fredag den 30. november 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Ny Porsche Cayman

Halv pris for en kæmpe-bil
Dårlig crashtest vil næppe holde Dacia ude af Danmark. Prisen bliver nemlig lav: 150.000 for en syvpersoners familiebil
Læs mere her

Ny rumænsk lavprisbil får tæsk i crashtest
FDM vil fraråde dansk lancering af rumænske Dacia Lodgy.
Læs mere her

Nu kan du køre som Batman: Batmobil til salg
Det må være enhver brugtvognsforhandlers hede drøm, men det er et auktionshus, der sælger superheltens hjul
Læs mere her

Volvo surprise!
Nicke Bloms Volvo har 660 hk hestekræfter. Se den sjove video
Læs mere her

Ny Porsche Cayman
Helt ny Porsche Cayman bliver lettere og får flere kræfter
Læs mere her

Continental ind på nyt marked med effektiv turbolader

Continental har gjort en ganske succesfuld entre på markedet for turboladere til benzinmotorer. Turboladeren er udviklet til 1.0 liter motoren EcoBoost fra Ford, der af 76 motorjournalister fra 35 lande er kåret som årets motor 2012 med rekordhøj score.

Den 3-cylindrede motor har været tilgængelig i Ford Focus siden april, og en stor del af de bilister, som har købt Ford Focus, har valgt EcoBoost motoren. I Tyskland og Storbritannien har andelen ligget omkring 30 % siden lanceringen. Motoren fås også på den nye Ford B-MAX MPV og i Ford C-MAX/Grand C-MAX.

Continental, som har udviklet turboladeren, er stolt over at have bidraget til at skabe en prisvinder.

Takket være et tæt samarbejde med Ford er vi lykkedes med at designe en turbolader, der løser de udfordringer, som en lille motor giver , siger Udo Schwerdel, chef for Continentals produktion af turboladere.

Den nye turbolader fra Continental er kendetegnet af en enestående termodynamik, der gør såvel turbiner som kompressorer yderst effektive. Turbinehjulet har helt op til 240.000 omdrejninger i minuttet.

Continental har, som følge af den stigende efterspørgsel på mindre motorer, i første omgang fokuseret på at udvikle en lille turbolader. Men konceptet kan skaleres op og nemt tilpasses andre motorstørrelser og danner dermed base for en helt ny generation af innovative turboladere udviklet og designet af Continental og fremstillet hos samarbejdspartneren Schaeffler.

Ford Focus 1,0 Ecoboost fås med turbolader-motoren i to versioner, 100 HK (74 kW) og 125 HK (92kW). Brændstoføkonomien er henholdsvis 20,8 km/l og 20,0 km/l.

Det er den bedste brændstoføkonomi i 100 HK klassen og med en beskeden CO2-udledning på 109 gram pr. kørt kilometer og 114 gram for 125 HK motoren. Begge motorer med Continentals turbolader er i bedste energiklasse, A. Det er fint i tråd med vores ambition om at udvikle teknologier og dæk, der skåner miljøet mest muligt , siger Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S.

Et af vores nye dæk, ContiEcoContact5, er udviklet med henblik på så lav rullemodstand som muligt uden at gå på kompromis med bremseegenskaberne. Dækket blev en klar testvinder blandt 14 tommer dækkene i de europæiske bilklubbers store test af sommerdæk tidligere i år , bemærker Georg Nielsen.

---

Fakta:
Continental Dæk Danmark A/S forhandler dæk til personvogne, lastvogne, varevogne og industrien.
Continental-koncernen producerer bl.a. bremsesystemer, systemer og komponenter til motorer og chassiser, elektronik til køretøjer samt dæk. Continental bidrager til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse.
Koncernen havde i 2011 en omsætning på 30,5 mia. Euro (heraf 8,8 mia. Euro i dækdivisionen) og er til stede i 46 lande med ca. 170.000 medarbejdere (heraf mere end 41.000 i dækdivisionen).
Dækdivisionen er officiel sponsor for 2014 FIFA World Cup i Brasilien og UEFA EURO 2016 i Frankrig.
Læs mere på www.conti.dk, www.conti-truck-tires.com/dk og www.ContiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com
ntiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com

Læs mere her

tags: UEFA, Danmark, euro, 2011, Tyskland, Storbritannien, direktør, HK, CO2-udledning, økonomi, Frankrig, EU, Brasilien, 2012, omsætning, benzin, 2016, teknologi, energi, journalist, Motor, brændstof, Continental, Ford, miljø, 2014, Fakta,

torsdag den 29. november 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Fiat Punto mod Panda

Billigbil med elendig sikkerhed
Billigmærket Dacia, som er på vej til Danmark, skraber bunden i efterårets kollisionstest
Læs mere her

Fiat Punto mod Panda
Fiats lille 2-cylindrede maskine kræver tilvænning i en Punto
Læs mere her

Normaltid øger risiko for påkørsel af dyrevildt

Natten mellem lørdag og søndag den sidste weekend i oktober skifter Danmark fra sommertid til normaltid. Det medfører øget risiko for påkørsel af vildt, advarer Falck og Dyrenes Beskyttelse.

Dyr kender ikke klokken, og overgangen fra sommertid til normaltid er hvert år årsag til mange påkørsler af dyrevildt. Med skiftet flyttes dyrenes myldretid om eftermiddagen til en time tidligere, og det betyder, at den kolliderer med menneskers myldretid. Det øger risikoen for kollisioner mellem dyr og biler , siger Allan Bruun Rasmussen, der Falcks vildt- og dyrekonsulent.

Og netop nu er der ekstra mange dyr, der krydser vejene. For efteråret er det tidspunkt på året, hvor der er flest dyr.

Dyreungerne er blevet store og bevæger sig derfor selvstændigt omkring. Hvor dyrefamilierne i forår og sommer har travlt med at opfostre ungerne, må de i de kolde efterårsmåneder skifte opholdssted for at kunne holde sig i live og finde føde , siger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse.

Alt dette øger trafikken af dyr over vejene til fare for mennesker og dyr.

Der sker ulykker med både svær materiel skade som følge af dyrepåkørsler, men også dødsulykker. Årligt mister mindst to til tre personer livet efter sammenstød med et dyr. Ikke af selve sammenstødet, men fordi de i panik forsøger at undvige og støder sammen med modkørende biler eller ind i et vejtræ , siger Allan Bruun Rasmussen, der vurderer, at mange solouheld kan skyldes, at bilisten har forsøgt at undvige et dyr.

Et sammenstød kan også have store konsekvenser for dyret, for hvis det ikke dør, vil det forsøge at stikke af. Og hvis dyret er blevet skadet, så kan det betyde en langsom og smertefuld død, forklarer Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse.

Det er anslået, at mellem 20.000 og 25.000 rådyr og andre hjorte mister livet i trafikken hvert år og problemet er stigende, da den danske bestand af både vildt og biler vokser - og det er allerede nu et skræmmende højt tal , siger Allan Bruun Rasmussen, der for tiden afprøver to typer interaktive vildtadvarselssystemer i Grib Skov i Nordsjælland og Rold Skov i Nordjylland som led i at øge trafiksikkerheden.

Falck og Dyrenes Beskyttelse giver følgende råd til bilister, der kører gennem naturområder:

- Hold øje med advarselstavler om hjortevildt.
- Sæt farten ned og udvis agtpågivenhed især i daggry og skumring, hvor langt de fleste vildt arter har øget aktivitet.
- Har du set et stykke hjortevildt krydse vejen foran dig, så kommer der sandsynligvis flere. Vildt krydser yderst sjældent en vej alene.
- Ser du vildt tæt på vejen skal du ikke regne med, at det nødvendigvis bevæger sig væk fra vejen det kan lige så godt finde på at springe ud.
- Det bedste er at bremse og holde fast i rattet. Hvis en undvigelse forsøges, skal man køre bagom, da et rådyr aldrig vil vende om.

Hvis uheldet alligevel er ude, skal man underrette Dyrenes Beskyttelse på 1812. Dyrenes Beskyttelse vil herefter sørge for, at vildtet bliver afhentet og eventuelt aflivet af Falck. Denne assistance er gratis for bilisten, da Dyrenes Beskyttelse og Falck i fællesskab finansierer dyreambulancen. Hvis det påkørte dyr er løbet væk, vil Falck og Dyrenes Beskyttelse foranledige, at det bliver opsporet af en schweisshundefører. På alle landets Falck-stationer kan bilister gratis få udleveret en særlig streamer, som kan benyttes til afmærkning af dyret. Streameren er udarbejdet af Falck i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Jægerforbund, Skov- og Naturstyrelsen og Schweisshundeforeningen.

FORSLAG TIL BILLEDTEKST:
Overgangen til normaltid giver større risiko for påkørsler af dyrevildt. Bilen her endte i grøften efter et sammenstød med en kronhjort. Heldigvis slap føreren af bilen uden skader, men hvert år kommer bilister til skade efter sammenstød med dyrevildt.

For yderligere information kontakt:
Falcks vildtkonsulent Allan Bruun Rasmussen på 40 30 83 37 eller 98 39 60 98 Falcks kommunikationsafdeling på 70 22 03 07
Dyrenes Beskyttelse, presseansvarlig Ida Maria Just, 30 46 62 45 eller 40 84 15 12

Læs mere her

tags: Danmark, bilen, Nordsjælland, Nordjylland, selvstændig, trafikken, Falck, ulykker, ambulance, dødsulykke, kommunikation,

onsdag den 28. november 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om A baboom bil-boom i Brasilien

Smartphone og bil smelter sammen
Ny teknologi forener din smartphone med storskærm i bilen. Det giver nye muligheder
Læs mere her

Peugeot 208 som van
Peugeot har netop lanceret 208 som van fra 80.000 kr.
Læs mere her

Inden vinteren rammer: Her kan du teste dine dæk
Torsdag kommer vinteren for alvor til Danmark, og det betyder risiko for ulykker på glatte veje. Bilister opfordres til at huske på den forringede bremselængde i snevejret og får hjælp af en ny dæktester.Rådet for Sikker Trafik oplever, at det kommer bag på bilisterne, hvor svært det er at holde bilen på vejen og bremse i vintervejret, og det giver hvert år flere uheld og skader i trafikken.Foto: Claus Bech
Læs mere her

Hov, der røg baghjulene
Når der er mange hypper under hjelmen, skal grejet kunne holde til lidt af hvert
Læs mere her

A baboom bil-boom i Brasilien
Bilerne boomer i Brasilien, hvor Volkswagen er i stor offensiv på lokal biludstilling
Læs mere her

Bosch: Bilens sikkerhedssystem bliver fuldautomatisk

Bosch ser det som sit mål at skabe fuldautomatiske sikkerhedssystemer, der minimerer risikoen for ulykker og gør det meget nemmere at køre bil. Her er koncernens fremtids-scenarier.

Antallet af biler på landevejene er i kraftig vækst, og med den tættere trafik vokser også risikoen for ulykker. Den udvikling imødegår tyske Bosch med stadig mere avancerede og automatiserede systemer.

Sikkerhedssystemer gør det sikrere, mindre stressende og mere miljøvenligt at køre bil. Bosch udvikler nye systemer, men forbinder også eksisterende funktioner og skaber derigennem nye muligheder for bl.a. intelligent kørsel, som gør det mindre anstrengende at køre bil. Der er desuden store perspektiver på området for kommunikation mellem flere køretøjer alt sammen skridt i retning af fuldautomatisk og ulykkesfri kørsel, forklarer Gerhard Steiger fra Bosch.

70 pct. færre ulykker med automatisk nødbremse
Analyser af trafikulykker viser, at automatiske nødbremsesystemer kan reducere antallet og omfanget af ulykker signifikant. En gennemgang af de tyske ulykkesstatistikker viser, at det nødbremsesystem, som blev lanceret i 2010, potentielt kan reducere antallet af kollisioner fra bagvedkørende biler med personskader til følge med op til 70 pct. Når radarsensoren suppleres af en videosensor, kan systemet ikke kun identificere vejafmærkninger og skilte, men også advare føreren, hvis bilen er på vej ud af sin vognbane, og bringe bilen tilbage i den rigtige position. Den gør endvidere bilen i stand til at registrere fodgængere og genkende deres bevægelsesretning.

Nemmere, mere sikkert og billigere
I udviklingen af nye sikkerhedssystemer søger Bosch både at give bilisterne mærkbare fordele og at gøre de eksisterende løsninger billigere. Bosch forventer eksempelvis snart at udvide sin radarsensor-portefølje med en mid-range-sensor, som er væsentligt billigere end de langtrækkende modeller. Sensoren giver mulighed for at aktivere cruise control ved hastigheder op til 150 kilometer i timen, og den overvåger blinde vinkler og advarer føreren, når bilens bagende nærmer sig et objekt eksempelvis når der bakkes på en parkeringsplads. Med det nye, fuldautomatiske sensorsystem kan man parkere bilen på selv ganske små områder uden at være nervøs for at skramme sin egen eller andre biler.

Nye sensorfunktioner på vej
I 2014 planlægger Bosch at lancere en ny stereo-video-sensor, som bl.a. kan gengive hurtige og nøjagtige 3D-optagelser. Det avancerede system kan også måle afstande til forankørende biler og advare føreren, når afstanden når under et sikkerhedsmæssigt forsvarligt minimum. Systemet vil samtidig forbedre sikkerheden for fodgængere og gøre det lettere at lave rettidige undvigelsesmanøvrer.

Fremtidens GPS øger sikkerhed
Forbedrede navigationsdata vil i fremtiden gøre det muligt at advare føreren om at sænke farten, inden der køres ind i en skarp kurve, og kan også hjælpe bilisten med at spare på brændstofforbruget. En GPS-funktion kan give oplysninger om den aktuelle trafiksituation og hastighedsbegrænsninger og vælge den mest hensigtsmæssige rute på baggrund af bilens egenskaber og vejens topologi og derved reducere både køretid og brændstofforbrug. Systemet er allerede i brug i erhvervskøretøjer under navnet Eco.Logic. Perspektiverne er enorme for fremtidens hjælpesystemer, som vil kunne analysere stadigt mere komplekse trafiksituationer og handle enten selvstændigt eller med støtte fra føreren af bilen fx ved at advare om tværgående trafik, give oplysninger om tåge eller is på kørebanen etc.

Få mere information, billeder og video ved at gå til nedenstående side:
http://www.bosch-presse.de/presseforum/details.htm locale=en&txtID=5954

Læs mere her

tags: 2010, bilen, selvstændig, trafikulykke, landevej, ulykker, stress, kommunikation, brændstof, miljøvenlig, Bosch, miljø, 2014, miljøvenligt,

tirsdag den 27. november 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Nu kan du selv omregistrere bilen på nettet

Bilkøbere splittede som aldrig før
Bilister over 60 år køber store biler - unge tager mikrobilerne - hvilken bil tager du?
Læs mere her

Ny Mondeo forsinket – igen
Mondeo skulle have været på markedet til sommer, men Ford skubber introduktionen et år
Læs mere her

Omregistrer selv din brugte bil på nettet
Som led i regeringens strategi for øget digitalisering kan danskerne nu selv omregistrere deres brugte bil.
Læs mere her

Nu kan du selv omregistrere bilen på nettet
At omregistrere er nu ligeså nemt som et betale regninger i netbanken.
Læs mere her

Nu kan private selv omregistrere bilen og motorcyklen

Nu bliver det lige så nemt at omregistrere sin bil eller motorcykel som at betale regninger i netbanken. SKAT åbner for muligheden efter et halvt års succes med Motorregistret, hvor 1600 forhandlere over hele landet foreløbig har taget 75 procent af de ekspeditioner, der tidligere blev udført af SKATs 28 nummerpladeekspeditioner. Skatteministeren fremhæver de digitale muligheder.

SKAT åbner mandag for alvor op for, at borgere på nettet selv kan skifte ejer og bruger på almindelige køretøjer som for eksempel brugte biler og motorcykler via TastSelv på skat.dk.

- Det er en fordel for både sælger og køber af en brugt bil, at den nye ejer kan omregistrere bilen, så snart handlen går igennem. Nu kan køberen spare turen til den nærmeste af SKATs nummerpladeekspeditioner, oplyser fagdirektør Kristian Vengsgaard, SKAT.

Bilejeren og motorcykelejeren kan også bestille erstatningsplader, en ny registreringsattest eller en 3. nummerplade på skat.dk.

De nye muligheder i TastSelv er en del af Motorregistret, som åbnede i juni. Motorregistret gjorde det muligt for 1600 autoriserede nummerpladeoperatører at sælge og udlevere nummerplader, så forhandlere og værksteder kunne spare turen til en af SKATs 28 nummerpladeekspeditioner. I dag, næsten et halvt år efter introduktionen af Motorregistret, er antallet af nummerpladeekspeditioner hos SKAT faldet drastisk. De seneste måneder er antallet af ekspeditioner faldet til under 35.000 om måneden mod næsten 140.000 i samme måneder sidste år. Det er et fald på tæt ved 75 procent.

SKAT valgte en stille lancering af privates muligheder for at omregistrere og bestille nummerplader for at teste, at systemet virker efter hensigten. Erfaringerne er så gode, at SKAT nu tør sætte turbo på lanceringen med annoncer, reklamefilm og radiospots. Det sker fra i dag, mandag den 26. november.

SKATs forventning er, at minimum 100.000 private hvert år vil benytte sig af muligheden for at omregistrere på nettet.

Og de digitale løsninger er vejen frem for både staten og borgerne, mener skatteminister Holger K. Nielsen.

- Regeringen har en ambitiøs strategi om at skabe effektivisering gennem digitalisering. Den digitale motorregistrering er netop et af de områder, hvor der er meget store gevinster at hente for både borgerne og for det offentlige. Vi sparer både tid og ressourcer, når borgerne selv kan klare omregistreringen af den nye stationcar, og samtidig giver vi borgerne en nemmere service. Det er den helt rigtige vej at gå, siger Holger K. Nielsen.

Hvis den nyindkøbte brugte bil eller motorcykel skal have nye nummerplader, skal man fortsat købe dem hos en af de autoriserede nummerpladeoperatører. Men også her sparer man turen til SKATs nummerpladeekspeditioner. Særlige biler, for eksempel taxaer og handicapbiler, skal stadig omregistreres hos SKAT.

Læs mere om de nye muligheder på skat.dk/omregistrering. Her findes også adresser på alle landets nummerpladeoperatører og SKATs nummerpladeekspeditioner.

Læs mere her

tags: direktør, bilen, radio, skatteminister, stationcar, Motor, strategi, SKAT, handicap,

mandag den 26. november 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Giv agt, VW Polo!

36 år med Ford Fiesta
Se kavalkaden med Ford Fiestaer i 36 år
Læs mere her

Giv agt, VW Polo!
Ny Ford Fiesta løfter barren i Polo-klassen med en suveræn motor og sjove køregenskaber
Læs mere her

35 nye elbiler på vejene i Region Hovedstaden

Europas største elbilprojekt Test-en-elbil er nu i gang i hovedstadsregionen. Det kommende halvandet år vil mere end 200 familier på skift inddrage elbilerne i deres hverdag.
For mere end 200 familier i hovedstadsregionen kommer hverdagen til at se lidt anderledes ud det næste halvandet år. Her skal de nemlig på skift køre 35 elbiler i projekt Test-en-elbil i hovedstadsregionen.

Projektet blev skudt i gang mandag den 22.oktober på regionsgården i Hillerød, hvor Region Hovedstaden og elbiloperatøren CLEVER overdrog nøglerne til de første 20 familier - til stor glæde for både elbilisterne og arrangørerne.

- Med Test-en-elbil giver vi borgere i hovedstadsregionen mulighed for at lære elbilen bedre at kende. Elbiler er i dag både driftsikre og miljøvenlige de kan give renere luft, mindre støj og større energieffektivitet. Derfor er projektet også et led i at nå regionens klimastrategi, der blandt andet angiver, at der skal køre 12.000 elbiler på vejene i hovedstadsregionen i 2015, fortæller Lars Gaardhøj, der er Formand for Region Hovedstadens Miljø- og grøn vækstudvalg.

Elbiler har fordele i hovedstadsregionen
Det regionale Test-en-elbil projekt består af 35 elbiler fordelt på fire hospitaler: Herlev, Hvidovre, Amager og Rigshospitalet samt Fredensborg, Gribskov og Hillerød kommuner. Her skal udvalgte familier køre elbilerne i tre måneder af gangen.

Det er elbiloperatøren CLEVER, der står bag det landsdækkende forskningsprojektet og her glæder man sig meget over, at projektet nu også skal køre i hovedstadsregionen. Projektet er yderligere støttet af Trafikstyrelsen og Energistyrelsen, der begge er vigtige partnere for projektet.

- Vi ser meget frem til at se resultaterne fra hovedstadsregionen. Elbiler har en række fordele ved bykørsel og da hovedparten af pendlingen i regionen er mindre end 30 kilometer, dækker elbilen nemt det behov. Netop fordi elbiler hverken støjer eller lokalforurener er de særdeles gode i byområderne, og derfor vil fordelene ved at teste dem i hovedstadsområdet være rigtig store. Desuden spiller det offentlige Danmark en vigtig rolle i udbredelsen og kendskabet af elbiler, siger adm. direktør i CLEVER, Lars Bording.

Elbilerne skal overbevise borgerne
Det er netop driftssikkerhed og anvendelighed, som testpersonerne har fokus på og de ser frem til at få lagt nogle kilometer i elbilerne.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve elbilen. Jeg har brug for en bil hver dag for at komme på arbejde, og har da overvejet at anskaffe mig en elbil, fordi jeg gerne vil være med til at mindske forureningen. Så det her er en unik chance for at få testet, om en elbil vil kunne leve op til forventningerne og opfylde mine daglige kørselsbehov, forklarer en af testpersonerne, Claus Svarer, der er ingeniør på Rigshospitalet.

Test-en-elbil i Region Hovedstaden startede 22. oktober 2012 og varer indtil 1. april 2014. Projektet har et samlet budget på 9,8 mio. kr., hvor Region Hovedstaden bidrager med 3,2 mio. kr. Det er elbiloperatøren CLEVER, der står bag det landsdækkende projekt, der yderligere støttes af Trafikstyrelsen og Energistyrelsen og en række private sponsorer. CLEVER ejes af energiselskaberne SE og SEAS-NVE.

Fakta:

Test-en-elbil er Europas største forskningsprojekt om elbiler.
Test-en-elbil startede som landsdækkende projekt i Danmark i 2010 og involverer 175 elbiler og 1.400 testfamilier.

Målet er at ændre danskernes generelle holdning til elbiler, og dermed sikre, at elbilen bliver en del af deres fremtidige valg af transportmiddel til gavn for miljø og energiproduktion.
I elbilerne er der installeret en datalogger, som overvåger og lagrer informationer om kørslen. Informationerne bliver indsamlet løbende og sammenholdt, når projektet er slut.
Testpersonerne vil undervejs blogge om deres oplevelser med elbilerne på CLEVERs hjemmeside.

Kontakt:
Lars Gaardhøj, Formand for Region Hovedstadens Miljø- og grøn vækstudvalg
28 92 25 98

Alexander Schou Nielsen, Projektchef CLEVER
52 19 08 39

Pressevagten i Region Hovedstaden
70 20 95 88

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, 2010, Europa, elbil, direktør, bilen, Hvidovre, elbiler, Amager, Herlev, 2012, hovedstad, Region Hovedstaden, Hillerød, energi, strategi, miljøvenlig, miljø, 2014, transportmiddel, forskningsprojekt, byområder, Fakta, kaffe,

søndag den 25. november 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Ny og hurtigere Audi R8 - test

Ny og hurtigere Audi R8 - test
Vi kører den faceliftede Audi R8 med en ny V10-motor på 550 hk
Læs mere her

Den nye Golf VII er klar til salg

Volkswagens nye Golf introduceres i Danmark i weekenden d. 17. - 18. november, men kan allerede bestilles nu.

Udstyrsniveau og kvalitet er højnet. Priserne er faldet.

Volkswagen har netop lanceret Golf i syvende generation og motorpressen har givet den rosende ord med på vejen. Skønt der er knapt fire uger til, at Volkswagen-forhandlerne holder danmarkspremiere på den nye Golf, kan man allerede nu forudbestille Golf hos landets Volkswagen-forhandlere.

Tysk pålidelighed til attraktiv pris

Det er ikke tilfældigt, at det er lykkedes Volkswagen, at sælge mere end 29 millioner Golf siden bilen så dagens lys tilbage i 1974.
Succesopskriften går ud på hele tiden at forfine og optimere et koncept, der har været en succes fra dag ét. Således er Golf VII også blevet forbedret på alle fronter: nye brændstofbesparende motorer, skarpere designlinjer, helt ny platform og højere kabinekvalitet er blot nogle af højdepunkterne ved den nye Golf. Det eneste Volkswagen ikke har ændret ved, er prisniveauet, der ikke overstiger forgængerens. Den nye Golf introduceres til en startpris på 209.990 kr. for den 3-dørs model, med en 1,2 l TSI-motor og 85 hk.

Mere motor, mindre CO2 og ekstra sikkerhed

Den nye Golf fås med en række stærke benzin- og dieselmotorer med lavt forbrug, og som standard har alle udgaver blandt andet det innovative sikkerhedssystem multi-collision brake og radio/CD med farve-touch screen.

Golf nummer syv er ny fra ende til anden, og den nye MQB-platform er en af grundene til, at den nye Golf er op til 100 kg lettere end sin forgænger. Det sænker brændstofforbruget, og giver samtidig den nye Golf endnu mere dynamiske køreegenskaber.

Det danske Golf-modelprogram starter ved 209.990 kr. for Golf 1,2 TSI BlueMotion Technology Startline med 85 hk og tre døre.
Startline er et nyt udstyrsniveau under Trendline, som kendes fra blandt andet Passat, og over de to følger som vanligt niveauerne Comfortline og Highline. På trods af betegnelsen basisniveau er Golf Startline meget veludstyret. Som standard får man i Startline aircondition med afkøling af handskerummet, fartpilot, dækkontrolsystem, dobbelt bagagerumsbund, kørecomputer og et nyudviklet radio/CD-anlæg med 5'' touch screen i farver. Hvad angår sikkerhedsudstyr er den nye Golf blandt de mest veludstyrede i klassen. Som standard har Golf VII det nye system multi-collision brake, som ved hjælp af nedbremsning efter et sammenstød kan være med til at forhindre yderligere sammenstød, som det ellers ses ved mange ulykker. Derudover er Golf den eneste i klassen, der uden merpris har Precrash - hvis bilen opfatter en farlig situation, som i sidste ende kan føre til en ulykke, lukker den automatisk vinduerne, strammer selerne og forbereder bremserne til den kortest mulige nedbremsning. Og så har Golf tillige det velfungerende elektroniske spærredifferentiale XDS, som del af standardudstyret.

Den nye Golf fås udelukkende med effektive motorer med turboladning og direkte indsprøjtning. Benzinmotorerne fås med mellem 85 og 140 hk, mens dieselmotorerne yder mellem 90 og 150 hk. Golf 1,6 TDI BlueMotion Technology med 90 eller 105 hk har et gennemsnitsforbrug på 26,3 km/l.

Den nye Golf kan opleves live i weekenden d. 17. -18. november og kan forud-bestilles allerede nu, begge dele hos samtlige Volkswagen-forhandlere i Danmark.

Oplev mere Golf VII og find nærmeste Volkswagen-forhandler på:

http://www.volkswagen.dk

Læs mere her

tags: Danmark, bilen, radio, computer, benzin, ulykker, bagagerum, brændstof, Volkswagen, bremser,

lørdag den 24. november 2012

Korte nyheder om Fiat

Ny tusindkunstner fra Opel kan bestilles i 30.000 varianter
Opel Adam til en forventet pris på 140.000 kroner kan udformes på 30.000 forskellige måder. Den skal især lokke kunder fra Fiat 500.
Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Ændrede bilafgifter på vej: Se hvilke biltyper der bliver billigere

Nu vanker der bøder til bilsynet
15.000 farlige biler kører rundt på de danske veje. En ny bødeordning vil reducere antallet til 3.000 biler
Læs mere her

Historien om markant ændrede bilafgifter var en and
Der venter ingen snarlig omlægning af bilafgifter.
Læs mere her

Saab vækkes til live igen
Konsortiet Nevs vil fremstille en elektrisk udgave af 9-3 allerede i 2014
Læs mere her

Billig leasing hos Honda
Honda er klar med stærke privatleasing på både CR-V og Civic
Læs mere her

Verdens mest avancerede bil
Mercedes griber ind i din kørsel, hvis det er nødvendigt. Se her hvad den næste S-klasse kan
Læs mere her

Ændrede afgifter på vej: Se hvilke biltyper der bliver billigere
Flere biltyper skal lettes for afgifter. Jo mindre forurening, jo mindre afgift.
Læs mere her

Ændrede bilafgifter på vej: Se hvilke biltyper der bliver billigere
Flere biltyper skal lettes for afgifter. Jo mindre forurening, jo mindre afgift.
Læs mere her

BilBasen klar med app til Microsofts nye Windows 8

Kort tid efter premieren på Microsofts Windows 8 lancerer BilBasen en app til det nye styresystem.

I år har BilBasen præsenteret to nye apps til henholdsvis android og iPhone. Nu fortsætter Danmarks største bilsite det mobile fokus, og er klar med en ny app til Microsofts mobile satsning - Windows 8.

Som at surfe på mobilen

Til forskel fra de to tidligere apps til smartphones kan BilBasens Windows 8 app downloades til tablet eller PC med touch funktion.
De fleste funktioner fra de to roste apps er videreført i den nye app til Windows, så man nemt og hurtigt kan søge og købe biler via BilBasen fra sin tablet eller touch PC, som man kender det fra sin smartphone.

Har man for eksempel brug for en hurtig søgning, kan man benytte quick search funktionen. Ønsker man at gemme tidligere søgninger, kan de føjes til favoritter. Vil man dele et interessant fund af bil kan det gøres via Facebook eller mail. Endelig kan man komme direkte i kontakt med sælger via app en.

Det nye styresystem fra Microsoft er tiltænkt mobile computere og tablets, hvor brugeroplevelsen minder om den, man kender fra smartphones. Derfor var det oplagt, at den nye app er udbygget fra de positive erfaringer, vi har haft med udviklingen af vores apps, fortæller administrerende direktør for BilBasen og Bilinfo, Morten Heuing.

Simpelt og mobilt frem for alt

Selvom BilBasens brugere stiller høje krav til funktionerne og mulighederne i apps, peger Morten Heuing på andre faktorer, der får større betydning for brugerne i fremtiden.

Skellet mellem den traditionelle computer og mobile enheder som smartphones og tablets bliver mindre. Der lægges mere vægt på den simple og overskuelige brugeroplevelse, du kan tage med dig overalt frem for processorkraft og avancerede styresystemer og den tendens forsøger vi også at imødekomme med den nyeste BilBasen app til Windows 8, slutter Morten Heuing.


Læs mere her

tags: Danmark, direktør, bilen, Microsoft, downloade, Facebook, computer, iPhone,

fredag den 23. november 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Breeeeems! Flere biler lærer at gøre det selv

Breeeeems! Flere biler lærer at gøre det selv
Automatisk nødbremse i bytrafik breder sig blandt de billigste biler på markedet.
Læs mere her

10 gode råd til brændstofsbesparende kørsel

Selvom bilfabrikanterne de seneste år har gjort meget for at producere mere økonomiske og miljøvenlige biler, så er der ifølge Autocom op til 20 % at spare på kørselsbudgettet, hvis man køre lidt med omtanke og følger trafikstyrelsens 10 simple råd. Alene af hensyn til ens økonomi er der god grund til at følge disse råd, og som bonus er man på denne måde også en langt mindre belastning for miljøet.
Forudsætningen for at man er med til at mindske forureningen og få en økonomisk gevinst er dog, at bilen bliver jævnligt vedligeholdt og får den nødvendige service samt at bilen har det korrekte dæktryk. Uden et korrekt dæktryk køres der færre kilometer på literen samtidig med at dækkene oplever et større slid.

De 10 værdifulde tips til miljøvenlig kørsel:

1. Brug bilen umiddelbart efter at motoren er tændt. Selv ved vintertid er det ikke en god ide at lade sig friste til at lade motoren stå i tomgang
2. Vær opmærksom på trafikken og kør i et jævnt og godt flow, for at undgå unødvendig acceleration eller ombremsninger
3. Brems med motoren. Slip gaspedalen helt, bliv i gear, og lad bilen rulle frem til stop
4. Accelerer friskt, men jævnt og brug max. 75 procent af bilens tophastighed. En langvarig acceleration kan koste ca. 40 % mere brændstof, end en frisk og jævn.
6. Træd behersket på gaspedalen. Luftmodstanden forøges jo hurtigere du kører og derved bruges der mere brændstof
7. Kontroller dæktrykket regelmæssigt. Det giver god mening at gå en eller to decimaler over det foreskrevne dæktryk i bar
8. Undgå unødig ballast. Afmonter tagbagagebæreren, når den ikke er i brug og fjern ting fra bagagerummet for at undgå øget vindmodstand og øget brændstofsforbrug
9. Sluk for airconditioning, el-bagrude og hjælpelygter, når der ikke er brug for det.
10. Skift til højeste gear, så hurtigt som muligt. Nyere biler kan sagtens køre med 50 kilometer i timen i femte gear.

Autocom har eksisteret siden 2001 og er en af pionererne indenfor online bilauktion i Europa. Som de eneste tilbydes gennem det unikke netværk af 4.000 godkendte forhandlere, at du kan opnå markedets højeste forhandlerpris ved salg af bil indenfor 24 timer.


Læs mere her

tags: 2009, Europa, bilen, økonomi, 2001, trafikken, bagagerum, bilfabrikanter, brændstof, miljøvenlig, miljø,

Korte nyheder om Opel

Ny smart Opel kører fremragende
Vores anmelder giver den gas i svingene, når han tester Opels nye mini-bil, Adam.
Læs mere her

torsdag den 22. november 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Chevrolet: Vi snyder ikke kunderne

Teknologien er farlig
Stadig mere multimedieteknologi distraherer bag rattet og øger risikoen for ulykker
Læs mere her

911 med over 1.000 hestekræfter
Wimmer RS bygger Porsche 911 med over 1.000 hestekræfter
Læs mere her

Chevrolet: Vi snyder ikke kunderne
Rettelse: Chevrolet brød reglerne markedføringsreglerne, men i dag er alting fjong
Læs mere her

SKODA hos Uggerhøj i Frederikshavn fastholder All inclusive-priser

Bilkøbere vil kende deres udgifter

Bilkøbere ønsker i stigende grad at kende deres fremtidige udgifter, når de investerer i ny bil. Det mærker man hos SKODA, der sælger op mod hver fjerde af Årets Bil-succes Citigo med 'All inclusive' - en fast månedlig pris, som dækker alt. Trods en prisstigning på Årets Bil har Uggerhøj i Frederikshavn, der er autoriseret Skoda forhandler derfor sikret, at kunderne kan få All inclusive til samme, lave pris som hidtil. Fremover vil endnu flere biler blive købt med en samlet pakke, siger Brian Strøm, der er salgschef for Skoda hos Uggerhøj.

Finanskrise, gældskrise, økonomisk afmatning og bremse på forbruget. Usikkerhed om fremtiden gør, at flere og flere bilkøbere ikke ønsker overraskelser og dermed at kende deres fremtidige udgifter til bilen allerede, når de køber den.

Det mærker man tydeligt hos SKODA, der sælger op mod hver fjerde af Årets Bil - den populære minibil Citigo - med 'All inclusive . All inclusive betyder, at bilen købes med en fast månedlig aftale, der inkluderer alle udgifter til bilen - afdrag, service, diverse vedligehold samt forsikring.

- Bilmarkedet er i den grad i forandring. Ikke alene køber vi mindre biler. Men hvor vi tidligere købte en bil og betalte den med et lån optaget i en bank og efterfølgende selv betalte for service, reparationer, skift af reservedele og forsikring, når det var nødvendigt, så vil flere og flere kunder have vores All inclusive-aftale, hvor vi som autoriserede forhandlere sørger for, at stort set alt omkring bilen er i orden og sørget for på forhånd, siger Brian Strøm, salgschef hos Uggerhøj

Fastholder prisen på All inclusive
Succes en med All inclusive-konceptet betyder, at Uggerhøj i Frederikshavn trods en generel prisstigning på den prisvenlige SKODA Citigo har sikret, at bilen fortsat kan fås med All inclusive fra 1.998 kroner per måned.

- Det er en anderledes løsning, der udfordrer de traditionelle måder at købe og have bil på. Og vores kunder har taget så godt imod den, at vi på trods af, at Citigo faktisk har været solgt for billigt og lige er steget en smule i pris fastholder vores All inclusive-priser fra 1.998 kroner om måneden, siger Brian Strøm.

Uggerhøj biler forventer, at også de større modeller fra SKODA med tiden vil kunne fås med All inclusive-konceptet.

All inclusive
KODA Citigo med det hele til én fast pris betyder, at en KODA-forhandler står for både forsikring, service og vedligehold, så køber kun skal betale ét fast beløb hver måned. Efter fem år er bilen betalt fuldt ud.

All inclusive fra kr. 1.998 dækker:
- KODA Citigo 1.0 60 hk 3 dørs Active i standardfarve inkl. levering
- Service- og reparationsaftale i fem år op til 70.000 km
- KODA-forhandlernes tryghedsaftale +tre år/100.000 km
- Forsikring
- Finansiering


Læs mere her

tags: bilen, økonomi, Finanskrise, Frederikshavn, Skoda,

onsdag den 21. november 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Meget bedre Megane

Ups, rattet faldt af
En dragcarkører går i panik, da rattet falder af hans 8.000 hk stærke dragster
Læs mere her

Ny populær Mazda er umulig at komme i nærheden af
Efterspørgslen er så stor, at man i øjeblikket ikke kan blive skrevet på venteliste.
Læs mere her

Chevrolet har vildledt kunderne
Chevrolet har stoppet en reklamekampagne efter en indskærpning fra Forbrugerombudsmanden
Læs mere her

Meget bedre Megane
Renault Megane blevet en meget bedre bil, siden den kom frem
Læs mere her

Meget bedre Megane
Renualt Megane blevet en meget bedre bil, siden den kom frem
Læs mere her

Just-Eat bagmand investerer i vækstkomet

Serieiværksætteren Jesper Buch er nu med i investorkredsen bag den fremadstormende værkstedsportal autobutler.

Værkstedsportalen autobutler.dk har fået serieiværksætteren og hovedkraften bag Just-Eat, mangemillionæren Jesper Buch med i investorkredsen. Han køber en ikke-oplyst andel af vækstkometen og indtræder i bestyrelsen. Også den London-baserede investeringsforening Dawn Capital indskyder kapital i autobutler.

Med de ny investorer ombord er det målet i den kommende tid at styrke og ruste autobutler i en grad, så en europæisk ekspansion med 10 nye markeder i Europa er realistisk indenfor for de næste tre år.

Moderne investortype
For stifterne af autobutler, Christian Legêne og Peter Michael Oxholm Zigler, er Jesper Buch en drømmeinvestor. Hans investering blåstempler autobutler og muliggør virksomhedens internationaliseringsplaner.

"Vi har fået tilbud fra andre investorer, men vi har hele tiden ønsket at få Jesper Buch med. Han er en moderne investortype, der ikke kun går efter et passivt afkast, men som også kan bidrage med sine ideer og sin erfaring fra Just-Eat og modeportalen Miinto. Vi er meget stolte og glade, og det samme er vore medarbejdere, der modtog nyheden med stor glæde", siger stifter og partner Peter Michael Oxholm Zigler.'

International ekspansion
Autobutler tog hul på den internationale ekspansion med åbningen i Sverige den 22. oktober, og 105 værksteder har på rekordtid meldt sig under fanerne. Norge, England, Tyskland og Holland er de næste lande, der skal erobres.
Lige præcis i den proces har det været fantastisk for os at få Jesper Buch med. Han har været med til at udbrede Just-Eat og Miinto til henholdsvis 14 og 6 lande, og de erfaringer er guld værd for os , siger stifter og partner Christian Legêne.
Jesper Buch udtaler: Jeg har fulgt autobutler nærmest siden de blev født og luret fra sidelinjen hele vejen. Med den vækst, de har kunnet fremvise og det produkt de har i dag, har de bevist, at holdet er sat til succes, og det skal jeg naturligvis være en del af. Selskabet er nu klar til at nå ud over landegrænserne, og jeg har investeret for at medvirke til at skabe Europas største værkstedsportal.

Norman Fiore, Managing Partner hos Dawn Capital siger:
Autobutler udfordrer en etableret værdikæde og udnytter potentialet i de nye markedsvilkår. Nu, da de dominerer hjemmemarkedet, ser vi frem til at samarbejde med autobutlers enestående team med henblik på at udrulle deres koncept i Europa.

Omsætningen op med 400 procent
Det er ikke første gang, autobutler tiltrækker eksterne investorer. I marts i år indskød JL Ventures ved Jan Lehrmann, Kenneth Andersen og Johnny Laursen kapital i selskabet.

Autobutlers indtil videre 16 medarbejdere har kvitteret med at øge omsætningen med 400 procent i år, og tallet skal mangedobles i de kommende år. 820 værksteder er tilknyttet autobutler, heraf 105 på den svenske portal autobutler.se, og samlet har portalen formidlet i nærheden af 50.000 forespørgsler fra de nordiske bilejere.
Autobutler fik i maj to E-handelspriser for bedste Start Up og bedste B2C-case.

###

Kontakter vedrørende denne pressemeddelelse:
Christian Legêne, tlf. +45 22 15 93 97, email: christian@autobutler.dk
Peter Michael Oxholm Zigler, tlf. +45 31 75 12 12, email: peter@autobutler.dk
Billeder i høj opløsning kan bestilles hos presse@autobutler.dk


Læs mere her

tags: England, euro, Sverige, Norge, Tyskland, Europa, Holland, portal, London, storm, omsætning, virksomhed, mangemillionær, pressemeddelelse, investor, E-handelspris,

tirsdag den 20. november 2012

Korte nyheder om Toyota

TV: Toyota bygger mærkelig bil på rekordtid
Toyota-ingeniører går amok og bygger mini-bil på to timer ...
Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Vi tester Porsche 911 Carrera 4

TV: Bildæk bliver intelligente
Bildæk skal kunne fortælle dig om vejgreb og erosion
Læs mere her

Endnu hurtigere Seat
Seat Ibiza Cupra med 180 hk får nu en overhaling, så den bliver endnu hurtigere
Læs mere her

Kendt angriber fik inddraget sin Porsche
Manchsterspilleren Carlos Tevez er vild med biler, men har ikke noget britisk kørekort
Læs mere her

Vi tester Porsche 911 Carrera 4
Vi er om bord i verdens måske bedste sportsvogn, Porsche 911 Carrera 4S Cabriolet
Læs mere her

Europas dyreste nummerplader bliver endnu dyrere

Endnu engang er der udsigt til, at bilisterne skal til lommerne. Regeringen vil hæve afgifterne for bilejerne på bl.a. nummerplader og eksport af biler. Urimeligt lyder det fra bilejernes organisation FDM.

Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, som igen gør det dyrere at være bilejer. Af forslaget fremgår det, at man vil give mulighed for at opkræve et yderligere gebyr på nummerpladehåndteringen

Danmark har i forvejen Europas dyreste nummerplader. Prisen for et sæt nummerplader overstiger langt de faktiske omkostninger til produktion, administration og distribution af pladerne. Det nye forslag betyder, at der kan opkræves endnu et gebyr for nummerpladehåndteringen, så det kan kun gøre nummerpladerne dyrere for bilejerne , siger adm. direktør i FDM, Thomas Møller Thomsen.

I forbindelse med iværksættelsen af det digitale motorregister blev det muligt få udleveret nummerplader hos en række private firmaer, udover hos Skat. De private nummerpladeoperatører aflønnes i dag med et beløb på op til 200 kr. for arbejdet. Det er dette beløb, der foreslås fjernet. Fremover vil bilejere blive pålagt et gebyr på op til 200 kr. ved nummerpladehåndtering hos Skat, ligesom de private få mulighed for at opkræve et gebyr for at dække omkostningerne. Udover højere priser på nummerplader frygter FDM også, at det i områder, kan blive meget dyrt at få nummerplader på bilen, fordi der ikke er konkurrence.

Udover at pålægge bilisterne en ekstra regning for nummerpladerne, vil regeringen også ramme de bilejere, der vil sælge deres bil i udlandet ved at gøre det mindre attraktivt at eksportere bilen.

Som bilisternes organisation må vi endnu engang minde om, at danske bilejere betaler nogle af verdens suverænt højeste skatter og afgifter, som beløber sig til over 40 mia. kroner om året. Heraf går kun en fjerdedel tilbage til vejene. Det er urimeligt, at bilisterne skal til lommerne hver gang riget fattes penge , siger Thomas Møller Thomsen.

FDM understreger desuden, at bilisterne i forvejen har fået forringet vilkårene. Siden valget i efteråret 2011 har bilisterne måtte punge ud flere gange for at få enderne til at mødes. Skattereformen, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, blev delvist finansieret af højere bilafgifter, ligesom bilisterne kom til at betale ved den kuldsejlede betalingsring for at finansiere billigere og bedre kollektiv transport. Også sidste års finanslov kom med en ekstraregning til bilejerne, da man ensidig ophævede skattestoppet med tilbagevirkende kraft.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, Europa, direktør, bilen, Folketinget, skatter, regeringen, udland, FDM, penge, omkostninger, regering, organisation, konkurrence, betalingsring, finanslov,

mandag den 19. november 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Fra løst gods til værdipakker i bilen: Markant færre børn kvæstes alvorligt

Delebiler i København får dobbelt så meget plads
Antallet af p-pladser til delebiler i København fordobles nu.
Læs mere her

Delebil billigere end egen bil: Spar mere end 1.000 kroner per måned
Bruger du bilen til og fra arbejde, dur delebilen ikke, men ellers er den ofte et billigt alternativ.
Læs mere her

Sidste øjeblik for Opel
Opel er sent ude af startblokken med livsstilbilen Adam - men med et par nye motorer tror vi på projektet
Læs mere her

Fra løst gods til værdipakker i bilen: Markant færre børn kvæstes alvorligt
Sikkerheden er hjulpet godt på vej af lovkrav, udstyr og en markant ændret indstilling.
Læs mere her

Bør jeg købe ny eller brugt bil

Enhver der har stået i situationen, hvor man skal erhverve sig en bil har stået i dilemmaet om, hvorvidt det bør være en brugt eller ny bil som man bør anskaffe sig.

Der er både fordele og ulemper ved begge dele der nøje bør overvejes, før man kan vurdere hvad der taler for og hvad taler imod køb af ny versus brugt bil.

Brugt versus ny bil guide
Noget af det første, du skal tage stilling til som bilkøber, er hvilken økonomi der er til rådighed samt hvilke behov du har som bilejer. Herudover er der mange andre faktorer der kan have indflydelse på dit valg.

Autocom har lavet en guide der viser hvilke fordele og ulemper der kan være ved valg af ny versus brugt bil:

Fordele ved at købe ny bil:

Du får minimum to års reklamationsret. Nogle sælges endda med tre-syv års garanti
Du undgår risikoen for at købe et sminket lig
Finansieringen af en ny bil er ofte nemmere end ved en brugt bil
Du får friheden til at vælge lige præcis den bil plus udstyrspakke du ønsker
Du er den første ejer af bilen
Nyere biler er ofte mere brændstoføkonomiske og billigere ift. miljøafgifter

Ulemper ved at købe ny bil:
Der er en høj afskrivning på bilens værdi det første år
Højt investeringsniveau - Nye biler er dyrere at købe end brugte biler (afhængigt af modeller)
Der kan være risiko for lang ventetid på populære modeller

Fordele ved at købe brugt bil:
Lavere investeringsniveau - Du får mulighed for at købe en bil for færre penge, end ved ny bils køb
Den første ejer har taget det største værditab. Derfor er der lavere afskrivning på bilen
Du får mulighed for at vælge nogle biler, du ikke havde råd til som nye. Ofte med mere udstyr
Du oplever ingen ventetid på levering af bilen

Ulemper ved at købe brugt bil:
Ved brugt bil er der dog et risiko element til stede, da det ikke er til at spå om, hvorvidt bilen vil koste mange penge i reparationer eller ej
En brugt bil kan være dyr i drift ift. brændstofsøkonomi og miljøafgifter
Du kan føle dig fristet til at købe "drømmebilen", der desværre har for mange år og kilometer på bagen
Den brugte bil kan være kørt meget hårdt, og bilen kan teknisk set være meget slidt, hvilket ikke altid er til at se med det blotte øje

Guiden viser overordnet, at der er færre risiko elementer til stede ved køb af en ny bil, men at dette er et dyrere alternativ investeringsmæssigt som udgangspunkt. Mange vil således opleve, at de ikke sparer så mange penge ved at købe brugt bil, da de i stedet bruger penge på løbende vedligeholdelse af bilen.

Man vil altså langt hen ad vejen kun kunne spare penge på en brugt bil, hvis man selv kan stå for reparationer og vedligeholdelse.

Autocom har eksisteret siden 2001 og er en af pionererne indenfor online bilauktion i Europa. Som de eneste tilbydes gennem det unikke netværk af 4.000 godkendte forhandlere, at du kan opnå markedets højeste forhandlerpris ved salg af bil indenfor 24 timer. Hos Autocom s søster selskab Bilpriser.dk kan man ydermere helt gratis få lavet en professionel vurdering af ens bil, og det tager ikke mange minutter.


Læs mere her

tags: 2009, Europa, bilen, økonomi, 2001, penge, brændstof, Ford, miljø, kaffe,

søndag den 18. november 2012

Korte nyheder om Toyota

Årets Bil topper salgsliste
De helt små biler med VW Up og Co. i spidsen dominerede bilsalget i oktober, med Toyota Aygo og Co. lige efter.
Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Kvinde kører ræs i mellemøsten

Hver tredje barn er forkert spændt fast i bilen
Tjek af selebrug viste bekymrende resultat.
Læs mere her

Sådan spænder du guldklumperne korrekt fast
Børn, barnestole og bil skal passe sammen, ellers går det ud over både sikkerhed og komfort.
Læs mere her

Kvinde kører ræs i mellemøsten
Danske Christina Nielsen er første, danske kvinde, der kører ræs i mellemøsten - bortset fra Saudi Arabien, hvor kvinder ikke må køre bil
Læs mere her

Alfa Romeo Giulietta QV Sportiva ? italiensk fuldblod

Nye købere af Alfa Romeo Giulietta med Distinctive udstyr får resten af året den attraktive sportspakke QV Sportiva til en værdi af 40.500 kr. med i købet - helt gratis. QV Sportiva pakken gør smukke Alfa Giulietta endnu mere elegant og byder bl.a. på sportssæder, lakerede røde bremsekalibre og sorte 18 alu-fælge.

Nu er der ingen undskyldning for de danskere, der drømmer om en smuk Alfa Romeo Giulietta. Resten af året får man den nye lækre udstyrspakke QV Sportiva til en værdi af 40.500 kr. med i købet. Pakken indeholder et hav af spændende og lækre detaljer, som gør glæden ved at køre i og kigge på en Alfa Romeo Giulietta endnu større.

QV Sportiva udstyrspakken indeholder bl.a. flotte, klassiske sportssæder i dellæder, sportspedaler og mørk sportskabine. Udvendigt får bilen eksklusive sorte 18" alu-fælge, rødlakerede bremsekalibre, forstærkede bremser, mørktonede indsatser i forlygterne samt spejlhætter med alu-look. Det sporty design understreges i kabinen af mørke alu-indsatser, sort sportsinteriør og sportspedaler. Endelig har QV Sportiva versionerne også små diskrete, lakerede sideskørter, som understreger den sportslige arv på bedste italiensk-elegante vis.

Alfa Romeo Giulietta er populær på det danske marked. Nu bliver det elegante italienske design og de fremragende køreegenskaber kombineret med lækre elementer i QV Sportiva pakken, så bilen bliver endnu mere attraktiv. Hos Krogsgaard-Jensen er vi derfor glade for at kunne tilbyde kommende ejere en besparelse på hele 40.500 kr., når de køber en sportslig Alfa Romeo Giulietta. En bil, som giver dem masser af køreglæde og samtidig er en fryd for øjet, siger Thomas Jensen, marketingansvarlig hos Krogsgaard-Jensen A/S.

QV er den lille lykkebringer
QV Sportiva versionerne prydes af en grøn firkløver på forskærmene. På italiensk hedder en grøn firkløver Quadrifoglio Verde , og det er betegnelsen QV, som findes på de mest sportslige Alfa Romeo modeller. Det ærkeitalienske bilmærke har altid været synonymt med sportspræstationer i verdensklasse, men kun få ved, at den lille grønne lykkebringer stammer fra en legendarisk racerkører.

I 1923, lige inden startskuddet til det 14. Targa Florio, malede den italienske racerkører Ugo Sivocci en hvid firkant med en grøn firkløver på siden af sin Alfa Romeo RL. Han var den evige to er, og symbolet skulle give ham styrke til at ændre sin skæbne. Herefter vandt Sivocci sit første løb, men det blev desværre også hans sidste. Han døde få måneder senere under en testkørsel i Monza i en bil uden det grønne firkløver.

Velkørende firmabil
Udover QV Sportiva pakken er udstyrsniveauet i Giulietta Distinctive helt i top. Bilen har blandt andet det unikke Alfa Romeo D.N.A. system, som kan tilpasse bilen til kørestil og vejforhold, Start&Stop system, klimaanlæg, cruise control og meget mere.

Med sit lave CO2-udslip, sin gode brændstoføkonomi og det meget omfattende modelprogram er en Alfa Giulietta også yderst attraktiv som firmabil, så danskere, der bruger mange timer på landevejen, kan få en rigtig god køreoplevelse til et attraktivt beskatningsgrundlag.

QV Sportiva pakken følger med til følgende versioner:

Giulietta 1.4 Turbo 120 hk Distinctive: 299.900 kr.
Giulietta 1.4 MultiAir Turbo 170 hk Distinctive: 329.500 kr.
Giulietta 1.4 MultiAirTurbo 170 hk TCT (automatgear) Distinctive: 359.500 kr.
Giulietta 2.0 JTDm 140 hk Distinctive: 329.500 kr.

QV Sportiva indeholder:
- Sportssæder i dellæder
- 18" turbine alu-fælge
- Store sportsbremser (330 mm bremseskiver for) med røde bremsekalibre
- Fastere sportsaffjedring
- Skørtesæt i bilens farve
- Sportslæderrat med røde syninger
- Sort sportsinteriør
- Sportspedaler
- Spejlhætter i alu-look
- Mørk alu i kabine
- Mørktonede forlygter
- QV Sportiva logo på forskærmene

Tilbuddet gælder på nye biler indregistreret inden 31/12 2012.

Billeder kan hentes her: http://www.alfaromeopress.com/gallery/detail/1326

Læs mere her

tags: bilen, økonomi, CO2-udslip, 2012, landevej, Rom, brændstof, Alfa Romeo, beskatning, fælg, bremser, bremseskive,

lørdag den 17. november 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Facelift til en sællert

Mazda trumfer på komfort og sikkerhed
Mazda CX-5 med dieselmotor er støjsvag og økonomisk og konkurrerer nemt med traditionelle stationcars.
Læs mere her

Verdens vildeste bilsamling?
Verdens flotteste bilsamling ligger i ...
Læs mere her

Bilforhandler får millionbøde for BMW-fusk
Vestre Landsret har dømt en bilforhandler til at betale knap 58 millioner kroner for fusk med BMWer
Læs mere her

Facelift til en sællert
Så kan du godt spare sammen - Mazda MX-5 er blevet endnu frækkere og mere velkørende
Læs mere her

Danmarks ældste motorklub fylder år

Dansk Motor Klub afholder sin 105 års Jubilæumsfest den 24. november på Hotel Comwell i Snekkersten. DMK blev stiftet i 1907 af Kaptajn G. Rosenkrone von Benzon på grund af den stigende interesse for de nye transportmidler: motorcyklen og det benzindrevne automobil. DMK var en klub som udover motorinteressen også var en selskabelig klub, hvor der fra starten skabtes en stærk kammeratskabsfølelse, som den dag i dag også er kendetegnende for klubben.

Klubben voksede i medlemstilgang og var i 1914 landets største motorsportsklub. Samme år arrangerede klubben den store motorudstilling i Tivoli. Senere stod klubben for adskillige motorløb bl.a de kendte Skagensløb i samarbejde med dagbladet Politiken. Prins Axel, barnebarn af Kong Christian d. 9., viste fra et meget tidligt tidspunkt motorsporten og DMK meget stor interesse og fik derfor også øgenavnet Kardan-Axel i klubben og blev naturligt æresmedlem af DMK.

I 1915 blev redaktør Alfred Nervø på dagbladet Politiken formand. Udover at være en ivrig motorkører var han også en vovehals. Allerede i 1910 fløj han sammen med humoristen, forfatteren Robert Storm Petersen fra Kløvermarken ind over København. Dette vovestykke fremgår af avisartikler opbevaret på det ny restaurerede Storm P. museum på Frederiksberg.

I 1919 grundlagde DMK de senere så velkendte Fanø-løb. Her var de ideelle forhold, store vidder og det rigtige underlag, hvor automobilerne endda opnåede verdensrekorder.

De populære Fanøløb blev afholdt indtil 2004. Det er DMK s ønske snart at kunne genoptage disse historiske løb, som dog er betinget af tilstrækkelig sponsorstøtte. I dag værner medlemmerne stærkt om deres gamle og hæderkronede DMK. Den lever i bedste velgående og der vises stadig øget interesse for optagelse i den 105 år gamle klub.

Klubben afholder fornøjelige kegleaftener på Frederiksberg, Fugleskydning på Sølyst i Klampenborg, Motor Rally og masser af automobilevents rundt om i Danmark. Flere af motordrengene er i besiddelse af adskillige klassiske og velbevarede veteranbiler såvel som indregistrerede sjældenheder som vises frem ved klubbens forskellige arrangementer.

Siden 2010 har Direktør Christian Seidenfaden stået i spidsen som formand som sammen med alle motorkammeraterne viderefører og værner om de stolte traditioner i DMK.

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, København, Tivoli, Frederiksberg, verdensrekord, Politiken, benzin, museum, motorsport, Motor, forfatter,

fredag den 16. november 2012

Korte nyheder om Opel

Misvisende billede på Facebook: Fyns politi efterlyser ikke kun en Opel
Politiet på Fyn er utilfreds med, at 10.000 brugere har delt et billede af en specifik Opel Astra, for de er ikke sikre på, at det er en Opel Astra.
Læs mere her

Sixt Biludlejning udnævnt til verdens bedste biludlejningsselskab

Det prestigefyldte rejsemagasin "Premier traveler" har i 2012 tildelt Sixt Biludlejning prisen som Best Car Rental Company in the World .

Udnævnelsen skete ved en stor prisoverrækkelse i Los Angeles, foran repræsentanter fra flere af verdens største og mest respekterede selskaber i rejsebranchen. Den ærefulde pris tilfalder Sixt Biludlejning efter at mere end 10.000 "Premier traveler" læsere deltog i en online afstemning på premiertravelerusa.com.

Kasper Gjedsted, adm. dir. Sixt Biludlejning Danmark, udtaler; "Vi takker Premier travelers læsere for deres stemmer og for at belønne vores hårde arbejde. Prisen er et klart bevis på at vores produkter passer perfekt til forretnings-og ferierejsende på udkig efter nye og ud over det sædvanlige billige produkter og tjenester, der virkelig appellerer til deres behov."

Sixt Biludlejning fejrer i år 100 års jubilæum, og er Europas ældste biludlejningsfirma. Selskabet er markedsledende i Tyskland, Østrig og andre lande. I Danmark har Sixt 22 udlejningslokationer i bl.a. København, Aarhus, Odense, Billund og Aalborg.

Sixt er en af verdens største koncerner indenfor biludlejning, leasing, bilpleje, limousineservice og bilsalg. Koncernen har mere end 4000 kontorer i over 100 lande på alle kontinenter.


Læs mere her

tags: Danmark, Tyskland, Los Angeles, Europa, København, Billund, Odense, Aalborg, 2012, bilsalg, Østrig, stemmer,

torsdag den 15. november 2012

Korte nyheder om Opel

En bil din morfar ikke vil ha
Første indtryk: Opel Adam er skabt til at gøre livet surt for Fiat - og det skal nok lykkes
Læs mere her

MINI Paceman

Til marts 2013 præsenteres verdens første Sports Activity Coupé i klassen for små, kompakte luksusbiler.

MINI Paceman, som er det syvende medlem af MINI familien, byder på en innovativ kombination af sportsligt design, eksklusiv kabine og den velkendte MINI køreoplevelse. Det unikke koncept med to døre, en stor bagklap og en loungelignende kabine med to separate bagsæder vil appellere både til trofaste MINI fans og helt nye målgrupper.

Design: et muskuløst look med sportslige og elegante coupélinjer.

Det innovative koncept kommer til udtryk i et udvendigt design, der er tro mod det kendte og elskede MINI designsprog og samtidig afspejler MINI Pacemans alsidige køreegenskaber. Forenden udstråler karakter og rå muskelkraft, og den dynamiske profil understreger det på én gang sportslige og elegante look. Den markante, coupélignende tagkonstruktion skråner nedad mod bagenden, hvor det mest iøjnefaldende træk er de vandrette baglygter, som bryder med det traditionelle MINI design.

Kabinen: imponerende fleksibilitet.
MINI Paceman er en regulær firepersonersmodel. Sportsforsæder er standardudstyr, og de to separate bagsæder byder på god plads, både ved skuldre og hoved, samt fremragende sidestøtte og komfort. Bagklappen, som kan lukkes meget højt op, giver sammen med den lave læssekant nem og bekvem adgang til bagagerummet. Bagagerumspladsen er på 330 liter og kan øges til 1.080 liter ved at lægge bagsæderyglænene ned.

Drivlinjen: højtydende motorer og ALL4-firehjulstræk (ekstraudstyr).
Ved lanceringen fås MINI Paceman med fire forskellige højtydende, men samtidig meget økonomiske, benzin- og dieselmotorer: MINI Cooper Paceman (122 hk/90 kW), MINI Cooper D Paceman (112 hk/82 kW), MINI Cooper SD Paceman (143 hk/105 kW) og MINI Cooper S Paceman (184 hk/135 kW). Modelserien vil senere blive udvidet med en MINI John Cooper Works Paceman. Som den eneste model, ud over MINI Countryman, kan den nye Sports Activity Coupé fås med ekstraudstyret ALL4-firehjulstræk.

Undervogn: en ny inkarnation af den velkendte gokartoplevelse.
MINI Pacemans banebrydende undervognskonstruktion, som består af en foraksel med MacPherson-fjederben og smedede tværvanger samt en multiledsbagaksel, er en vigtig forudsætning for modellens dynamiske køreegenskaber. Den nye model er som standard udstyret med sænket sportsundervogn og DSC (Dynamic Stability Control), og elektrisk servostyring med Servotronic-funktion er ligeledes med til at understrege den velkendte gokartoplevelse.

Omfattende sikkerhedsudstyr og komfortfunktioner.
Standardudstyret omfatter blandt andet sportsforsæder, klimaanlæg, elsidespejle, Center Rail og radio MINI CD med AUX-indgang. Udvalget af ekstraudstyr omfatter blandt andet xenonforlygter, Park Distance Control, komfortadgang, eldrevet soltag og anhængertræk. Der er desuden et stort udvalg af karrosserifarver, indtræk, kabineoverflader og colourlines. Dertil kommer MINI navigationssystem, hi‑fi-højttalersystem fra Harman Kardon og unikke infotainment-funktioner via MINI Connected.

Samtlige modelvarianter er som standard udstyret med manuel 6‑trins-gearkasse, og 6‑trins-automatgear fås som ekstraudstyr. ALL4-firehjulstræk fås til MINI Cooper D Paceman, MINI Cooper SD Paceman og MINI Cooper S Paceman.

MINI Cooper Paceman: 4-cylindret benzinmotor med fuldt variabel ventilstyring baseret på BMW Groups VALVETRONIC-teknologi. Slagvolumen: 1.598 cm3. Ydelse: 122 hk (90 kW) ved 6.000 omdr./min. Maks. drejningsmoment: 160 Nm ved 4.250 omdr./min. Acceleration (0-100 km/t): 10,4 sekunder (med automatgear: 11,5 sekunder). Tophastighed: 192 (184) km/t. Brændstofforbrug ved blandet kørsel (EU-miks): 16,7 (13,9) km/liter. CO2-udledning: 140 (168) g/km.
Pris: 355.000 kr.

MINI Cooper D Paceman: 4-cylindret turbodieselmotor med krumtaphus i aluminium, common rail-indsprøjtning og variabel turbinegeometri. Slagvolumen: 1.598 cm3 (med automatgear: 1.995 cm3). Ydelse: 112 hk (82 kW) ved 4.000 omdr./min. Maks. drejningsmoment: 270 Nm ved 1.750-2.250 omdr./min. Acceleration (0-100 km/t): 10,8 sekunder (med automatgear: 11,2 sekunder). Tophastighed: 187 (182) km/t. Brændstofforbrug ved blandet kørsel (EU-miks): 22,7 (17,9) km/liter. CO2-udledning: 115 (149) g/km.
Pris: 371.000 kr.

MINI Cooper SD Paceman: 4-cylindret turbodieselmotor med krumtaphus i aluminium, common rail- indsprøjtning og variabel turbinegeometri. Slagvolumen: 1.995 cm3. Ydelse: 143 hk (105 kW) ved 4.000 omdr./min. Maks. drejningsmoment: 305 Nm ved 1.750-2.700 omdr./min. Acceleration (0-100 km/t): 9,2 sekunder (med automatgear: 9,4 sekunder). Tophastighed: 200 (197) km/t. Brændstofforbrug ved blandet kørsel (EU-miks): 21,7 (17,5) km/liter. CO2-udledning: 122 (150) g/ km.
Pris: 444.000 kr.

MINI Cooper S Paceman: 4-cylindret benzinmotor med TwinScroll-turbolader og direkte indsprøjtning samt fuldt variabel ventilstyring baseret på BMW Groups VALVETRONIC-teknologi. Slagvolumen: 1.598 cm3. Ydelse: 184 hk (135 kW) ved 5.500 omdr./min. Maks. drejningsmoment: 240 Nm ved 1.600-5.000 omdr./min (260 Nm med overboost-funktion). Acceleration (0-100 km/t): 7,5 sekunder (med automatgear: 7,8 sekunder). Tophastighed: 217 (212) km/t. Brændstofforbrug ved blandet kørsel (EU-miks): 16,4 (14,1) km/liter. CO2-udledning: 143 (166) g/km.
Pris: 454.000 kr.

Udvendige mål:
Længde: 4.109 mm (MINI Cooper S Paceman og MINI Cooper SD Paceman: 4.115 mm) Bredde: 1.786 mm Højde: 1.518 mm (MINI Cooper S Paceman og MINI Cooper SD Paceman: 1.522 mm) Akselafstand: 2.596 mm

BMW Group
BMW Group er en af verdens mest succesfulde bil- og motorcykelproducenter med mærkerne BMW, MINI, Husqvarna Motorcycles og Rolls-Royce. BMW Group har 25 produktionsanlæg i 14 lande og et globalt forhandlernetværk med repræsentation i over 140 lande. I regnskabsåret 2011 solgte BMW Group 1,67 millioner biler og mere end 113.000 motorcykler på verdensplan. Overskuddet før skat var 7,38 mia. euro med en samlet indtægt på 68,82 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2011 en global arbejdsstyrke på ca. 100.000 medarbejdere. Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi. Som følge af indsatsen på dette område er BMW Group de seneste otte år i træk blevet kåret til verdens mest bæredygtige bilproducent i de såkaldte Dow Jones Sustainability Indexes.

Facebook: http://www.facebook.com/#!/MINI.Danmark
Dansk hjemmeside: www.MINI.dk
International presseside: www.press.bmwgroup.com

Læs mere her

tags: Danmark, euro, 2011, CO2-udledning, økonomi, regnskab, 2013, EU, radio, Facebook, december, BMW, luksusbiler, benzin, fleksibilitet, teknologi, bagagerum, Rolls-Royce, Motor, strategi, sprog, Coop, miljø, gearkasse, Design,

Dagens nyheder - Læs bla. om Subaru vokser

Sådan udføres et venstresving
Held i uheld: I bilist kommer i uføre på nyfalden sne og udfører et elegant venstresving
Læs mere her

Toyota kalder 23.000 danske biler tilbage
Problemer med blandt andet styretøjet betyder, at den japanske bilgigant må kalde 13 modeller tilbage
Læs mere her

Subaru vokser
Subarus Forester er lige om hjørnet, og den bliver større og kan trække mere på krogen end dens forgænger
Læs mere her

Korte nyheder om Toyota

Tilbagekaldelse: Sådan finder Toyota frem til dig
Toyota får Skat til at sende breve ud til ejerne via motorregisteret.
Læs mere her

Minitest: To hybrider og en dieselsparer
Små hybridbiler byder sig til. Senest er det Toyota Yaris Hybrid, som har fået vind i sejlene. Her er en kvik sammenligning med Honda Jazz Hybrid og et alternativ, Kia Rio Eco Plus.
Læs mere her

Er din Toyota tilbagekaldt? Sådan skal du gøre
Ejerne af de Toyotaer, som skal til eftersyn på grund af risiko for ratslør, får brev med posten
Læs mere her

Toyota har kaldt over 11 millioner biler tilbage alene i år
Det er den tredje store tilbagekaldelse af biler i år, som Toyota står bag.
Læs mere her

onsdag den 14. november 2012

Korte nyheder om Toyota

Toyota tilbagekalder 2,7 mio. biler
Problemer med blandt andet styretøjet betyder, at den japanske bilgigant må kalde 13 modeller tilbage. Bilproducenten Toyota kalder omkring 2,77 millioner køretøjer tilbage på verdensplan på grund af problemer med styretøjet.
Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om TV: Bliver reddet af sikkerhedsselen

Toyota kalder 23.000 danske biler på værksted
Toyota har fundet fejl ved i alt 13 modeller. Derfor tilbagetrækker de 23.000 køretøjer i Danmark
Læs mere her

Koreaner-kamp
Kan Chevrolet Aveo slå Hyundai i20 og Kia Rio?
Læs mere her

Nu igen: Toyota kalder millioner af biler tilbage
23.000 biler i Danmark skal undersøges for problemer med styretøjet.
Læs mere her

Ny undersøgelse viser: Det er oftest manden, der kører bilen
Mange danske familier har en ret fast kønsarbejdsdeling, forklarer forsker.
Læs mere her

Hondas lille forvandlingskugle
Jazz fra Honda er stadig en ener i klassen og en af de mest fleksible biler på markedet
Læs mere her

TV: Bliver reddet af sikkerhedsselen
Sådan ser et harmonika-sammenstød ud fra kabinen
Læs mere her

Køreglæde med grøn samvittighed

BMW er et oplagt valg, hvis du ønsker at forene sublim køredynamik med overlegen brændstoføkonomi og miljøvenlighed.

BMW PrivatLeasing er ikke bare en økonomisk attraktiv og tryg måde at opleve køreglæden i en BMW på. Det er samtidig en finansieringsform, der rummer rige muligheder for at vælge blandt et stort udbud af modeller med klar fokus på de brændstoføkonomiske og miljømæssige aspekter, som for stadig flere bilister spiller en afgørende rolle, når der skal vælges bil.

For virksomheder landet over har det allerede i en årrække haft høj prioritet, at bilparken bidrager til at understrege firmaets miljøprofil, og vi mærker tydeligt, at også private bilister i stigende omfang lægger vægt på at køre i en bil med bæredygtig signalværdi , siger Commercial Director for BMW Financial Services Denmark, Lars Nikolajsen.

Ud over de lavere brændstofudgifter, man opnår ved at vælge en miljøvenlig BMW model, er der også besparelser at hente på de faste omkostninger.

Erfaringen viser, at de særligt grønne BMW modeller har en højere gensalgsværdi efter leasingperiodens udløb. Den gevinst kan vi give videre til vores kunder i form af en lavere fast månedlige ydelse , fortæller Lars Nikolajsen.

BMW PrivatLeasing omfatter i dag et bredt udvalg af BMW modeller med benzin- eller dieselmotorer, som gør det muligt for enhver BMW kunde at finde præcis den model, der bedst honorerer de individuelle krav til køredynamik, komfort og miljøhensyn. Både BMW 1-, 3- og 5-serien byder på adskillige modelvarianter med et brændstofforbrug i den absolut grønne ende af skalaen. Det samlede BMW modelprogram omfatter i dag omkring 40 modelvarianter med et CO2-udslip på under 140 g/km.

Selv en så stor luksusbil som BMW 5-serien kan fås i en version, der trods en bomstærk motor på 184 hk gennemsnitligt kører 22,2 km/l og med et CO2-udslip helt nede på 119 g/km. Det er ikke mange år siden, sådanne værdier var fuldstændig utænkelige , siger Lars Nikolajsen.

En succeshistorie: Mere ydelse, lavere forbrug
Når BMW i dag er stand til at levere biler med et så overlegent forhold mellem ydelse og brændstofforbrug er det et direkte resultat af BMW EfficientDynamics en udviklingsstrategi, som har sat helt nye standarder for forholdet mellem ydelse og forbrug.

Lige siden BMW EfficientDynamics blev introduceret i 2007 har BMW lanceret en bred vifte af banebrydende teknologier, som alle er kendetegnet ved deres evne til at øge køredynamikken og samtidig reducere brændstofforbruget og CO2-udledningen. Blandt dem kan fx nævnes genvinding af bremseenergien, automatisk start-stop-funktion, intelligente letvægtskonstruktioner, elektromekanisk servostyring (EPS) og forskellige tiltag til optimering af aerodynamikken.

Flere af dem har i de mellemliggende år høstet stribevis af internationale priser og cementeret BMW s position som det førende bilmærke på området. Sidste skud på stammen er den interaktive kørselsfunktion ECO PRO, som motiverer køreren til en mere sparsommelig kørestil, fortæller Lars Nikolajsen.

Så snart ECO PRO aktiveres, bliver alle bilens funktioner lige fra speederrespons og gearkassekarakteristik til klimaanlægget indstillet til at sænke energiforbruget, og på bilcomputerens display kan man hele tiden følge med i, hvor stor en bonusrækkevidde man sparer op ved at optimere sin kørestil.

Interne undersøgelser foretaget af BMW har vist, at man ved at følge samtlige ECO PRO-anvisninger kan sænke sit brændstofforbrug med helt op til 20 procent , siger Lars Nikolajsen.

Verdensmester i bæredygtighed
Spørgsmålet om fremtidens bæredygtige mobilitet handler imidlertid ikke kun om brændstofforbrug og CO2-udledning. Også selve produktionen af biler er en så energi- og ressourcekrævende proces, at dette aspekt burde være mere præsent i miljødebatten end tilfældet rent faktisk er. Hertil hører også, i hvilket omfang en bil kan genanvendes og indgå i et ressourcekredsløb, når den en skønne dag er udtjent. I denne henseende er BMW Group bilbranchens ubestridte nummer ét.

Allerede i 2001 underskrev BMW Group De Forenede Nationers miljødeklaration Cleaner Production , som siden har været en fast forankret del af firmafilosofien og med overbevisende resultat: For intet mindre end ottende år i træk er BMW Group i 2012 kåret som verdens mest bæredygtige bilproducent og har dermed sat sig solidt på førstepladsen på det internationalt anerkendte Dow Jones Sustainability Index.

Selv om denne form for bæredygtighed er vanskeligere at måle og veje end en bils brændstofforbrug og CO2-udledning, et det et aldeles væsentligt moment. Og så afgjort én yderligere grund til, at man når som helt kan tage plads bag rattet i sin BMW med grøn samvittighed , siger Lars Nikolajsen.

----------

BMW Group
BMW Group er en af verdens mest succesfulde bil- og motorcykelproducenter med mærkerne BMW, MINI, Husqvarna Motorcycles og Rolls-Royce. BMW Group har 25 produktionsanlæg i 14 lande og et globalt forhandlernetværk med repræsentation i over 140 lande. I regnskabsåret 2011 solgte BMW Group 1,67 millioner biler og mere end 113.000 motorcykler på verdensplan. Overskuddet før skat var 7,38 mia. euro med en samlet indtægt på 68,82 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2011 en global arbejdsstyrke på ca. 100.000 medarbejdere.
Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi. Som følge af indsatsen på dette område er BMW Group de seneste otte år i træk blevet kåret til verdens mest bæredygtige bilproducent i de såkaldte Dow Jones Sustainability Indexes.

Læs mere her

tags: euro, 2011, bilen, CO2-udledning, økonomi, regnskab, CO2-udslip, 2001, CO2-udledningen, december, BMW, førstepladsen, computer, energiforbrug, 2012, virksomhed, benzin, 2007, samvittighed, omkostninger, teknologi, energi, Rolls-Royce, Motor, strategi, brændstof, miljøvenlig, miljø, beskatning, gearkasse,

tirsdag den 13. november 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Audi løser fremtidens energi-problemer

Cadillac og præsidenten
Historie: Cadillac sloges i mange år med Lincoln om leverancer af præsidentlimousiner
Læs mere her

Audi løser fremtidens energi-problemer
Om 10 år kører du måske på diesel, som er lavet af bakterier i øde områder af verden
Læs mere her

Tid at sikre bilen med vinterdæk

Med dagtemperaturer på vej ned mod 5 grader og udsigt til nattefrost er det nu tid at få sommerdækkene skiftet ud med vinterdæk.

Hvert efterår får mange bilister en ubehagelig overraskelse, fordi de ikke har nået at få vinterdæk på, inden temperaturen sniger sig ned mod frysepunktet , siger Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S. Bilen har bedre greb på vejbaner med rimfrost, hvis bilen er monteret med gode vinterdæk. Og bremselængden på både våd og tør vej bliver også markant kortere.

Denne årstid er lumsk, fordi det kan være koldt, uden at det er rigtigt vintervejr med sne eller synlig frost. Men når temperaturen bevæger sig omkring frysepunktet, er man bedst sikret ved at køre på vinterdæk , siger Georg Nielsen og tilføjer, at temperaturen nede ved vejbanen nemt kan være et par grader lavere, end hvad et termometer i hovedhøjde viser.

Et rigtig godt vinterdæk er Continentals nye ContiWinterContact TS 850, klar testvinder i ADAC s og Motors nye test af vinterdæk med vurderingen: Et særdeles godt dæk uden svage sider.

Også det tyske magasin AutoBild har dækket som vinder i sin test med topkarakterer på alle vinteregenskaber bl.a. bremsning på våd og på snedækket vej foruden lav rullemodstand og høj komfort.

ContiWinterContact TS 850 sætter en ny standard på is og sne , hedder det i bedømmelsen, hvor den effektive fremdrift op ad bakke på snedækket vej fremhæves. I bremsning på sne havde dækket en bremselængde seks meter kortere end noget andet dæk i testen.

Med AutoBilds test er alle de førende europæiske vinterdæk-tests nu offentliggjort. Georg Nielsen konstaterer, at i alle de professionelle tests er ContiWinterContact TS 850 enten testvinder eller har fået topkarakter i klassen 205/55 R16 H, der er den mest anvendte dækstørrelse i Danmark.

Har du vinterdæk liggende fra sidste år, så husk at kontrollere mønsterdybden, inden du sætter dem på. Den bør være mindst 4 mm, anbefaler Continental. Og når dækkene er monteret, så tjek jævnligt, at du kører med det rette dæktryk.

Billedtekst:
ContiWinterContact TS 850 er optimeret, både når det gælder mønster og gummiblanding, så dækket bedre fastholder sine egenskaber trods slitage og samtidig sikrer kort bremselængde og minimal rullemodstand.

- - -

Fakta:
Continental Dæk Danmark A/S forhandler dæk til personvogne, lastvogne, varevogne og industrien.
Continental-koncernen producerer bl.a. bremsesystemer, systemer og komponenter til motorer og chassiser, elektronik til køretøjer samt dæk. Continental bidrager til øget køresikkerhed og global klimabeskyttelse.
Koncernen havde i 2011 en omsætning på 30,5 mia. Euro (heraf 8,8 mia. Euro i dækdivisionen) og er til stede i 46 lande med ca. 169.000 medarbejdere (heraf mere end 41.000 i dækdivisionen).
Dækdivisionen er officiel sponsor for 2014 FIFA World Cup i Brasilien og UEFA EURO 2016 i Frankrig.
Læs mere på www.conti.dk, www.conti-truck-tires.com/dk og www.ContiSoccerWorld.de
Media Database: www.mediacenter.continental-corporation.com


Læs mere her

tags: UEFA, Danmark, euro, 2011, direktør, bilen, Bild, Frankrig, EU, vintervejr, Brasilien, omsætning, 2016, Motor, Continental, 2014, Fakta,

mandag den 12. november 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Små biler har sjove farver - store modeller er i sort og gråt

Honda CR-V til intro-pris
Honda CR-V bliver billigere end Mazda CX-5, men er stadig dyrere end Nissan Qashqai
Læs mere her

Opel Mokka uden chancer
Opel Mokka er flot, men det er prisen også. Vi spår Mokka en dyster fremtid i Danmark
Læs mere her

Små biler har sjove farver - store modeller er i sort og gråt
Vi køber mange små biler i sprælske farver. Brugtprisen påvirkes ikke af kuløren.
Læs mere her

Eksklusiv og elegant: Porsche Panamera Platinum Edition

Porsche introducerer ny Gran Turismo-serie

Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG, tilbyder fra udgangen af november måned en særdeles eksklusiv og elegant variant af
Porsche Panamera: Panamera Platinium Edition. Den eksklusive specialudgave af Panamera, Panamera 4 og Panamera Diesel er forædlet med diskrete, individuelle design-karakteristika udført i platin-sølv-metallic. Samtidig er standardudstyret udvidet, og der er tilført en række eksklusive detaljer.

Udvendigt er Porsche Panamera Platinium Edition blevet tilført særlige platin-sølv-metallic-dekoration på nederste halvdel af sidespejlene, luftindtagets lameller, afdækningerne på siden til luftudledning er specialdesignet specifikt til turbo-modellen, på bagklappens pynteliste og på diffusoren. De nye designelementer giver et særligt harmonisk og elegant sammenspil med de fem speciallakeringer, som Porsche tilbyder til Panamera Platinium Edition: udover sort og hvid metallic tilbyder Porsche tillige lakeringerne metallic basalt black, metallic carbon grey og metallic mahogany lacquer. Den højglans-lakerde, sorte indramning af sidevinduerne, giver Panamera Platinium Edition det sidste elegante touch og afrunder eksteriør-indtrykket på fornemste vis.

Udover de mange eksteriør-detaljer har Porsche tilføjet et hav af de mest efterspurgte features til Panamera Platinium Editions omfattende standardudstyr. Bl.a. bi-xenon-forlygter og Park Assist. De automatisk nedblændende sidespejle og bakspejl, sørger for, at du ikke blændes af bagfrakommende medtraffikanter og de 19" Panamera Turbo-fælge, med Porsche-emblemet i sort, rød og guld understreger bilens sportslige og elegante karakteristika.

I Panameras indre, er det lykkedes interiør-designerne at højne niveauet endnu engang: nyt design af læderinteriøret i to-farvede kombinationer sørger for, at du ikke er i tvivl om, at du befinder dig i et premium-brand. Eksklusivt udviklet til Panamera Platinum Edition får man som standard en del-læder-pakke og fuld-læder-pakke tilbydes naturligvis som ekstraudstyr. Interiøret
er gennemgående holdt i nuancen luxor-beige. Øverste del af instrumentbrættet, dørbeklædningen, forsædernes rygbeklædning samt bagagerumsbeklædningen er udført i kontrastfarven sort, hvilket skaber en fin balance i det visuelle indtryk af Panamera Platinum Editions kabine. Andre højdepunkter er det seriemæssige sports-læderrat, de diskrete Porsche-logoer præget i forsædernes nakkestøtter samt signaturen "Platinum Edition" graveret i fordørenes interiørlister.

Her ud over har Porsche tilføjet Power Steering Plus og sædevarme i forsæderne til standardudstyret. Porsches intuitive navigationssystem Porsche Communication Management (PCM) holder dig på rette kurs og er med den store 7" touch-screen og hele 11 højtalere ikke blot den perfekte ruteplanlægger, men samtidig også en garanti for et optimalt soundtrack, når du
er undervejs i Panamera Platinium Edition. Systemet er ligeledes tilføjet standardudstyret.

Pris for Porsche Panamera Platinium Edition inkl. moms og afgifter kr. 1.682.544

for modellen med PDK kr. 1.758.884
for modellen Porsche Panamera Platinium Edition 4 PDK kr. 1.849.844
for Porsche Panamera Plantinum Edition Diesel PDK kr. 1.729.507.

Modellerne kan allerede nu bestilles hos Danmarks to autoriserede Porsche Centre, Porsche Center Jylland og Porsche Center Sjælland og leveres inden udgangen af 2012.

Læs mere her

tags: Danmark, bilen, Sjælland, Jylland, 2012, Porsche, bagagerum, moms, Management, fælg,

søndag den 11. november 2012

Dagens nyheder - Læs bla. om Tag kørekort som 16 årig - helt lovligt

Tag kørekort som 16 årig - helt lovligt
Et hul i loven gør det lovligt at tage MC-kørekort som 16-årig
Læs mere her

200 midtjyske bilister blev trænet i vinterkørsel

Ved et arrangement på Køreteknisk Anlæg i Horsens for nylig gjorde GF Forsikring sammen med dækkæden Euromaster 200 forsikringstagere fra Horsens, Skanderborg og Silkeborg til bedre vinterbilister.

Mange har i de seneste hårde vintre oplevet problemer med at styre deres køretøjer under vanskelige vej- og vejrforhold. Derfor tog et stort antal forsikringstagere fra Horsens, Skanderborg og Silkeborg for nylig imod GF Forsikrings tilbud om teoretisk og praktisk vintertræning i forbindelse med selskabets sikkerhedsdag. På det lokale køretekniske anlæg var der således mulighed for at få udfordret sine styre- og bremseevner på tør vej, på lige glatbane og på den vanskelige krumme glatbane. Hver deltager betalte 100 kroner for at være med, og pengene går ubeskåret til GF Sikkerhedspris Danskernes Trafikpris, som bliver uddelt til en række lokale trafikprojekter i 2013.

Godt 200 bilister fra GF s lokale forsikringsklubber udfordrede sig selv og deres biler på Køreteknisk Anlæg i Horsens. Nogle af dem har selv været ude for en skade inden for det seneste par år og er derfor meget motiverede for at undgå, at det sker igen. Når blot en enkelt skade undgås, tjener det hele arrangementets pris hjem, og vi kan betale flere penge tilbage i overskudsdeling til forsikringstagerne, siger Christian Hermansen, der er formand for den lokale forsikringsklub og betegner arrangementet som en stor succes.

Sikkerhedsfokus reducerer skadeantal

GF Sikkerhedsdag har været årligt tilbagevendende siden 2005, og ifølge forsikringsselskabet reducerer de deltagende bilister deres skadeantal. Det skyldes, at arrangementet giver bilisterne bedre indsigt i vintertrafikken, både på teoretisk og praktisk plan. Eksempelvis bliver mange overraskede over, hvor meget bremselængden forlænges i glat føre, når farten hæves med bare 5 km/t, fortæller formanden.

Den lokale GF-forening glæder sig i øvrigt over langt flere deltagere i aldersgruppen 18-24 år. Det er positivt, for de helt unge bilister har traditionelt den højeste skadefrekvens. Desuden har der i år været flere ældre deltagere, som sikkerhedsdagen gør tryggere ved at køre på glatte og snedækkede veje, konstaterer Christian Hermansen, der samtidig glæder sig over, at andelen af kvindelige deltagere er steget til omkring 35 %.

Også styr på dækkene

Der var også mulighed for at få tjekket lygter og dæk. Særligt dækkene har der i den seneste tid været stort fokus på, fordi alt for mange danskere kører på nedslidte dæk, som udgør en betydelig sikkerhedsrisiko. Derfor fik arrangementet også besøg af fagfolk fra Euromasters dæk- og autoservicecenter på Grønlandsvej i Horsens. Sammen med hver enkelt bilist gennemgik vi vedkommendes dæk og fik en kort sikkerhedssnak. Først og fremmest tjekkede vi dækkenes stand. Her er det væsentligt at sikre sig, at de ikke er slidt længere ned end 3 mm, der af Rådet for Større Dæksikkerhed anbefales som minimum til vinterkørsel. Er mønstret under 1,6 mm, er dækkene direkte ulovlige, forklarer centerleder Jørn Eskesen, der deltog i arrangementet sammen med sine medarbejdere Brian, Dennis, Saddetin og Søren.

Generelt havde de fremmødte bilister styr på dæksikkerheden. Det store flertal havde fået vinterdækkene på, og kun enkelte dæk var nedslidte, siger Jørn Eskesen, der lagde stor vægt på at forklare deltagerne, hvorfor vinterdækkene skal på: Det er en myte, at det ikke er nødvendigt at skifte. Med vinterdæk opnår man kortere bremselængde og bedre vejgreb. Over en strækning, hvor man med sommerdæk end ikke kan nå at sagtne farten fra 50 til 0 km/t, præsterer en bil med nye vinterdæk at gå fra 100 km/t til standsning, slutter centerlederen.

--

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 44 servicecentre, og den lokale filial er beliggende på Grønlandsvej 18 i Horsens. www.euromaster.dk

GF Forsikring, der er grundlagt i 1967, er et landsdækkende, kundeejet forsikringsselskab med overskudsdeling. Bag selskabet står en række forsikringsklubber, der knytter sig til forskellige regionale områder, faggrupper og arbejdspladser. www.gfforsikring.dk

--

Billedmateriale

Foto 1: Et stort antal forsikringstagere fra Horsens, Skanderborg og Silkeborg tog imod GF Forsikrings tilbud om teoretisk og praktisk vintertræning i forbindelse med selskabets sikkerhedsdag. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-TAF1.jpg

Foto 2: På det lokale køretekniske anlæg var der mulighed for at teste sine styre- og bremseevner på tør vej, på lige glatbane og på den vanskelige krumme glatbane. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-TAF2.jpg

Foto 3: Fagfolk fra Euromasters dæk- og autoservicecenter på Grønlandsvej i Horsens fik en kort sikkerhedssnak med hver enkelt bilist og tjekkede vedkommendes dæk. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-TAT3.jpg

Billederne kan hentes i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Horsens, EM, 2013, ulovlige, trafikken, forsikringsselskab, Grønland, Silkeborg, penge,