tirsdag den 21. februar 2012

Branchefolk: Rygter om mangel på vinterdæk er overdrevne

I den seneste tid har medierne skrevet, at forhandlerne er tæt på at løbe tør for vinterdæk, og at de fleste kvalitetsdæk skulle være udsolgt. Ifølge flere væsentlige aktører i branchen skal de rygter dog tages med et gran salt.

--

?Vinterdæk meldes udsolgt?, ?Vinterdæk tæt på udsolgt?, og ?Bilejere jagter vinterdæk?. Det er nogle af de overskrifter, medierne har budt på i den seneste tid. Forskellige kilder i autobranchen har meldt ud, at vinterdæk mange steder allerede er udsolgt, og at der er opstået problemer med at levere dæk i en god kvalitet. Disse rygter skal dog ifølge flere af dækverdenens væsentligste aktører tages med et gran salt.

Stadig massevis af vinterdæk

? Der er stadig massevis af vinterdæk at få. Vi har mange tusinde på lager i alle størrelser og typer, siger Carsten Kure, Marketing Manager hos Euromaster, som er Europas største dækforhandler og har 43 dækcentre i Danmark. Han afviser samtidig påstandene om, at de tilbageværende vinterdæk skulle være af dårlig kvalitet. Det er korrekt, at nogle dækmærker er udsolgt; men vi er stadig fuldt leveringsdygtige i de mest populære vinterdæk fra Michelin og Goodyear i alle størrelser. Der er bestemt ikke hold i rygterne om, at der overvejende skulle være discountdæk af tvivlsom kvalitet og oprindelse tilbage.

Ifølge Euromaster har det i år været ekstra nødvendigt med fremsynethed for at opnå leveringssikkerhed, bl.a. fordi det tyske marked er vokset yderligere grundet et nyt lovkrav om vinterdæk. Carsten Kure medgiver dog, at det har været en udfordring at skaffe rigelige mængder dæk. Dækbranchen har selvfølgelig måttet tage ved lære af erfaringerne fra de sidste to vintre, hvor der pludselig opstod uventet stor efterspørgsel meget sent i sæsonen. Hos Euromaster har vi derfor på et meget tidligt tidspunkt bestilt vinterdæk i rigelige mængder hos producenterne for at sikre tilstrækkelige leverancer til det danske marked.

Næppe færre dæk til Danmark end sidste år

Den påståede dækmangel skulle ifølge flere medier være opstået, fordi et større antal bilister vil have vinterdæk, samtidig med at der er blevet færre dæk at købe. Kenneth Saust, der er formand for Dækimportør-Foreningen, kan bekræfte, at efterspørgslen efter vinterdæk har været usædvanlig stor i år, men afviser, at der er leveret færre dæk til det danske marked i år end de foregående vintre.

? Der er snarere importeret flere vinterdæk end de foregående år, netop fordi dækforhandlerne har ønsket at gardere sig i tilfælde af uventet stor efterspørgsel i stil med den, vi har oplevet de seneste to vintre. En måling, som vi gennemførte, da sidste vinter var på sit højeste, viser da også, at ca. 80 % af bilisterne kørte på vinterdæk. Faktisk var leveringssituationen mere kritisk for 4-6 uger siden end nu, for i mellemtiden er der suppleret med ekstra leverancer. I visse størrelser er der dog fortsat knaphed i særdeleshed, når vi taler varevognsdæk.

Kenneth Saust vil dog bestemt ikke afvise, at der kan opstå generelle leveringsproblemer senere på vinteren. Det er ikke usandsynligt med leveringsproblemer på lidt længere sigt, fx hvis vi rammes af frost og store snemængder igennem længere tid senere på sæsonen. Derfor kan det være en god idé at bestille nu, hvis man vil undgå ventetid og sikre sig de rigtige dæk. Risikoen for leveringsproblemer vil nok bestå, indtil vinterdæk bliver lovpligtige ligesom i vores nabolande, for et lovkrav vil gøre det nemmere at beregne, hvor store dækmængder der bør hjemtages.

Der har ligeledes været forlydender i medierne om, at manglen på vinterdæk skulle være særlig stor på Sjælland. Også den påstand tilbageviser Kenneth Saust. Hvis der endelig skulle opstå knaphed i en del af landet, er Danmark jo ikke større, end at disponible dæk hurtigt kan flyttes mellem landsdelene, slutter han.

--

Fakta

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 43 servicecentre. Læs mere på www.euromaster.dk.

--

Billedmateriale

Billede 1: Rygterne om, at vinterdæk mange steder er udsolgt, og at der er opstået problemer med at levere dæk i en god kvalitet, skal ifølge flere af dækverdenens væsentligste aktører tages med et gran salt. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-RMV1.jpg

Billede 2: Vi har stadig mange tusinde vinterdæk på lager i alle størrelser og typer, siger Carsten Kure fra Euromaster, som er Europas største dækforhandler og har 43 dækcentre i Danmark. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-RMV2.jpg

Billede 3 Kenneth Saust fra Dækimportør-Foreningen kan bekræfte, at efterspørgslen efter vinterdæk har været usædvanlig stor, men afviser, at der er kommet færre dæk til Danmark i år end de foregående vintre. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-RMV3.jpg

Billede 4: Faktisk var leveringssituationen mere kritisk for 4-6 uger siden end nu, for i mellemtiden er der suppleret med ekstra leverancer, siger Kenneth Saust. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/EMA/EMA-RMV4.jpg

Billederne kan hentes i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

tags: Europa, Danmark, euro, Sjælland, EM, øl,

Dagens nyheder - Læs bla. om Dyre p-skiver er smækfyldt med fejl

Denne bil har færrest fejl ved syn
Bilerne bliver stadig bedre, viser statistikkerne fra synsvirksomheden Applus+ Bilsyn.
Læs mere her

10 meter sejlbåd med vinkælder
Franske Dufour 335 til 918.000 sejlklar, har en mindre vinkælder og andre gode detaljer, erfarer Ekstra Bladet efter en bådtest.
Læs mere her

To p-skiver kan koste kassen
Du risikerer en bøde, hvis du både har gammeldags og en elektronisk p-skive i forruden.
Læs mere her

Billig Mercedes B-klasse
Mercedes-Benz B-klasse er meget mere konkurrencedygtig, end du tror
Læs mere her

Spar kassen på brugtbil i udlandet
Det er nemt: Du kan spare penge og finde den helt rigtige bil, hvis du kigger uden for landets grænser
Læs mere her

Dyre p-skiver er smækfyldt med fejl
Talrige danskere klager over parkeringsbøder på grund af defekte p-skiver.
Læs mere her

mandag den 20. februar 2012

Britisk dom gør bilimport billigere

Importerer man klassisk bil fra USA, kan man slippe med blot fem procent i afgift, hvis man toldbehandler bilen i England, skriver MotorClassic, FDMs magasin om klassiske biler.

En kontroversiel britisk dom har gjort det meget billigere at importere klassiske biler fra lande uden for EU hvis bilen vel at mærke bliver toldbehandlet i Storbritannien. Det skriver MotorClassic, FDMs magasin om klassiske biler.

Dommen fastslår, at klassiske biler er samlerobjekter og derfor slipper for told og nøjes med fem procent i moms ved import fra f.eks. USA. I Danmark gælder det normalt kun biler fra før 1950. Og der er mange penge på spil: et samlerobjekt til 150.000 kr. før afgift slipper med 7.500 kr. i moms, mens en ?normal? klassiker herhjemme vil få et samlet told- og momssmæk på over 50.000 kr.

?Tilmed fortolkes de nye retningslinjer meget liberalt, og det har givet en massiv stigning i importen via Storbritannien. Det er dog ikke alt, det kan betale sig at indføre ad den vej, så det skal man regne på først,? siger MotorClassics chefredaktør, Bo Christian Koch.

Den nye britiske praksis vækker ikke ligefrem jubel i resten af EU. Skat i Danmark vil således have uddybet de EU-regler, der ligger til grund for fastsættelsen af importafgifter, så toldbehandlingen kan blive mere ensartet i alle EU-lande. Indtil det sker, anser Skat den britiske praksis for at være et rent britisk anliggende.

Læs mere i MotorClassic der udkommer torsdag den 16. februar.

FDMs magasin om klassiske biler, MotorClassic, udkommer fire gange årligt, og 20. udgave er netop kommet på gaden. Det kan købes i større kiosker, eller man kan tegne abonnement på www.fdm.dk/motorclassic.

Læs mere her

tags: USA, England, Storbritannien, Danmark, EU-lande, bilen, EU, chefredaktør, FDM, penge, moms, Motor,

Dagens nyheder - Læs bla. om TV: Sådan bruger du dine startkabler

Elektroniske p-skiver er fyldt med fejl
Du risikerer en parkeringsafgift, hvis du stoler blindt på den elektroniske p-skive.
Læs mere her

Glædeligt gensyn med Dehler-båd
Dehler 32 gik i 2010 fra en lovende til en skuffende sejloplevelse. Nu er den genfødt.
Læs mere her

TV: Sådan bruger du dine startkabler
Hvis batteriet går dødt bør du tage på værksted
Læs mere her

søndag den 19. februar 2012

Korte nyheder om Fiat

TV: Fiat 500 banker Lamborghini
En oldgammel Fiat Cinquecento banker 12-cylindret Lamborghini på striben
Læs mere her

Grønland og DTU udvider og styrker forsknings- og uddannelsessamarbejdet

Af Palle Christiansen, medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse og Forskning og dekan Martin Vigild, Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Klimaforandringerne byder de arktiske samfund på nye udfordringer, men forandringerne og den teknologiske udvikling åbner samtidig nye muligheder.

Gennem Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) har Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut og DTU siden 2000 samarbejdet om at uddanne diplomingeniører, der er særligt specialiserede i arktiske forhold. Missionen er at uddanne højt kvalificerede ingeniører, som kan bidrage til den positive udvikling af et bæredygtigt grønlandsk samfund inden for områder som byggeri, infrastruktur, energi og miljø. I november 2011 bekræftede departementet for uddannelse og forskning og DTU ARTEK- samarbejdet med underskrivelsen af fornyede vedtægter.

Det grønlandske selvstyre og DTU ønsker at sikre et tidssvarende uddannelsestilbud, der matcher de grønlandske samfunds behov for højtuddannet teknisk arbejdskraft, samt at styrke de vigtige netværk og kompetencer, der har betydning for såvel det danske som det grønlandske samfund. Derfor har DTU besluttet at opruste og forstærke indsatsen på det arktiske område.

Der skal fortsat satses stærkt på at sikre den almindelige udbygning, drift og vedligeholdelse af Grønlands infrastruktur, industri og bebyggelse. Men de nye muligheder, specielt inden for råstof- området, skal også udnyttes strategisk til at understøtte den grønlandske infrastruktur.

I fællesskab ønsker vi at identificere, udvikle og formulere en vision, som indeholder ambitionen om at etablere et arktisk teknisk universitetscenter i Grønland, som bygger videre på det eksisterende og forbilledlige samarbejde med Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Det er ligeledes DTU?s plan, at den fremtidige leder af ARTEK kunne have hovedkvarter i Sisimiut, som ville være hjemsted for øget ud- dannelses- og forskningsaktiviteter.

Foruden den planlagte udbygning af samarbejdet omkring ARTEK har DTU lanceret en række nye ini- tiativer i form af Polar DTU, hvor målet er at samle DTU's forskningsbaserede aktiviteter, som har be- tydning i de arktiske områder. Der er brug for forskning, der eksempelvis kan være med til at sikre en miljøvenlig udvinding af sjældne mineraler og ædle metaller, udvinding af olie og gas i ishavet og ud- vikling af nye lægemidler på grundlag af arktiske mikroorganismer.

DTU?s mål, inden for rammerne af ARTEK-samarbejdet, er at styrke og konsolidere uddannelsen i arktisk teknologi, så den kan tiltrække de stærkeste studerende fra Grønland og hele verden. Med det- te engagement og disse prioriteringer ønsker vi at skabe et større teknisk akademisk miljø i Sisimiut og i Grønland.

Ilisimatusarfik og DTU har ligeledes indgået en samarbejdsaftale i december 2011 omkring den grøn- landske gymnasielæreruddannelse, bl.a. med henblik på at øge rekrutteringen til diplomingeniørud- dannelsen i Arktisk Teknologi.

Med andre ord er vi i fællesskab optaget af at bevare og fremtidssikre de tætte uddannelsesmæssige bånd mellem DTU og Grønland til gavn for samfundet.

For yderligere oplysninger kontakt:

Dekan Martin Vigild på telefon 45 25 10 09

Styrelseschef Mikael Kristensen, Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser på telefon ( +299) 34 56 20

Læs mere her

tags: Arktis, Danmark, 2011, uddannelse, december, lægemidler, Grønland, teknologi, DTU, energi, studerende, arbejdskraft, Forskning, miljø, Danmarks Tekniske Universitet, strategi, miljøvenlig,

Dagens nyheder - Læs bla. om Porsche Macan - en lille firehjulstrækker

Porsche Macan - en lille firehjulstrækker
Den mindre Porsche Macan skal følge op på Cayennes enorme succes - men hvad sker der for navnet?
Læs mere her