf V, årgang 2008. Blandt de egenskaber som juryen fremhæver, er høj driftssikkerhed, lav afskrivning og samlet set lave ejerskabsomkostninger. En analyse som BilBasen har lavet, viser, at en Toyota Avensis, årgang 2007 koster 2,11 kr pr. kørte km, væsentlig lavere end klassegennemsnittet på 2,57 kr/km.

Sidste år var det Honda Accord, årgang 2009, der lidt overraskende blev kåret som det bedste brugtbilkøb. I år har juryen valgt en bilmodel, der i forvejen var et brugtbilikon.

Fakta om Toyota Avensis, årgang 2007

Der er 120 Toyota Avensis til salg i årgang 2007 til priser fra 110.000 til 200.000 kr.

Der blev solgt 4.601 eksemplarer af Toyota Avensis i 2007.

Der er 410 til salg af hele den Avensis-generation, der blev produceret fra 2003 til 2009.

Reservedelsprisindeks for modellen: 118

Serviceprisindeks for modellen: 107

Totalomkostninger ved tre års ejerskab og 60.000 km kørsel: 2,11 kr/km alt inklusiv

Tidligere vindere af Årets Brugtbil
2012: Honda Accord, årgang 2009
2011: Kia cee'd, årgang 2007
2010: Opel Astra, årgang 2005
2009: Ford Focus, årgang 2005
2008: Ford Mondeo, årgang 2004
2007: Mazda6, årgang 2003
2006: koda Fabia, årgang 2001


Læs mere her

tags: Danmark, 2009, 2010, 2011, 2008, Ekstra Bladet, 2003, bilen, 2001, Mazda, Honda, VW, Jylland, Japan, 2012, benzin, 2007, 2006, FDM, penge, omkostninger, Toyota, stationcar, Opel, journalist, Motor, Ford, rustbeskyttelse, Fakta,

Dagens nyheder - Læs bla. om Første test: Opel Cascada

Overhaler indenom - får halen på komedie
En kvinde med nul-tålmodighed overhaler motorcykler i græsrabatten - og mister kontrollen
Læs mere her

Første test: Opel Cascada
Opel er klar med hvad de selv kalder for et billigt alternativ til Audi A5 cabriolet. Vi har kørt den
Læs mere her

søndag den 7. april 2013

Ford Transit Custom kåret til årets varebil i Danmark 2013

Danske motorjournalister har netop kåret Ford Transit Custom til Danmarks bedste varebil. Transit blev en klar vinder og blandt andet hædret for køreegenskaber, lastekapacitet, driftsøkonomi samt fem stjerner i sikkerhed.

Den nye Ford Transit Custom blev i dag kåret som Årets Varebil i Danmark 2013 af Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD). Dermed lægger de danske motorjournalister sig på linje med den europæiske jury, som kårede Ford Transit Custom til International Van of the Year 2013 .

Transportminister Henrik Dam Kristensen afslørede den nye Transit Custom som en klar vinder af Årets Varebil i Danmark 2013 på Transport 2013 i Messecenter Herning.

Den nye Ford Transit Custom satte de 20 konkurrenter til vægs med en overlegen sejr. Transit Custom fik en samlet score på hele 93 point 41 point foran nummer to. Ford Transit Custom udemærkede sig først og fremmest på køreegenskaber, lastekapacitet, sikkerhed og driftsøkonomi.

"Ford Transit Custom er en sikker vinder. Ny fra inderst til yderst og med mange gennemtænkte løsninger - hver enkelt udtænkt med henblik på brugerens behov. Samtidig er køreegenskaberne i top og unik for en varebil. Detsamme gælder sikkerheden Ford Transit Custom er den første varebil, der har opnået fem stjerner i sikkerhed", udtaler Carsten Teiner, VOTY.dk

Søren W. Rasmussen fra FDM Motor udtaler; "Ford Transit Custom var en klar vinder fordi den fås i en lang række forskellige varianter som på hver sin måde løser de mange forskelligartede opgaver som brugerne står overfor i hverdagen. Førerpladsen er godt indrettet til både kørsel og kontor, og varerummet matcher de mange transportopgaver en varebil møder i hverdagen. Samtidig er det positivt at selv varebiler nu kan opnå de maksimale fem stjerner i Euro NCAPs crash test".

Men det er ikke kun på papiret at Fords varebiler er en succes. Ford Transit har igennem både 2011 og 2012 været Danmarks bedst sælgende varebil. Tendensen fortsætter i første kvartal af 2013, hvor Ford Transit fastholder førstepladsen med en fremgang på over 23 procent i forhold til sidste år - og det på trods af et generelt fald i markedet for varebiler på 4,8 procent. Med Fords nye Transit Custom tegner det til, at Ford kan tage føringen for tredie år i træk.

Den nye Ford Transit Custom er bygget på en helt ny, global platform. På trods af de beskedne ydre dimensioner, er lasteevnen forøget, motorprogrammet er blevet optimeret og chassiet er blevet væsentlig strammere til fordel for både køreegenskaber og støjniveau.

Fords designere og ingeniører har stræbt mod at skabe en varebil, der opleves som en letkørt personbil bag rattet, en praktisk og pålidelig arbejdshest ude i virkeligheden og en varebil med markedets laveste ejer- og driftsomkostninger. Brændstoføkonomien er forbedret ligesom Ford, med 50.000 km/to år, byder på markedets længste serviceintervaller. Samtidig yder Ford 12 års garanti mod rustgennemtæring.

Masser af plads

Den nye Transit Custom findes både i en lang- og en kort version med lavt tag, ligesom det senere på sommeren bliver muligt at vælge varianter med også højt tag. En smart lastluge under passagersædet gør det muligt at transportere last på op til tre meters længde i selv den korte udgave, ligesom der er plads til hele tre Euro-paller, lastet i over én meters højde i varerummet. Et nydesignet lastgulv og integrerede tagbøjler er yderligere praktiske signaturer for den nye Transit Custom.

Set fra førersædet, er der masser af komfort og aflægningsplads til kaffekopper, telefoner, laptops og papirer. Rat og sæde kan justeres efter behov, ligesom den nye Transit Custom byder på en række af Fords prisbelønnede førerassistance- og sikkerhedssystemer som for eksempel det stemmestyrede Ford SYNC kommunikationssystem med Automatisk Nødopkald, samt Lane Keeping Alert, Driver Alert, Torque Vectoring Control samt bak-kamera.

Transit Custom sætter ny standard for sikkerhed

Ford Transit Custom er den første varebil i klassen, som opnåede de maksimale fem stjerner i Euro NCAP crash test. Ford Custom fik en totalscore på 77% efter at have været igennem Euro NCAPs kollisiontest for tungere køretøjer. Samtidig opnåede den klassens bedste resultat for beskyttelse af børn med 90 procent, 84 procent beskyttelse af voksne samt 71 procent for sikkerhedsudstyret. Testresultatet er også gældende for Fords nye ni-personers Tourneo Custom.

Ford modtog også Euro NCAP s pris for avanceret sikkerhedsteknologi for systemet Lane Keeping Alert . I alt har Ford modtaget syv Euro NCAP priser for deres avancerede sikkerhedsteknologi. Det er flere end nogen anden bilproducent.Yderligere fik Ford også en pris for Ford SYNC med Automatisk Nødopkald.

Ford har kombineret brugen af højstyrkestål, en fodgængervenlig front og klasseledende sikkerhedsteknologi for at udvikle den bedste og sikreste varebil. Kabinen er den stærkeste Transit-kabine til dato. Ford har brugt ultrastærkt boron-stål i opbygningen af chassiset, hvilket både sænker vægten og øger sikkerheden ved sammenstød. Udover almindelige front-airbags til fører fås Transit Custom også med airbag til passager samt airbags til beskyttelse af brystkassen, ligesom der også er mulighed for gardin-airbags. I lighed med Fords personbiler, er rat og ratstamme designet til asymmetrisk kollaps ved kollision. Det nedsætter risikoen for hoved- og brystskader.

Motorprogrammet er baseret på en optimeret udgave af Fords 2,2 liters Duratorq TDCi diesel-motor med Auto-Start-Stop og henholdsvis 100-, 125- og 155 hk. Brændstoføkonomien er forbedret med op mod otte procent i forhold til forgængeren. Derudover bidrager Auto Start-Stop med op mod 10 procent mindre brændstofforbrug ved bykørsel.

Den nye Ford Transit Custom findes i fire udstyrsvarianter og priserne starter ved kr. 176.290 ekskl. moms og levering.

Søster-modellen Ford Tourneo Custom, som er en person-transporter, har et innovativt og fleksibelt sæde-system, der kan skaleres helt efter behov. Ford Tourneo Custom findes både i en kort- og en lang version med lavt tag og rummer op til ni passagersæder.

Priserne for Ford Tourneo Custom på starter ved kr. 621.459 ekskl. levering


Læs mere her

tags: Danmark, euro, 2011, økonomi, TDC, 2013, Herning, førstepladsen, 2012, Euro NCAP, FDM, omkostninger, teknologi, moms, journalist, Motor, kommunikation, brændstof, Ford, kamera, laptop, kaffe,

Dagens nyheder - Læs bla. om Biltest: Ny Ford Fiesta er både kvik og økonomisk

Fej bilist stikker af fra gerningssted
En bilist er skyld i et voldsomt uheld, men stikker af. Hvad ville du have gjort?
Læs mere her

Biltest: Ny Ford Fiesta er både kvik og økonomisk
Med 1,0 liters Ecoboost-motor er Ford Fiesta en absolut fornøjelse.
Læs mere her

lørdag den 6. april 2013

Jysk firma vækker opsigt hos danske autoværksteder

Der findes tusindvis af autoværksteder i Danmark, og selvom det ikke er alle, der har stødt på den lille jyske virksomhed MProf-Consulting/Motorelectronics.com endnu, så er der ingen tvivl om, at MProf-Consulting for hver eneste dag bliver et mere og mere almindeligt navn blandt autoværkstederne. Blandt andet fordi, at MProf-Consulting har været i Motor-magasinet flere gange. Læs mere på motorelectronics.com, som er en afdeling ved Mprof-Consulting.

Det MProf-Consulting er kendt for er, at de reparerer styrebokse og ABS, ESP enheder, og samtidig har denne virksomhed aftaler med mange danske autoværksteder. Reparation af styrebokse og enheder er en god ide for autoværksteder og private kunder via deres værksted, da der heri findes mange fordele. Udover at der er mange penge, at spare ved at reparere en styreboks, så kan en renoveret styreboks også yde mere end en fabriksny styreboks og det er et plus for autoværkstederne, som flittigt benytter MProf-Consulting til, at få repareret styrebokse og diverse enheder, der findes i biler i dag.

Men der er selvfølgelig også mange andre grunde til, at MProf-Consulting og ejeren af dette firma, Prokopis G. Kloster, har så stor succes med at reparere styrebokse for de danske autoværksteder og det er selvfølgelig den store ekspertise, som Prokopis G. Kloster tilbyder sine kunder.
Undgå fejl og få det repareret ordentligt
Med over 20 års erfaring indenfor elektronik, så ved Prokopis G. Kloster hvad han snakker om, og han ved selvfølgelig også hvordan elektronik skal behandles. Derfor kan han hurtigere reparere styrebokse for autoværksteder, og samtidig slipper autoværkstederne for fejl, der ellers hurtigt kan opstå ved reparation af elektronik.

Prokopis G. Kloster ser nemlig ofte styreenheder og styrebokse, som andre har prøvet at reparere. Og til sådanne situationer har Prokopis G. Kloster en klar kommentar: Det er billigere at få gjort det rigtigt første gang, så undgår man også fremtidige fejl . Det er en kommentar, som mange autoværksteder heldigvis har taget til sig. Det troværdige fagblad Motor-magasinet har endda også lavet to dybdegående artikler om netop dette, hvor Prokopis G. Kloster fortæller om hvordan de typiske fejlreparationer på styrebokse kunne være undgået.

Fremtiden er lovende
I dag har flere og flere biler elektroniske styreenheder, der styrer mange af bilens elementer og funktioner. Det ser ud til, at fremtiden kommer til at byde på flere styrebokse og styreenheder i biler, og det glæder Prokopis G. Kloster.

Samtidig rækker han også en hånd ud til de mange autoværksteder, der får bilejere på besøg, hvor bilen har problemer med elektronikken - Prokopis G. Kloster fra MProf-Consulting hjælper nemlig gerne til, så reparationen kan foregå hurtigt, nemt og billigt, og samtidig skåne miljøet, da man slipper for at skulle skrotte den gamle enhed.

Læs mere her

tags: Danmark, bilen, virksomhed, penge, Motor, miljø,