søndag den 31. januar 2016

SKODA starter 2014 med Åbent Hus og introduktion af to nye biler

SKODA starter 2014 med en stor Åbent Hus event, som kaldes for Masser-af-plads-dage. Som noget helt nyt vælger SKODA at holde Åbent Hus i en hel uge 5. -12. januar, samtidig med at den nye Rapid Spaceback og den nye Yeti introduceres, og hvor man kan vinde en Rapid Spaceback. SKODA slår et slag for SKODA All Inclusive aftalen, der samler de fleste omkostninger til bilkøbet i en månedlig ydelse.
Fokus i årets første uge bliver naturligvis SKODAs karakteristiske rummelighed. Samtlige biler i mærkets modelprogram, lige fra den mindste og storsælgende Citigo til den store Superb med plads i ministerklasse, er kendt for deres uovertrufne rummelighed. Årets Bil 2014 SKODA Octavia kan selvfølgelig også opleves, og en af juryens begrundelser for tildeling af den fornemme pris var netop rummeligheden og pladsforholdene i bilen.

SKODA introducerer straks fra årets start to nye modeller. Rapid Spaceback er en stationcar lignende variant af Rapid hatchback, der appellerer til familien med mindre børn, der har behov for plads til den aktive fritid. Spaceback er især kendetegnet ved det helt nye design, hvor form og funktion går op i en højere enhed. Spaceback fås med en lang række forskellige motorer og forskelligt udstyr, der matcher langt de fleste behov.

I løbet af Masser-af-plads-dagene kan man være så heldig at vinde den nye Rapid Spaceback til en værdi af kr. 183.000. Fort at deltage i konkurrencen skal man besøge en SKODA-forhandler og prøvekøre en hvilken som helst SKODA samt svare på et par spørgsmål.

SKODA benytter samtidig Masser-af-plads-dagene til at introducere den nye Yeti. SKODAs SUV kan nu fås i to forskellige modeller - en City variant og en Outdoor variant. Yeti er bilen, der henvender sig til den livsstilsbevidste familie, der sætter pris på de mange indretningsmuligheder samt nem og ubesværet ind- og udstigning. Yeti er udstyret med et unikt bagsædesystem, der kan indrettes på over 20 forskellige måder. Yeti Outdoor er med sit mere rå udseende oplagt til familien, der søger udfordringer og oplevelser ud over det normale. Yeti Outdoor lægger op til aktiv og action prægede fritidsaktiviteter og kan fås med nyeste generation 4x4 Haldex kobling. Startprisen er kr. 239.000 for Yeti med 1.2 TSI motor med 105 hk og Active udstyr. Startprisen for Yeti Outdoor er kr. 249.000 med samme motor og udstyr.

SKODA var det første bilmærke i Danmark til at introducere All Inclusive, der samler de fleste omkostninger til bilkøbet i en månedlig ydelse, der omfatter finansiering, bilens kaskoforsikring og en landsdækkende service- og reparationsaftale. Mange af SKODAs modeller kan i dag fås med en All Inclusive aftale.

Har man behov for tryghed udover de 2 års fabriksgaranti, tilbyder SKODA-forhandlerne Tryghedsaftaler med 2 år eller 3 års løbetid. Eksempelvis kan man få ekstra tryghed til den nye Rapid Spaceback i 2 år og 100.000 km i alt regnet fra første registreringsdato til kr. 3.995.



tags: Danmark, bilen, omkostninger, stationcar, konkurrence, 2014, livsstil,

lørdag den 30. januar 2016

Børn skal sidde sikkert – også i klassikeren

Når børnene kører med i den klassiske bil, skal føreren have styr på både bilens og børnenes alder, og hvor høje de er, ellers vanker der en bøde og et klip i kørekortet. Det skriver MotorClassic, FDMs magasin om klassiske biler.
Næsten alle børn elsker en tur i den klassiske bil, for dens former, farver og lyde er lige noget for en barnesjæl. Men også i en klassiker skal børn under 15 år anbringes korrekt. Hvornår de er anbragt korrekt, afhænger helt af, om bilen kun har seler ved forsæderne, om der er seler for og bag eller slet ingen seler, skriver MotorClassic, FDMs magasin om klassiske biler.

"Det er ikke noget at spøge med, for det koster både en bøde og et klip i førerens kørekort, hvis et barn under 15 år ikke sidder i det rigtige sikkerhedsudstyr. Og har bilen ikke seler – det er ikke påkrævet i biler fra før 1. juli 1969 – må børn under tre år slet ikke køre med, mens børn under 135 cm skal sidde på bagsædet", siger advokat i FDM Casper Schad.

Har bilen kun seler foran, er reglerne imidlertid mere indviklede.

"I så fald skal et barn under 15 år altid være fastspændt, og børn under 135 cm skal sidde i godkendt sikkerhedsudstyr, f.eks. i en autostol eller på en selepude. Større børn må ikke sidde på bagsædet, hvis forsædet med sele er ledigt, og er der f.eks. to voksne og et barn i bilen, skal barnet spændes fast foran, mens en voksen må rykke om bagi", forklarer Casper Schad.

Biler registreret efter 1. juli 1989 skal have seler ved alle pladser, og der må ikke være flere personer i bilen – hverken børn eller voksne – end der er seler til.

"Det gælder naturligvis også i ældre biler, der har fået selerne eftermonteret", fastslår Casper Schad.

Man kan læse mere om børnesikkerhed i klassiske biler i det nye nummer af MotorClassic, der netop er udkommet. MotorClassic udkommer seks gange om året og sælges i større kiosker landet over. Abonnement på MotorClassic kan bestilles via www.fdm.dk/motorclassic.

Læs mere her

tags: bilen, FDM, Motor,

fredag den 29. januar 2016

Automatiseret kørsel: Nu udfører Bosch også tests i trafikken i Japan


Næst efter Tyskland og USA er Japan Bosch´ tredjestørste land for udvikling af automatiseret kørsel. Bosch-direktør Dr. Dirk Hoheisel: "Venstrekørsel i Japan giver os værdifuld viden til den fortsatte udvikling". Hos Bosch arbejder godt 2.500 ingeniører over hele verden på videreudvik-ling af førerassistent-systemer og automatiseret kørsel. Ændringer i Wiener Konventionen træder i kraft ultimo april 2016.Stuttgart/Yokohama – Bosch udvider udviklingen af den automatiserede kørsel. Ved siden af Tyskland og USA afprøver teknologi- og servicevirksomheden som noget nyt nu også denne fremtidsteknologi i Japan. I et første trin har Bosch sat sig som mål at udvikle en motorvejspilot. Motorvejspiloten skal fra 2020 gøre det muligt for personbiler at køre selvstændigt på motorveje og motorvejslignende veje. "Japan har venstrekørsel, og samtidig er trafikbilledet komplekst. Det giver os vigtig viden til udviklingen", forklarer Dr. Dirk Hoheisel, medlem af ledelsen i Robert Bosch GmbH. Over hele verden har Bosch godt 2.500 ingeniører beskæf-tiget med at videreudvikle førerassistent-systemerne og dermed også den auto-matiserede kørsel. Lige som ingeniørerne i Tyskland og USA arbejder man i Ja-pan med automatiserede testkøretøjer på offentlige veje. Testkørslerne finder sted på hurtigveje omkring byerne Tohoku og Tomei og i præfekturerne Tochigi og Kanagawa samt på Bosch' testbaner i Shiobara og Memanbetsu.

Tæt udveksling imellem de tre teams i Tyskland, USA og Japan
Da de begyndte udviklingsarbejdet, kunne det nye team i Japan profitere af den viden, som deres kolleger i Tyskland og USA allerede havde fremskaffet, siden de i 2011 startede med at arbejde med automatiseret kørsel. Bosch har allerede siden begyndelsen af 2013 haft testkøretøjer på A81 i Tyskland og interstate I280 i USA. "Vores udviklingsteams kan se tilbage på mere end 10.000 testkilo-meter uden et eneste uheld", fortæller Hoheisel. Bosch-testbilerne manøvrerer selvstændigt i trafikken – de accelererer, bremser og overhaler. Alt afhængigt af trafiksituationen beslutter køretøjerne selv, om de skal blinke af eller skifte vognbane. Som basis for beslutningsprocesserne bruger køretøjerne et præcist, sen-sorskabt billede af deres omgivelser. Samtidig leverer Bosch' samarbejdspartner TomTom superpræcise landkortsoplysninger. Ved hjælp af alle disse oplysninger opstiller en computer beregninger over medtrafikanternes adfærd. Herfra udleder den beslutninger for en kørselsstrategi til bilerne med automatiseret kørsel.

Lovmæssige rammer for den automatiserede kørsel
Hvis den automatiserede kørsel ikke kun skal begrænses til prototyper, men og-så skal blive en realitet i serieproduktionen, er det nødvendigt at skabe de
rette lovmæssige forudsætninger. Både i USA, Japan og Tyskland er det et punkt på den politiske agenda. Blandt sker der nu noget i den af Tyskland ratificerede Wiener Trafikkonvention. Den 23. april 2016 træder der lovmæssige ændringer i kraft, som medlemsstaterne efterfølgende skal implementere i deres nationale lovgivning. Herefter vil automatiserede kørselsfunktioner være tilladte, såfremt føreren af bilen aktivt kan tilsidesætte eller frakoble dem. Med henblik på retsfor-skrifterne har en uformel arbejdsgruppe i UNECE (FN´s Økonomiske Kommissi-on for Europa) derudover påtaget sig at arbejde videre med ECE-regulativ 79, som aktuelt kun tillader indgriben i bilens styring ved hastigheder på op til 10 ki-lometer i timen. Det er også stadig en udfordring at få valideret de automatisk kørselsfunktioner: Ifølge gældende metoder skal der være tilbagelagt flere millio-ner testkilometer, inden en motorvejspilot kan frigives til serieproduktion. Bosch arbejder her med helt nye tilgange til området.

Bosch er kendetegnet ved en omfattende knowhow i eget regi
Under udviklingen af automatiseret kørsel har Bosch stor fordel af, at virksomhe-den som førende leverandør til bilindustrien behersker alle teknikker. Ud over motorer, bremser og styring omfatter det sensorik, navigation og netværksforbin-delser såvel inden i som uden for bilen. "Bosch udvikler det hele: fra den enkelte komponent til det overordnede system", forklarer Hoheisel. Bosch kan eksempel-vis glæde sig over en stor efterspørgsel efter sensorer: I 2014 sendte virksomhe-den for første gang mere end 50 millioner omgivelsessensorer til førerassistance på markedet. I 2014 fordobledes salget af radar- og videosensorer, og det sam-me ventes at ske for 2015. Når det gælder radarsensorer, der anvendes til adap-tiv afstands- og hastighedsregulering, er Bosch førende på verdensplan. I 2016 regner man med, at produktionen af radarsensorer (77 GHz) vil runde de 10 millioner.

Mere automatisering og en tredjedel færre uheld i Tyskland
Den øgede sikkerhed i trafikken er en motiverende faktor bag Bosch' udvikling af automatiseret kørsel. I følge FN anslås det, at ca. 1,25 mio. mennesker mister li-vet i trafikken hvert år. I 90 % af tilfældene skyldes uheldene menneskelige fejl. "Den rette hjælp i kritiske trafiksituationer kan redde liv", forklarer Hoheisel. I føl-ge prognoser fra Bosch' forskning i uheld kan den stigende automatisering bidra-ge til at sænke ulykkestallene yderligere - med op til en tredjedel alene i Tysk-land. Automatiseret kørsel gør imidlertid ikke blot kørslen mere sikker, men også mere effektiv. Således konkluderer amerikanske studier, at en forudseende kør-selsstrategi kan give brændstofbesparelser på op til 39 % på motorvejskørsel.

Fuldautomatiseret parkering kommer i serieproduktion inden fuldautomatiseret kørsel
Inden Bosch automatiserer kørslen kommer turen først til parkeringen. Allerede nu fås den automatiserede parkeringsassistance fra Bosch som serieproduktion. Via Smartphone-fjernbetjening manøvrerer systemet selvstændigt bilen ind på ledige parkeringspladser. "For os starter den automatiserede parkering i køretø-jet, samtidig med at den også rækker langt ud over bilen selv", fortæller Hoheisel. Med den aktive parkeringsplads-styring gør Bosch det eksempelvis lettere at fin-de en ledig parkeringsplads. Sensorer, der er installeret i jorden, kan registrere, om en parkeringsplads er fri eller optaget. Den information sender Bosch-sensorerne eksempelvis videre til et realtidskort, der kan hentes på internettet. På den måde kan man styre målrettet mod ledige parkeringspladser. Bosch går endnu et skridt videre sammen med Daimler. Her er målet at revolutionere selve parkeringsprocessen: I stedet for at føreren af bilen parkerer og finder sin bil igen, kører bilen alene til en ledig parkeringsplads og til sidst kører den uden hjælp frem igen. Bosch udvikler den nødvendige infrastruktur til parkeringshuset, hvilket bl.a. omfatter sensorer, der registrer om en plads er fri, kameraer og kommunikationsteknik.

###

Bosch-koncernen er en førende international virksomhed med fokus på teknik og serviceydel-ser. Koncernen har ca. 375.000 ansatte (pr. 31. december 2015) og havde ifølge foreløbige regnskabstal en omsætning i 2015 på mere end 70 milliarder euro. Bosch-koncernen er opdelt i fire forretningsområder: Mobility Solutions, Industrial Technology, Consumer Goods og Ener-gy and Building Technology. Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og ca. 440 dat-ter- og regionalselskaber i ca. 60 lande. Inkl. salgs- og servicepartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. Dette globale netværk af udvikling, produktion og salg er forudsætningen for yderligere vækst. I 2015 anmeldte Bosch mere end 5.400 patenter på verdensplan. Bosch-koncernens strategiske mål er at levere innovationer inden for den netværksforbundne livsstil. Bosch forbedrer livskvaliteten verden over med produkter og løsninger, der er innovative, og som vækker begejstring. Kort sagt, Bosch tilbyder teknologi, der er "Invented for life".

Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som "Værksted for finmekanik og elektroteknik". Den specielle virksomhedsstruktur i Robert Bosch GmbH sik-rer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at fore-tage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapital-andelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der vareta-ger virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.

Læs mere her

tags: USA, euro, 2011, Tyskland, Europa, Venstre, direktør, internet, bilindustri, FN, bilen, politi, retten, økonomi, Stuttgart, regnskab, 2013, 2020, lovgivning, december, selvstændig, 2020, Japan, trafikken, computer, jorden, omsætning, virksomhed, 2016, motorvej, teknologi, livskvalitet, Motor, kommunikation, strategi, brændstof, Bosch, innovation, kamera, 2014, Wien, bremser, kaffe, livsstil,

torsdag den 28. januar 2016

De nye centermotor-roadstermodeller med firecylindrede motorer: Porsche 718 Boxster


35 hk højere ydelse – 13 procent lavere forbrug.20 år efter debuten til den første Boxster præsenterer Porsche en ny version af centermotor-roadsteren. Den nye modelgeneration hedder 718 Boxster og 718 Boxster S. De åbne tosæders biler er mere kraftfulde og samtidig mere effektive. Og Porsche henviser med de nye modeller til traditionen med de firecylindrede boxermotorer i centermotorsportsvognen 718. Den vandt en lang række racerløb i 1950'erne og 1960'erne, herunder de legendariske løb Targa Florio og Le Mans.

Det centrale element i den nye modelrække er den nyudviklede firecylindrede boxermotor med turboladning: 718 Boxster yder 300 hk fra en slagvolumen på 2,0 l, mens 718 Boxster S kommer op på 350 hk fra en slagvolumen på 2,5 l. I S-modellen anvender Porsche desuden en turbolader med variabel turbinegeometri. Porsche tilbyder ud over i 911 Turbo dermed også VTG-teknologien i 718 Boxster S – som den eneste producent i serieproducerede biler med benzinmotor. Både den markante forøgelse af ydelsen med 35 hk og turbomotorernes effektivitet imponerer i forhold til de hidtidige Boxster-modeller: De nye 718 Boxster-modeller forbruger op til 13 procent mindre brændstof.

Den komplet nyafstemte undervogn og de forstærkede bremser giver en emotionel og sportslig køreglæde. Designet på den nye modelrække er også blevet videreudviklet i markant grad: Bilen er blevet komplet opdateret på nær bagagerumsklappen, forruden og kalechen. I kabinen er cockpittet indrammet af et nyudformet instrument panel. Og så er den nyeste generation af Porsche Communication Management (PCM) med moderne touchscreen en del af standardudstyret – navigationsmodulet fås som ekstraudstyr.

Effektiv turbokraft fra fire cylindre

Med den nye generation af 718 Boxster satser Porsche for første gang siden slutningen af 1960'erne igen på sportsvogne med firecylindrede boxermotorer. Turboladningen giver en markant forøgelse af drejningsmomentet. 2,0-liters-motoren i 718 Boxster leverer 380 newtonmeter (en forøgelse på 100 Nm), som er til rådighed fra 1.950 omdr./min. til 4.500 omdr./min. 2,5-liters-motoren i 718 Boxster S leverer endda 420 newtonmeter (en forøgelse på 60 newtonmeter) mellem 1.900 omdr./min. og 4.500 omdr./min.

Dermed sprinter de nye 718 Boxster-modeller endnu hurtigere: 718 Boxster accelererer fra 0 til 100 km/t på 4,7 sek. med PDK og Sport Chrono-pakke (minus 0,8 sek. i forhold til forgængeren). 718 Boxster S klarer samme disciplin på 4,2 sek. med samme udstyr (minus 0,6 sek. i forhold til forgængeren). Tophastigheden for 718 Boxster ligger på 275 km/t, og for 718 Boxster S er den på 285 km/t.

Ved hjælp af turbokonceptet fra Porsche forbedres præstationerne, mens forbruget sænkes: Den firecylindrede boxermotor med PDK kører i 718 Boxster 14,5 km/l i henhold til NEDC (plus 1,8 km/l). Den 2,5-liters turboboxermotorer med PDK i 718 Boxster S kører hele 13,7 km/l (plus 1,5 km/l).

718-modellerne er som standard udstyret med en 6-trins manuel gearkasse. Som ekstraudstyr kan man vælge Porsche dobbeltkoblingsgearkassen PDK – nu også med brændstofbesparende virtuelle gear.

Det nye design understreger den skærpede profil

718-familien kan genkendes ved første blik: Fronten på den nye roadster har en markant stærkere profileret udformning. Fronten virkere bredere og mere maskulin. De markant større køleluftindtag i fronten viser også det nye turbomotorkoncept udadtil på en tydelig måde. Fronten på 718 Boxster fuldendes af de nydesignede bixenonforlygter med integreret LED-dagskørelys. Som noget nyt kan man vælge LED-forlygter med 4-punkts-dagskørelys som ekstraudstyr.

Fra siden kan man genkende den nye modelrække på de selvstændigt nyudformede skærme og paneler. Større luftindtagsafdækninger med to lameller understreger den dynamiske fremtoning. Dørene er uden ekstra fordybninger til dørhåndtagene. Nye 19"-fælge er standard på 718 Boxster S. Som ekstraudstyr kan man også vælge 20" fælge.

Den nyudformede bagende på 718 Boxster virker markant bredere især takket være listen med integreret Porschelogo mellem baglygterne. De komplet nyudviklede baglygter imponerer med LED-teknikken med det tredimensionelle præg og 4-punkts-stoplyset.

En mere sportsligt afstemt undervogn for mere adræthed

Når det gælder køredynamikken, følger de nye roadstere kursen fra den oprindelige 718: Den komplet nyafstemte undervogn øger præstationerne i sving. Det elektromekaniske styretøj har en 10% mere direkte opsætning. Det betyder, at 718 Boxster-modellerne kan styres endnu mere adræt og dynamisk både på racerbaner og i dagligdagens trafik.

Minus 10 og minus 20 – Porsche Active Suspension Management

Som ekstraudstyr fås roadsterne med Porsche Active Suspension Management (PASM), der omfatter en 10 mm sænkning af karrosseriet. Til 718 Boxster S kan man nu for første gang desuden vælge PASM-sportsundervognen med en sænkning på 20 mm som ekstraudstyr. Den aktive undervogn har også fået en ny afstemning og byder på en endnu større spændvidde mellem langturskomfort og sportslig-dynamisk stramhed.

Omfattende Sport Chrono-pakke for en dynamisk køreoplevelse Som til Porsche 911 omfatter Sport Chrono-pakken (ekstraudstyr) ud over de tre indstillinger Normal, Sport og Sport Plus også programmet Individual. Sportsvogne med PDK har desuden også Sport Response-knappen, som er placeret i midten af kontakten til køreprogrammerne. Med inspiration fra motorsporten giver den mulighed for en særligt direkte og individuel opsætning af motorens og dobbeltkoblingsgearkassens respons.

Interiør med nyt Porsche Communication Management som standard

I cockpittet i 718 Boxster venter der føreren de velkendte Porsche omgivelser, som har fået et løft med nye elementer som fx instrumentpanelet. I centrum af det fornyede interiør er desuden det nye, standardmonterede Porsche Communication Management (PCM) inklusive mobiltelefonforberedelse, audio-interfaces og en 110 W kraftig Sound Package Plus. PCM kan udvides med forskellige moduler, der fås som ekstraudstyr, og tilpasses helt til de individuelle behov. Eksempelvis fås der et navigationsmodul med stemmebetjening til komfortabel angivelse af destinationer. Som udvidelse til navigationsmodulet kan man vælge Connect Plus-modulet med udvidede onlinetjenester.

718 Boxster kan allerede nu bestilles hos Danmarks 2 autoriserede Porsche centre: Porsche Center Sjælland og Porsche Center Jylland. I Danmark kommer 718 Boxster til at koste fra kr. 994.372 inkl. moms og afgifter, mens 718 Boxster S fås fra kr. 1.240.265 inkl. moms og afgifter.

718 Boxster: brændstofforbrug ved blandet kørsel 13,5-14,5 km/l, bykørsel 10,1-11,1 km/l, landevejskørsel 16,7-17,5 km/l;
CO2-emissioner 158-168 g/km; energiklasse (Tyskland): D-E.

718 Boxster S: brændstofforbrug ved blandet kørsel 12,3-13,7 km/l, bykørsel 9,3-10,5 km/l, landevejskørsel 15,4-16,7 km/l;
CO2-emissioner 167-184 g/km; energiklasse (Tyskland): E-F.



tags: Danmark, Tyskland, Sjælland, Jylland, selvstændig, benzin, landevej, Porsche, sportsvogn, teknologi, motorsport, energi, bagagerum, moms, Management, brændstof, komfortabel, fælg, gearkasse, bremser, undervognen, Design,

Korte nyheder om Toyota

Bizart: Havde travlt med at se mobil-porno - så indtraf dødsulykken
En midaldrende mand fra Detroit mistede livet i en fatal bilulykke i weekenden. Tilsyneladende mistede han herredømmet over sin bil, fordi han var optaget af at se porno på sin mobiltelefon.Tidligt søndag morgen kørte den 58-årige Clifford Ray Jones på motorvejen ved Detroit i staten Michigan i sin Toyota fra 1996. Han havde ingen sikkerhedssele på og var tilsyneladende mere optaget af at se en pornofilm på sin mobiltelefon end at holde øje med trafikken.Foto:
Læs mere her

onsdag den 27. januar 2016

Er bilen klar til skiferien


Mange familier gør klar til at køre på skiferie i disse uger. Men hvad med bilen - er den også klar til turen rundt i Europa Er du en af de heldige, der kører på skiferie i de kommende uger Har du styr på reglerne for vinterdæk, pigdæk og snekæder i de forskellige lande – og hvad med underholdningen til ungerne på bagsædet

Her får du en række gode råd til turen.

Husk vinterdækkene
Vinterdæk hører til i hele vinterperioden. I takt med at temperaturen falder, bliver gummiet i almindelige dæk hårdere og mindre fleksibelt, og det påvirker bremseevnen og grebet i sving. Vinterdæk klarer sig bedre på grund af deres kombination af særlige slidbanemønstre, dybere mønsterdybde og måske vigtigst af alt, gummiblandinger som forbliver bløde selv ved de laveste vintertemperaturer.

Tjek reglerne for vinterdæk, pigdæk og snekæder
Skal du have snekæder med til Norge Må du køre med pigdæk i Østrig Og er der ikke noget med krav om et pigdæksmærkat, hvis turen går til Frankrig Landene i Europa har forskellige regler for vinterdæk, pigdæk og snekæder. Tjek reglerne for det enkelte land i oversigten eller via dette link.
www.bridgestone.dk/~/media/Files/CountryHomepage/Central/Downloads/DK/vinterdk%20regler%20201516.ashx

Test vejforholdene undervejs på turen
Når du kører under udfordrende forhold som vinterkørsel i sne og sjap, skal du være opmærksom på, om du har ordentligt vejgreb. Når du er sikker på, at der ikke er nogen bag dig, træder du på bremsen, indtil hjulene låser – det giver dig en klar fornemmelse af bilens greb og bremseevne. På lange ture skal du gentage testen for at overvåge grebet løbende.

Få godt vejgreb i glat føre
Når vejene er glatte, skal du bruge hele det tilgængelige vejgreb til én handling ad gangen. Brems kun før du kører ind i svinget, mens bilen kører ligeud. Hvis du løfter foden fra bremsen, før du kører ind i svinget, kan du bruge hele det tilgængelige greb til at styre. Vent med at accelerere, indtil du kan rette rattet op, når du kører ud af svinget. Med denne teknik kan du være 100 % effektiv i alle manøvrer: opbremsning, styring og acceleration.

Lav fart kan være farligt
For lav fart kan være lige så farligt som for meget fart i vinterføre. Hvis du ikke kan komme op ad en bakke eller holde trit med trafikken, kan det få andre bilister til at tage unødige chancer for at komme forbi dig. Hvis du glider gennem lyskryds, udgør du en risiko for dig selv og andre. Husk, at sommerdæk eller slidte dæk ikke hører hjemme på is- eller snedækkede veje.

Underholdning til ungerne
Husk underholdning til ungerne, så der er ro på bagsædet. Er den gamle leg med at notere nummerplader tilbage fra dengang, far og mor selv sad på bagsædet, blevet for kedelig Lad ungerne udfordre hinanden (og måske også de voksne, når I er nået frem til jeres feriested) og se, hvem der er bedst til at bremse bilen under forskellige vejr- og vejforhold i Bridgestones Sikkerhedsudfordring på safetychallenge.bridgestone.dk/

Medbring en nødhjælpspakke
Skulle uheldet være ude, er der nogle ting, der er praktiske at have med i bilen: Et tæppe, tykke sokker, startkabler, snacks, hue, vanter, sneskovl og lommelygte.

God tur – både i bilen og på skiene!


Læs mere her

tags: Norge, Europa, bilen, Frankrig, 2020, 2020, trafikken, Østrig,

tirsdag den 26. januar 2016

Nu fjernes alle lugte i bil, båd og campingvogn let med ozon

image description
Ny ozonbehandling virker hurtigt og effektivt mod tobaksrøg, mug, svampe, bakterier og andet, der giver dårlig lugt
Nu kan man genskabe duften af ægte renhed ved at udnytte en af naturens egne luftarter, ozon. De fleste har hørt om ozonlaget rundt om jorden og hvordan det beskytter os mod solens ultraviolette stråler. Og vi kender alle det specielle ved nyvasket sengetøj, der har hængt til tørre i den friske luft. Det er netop ozonen (O3) i udeluften, som er med til at give tøjet en ekstra grad af renhed.

Fjern lugtene i bilen, båden, campingvognen
Ved at bruge den nye ozongenerator OWP 100 – der er på størrelse med en transistorradio – kan man hurtigt og effektivt fjerne de generende lugte, der fx kan være i bilen, båden og campingvognen: Tobaksrøg, der er trængt ind i sæder og hynder. Uheld med køre- eller søsyge børn. Lugte fra hund og kat. Mug, skimmel m.m.

– Behandlingen tager 2-4 timer, og efter en grundig udluftning er der så rent og friskt, at der lugter af "ingenting", fortæller direktør Jan Mottlau fra ventilationsfilter.dk. – Det skyldes ozonens oxiderende virkning, hvor bakterier, virus og andet organisk materiale nedbrydes. Ventilationsfilter.dk lejer ozongeneratoren ud for 600,- for 3 dage (2 dage til transport og en dag til behandling incl. fragt og returfragt).

Sådan virker ozongeneratoren
I naturen opstår ozon (O3) ved, at iltmolekylerne i luften slutter sig sammen 3 og 3. Dette kræver energi og sker derfor ofte i tordenvejr.

Ozongeneratoren bruger strøm til denne proces og skal blot tilsluttes en almindelig stikkontakt/cigarstik. Så laver den ozon, som sendes ud ved hjælp af den indbyggede ventilator. Strømforbruget er i øvrigt så lavt, at 2 timers ozonbehandling kun koster 30 øre.

– Med en ozonbehandling fjerner man det, der lugter, helt. Det er en billig og enkel metode, som giver mange fordele i hverdagen, siger Jan Mottlau. – Fx når møbler og gardiner lugter efter en fest. Luften i kælderen virker "muggen". Eller sko og arbejds-tøj har fået lugte, man ikke bryder sig om.

Den vejledende udsalgspris for en OWP 100 ozongenerator er 2.950 kr.

Læs mere her

tags: direktør, bilen, radio, jorden, campingvogn, tobak, bakterie, energi, Tobaksrøg,

mandag den 25. januar 2016

Bridgestone’s ologic teknologi er nu på vejene

Bridgestone, verdens største dækproducent, er ekstremt stolt over at være blevet valgt af BMW til at udvikle en række dæk til deres revolutionerende i3 elbil. Som eksklusiv dækleverandør til denne milepæl i bilhistorien har Bridgestone lagt al sin teknologiske og ingeniørmæssige knowhow, og ikke mindst passion, ind i udviklingen af dette eksklusive dæk, der udtrykker BMW's vision for fremtidig bæredygtig mobilitet.
Et nyt koncept
BMW har opnået en ægte milepæl med deres i3 elbil. At yde retfærdighed til denne bil med dens hidtil usete grad af effektivitet og performance, krævede ikke blot et nyt dæk, men i stedet et helt nyt dækkoncept. Bridgestone's svar på denne udfordring kom i form af "ologic" teknologien1, der udnytter synergien mellem stor dækdiameter samt smal dækbredde. Resultatet er et dæk, der leverer markante forbedringer i luft- og rullemodstand, men som samtidig leverer fremragende vejgreb på våde veje2.

Et unikt dæk til en unik bil
Kombinationen af stor dækdiameter og smal dækbredde har flere fordele. Mens slidbanen på et dæk med lille diameter har tendens til at deformeres meget under kørsel, så har dækket med større diameter og større spænding i bæltelagene, væsentlig mindre deformation og dermed bevares den energi, der ellers vil gå tabt ved dækkets interne friktion – og rullemodstanden reduceres. Konstruktion med en smal dækbredde har også forbedrende indflydelse på luftmodstanden. Den mest spektakulære bedrift er dog, at disse forbedringer kommer, uden at der gives afkald på sikkerhed. Dækkets aflange kontaktflade (i forhold til dækkets begrænsede bredde), revolutionerende slidbanedesign og gummiblandinger sikrer fortsat enestående vejgreb på både våd og tør vej.

En vision for fremtiden
Et fælles engagement i at sætte energieffektivitet og sikkerhed højest på dagsordenen gjorde beslutningen om at deltage i dette banebrydende projekt ganske logisk. Ologic teknologien vil hjælpe med at realisere en af Bridgestone's langsigtede visioner: at bidrage til et globalt besluttet mål om at reducere CO2 udslip med 50% inden 2050.

Ligesom BMW, har også Bridgestone forpligtet sig til at udvikle produkter der reducerer brændstofforbrug og tilhørende CO2 udledning, men som også reducerer den samlede påvirkning på miljøet gennem hele produktets produktions- og livscyklus.

Franco Annunziato, CEO & President, Bridgestone Europe: "BMW i3 er i høj grad en bil for fremtiden. Udvikling af et dæk til dette unikke køretøj var derfor en enorm udfordrende men også meget givende oplevelse. Energieffektivitet er et vigtigt udviklingskriterium for alle Bridgestone dæk. Men denne faktor er endnu mere kritisk, når det drejer sig om en elbil. Det er årsagen til at vi har lagt al vores knowhow, viden og passion i udviklingen af dette unikke dækkoncept. Et koncept vi ved leverer premium præstationer, sikkerhed og økonomi til forbrugeren som forventer netop dette fra begge mærker."

Konceptet markedsføres
Det nye Ecopia EP500 ologic dæk blev præsenteret sammen med BMW i3 i november 2013, dækket findes i fire dimensioner: 155/70 R19 84Q, 175/60 R19 86Q, 155/60 R20 80Q og 175/55 R20 85Q, samt i to vintervarianter: Blizzak LM-500 Ologic som er en lamelvariant samt Blizzak NV Ologic (med Multicell® 3 compound) til nordiske vinterforhold.

Det nye Bridgestone dæk til i3 er det seneste produkt, der er kommet ud af et langvarigt partnerskab med BMW både på og uden for motorsportsbanerne. Gennem de sidste 17 år har dette partnerskab ført til en lang række OE monteringer, fælles teknologisk udvikling (såsom Run-Flat dæk), eksklusivt samarbejde med BMW's Driving Experience og nu valgt som eksklusiv udviklingspartner til den nye BMW i3.


1) "Ologic" er udledt af EcOlogy (reduceret rullemodstand) og Optimised Logic (form, aerodynamik).

2) Ologic teknologien blev testet på Bridgestone's Tochigi (Japan) testbane I 2011 dimensionerne 155/55 R19 mod 205/50 R18 and 175/65 R15.
Mere information om resultaterne kan finds på Bridgestone Media Center: www.bridgestonenewsroom.eu

3) Den unikke Multicell gummiblanding indeholder mikroskopiske bobler og kanaler der effektivt fjerner vandfilm mellem dæk og sne/is overflader så der kan opstå egentlig kontakt mellem dæk og vej. Når vandfilm er fjernet kommer dækkets små små "bide-partikler" I funktion og skaber endnu bedre greb på isede overflader.


Læs mere her

tags: 2011, elbil, økonomi, 2013, BMW, Japan, teknologi, motorsport, energi, Europe, brændstof, miljø,

søndag den 24. januar 2016

Kør forsigtigt i januar

image description
Januar er traditionelt den måned, hvor der bliver anmeldt flest skader på person- og varebiler hos forsikringsselskaberne. Det skyldes, at det er årets koldeste måned, og det øger risikoen for skader på grund af øget glatføre – ikke mindst de lette buler.
Da selvrisikoen kan være højere end værkstedsregningen på den slags mindre skader, oplever den uvildige værkstedsportal, autobutler.dk, også flere bilejere med mindre skader på karosseriet end i årets øvrige måneder.

"Vi ved jo, at folk kører mere forsigtigt, når det er glat, og derfor er de mange skader, der opstår ofte småskrammer, som det ikke kan betale sig at få lavet over forsikringen. Selvom det kun er reparationer til et par tusinde kroner, er det stadig ærgerlige penge", siger pressechef for værkstedsportalen autobutler.dk, Alexander Elverlund, og anbefaler bilejere at holde bedre afstand og lette foden endnu mere fra speederen.

Ifølge tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension er antallet af skader på person- og varebiler 17,7 % større i januar end på en gennemsnitlig måned. Denne vinters milde vejr kan dog betyde, at januar 2014 kommer til at ligge under normalen, når det kommer til bilskader.

Læs mere her

tags: portal, forsikringsselskab, penge, organisation, 2014, karosseri,

lørdag den 23. januar 2016

Sixt Biludlejning aktuel med verdens største Tesla-ordre og nyt produkt: Lej en Tesla køb den bagefter


Sixt Biludlejning har placeret en ordre på 150 Tesla S-modeller, hvilket er verdens største Tesla-ordre. Sixt lancerer to all inclusive produktpakker, som kan gøre drømmen om en Tesla til virkelighed for en bredere målgruppe af Tesla-fans.Sixt tilbyder nu MixLeje – lej, før du ejer og MånedsLeje uden købsmulighed – af Tesla S 70, 85 og 90 med en all inclusive-frapris på små 9.995,- (40.000 i udbetaling) eller 15.000,- (uden udbetaling) - med 1.500 km pr måned inkl. fri strøm hos Clever og Tesla. Indkøbet af Tesla er samtidig startskuddet til Sixts nye produktbrand: Sixt Luxury Cars, som man kender fra andre Sixt-lande.

Lej, før du ejer din Tesla
Ønsker kunden at leje før eje – også kendt som Mixleje – er fraprisen små 15.000 kr og 1500 km/md. plus en købsoption fra 689.925 kr.

Philip Schack, Adm. Direktør for Sixt, udtaler: "Vi har oplevet en stigende efterspørgsel efter at køre Tesla på mere fleksible vilkår og med mulighed for købsoption efter endt lejeperiode. Det giver kunden en chance for at opleve fordelene ved en Tesla inden køb. Hos Sixt kører vi gerne forrest i branchen, og det gør vi igen med verdens største Tesla-ordre. Vi vil gerne gøre Tesla tilgængelig for en bredere målgruppe. Vi gør det nemt og fleksibelt for kunden at køre luksus-elbil, og Tesla S bliver en del af vores nye 2016-koncept: Sixt Luxury Cars."

Peter Bardenfleth-Hansen, Nordisk Direktør for Tesla Motors, udtaler "Tesla er stolte over denne ordre. At Sixt foretager et køb i denne størrelsesorden er ikke blot imponerende men en solid understregning af firmaets CSR profil og fremsynethed."

Fordelene ved "lej, før du ejer" er, at kunden kan opleve fordelene og køregenskaberne inden et eventuelt køb. Samtidig gør Sixts all inclusive-pakker det nemt for kunden at vælge en elbil på fleksible vilkår.

Find mere information om Sixt Biludlejning på www.sixt.dk/tesla/.

For yderligere information kontakt Adm. Direktør Philip Schack: ps@sixt.dk

Sixt er en international udbyder af mobilitetsløsninger af høj kvalitet. "Feel the Motion" – Sixts motto – er udbredt i mere end 100 lande verden over. Kunder har adgang til mere end 175.000 biler ved cirka 4.000 udlejningskontorer samlet under Sixts brand. Sixt kan præsentere en flåde med alt fra elbiler, stationcars og varevogne til luksus- og sportsvogne.


Læs mere her

tags: elbil, elbiler, 2016, sportsvogn, stationcar, Motor, Ford,

fredag den 22. januar 2016

Trafikuheld på grund af skarp vintersol Sådan står du stillet


I vinterhalvåret står solen lavt på himlen og hvert år sker der trafikulykker, fordi en fører bliver blændet af den skarpe sol, men dækker forsikringen egentlig, når det er dig selv, der kører galt Måske synes du, at det lyder underligt, at du kan være berettiget til erstatning, hvis du selv har været skyld i en ulykke, men når det gælder trafikulykker, er det imidlertid ofte tilfældet.

Erstatning uanset skyld

Hvis du er kommet til skade i en trafikulykke, hvor der er en modpart, kan du nemlig som udgangspunkt søge om erstatning, også selvom du selv er skyld i ulykken.

- Vi oplever ofte, at personer, der har været skyld i en trafikulykke har dårlig samvittighed, og det sidste de ønsker, er at kræve erstatning fra den person, de er kørt ind i, siger advokat Berit Møller Lenschow fra Erstatningsgruppen, der er en del af ADVODAN og uddyber

- Når der sker et uheld, hvor flere motoriserede køretøjer er involveret, er det imidlertid ikke spørgsmålet om skyld, der afgør, om der kan kræves erstatning eller ej. Færdselsloven siger nemlig, at der altid er ansvar for personskade, når der er flere køretøjer involveret. Det er således modpartens lovpligtige ansvarsforsikring, der dækker, uanset hvem der er skyld i ulykken.

Undtagelsen er soloulykker

Hvis der ikke er en anden bilist involveret i ulykken, forholder det sig anderledes.

- Hvis du kører ind i en lygtepæl eller påkører en lovligt parkeret bil, fordi du bliver blændet af solen, er der ingen modpart, og så har du udelukkende mulighed for at søge erstatning for personskade fra dine egne forsikringer. Hvis du skal have erstatning for andet end varigt mén, vil det dog typisk kræve, at du har en førerforsikring, siger advokat Berit Møller Lenschow og understreger

- Jeg vil råde alle til at sikre sig, at de har en førepladsdækning. Den koster typisk omkring 400 kroner om året, og med den vil man være væsentlig bedre stillet, hvis uheldet skulle være ude, og man kommer ud for en soloulykke i trafikken.

Læs mere her

tags: trafikken, trafikulykke, ulykker, samvittighed,

torsdag den 21. januar 2016

Synshal i Kalundborg får ny leder


Applus Bilsyn ansætter Danni Andersen som ny bilsagkyndig i synshallen i Kalundborg. Vores fokus vil fortsat ligge på kvalitet, fornuftige priser og god kundeservice, fortæller han.Bilister i Kalundborg og omegn får en ny bilsagkyndig i synshallen på Langagervej 17 i Kalundborg.

"Først og fremmest glæder jeg mig til at gå i gang med arbejdet i et område, som jeg kender rigtig godt. Det betyder, at vi kan møde kundernes forventninger og give dem det, de har brug for. Vi vil have fokus på kvalitet i alt, lige fra bookingdelen til kundeservicen i vores synshal. På vores hjemmeside har vi Danmarks bedste bookingsystem. Her kan kunderne super nemt finde det rigtige synsprodukt, nye tilbud og booke tid med det samme. På den måde undgår de kø i vores drive-in," siger bilsagkyndig Danni Andersen, Applus Bilsyn i Kalundborg.

Mekaniker siden 1974
Danni Andersen, 60 år, har arbejdet med biler det meste af sit voksenliv. Han er uddannet lastvogns- og personbilsmekaniker i 1974 og tog senere værkstedsfunktionæreksamen. Siden har han både været driftsleder hos Toyota og værkfører. Før sin ankomst hos Applus Bilsyn har han startet og ledet to bilsynshaller, senest i Jyderup og forinden da i Korsør.

"Jeg glæder mig til at arbejde med Applus Bilsyns synskoncepter. Vi giver folk i Kalundborg mulighed for at bedømme hvert bilsyn, så vi hele tiden ved, om vi gør vores arbejde tilfredsstillende. På den måde er vi i dialog med kunderne i Kalundborg og kan bruge deres input til at produktudvikle. Samtidig får kunderne en ensartet kundeservice af ekstra høj kvalitet," fortsætter Danni Andersen.

Privat bor Danni Andersen i Skælskør med sin kone Inge, der er leder i Slagelse Kommune.

Billedtekst:
Danni Andersen er ny leder af Applus bilsynshallen på Langagervej 17 i Kalundborg.


Læs mere her

tags: Danmark, Kalundborg, Slagelse, Jyderup, Toyota, Korsør,

onsdag den 20. januar 2016

Synshal skruer op for kundeservicen i Vejle


Vejle Nord Bilsyn er netop blevet til en Applus Bilsynshal. Og det er godt nyt for Vejlenserne, udtaler Ken Pedersen, der er ansvarlig for bilsynene: "Bilister i Vejle får bare endnu bedre kundeservice".Efter fem år som selvstændig sælger bilsagkyndig Ken Pedersen nu sit firma Vejle Nord Bilsyn til Applus Bilsyn. Men det nye ejerskab er kun positivt nyt for vejlenserne, lover Ken Pedersen, der fortsætter som ansvarlig for bilsynene.

"Overgangen til Applus Bilsyn betyder, at vi skruer en tak op for professionalismen og kundeservicen. Kunderne får adgang til Danmarks bedste bookingsystem, hvor de super nemt kan finde det rigtige synsprodukt, nye tilbud og booke tid med det samme. På den måde undgår de kø i vores drive-in. Rent personligt får jeg mere tid til at servicere kunderne, fordi Applus Bilsyn fremover håndterer al administration samt regnskaber. Det er jeg glad for. Jeg nyder virkelig at have med kunderne at gøre. Det er det, der inspirerer mig i hverdagen," siger bilsagkyndig Ken Pedersen.

Bor i Vinding
Ken Pedersen, 52 år, bor i dag i Vinding på Heisesvej 29 sammen med sin kone Jette Pedersen og deres to børn. Han er uddannet lastvognsmekaniker i 1986 og arbejdede fra 1990 til 1995 som automekaniker for sin far hos Helge Pedersen Autoservice i Vinding. Det var her, han første gang stiftede bekendtskab med bilsyn.

I 1995 begyndte han hos Statens Bilinspektion, der i 2006 blev til Applus Bilsyn. I 2010 blev han så selvstændig og etablerede Vejle Nord Bilsynshal.

Applus-direktør: 'Ken er dygtig og kender bilejerne'
"Vi er rigtig glade for samarbejdet med Ken. Han er dygtig og kender bilejerne og bilbranchen i Vejle indgående efter mange år i branchen. Det gør det lettere for os at tilbyde de produkter og den kundeservice, som bilister og bilforhandlerne i nordvejle efterspørger. Dertil får vi endnu en mulighed for at åbne en synshal i strategisk vigtigt område for os," lyder ordene fra adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Vejlekunder kan se serviceniveau på nettet
Synshallen bliver Applus Bilsyns tredje i Vejle. Et ekstra aktiv bliver, at kunderne i Vejle Nord får mulighed for at se andre kunders bedømmelse af synshallens arbejde. Som de eneste i branchen lader Applus Bilsyn kunderne vurdere bilsynene og offentliggør herefter anmeldelserne på den lokale synshals hjemmeside.

"På den måde kan folk i Vejle Nord se, om de får kvalitet for pengene og undgå ringe service. Samtidig får vi feedback fra kunderne, så vi kan blive endnu dygtigere og garantere en excellent kundeservice," siger Ken Pedersen.

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, direktør, Vejle, regnskab, 1995, selvstændig, 2006, penge, bilforhandler, strategi,

tirsdag den 19. januar 2016

5 tips til at vedligeholde bilen i løbet af vinteren


2,6 mio. personbiler slides ekstra hårdt lige nu. Her får du fem effektive råd til at vedligeholde bilen henover vinteren, så du sparer reparationsudgifter.Det er ikke for ingenting, at det kan betale sig at passe ekstra på bilen netop nu.

Applus Bilsyns synsmedarbejdere vurderer, at ca. 60 procent af bilers rustskader grundlægges om vinteren. Det viser en intern rundspørge hos Danmarks største bilsynsvirksomhed.

Vintervedligeholdelse sparer penge
"Danske bilejere bør selvfølgelig være opmærksomme på, at det i øjeblikket er vigtigt at holde øje med bilens f.eks. kølervæske, og at bilens batteri ikke aflades i frostvejr. Disse ting kommer stadig bag på mange. Men det kommer bag på endnu flere, hvor meget en bil slides fra december til april på grund af is, vand, salt og småsten på vejene. Holder man derfor sin bil i god stand undervejs, sparer man i bilens løbetid, rigtig mange penge. Bilen holder generelt længere, og det fordrer færre reparationsudgifter," siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Fakta: 5 vedligeholdelsestips til bilen henover vinteren
1. Beskyt bilen mod stenslag. Lige nu er bilernes undervogn udsat for noget af det hårdeste slid overhovedet, fordi de hele tiden bombarderes med sten og snavs, der ligger på vejbanen. Hold øje med stenslag og få gerne bilens undervogn rustbeskyttet. Brug evt. et nanoprodukt til at beskytte bilens lak.

2. Tjek bilen for rust. Hovedparten af rustskader opstår om vinteren, fordi bilen i flere måneder udsættes for vand, salt og stenslag. Kør til en Applus Bilsynshal og få vurderet undervognens tilstand. Med mindre du har forstand på biler, kan det være svært at vurdere, om rust truer din bils sikkerhed. Ifølge Teknologisk Institut kan rust på bl.a. bremserør, styretøj, bagbro, forbro eller ophæng til hjul, skader bilens sikkerhed.

3. Fjern fugt i bilen. Mængden af fugt i bilerne er ekstra høj for tiden, hvilket kan i gangsætte rust i bilens bund. Ventilér bilen så ofte som muligt. Evt. ved at lade vinduet stå åbent i bilen inde i garagen. Tjek med passende mellemrum gulvbeklædningen. Er den fugtig, bør du lufte den og tørre den. Du kan evt. opvarme garagen.

4. Vask bilen grundigt. På den måde fjerner du snavs, sten og salt, der ellers slider på bilen og reducerer risikoen for rust forårsaget af kombinationen vand, is og salt. Vask hjulkasser og panelkanter så grundigt som muligt.

5. Smør bilens gummilister. Kontrollér vinduesviskernes gummiblade og sørg for, at gummiet ikke er revnet, men slutter tæt ind til ruden. Gummilister i døre og vinduer, der ikke er smurt i flere år, kan revne. Smør listerne med silikone og fjern utætheder ind til kabinen.

Kilde: Applus Bilsyn

Billedtekst:
Mere end halvdelen af alle rustskader grundlægges om vinteren.


Læs mere her

tags: Danmark, direktør, bilen, silikone, december, virksomhed, penge, Teknologisk Institut, bremser, undervognen, Fakta,

mandag den 18. januar 2016

Porsche leverer for første gang mere end 162.000 biler på et år

For første gang nogensinde, leverede Porsche mere end 162.000 biler på et år, hvilket er en fremgang på 15 procent i forhold til 2012. Porsche 911 var særlig succesfuld, for samme år som modellen kunne fejre sit 50-års jubilæum, blev der solgt over 30.000 eksemplarer.
"Takket være et stærkt modelprogram og vores forretningsmodel, så har det været muligt at appellere til endnu flere kunder end nogensinde før, hvilket ses på de 162.145 biler vi leverede i 2013," sagde Bernhard Maier fra salg- og marketingafdelingen hos Porsche. "Vi ser frem til de kommende måneder med stor optimisme, hvor modelprogrammet vil vokse yderligere med nyhederne Macan og 911 Targa."

Porsche oplevede fremgang på alle markeder i 2013. USA er stadig det største enkelte marked, og her blev der leveret 42.323 nye Porsche-modeller, hvilket var en fremgang på 20,8 procent. Det kinesiske marked gik også 20 procent frem, og her blev der leveret 37.425 biler. I Tyskland blev der 20.638 nye Porsche-ejere i 2013.

Den mest populære model er stadig Cayenne med 84.000 solgte eksemplarer, mens der blev leveret 25.500 Boxster og Cayman. Netop Cayman noterede en betydelig fremgang i 2013, da salget steg med 117,4 procent sammenlignet med 2012.



tags: USA, Tyskland, 2013, 2012, Porsche,

søndag den 17. januar 2016

Den nye Porsche 911 Targa

image description
På den internationale biludstilling i Detroit præsenterer Porsche den nye 911 Targa, og for første gang kombineres det klassiske Targa-koncept med helt ny teknologi. Som med den oprindelige 911 Targa, har den nye 911 Targa også en bred sikkerhedsbøjle i stedet for den traditionelle B-stolpe samt en bagrude, som går hele vejen rundt uden C-stolper. Men samtidig kan taget åbnes og lukkes blot ved et tryk på en knap. Når det sker, kører tagsektionen automatisk ned bag bagsæderne, hvilket er en løsning, som ikke er set før. Når det sker, er den del af 911 Targa som findes umiddelbart omkring føreren igen helt åben.
Som en ekstra finesse er den nye 911 Targa født med Porsche Traction Management (PTM) og permanent firehjulstræk. Det sikrer, at 911 Targa byder på optimal køredynamik under alle forhold. Filosofien bag 911 Targa var altid at kunne tilbyde en cabriolet, som fungerede under alle tænkelige vejrforhold.

Takket være disse features udmærker den nye 911 Targa sig som en gennemført og moderne fortolkning af forbilledet fra 1965. Modellen har naturligt nok en hel del tilfælles med 911 Carrera 4 og Carrera 4S Cabriolet. Op til skulderlinjen er de identiske, men kombinationen af den brede bagende fra Carrera 4 og den såkaldte 'wrap-around'-bagrude giver den nye 911 Targa sin helt egen unikke profil.

Som tidligere kommer 911 Targa i to versioner. 911 Targa 4 er udstyret med en 3,4-liters 6-cylindret boxermotor med direkte benzinindsprøjtning og 350 hk. Udstyret med PDK og Sport Chrono-pakken accelererer den fra 0-100 km/t på blot 4,8 sekunder og til en topfart på 282 km/t. Ifølge NEDC er forbruget mellem 10,5 og 11,4 km/l afhængig af transmission, og CO2-udledningen mellem 223 og 204 g/km.

Topmodellen er 911 Targa 4S med en 3,8-liters motor og 400 hk. Denne version har en topfart på 296 km/t, mens 0-100 km/t er klaret på 4,4 sekunder med tilvalg af PDK og Sport Chrono-pakke. Forbruget er ifølge NEDC mellem 10,0 og 10,8 km/l afhængig af transmission, eller en CO2-udledning fra 237 til 214 g/km.

Den nye 911 Targa vil ankomme hos de autoriserede Porsche Centre i starten af sommeren 2014 til en pris fra kr. 2.329.782 for Porsche Targa 4, og fra kr. 2.655.782 for Porsche Targa 4S. Porsche 911 Targa kan allerede nu bestilles hos Danmarks to autoriserede Porsche Centre, Porsche Center Jylland og Porsche Center Sjælland.



tags: Danmark, CO2-udledning, Sjælland, CO2-udledningen, Jylland, Cabriolet, Detroit, benzin, Porsche, teknologi, Management, 2014,

lørdag den 16. januar 2016

Igen slår BMW Group alle rekorder


BMW Group slår salgsrekord på verdensplan, og det samme gælder BMW Danmark.Hos BMW kan man se tilbage på et fantastisk 2015, og det er da også en både tilfreds og stolt administrerende direktør, Jan Askholm, som kan konstatere, at der igen er sat rekord for både BMW og MINI på flere områder.

BMW Danmark indtog for fjerde gang i træk førstepladsen med rekordhøj score i kundetilfredshedsundersøgelsen "AutoIndex 2015", som udføres af FDM og Loyalty Group.

Samtidig vandt BMW Danmark for tredje år i træk "Loyalty Award Auto 2015" for at have de mest loyale bilejere i Danmark.

BMW Danmark passerede for første gang 5.000 solgte BMW'er og endte med udgangen af december på et salgstal på 5.235 solgte BMW personbiler (+26,7 %) og 617 solgte MINI personbiler (+17,3 %).

Antal solgte BMW motorcykler lå uforandret på ca. 250 enheder. Dog blev segmenteringen ændret, idet der i 2015 blev solgt markant flere store motorcykler.

Jan Askholm er begejstret over de flotte resultater: "Med de mest tilfredse kunder i Danmark har vi med dette privilegie et fantastisk udgangspunkt som start på det nye år. 2016 bliver et skelsættende år for BMW Group. Koncernen kan nemlig fejre sin 100 års fødselsdag.

Derudover kommer der nogle rigtigt spændende lanceringer, blandt andet BMW M2 Coupé i april, som har sine rødder i motorsport. Samtidig kommer både BMW 2-serie Active Tourer og BMW 3-serien i hybrid-udgaver med imponerende præstationer og forbrugstal. På MINI siden kan vi se frem til den helt nye MINI Cabrio, som lanceres i foråret. Fundamentet for at fastholde den positive tendens er yderst stærkt og sammen med vores forhandlernet, glæder vi os til et rigtigt spændende 2016", slutter Jan Askholm.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, december, BMW, førstepladsen, salgsrekord, 2016, FDM, motorsport,

fredag den 15. januar 2016

Flere elbiler på vej i hjemmeplejen


Nyt projekt skal hjælpe landets kommuner og hjemmepleje med at øge antallet af elbiler i hjemmeplejenStørre andel af elbiler i kommunerne og øget anvendelse af elbiler i hjemmeplejen, det er målet med et nyt projekt fra rådgivningsvirksomheden Fleetwise. Projektet skal demonstrere mulighederne for anvendelse af elbiler i hjemmeplejen og henvender sig til både kommuner, der skal anskaffe elbiler for første gang og til kommuner som skal videre i den grønne omstilling med yderligere elbiler.

Startpakke for demonstration af muligheder med elbiler
Projektet tilbyder kommuner en startpakke for implementering af elbiler i hjemmeplejen, som består af en demonstrationselbil fra Renault og en midlertidig ladeløsning fra energiselskabet E.ON, samt rådgivningsydelser fra Fleetwise.

Startpakken indeholder:

- Demonstrationselbilen Renault Zoe til rådighed i 11 dage
- Midlertidig ladeløsning fra E.ON til rådighed i 11 dage
- Opstartsmøde med dialog om ønsker, behov og udgangspunkt for elbiler i hjemmeplejen
- Introduktion til elbiler og ladeløsninger
- Markedsoverblik elbiler og ladeløsninger, priser og specifikationer
- Behovsanalyse med vurdering af potentialet for elbiler i hjemmeplejen
- Oplæg på implementering af elbiler i hjemmeplejen

Startpakken tilbydes til en rabatpris på 2.995 kr. ekskl. moms. Der spares 60 procent i forhold til normalprisen på 7.495 kr. ekskl. moms. Tilbuddet er en del af projektet Flere elbiler i hjemmeplejen, som har modtaget tilskud fra Energistyrelsen under Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet.

Erfaringsudveksling på regionale workshops
Flere og flere kommuner har efterhånden erfaringer med anskaffelse og anvendelse af elbiler. Nogle kommuner har anskaffet enddog mange elbiler og enkelte kommuner har nu udelukkende elbiler i hjemmeplejen. Projektet skal bidrage til at disse kommuners erfaringer, gode råd og anbefalinger bringes videre. Fleetwise etablerer en ERFA-gruppe med repræsentanter fra de kommuner, som har opnået væsentlige erfaringer og som har stor andel af elbiler i hjemmeplejen. Erfaringsudvekslingen sker på regionale workshops, hvor ERFA-gruppens repræsentanter på tværs af regioner præsenterer deres erfaringer, tips og tricks, samt anbefalinger til den grønne omstilling med elbiler.

Den første workshop afholdes af Fleetwise mandag den 23. maj 2016 fra 13.00 – 17.00 på Hotel Scandic Roskilde, Ved Ringen 2, 4000 Roskilde. Deltagelse i workshoppen er gratis, men kræver tilmelding. Tilmeld på http://fleetwise.dk/projekter/flereelbilerihjemmeplejen/workshop.html

Kompetent og faglig rådgivning der gør en forskel
Fleetwise hjælper med anvendelse af 360° rådgivning regioner, kommuner og virksomheder trygt igennem beslutnings- og købsprocessen omkring anskaffelse af elbiler og ladeløsninger – fra inspiration og introduktion til anskaffelse og implementering. Fleetwise består af Martin Messer Thomsen og Claus Seitzberg, der begge har faglig ekspertise og mange års praktisk erfaring med elbiler og ladeinfrastruktur. Deres erfaringer tæller demonstrationsprojekter overfor kommuner og virksomheder, flåderådgivning og –analyse, rådgivning af kommuner i valg af elbiler, træning og uddannelse mm. Begge er tilknyttet Region Hovedstadens elbilsekretariat Copenhagen Electric.

Yderligere information
Beskrivelse af projektet Flere elbiler i hjemmeplejen
http://fleetwise.dk/projekter/flereelbilerihjemmeplejen/index.html

Booking af startpakke
http://fleetwise.dk/projekter/flereelbilerihjemmeplejen/startpakke.html

Læs mere her

tags: elbil, bilen, uddannelse, elbiler, Renault, Roskilde, virksomhed, 2016, Region Hovedstaden, energi, moms, kaffe,

torsdag den 14. januar 2016

Biludstillingen i Detroit åbner med et brag af nyheder fra Ford


Ford indtager årets første internationale biludstilling, NAIAS i Detroit med en sand storm af nyheder. Lige fra det revolutionerende mobilitetssystem FordPass til en helt ny serie af LEGO-sæt med ikoniske Ford-modeller i centrum – den nordamerikanske udstilling viser, at Ford er i rivende udviklingEn biludstilling er meget mere, end den var for bare fem år siden. Det er ikke kun de nyeste modeller fra Ford, der er i centrum på den store Ford-stand på årets første internationale biludstilling, North American International Auto Show (NAIAS) i Detroit. Ford viser vejen frem med langt mere end blot traditionelle bilnyheder, for selv om bilen er kernen også i fremtidens dagligdag, så er det hele oplevelsen og integrationen af bilen i hverdagen, der er vigtig for Ford.

Ford vil med en række nyheder vise den rivende udvikling, virksomheden er inde i – som bilproducent og som leverandør af omfattende, komplette mobilitetsløsninger.

En komplet løsning til hverdagen - FordPass

En stor nyhed er FordPass, som repræsenterer en helt ny og revolutionerende måde at tænke mobilitet og planlægning på. I stedet for at tænke på Ford som blot en bilproducent, skal vi nu til at tænke på Ford som en leverandør af personlige og skræddersyede løsninger til hele hverdagen, ikke blot til selve transporten. FordPass er en platform, der tilbyder alt fra booking af parkeringspladser over personlig rutevejledning til en markedsplads, hvor man af andre brugere kan låne fx en større bil. Som medlem af FordPass kan man døgnet rundt komme i kontakt med en FordGuide på en live chat – fx hvis parkeringen er ved at udløbe, og man har brug for mere tid. Alle kan blive medlem af FordPass, uanset om man ejer en Ford eller ej. FordPass introduceres i Europa senere i 2016.

Præcis som FordPass er skabt for at lette hverdagen, så er et pilotprojekt under Ford Credit kaldet Link iværksat for at give flere mennesker adgang til mobilitet i en travl hverdag. Ford Credit Link er et leasingprogram, der på én og samme gang giver friheden ved en delebil og sikkerheden ved leasing. Pilotprojektet i den amerikanske by Austin henvender sig til grupper af kunder, fra tre til seks personer, som gerne vil dele en Ford, men som altså ikke har brug for en bil konstant. Link-projektet er som FordPass en del af Ford Smart Mobility – fremtidens måde at tænke bil på, hvor mere flydende ejerskaber, selvkørende biler og komplette løsninger for hverdagen, er i fokus.

Sikkerhedssystemer tilpasset den enkelte

Ford åbner en ny afdeling i sit research- og udviklingscenter i Dearborn, ikke langt fra den store biludstilling i Detroit. Automotive Wearables Experience-laboratoriet skal undersøge integrationen mellem menneske og bil via de elektroniske løsninger, vi omgiver os med i dag, fx smartphones, smartwatches og andre gadgets i stil med aktivitetsmålere. De vigtige oplysninger, som en aktivitetsmåler løbende modtager, kan potentielt bruges til at skræddersy en bils assistentsystemer til den enkelte person. Hvis dit fitnessur fx videresender information til din Ford om, at din puls stiger ved stressende trafikforhold, kan den adaptive fartpilot automatisk lægge længere afstand til bilen foran dig. Hver eneste bilist er speciel, og med den nye udviklingsafdeling viser Ford en ny vej for assistentsystemer.

En af de nok mindste bilnyheder i messehallerne i Detroit er ikke desto mindre en spændende en af slagsen. I et samarbejde mellem danske LEGO og Ford kommer indtil videre to nye sæt i serien Speed Champions, som giver både børn og voksne adgang til ikoniske Ford-modeller. Der er lagt vægt på perfekte detaljer i de to sæt – det ene med 184 klodser samles til en Mustang, komplet med fører og tidtagningstavle. Det store sæt med 664 klodser bygges op til den brutale F-150 Raptor, og den kommer med masser af udstyr som en veludstyret garage, en trailer og en Ford Model A som hotrod.

Læs mere her

tags: Europa, bilen, American International Auto Show, storm, virksomhed, Detroit, 2016, stress, pilotprojekt, Ford, markedsplads, fitness,

onsdag den 13. januar 2016

Politiet: Nu er tiden moden til nummerpladebøder


Det er slut med de venlige henstillinger, oplyser Færdselspolitiet. Bliver man standset, og har man endnu ikke fået ordnet sine nummerplader, kan man regne med en bøde på 1.000 kr.Kravet om at bilister skal tyverisikre deres nummerplader trådte i kraft den 15. november sidste år. Indtil videre har færdselspolitiet i hovedstaden blot venligt bedt bilister om at få fastspændt deres nummerplader uden, at det har kostet noget.

Men nu er 'hvedebrødsdagene' overstået.

Fremover vil Københavns Færdselspoliti kvittere med en bøde på 1.000 kr., når de standser bilister i trafikken uden korrekt fastspændte nummerplader.

'Folk har haft tid nok'
"Efter den 15. november har vi primært informeret om de nye regler, når vi har mødt bilister uden tyverisikrede nummerplader. For langt de fleste har det blot været en forglemmelse. Men nu har folk haft lang nok tid til at få sikret deres plader. Nu er tiden moden til, at vi skrider ind og uddeler en bøde, hvis pladerne ikke er tyverisikrede," siger Michael Kristiansen, politiinspektør i Københavns Færdselspoliti.

Op mod 300.000 risikerer bøde
Før jul viste en undersøgelse fra Applus Bilsyn, at omkring 300.000 bilister endnu ikke havde fået sat nummerpladerne ordentlig fast. I en opfølgende rundspørge for nylig svarede hver anden bilsagkyndig hos Applus Bilsyn, at 'hver tiende' kunde manglede at sikre nummerpladerne.

Bilsyn betinges af godkendte nummerplader
"Vores synsmedarbejdere hjælper selvfølgelig alle bilister, som ikke har sikret nummerpladerne endnu, med at få løst problemet. På den måde slipper de for en eventuel bøde. De fleste bilister lader en af vores synsmedarbejdere fastspænde nummerpladerne, men vi har også mange, som køber en gør-det-selv-løsning. De fleste bliver imidlertid overraskede over, at vi kun kan godkende en bil til bilsyn betinget af, at nummerpladerne er i orden," siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Fakta: Mangler du at få tyverisikret nummerpladerne
• Reserverer du tid hos Applus Bilsyn, koster en tyverisikring af nummerpladerne 199 kr. Uden reservation er prisen 249 kr.
• Gør-det-selv-pakken hos Applus eller i webshoppen på Applus.dk koster 99 kr.

Læs mere her

tags: København, direktør, politi, trafikken, hovedstad, Fakta,

tirsdag den 12. januar 2016

Beetle Dune

image description
Volkswagen præsenterer konceptbilen Beetle Dune på North American autoshow i Detroit.
Volkswagens Beetle er et fænomen, uanset hvor i verden den dukker op. Den bringer smilene frem, når den cruiser gennem gaderne, uanset om det er i San Francisco, Berlin, Paris, Shanghai eller København. Hidtil har Beetle kunnet fås som coupé eller cabriolet, men fremtiden kan byde på endnu en Beetle-model. På North American autoshow i Detroit præsenterer Volkswagen den næsten produktionsklare konceptbil Beetle Dune, der med sit cool og rå offroad-look tilfører den populære model en ekstra dimension.

Beetle Dune er - ind til videre - en konceptbil, men den er udviklet med henblik på at kunne sættes i produktion. Den er et potentielt og realistisk bud på, hvordan en Cross-version af Beetle kunne se ud. Beetle Dune bærer mange af de visuelle karakteristika, som vi kender fra de øvrige Cross-versioner af henholdsvis Polo, Golf Plus, Touran og Caddy. Beetle Dune er i forhold til en standard-Beetle hævet 50 mm i undervognen for at give mere frihøjde og gøre den mere terrænduelig, så den kan spurte over sanddyner eller gennem sne. Rå 19" aluminiumsfælge, skærmkanter i matsort plast og en frontkofanger med et stort luftindtag omkranset af en aluminiumsramme er blot nogle af de detaljer, der giver Beetle Dune et skud offroadappeal. De matsorte skærmkanter betyder, at karrosseriets bredde er øget med 24 mm i hver side, og derfor er sporvidden øget med 29 mm for og bag, hvilket giver indtryk af, at Beetle Dune "står" mere solidt plantet på vejen eller i sandet. Et par luftindtag i hver side af motorhjelmen, et sortlakeret tag med en integreret tagbøjle bag til samt en større hækspoiler og sidespejle i aluminiumsoptik, sætter en fed streg under det sportslige udtryk.

En 2-liters turbomotor med direkte indsprøjtning, 210 hk og 6-trins DSG-gear sender Beetle Dune fra 0 til 100 km/t på kun 7,3 sek., så præstationerne matcher det sportslige og potente ydre.



tags: København, bilen, Detroit, Volkswagen, fælg, undervognen,

mandag den 11. januar 2016

Fritidssejleruddannelserne brød sammen i 2015!


2015 blev desværre det år, hvor det blev klart for alle og enhver med øjne og ører, at duelighedsprøven og speedbådsprøven er løbet løbsk for Søfartstyrelsen, og at antageligt halvdelen af de beviser der blev udstedt i løbet af året, er blår i øjnene på de stakkels nye sejlere, som fejlagtigt går rundt og tror, at de nu er klædt på til at møde havet. Det kan blive et meget dyrt møde.Efter at have organiseret undervisningen af flere end tusinde fritidssejlere igennem de seneste 15 år, har jeg dannet mig et ganske klart billede af udviklingen på området, og tillader mig i al beskedenhed, at foreslå en simpel og praktisk ny kurs.

Søfartsstyrelsen har tilsyneladende svigtet både sejlerskolerne og eleverne, og ladet markedsmekanismerne udvande kvaliteten i fritidssejleruddannelserne. Derfor frygter jeg for søsikkerheden blandt de mange nye sejlere, som fejlagtigt går rundt og tror, at de har fået en seriøs og solid fritidssejleruddannelse.

Det er mit håb, at vi i det nye år får ensartede prøver for alle, og derved automatisk ændrer konkurrenceparameteren for sejlerskolerne fra "hvem er bedst til at sælge katten i sækken" til "hvem kan tilbyde den bedste uddannelse".

Duelighedsprøven vakler.
I fredags havde jeg endnu en af mine elever til den teoretiske duelighedsprøve hos bemyndiget censor Bent Larsen i Nyborg. Prøven var et operativt interview, med udgangspunkt i elevens hjemmeopgaver. Eleven fik mulighed for at demonstrere sine færdigheder i søkortet, og blev overhørt i pensum over en bred kam, med særligt fokus på fagområderne nødsignaler, lydsignaler, skibslys, dagsignaler og vigeregler.

En sådan eksamination tager typisk 1 - 2 timer, og på basis af undervisning og eksamination af antageligt flere tusinde elever, blev Bent og jeg enige om, at forberedelse til den teoretiske duelighedsprøve kræver mindst 80 timers arbejde for eleven, f.eks. 40 undervisningslektioner + 40 timers hjemmearbejde, eller ca. 80-100 timers selvstudium. Så fatter man ikke, at der reklameres massivt i medierne for fantasifulde projekter som f.eks. "Duelighedskursus på en weekend med beståelsesgaranti!".

Speedbådsprøven er allerede faldet.
Med hensyn til speedbådsprøverne er det almindeligt kendt, at eleven i mange tilfælde får udleveret et par A4-ark med information om teoretisk søsikkerhed. Da jeg selv skrev en lærebog for speedbådsførere, og kun holdt mig til kernen af det pensum Søfartsstyrelsen officielt kræver, blev bogen på 50 A4-sider.

I dagens Danmark kan helt ubefarne landkrabber møde op lørdag formiddag, få lidt undervisning i en lille jolle med påhængsmotor, blive eksamineret i nogle få minutter, og gå hjem med et speedbådsbevis, som jvf. de nugældende regler kan danne det praktiske grundlag for yachtskipperuddannelsen. Du kan altså møde en 23-meter skonnert i Kattegat, under kommando af en yachtskipper, hvis praktiske erfaring kommer fra en tur i en lille rød gummibåd lørdag formiddag.
Garvede søfolk kan få angstanfald bare ved tanken.

Men hvorfor er det gået så galt
Både dueligheds- og speedbådsuddannelsen er efter min mening virkelig gode - på papiret, og hverken sejlerskolerne eller eleverne kan bebrejdes for det voldsomme og stærkt accelererende værditab indenfor fritidssejleruddannelserne. Ansvaret påhviler i min optik alene Søfartsstyrelsen, som øjensynligt ikke effektivt har kontrolleret, at fritidssejlerprøverne holder den tilsigtede kvalitet. Eleverne presser på, for at få en hurtig og billig uddannelse, skolerne gør hvad de kan for at levere, og konkurrerer således uddannelsesniveauet lige ned i skraldespanden.

Hvordan kommer vi tilbage på kursen
Løsningen ligger ikke i at banke løs på sejlerskolerne med certificering og skærpet tilsyn. Hvis målet er at sikre ensartet kvalitet i fritidssejleruddannelserne, kunne en effektiv og enkel løsning være, at man afholder skriftlige teoriprøver for både duelighedsbevis og speedbådsbevis hver 2. måned i de større byer. Denne service arrangerer Søfartsstyrelsen allerede for VHF/SRC-prøverne, så man kan evt. anvende samme lokaler og samme personale. "Forfaldne" sejlerskoler vil opjustere undervisningen eller uddø, når deres elever dumper på stribe. Billigt, nemt og effektivt.

Til de praktiske prøver skal eleven demonstrere personlige evner til, at planlægge, kontrollere og gennemføre en sejlads på en søsikker måde. Der bør der kræves en prøvesejlads, hvor elev viser evner til at planlægge og gennemføre en søsikker sejltur på mindst 1 time (speedbådsbevis) eller 3 timer (duelighedsbevis), med en GARANTERET TILFÆLDIG, og af Søfartsstyrelsen tildelt, bemyndiget censor. Så slipper de mange samvittighedfulde bemyndigede for den ubehagelige, uværdige og stressende følelse af, at være under konstant mistanke for, at samarbejde lidt for intimt med sejlerskolerne.

Jeg håber det bedste, og frygter det værste.
Hvis man ønsker at løse problemerne via den model jeg foreslår, vil det kræve, at Søfartsstyrelsen sætter teoriprøver i de større byer på skinner, f.eks. ved outsourcing, men hvis styrelsen prioriterer som de plejer, altså ikke tager ordentlig hånd om kvaliteten af fritidssejleruddannelserne, og tilsyneladende ikke svarer på konstruktiv kritik fra fagpersoner, må jeg frygte, at mange nye sejlere vil afstå fra at uddanne sig søsikkert, når det bliver almindelig viden, at de danske fritidssejlerudannelser er i fremskredet forfald.

Måske er jeg naiv, men mit inderlige håb for 2016 er, at Søfartstyrelsen vil gribe til ansvarlig ledelse, og holde op at småsludre bureaukratisk: -"Nåhhh ... er det nu så slemt ... vi har jo allerede etableret et udvalg i 2013, som skulle løse dette problem ... vi arbejder med taksonomien (og hvem er lige i tvivl om den ) ... og så skal vi på firmaudflugt ... lad os nu se hvordan det går!"
Når besætningen kommer tumlende op på broen og melder, at skuden har en fatal lækage, må skipperen levere bedre ledelse end en sludder for en sladder.


Læs mere her

tags: Danmark, interview, uddannelse, 2013, Nyborg, 2016, samvittighed, stress, undervisning, konkurrence,

søndag den 10. januar 2016

Bilforhandler i Køge lukker og slukker med hammerslag

$(document).ready(function() { $("a.oembed").oembed(null,{ includeHandle: false, maxWidth: 428, maxHeight: 328 }); });
Erik Jensens forretning har været en velkendt og hæderkronet virksomhed for lokalområdet, men efter 28 år som bilforhandlere i Køge drejer Erik Jensen og hustruen Karin nøglen til autohuset om for at gå på pension.Det betyder absolut bortsalg af biler, motorcykler, have- og parkmaskiner, rollator og senior scootere på internetauktion.

Ægteparret har gennem noget tid beboet deres lejlighed oven på bilforretningen, men efter voldsomt overfald i forbindelse med hjemmerøveri en nat i oktober 2015, har de nu besluttet af sælge alle effekterne fra deres lagre samt rykke privatdomicilet andetsteds.

Blandt varerne er ubrugte motorcykler, have/park-maskiner, reservedele og brugte personbiler i særdeles god stand. Blandt andet VW Passat, BMW 320, Audi A4, Mercedes, 4 stk. Honda CR-V, Ford Mondeo m.fl.

Internetauktion har nr. 481 på www.campenauktioner.dk lukker for bud på de 289 effekter mandag den 18. januar 2016 kl. 20.00.


Læs mere her

tags: internet, Køge, Audi, Honda, VW, BMW, Mercedes, overfald, virksomhed, hjemmerøveri, 2016, bilforhandler, hjemmerøver, Ford, scooter,

lørdag den 9. januar 2016

Vintervejr: Flere vælger sikre vinterdæk


Bilisternes efterspørgsel på de sikreste vinterdæk er mere end fordoblet siden 2013. Det skyldes ny EU-lovgivning om mærkning, der blandt andet kategoriserer dækkenes bremselængde fra A til F.Vinterdæk er i den grad aktuelle i disse dage og bliver flittigt hevet ned fra hylderne hos danske dækforhandlere, og stadigt flere forbrugere vælger sikre modeller med kort bremselængde. I 2013 implementerede vi også på dækområdet EU's mærkatordning, som man kender fra biler og forbrugerelektronik. Målet var at give forbrugerne overblik over dæks egenskaber på tre parametre, nemlig brændstoføkonomi, støjniveau og sikkerhed i form af bremselængde. Nye tal fra Euromaster, der er Europas største dækkæde, fastslår, at særligt sikkerheden spiller en stor rolle i danske bilisters valg af vinterdæk. Samlet steg andelen af solgte vinterdæk med A- og B-mærkning på bremselængden med imponerende 184 procent fra 2013 til 2014. Mens 13 procent af vinterdæk i 2013 tilhørte de to bedste kategorier, er det nu tilfældet for omkring 37 procent.

– Vi oplever mange kunder, der slet ikke var klar over, at forskellen på dæk er så stor. Mærkaterne har gjort det nemt at sammenligne dækkenes forhold mellem pris og kvalitet. Den viden har fået flere kunder til at vælge sikre dæk med kort bremselængde, fortæller Ove Eichler, administrerende direktør i Euromaster Danmark.

Bremselængden bliver kategoriseret fra A til F. Et F-mærket dæk har omkring 18 meters længere bremselængde end et A-mærket ved fuldt stop fra 80 kilometer i timen. På tværs af temperaturer, hastighed og mængden af vand på vejen har et A-mærket dæk omkring 30 procent kortere bremselængde end et i F-kategorien.

Glædeligt og interessant

Dækbranchen Danmark og Dækimportørforeningen står bag hjemmesiden daeklabel.dk, der i detaljer forklarer om dækmærkningen. Her er direktør Volker Nitz, der også står i spidsen for Rådet for Større Dæksikkerhed, begejstret over, at dæksalget er blevet påvirket så meget i kraft af mærkningsordningen.

– Det er utroligt interessant og glædeligt, at mærkningen har så stor effekt på købsmønstret. Der er desværre ingen lovgivning for, hvor ringe dæk producenterne må sætte på markedet, bare de opfylder nogle brede EU-rammer, så vi kan kun plædere for, at forbrugerne sikrer sig selv og deres biler med dæk af høj kvalitet. Mærkningsordningen er et godt redskab, der synliggør forskelle på dæksikkerhed, forklarer Volker Nitz.

Han påpeger dog et andet stort problem: Mange lader helt være med at skifte til vinterdæk. Dækimportørforeningens årlige kontroller viser, at 15 procent af de danske biler bruger sommerdæk om vinteren.

– Det er farligt at køre på sneglatte veje med sommerdæk. Hvis en bil med vinterdæk kører 70, står den stille efter 65 meters opbremsning. Havde den sommerdæk på, ville den være blæst forbi standsningsstedet med 40 i timen og have brugt yderligere 30-40 meter på at standse. Og så er det bekosteligt for samfundet, når biler med sommerdæk forhaler trafikken og er skyld i mange mindre ulykker, mener Volker Nitz, der gerne så, at flere danskere udviser rettidig omhu og får skiftet til vinterdæk tidligere på året – inden sneen kommer.


Fakta: Euromaster Danmark A/S er – med 40 værksteder fordelt over hele landet – blandt landets førende udbydere af dæk og autoservice. Centrene servicerer både private bilister, leasingselskaber, bus- og transportbranchen samt landbrug og byggeri.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, direktør, økonomi, 2013, EU, lovgivning, trafikken, blæst, ulykker, brændstof, forbrugerelektronik, 2014, Fakta,

fredag den 8. januar 2016

Oplev vejgreb som du kun har fantaseret om


Bridgestone lancerer nyt Battlax Hypersport S21 dæk designet og udviklet til de ypperste supersports-cyklerDet nye Bridgestone Battlax Hypersport S21 dæk, der er designet og udviklet til de ypperste supersports-cykler, giver rendyrket køreglæde under alle forhold – uden at gå på kompromis med hverken sikkerhed eller performance.

Carsten Mortensen, MC Product Manager hos Bridgestone Danmark udtaler: "Bridgestone har udviklet et dæk, som giver køreren det bedste, som moderne superbikes kan tilbyde. Vores nye Battlax S21 dæk fastholder det høje niveau af vådvejsegenskaber og øger samtidig stabiliteten og kurveegenskaberne."

Forbedret tørvejs-performance
Battlax S21 er udviklet ved hjælp af velafprøvede såvel som helt nye teknologier – teknologier, der blandt andet baserer sig på erfaringerne fra MotoGP™. Bridgestone's ingeniører har taget udgangspunkt i det fantastiske vådvejsgreb fra S20 EVO og kombineret det med nye, innovative teknologier for at forbedre tørperformance og øge kilometerydelsen. Samtidig er dækkets stabilitet, håndterbarhed og kurvekørsel blevet opgraderet gennem et modificeret mønsterdesign, som øger mønsterstivheden og øger kontaktfladen.

Hurtigere styrerespons og mere grip
Fordækket er designet med en spidsere profil for hurtigere styrerespons og præcision gennem kurver, uden at miste den neutrale følelse, som kendetegner Bridgestone's radialdæk. Den spidsere profil giver sammen med en 3-lags compound og stivere kanttrådsfyldning bedre egendæmpning og stabilitet.

I modsætning til fordækket har bagdækket en fladere profil. Sammen med en revideret karkassekonstruktion og mønsterdesign giver det en forbedret kontaktflade og øget stabilitet. Kilometerydelsen er kraftigt forbedret gennem mindre bevægelse i kontaktfladen, som reducerer sliddet.

Både for- og bagdæk er blevet udstyret med en ny skuldercompound med en gummiblanding udviklet på molekylært niveau. Den ny skuldercompound har en større kontaktflade under belastning, og resultatet er mere grip, større tillid og hurtigere kurvehastighed både på våd og tør asfalt.

Ny Ultimate-Eye teknologi visualiserer dækkets opførsel
Battlax S21 er det første MC-dæk, som er udviklet med Bridgestone's nyeste Ultimate-Eye (U-EYE) teknologi. U-EYE visualiser kontaktfladen og dækkets opførsel under forskellige hastigheder og belastninger, analyserer trædefladen og beregner den optimale kombination af gummiblanding, mønsterdesign, konstruktion og profil.

Hurtigere kurvehastighed
Det nye Battlax S21 er blevet testet på bane under tørre og våde forhold. Sammenligningstest mellem S20 EVO og S21 viser større stabilitet på S21'eren, hvilket tillader markant højere indgangshastigheder samtidig med, at man kan holde en mere præcis linje. S21'eren har med sin større kontaktflade en hurtigere acceleration ud af svinget og en 2% hurtigere omgangstid – svarende til ca. 2,5 sekunder på en 2 minutters omgang. Sidst – men ikke helt uvæsentligt – byder den nye konstruktion på hele 36 % højere kilometerydelse end S20 EVO!

Battlax er på hylderne nu
Battlax Hypersport S21 er klar til levering i 4 fordæk- og 6 bagdækstørrelser fra januar 2016. Line-up er fuldt indfaset i marts 2016.


Læs mere her

tags: Danmark, 2016, teknologi, Ford, fordæk, bagdæk,

torsdag den 7. januar 2016

Når bilen hjælper til i køkkenet: Bosch satser på Simply Connected


Smarte løsninger, der forbedrer komfort og sikkerhed. Volkmar Denner, koncernchef hos Bosch: „Vi vil forbedre livskvaliteten og forenkle hverdagen med intelligente løsninger. Nøglen er sammenkobling." Bosch tilbyder løsninger på tværs af domæner og sammenkobler mobilitet med energi-, bygnings- og industriteknik. Verdenspremiere: Første alarm-eCall-adapter til biler til eftermontering.Las Vegas – På CES 2016 i Las Vegas præsenterer Bosch innovativ teknik „In-vented for life": Innovationer til hjemmet, i byen, i bilen eller på arbejdspladsen. Leverandøren af teknologi og serviceydelser satser her på sammenkobling via internet of things. „Det er vores mål at tilbyde mere sikre, mere praktiske og mere effektive løsninger til det intelligente hjem, energi, mobilitet og industri. Vi vil for-bedre livskvaliteten og forenkle hverdagen. Nøglen er sammenkobling", sagde Volkmar Denner, koncernchef hos Bosch, på virksomhedens pressekonference på CES 2016 i Las Vegas. Med dette års motto „Simply. Connected." sætter Bosch fokus på dette, hvor man præsenterer løsninger til smart home, smart city, connected mobility og industri 4.0.

Inden for connected mobility præsenterer Bosch en verdensnyhed: Retrofit-eCall.
Det automatiske alarmsystem eCall, der blev lanceret i 2012, kunne tidligere kun leveres som standardudstyr til nye biler, men nu kan det også leveres til efter-montering. Hvis sensorenheden, der er indbygget i cigarettænderen, registrerer et uheld, sender den de relevante informationer til et servicecenter. Alt efter ulykkens ulykkens omfang kontakter servicemedarbejderen bilens fører direkte eller alarmerer nærmeste ambulancetjeneste.

Kompetence inden for sensorer, hardware og software
Bosch satser på sin kompetence inden for sensorer og software: For det første er virksomheden verdens førende producent af mikromekaniske sensorer, de så-kaldte MEMS-sensorer. Hver dag forlader mere end fire millioner af disse højtek-nologiske sensorer chipfabrikken i Reutlingen – siden 1995 har Bosch fremstillet i alt mere end seks milliarder MEMS. Tre ud af fire smartphones er i dag udstyret med de meget små sensorer fra Bosch, der også findes i meget andet udstyr in-den for underholdningselektronikken – inkl. f.eks. wearables som fitnessbånd og smartwatches. I dette segment forventer virksomheden en særlig kraftig vækst: Efter 76 millioner fremstillede enheder i 2015 vil produktionen blive mere end for-doblet til 173 millioner i 2019.

For det andet har Bosch også en stærk position inden for softwaresektoren: Af de ca. 55.000 forskere og udviklingsfolk på verdensplan arbejder ca. 1/3 inden for softwareudvikling og mere end 3.000 inden for internet of things. Denne eks-pertise suppleres af en omfattende hardwareekspertise: Bosch er en af verdens førende producenter lige fra leverandør til bilindustrien og industriteknik over energi- og bygningsteknik til forbrugsgoder: „Bosch kombinerer det bedste fra to verdener – industrien og it. Lige meget om denne forretning udvikler sig evolutio-nært eller disruptivt, vil vi fortsat være en del af den", sagde Denner i Las Vegas.

Smart Home: Mere komfort og sikkerhed inden for ens egne fire vægge
Bosch arbejder også på højtryk på smart homes. Er vinduerne lukket Er der slukket for komfuret, er der nok mælk i køleskabet til morgenmaden Teknik fra Bosch har sørget for, at disse bekymringer hører fortiden til. Aktuelle undersø-gelser viser, at ca. 230 millioner husholdninger på verdensplan, 15 % af det sam-lede marked, vil have smart home-teknologi i 2020. Ved at samle sine smart ho-me-aktiviteter i et nyt selskab i starten af året har Bosch allerede taget et afgø-rende skridt i retning af at fremme smart home yderligere: Virksomheden tilbyder fremover mange produkter og serviceydelser til det tilsluttede hus fra én kilde. Porteføljen vil fx omfatte et smart home-system, der kan anmelde indbrud og hjælpe med at styre opvarmningen mere effektivt.

Smart city: Intelligente byer øger livskvaliteten
„Bosch stiller sig ikke tilfreds med blot at lave smart homes", siger Denner. „Vi arbejder for øjeblikket i fem projekter over hele verden på at gøre byer intelligen-te. Smart cities øger livskvaliteten, men også byernes økonomiske effektivitet." Ifølge en UN-undersøgelse vil 2/3 af den globale befolkning bo i byer i 2050. Det kræver et intelligent netværk af energinet, trafikinfrastruktur og bygninger. Bosch IoT Suite er et af grundelementerne i smart city. Softwareplatformen integrerer alle funktioner, der er nødvendige for tilsluttede enheder, brugere og serviceydelser.

Parkering er et andet problem, som Bosch forsøger at løse. 30 % af trafikken i byerne opstår ved, at bilisterne ikke kan finde en ledige p-plads. Sensorer, der er installeret i biler eller på p-pladser, registrerer og meddeler bilisterne, når en p-plads er ledig. Bosch har implementeret denne idé i sit koncept „community-based parking": Når bilerne kører rundt, registrerer og måler de frie p-pladser mellem de parkerede biler ved kantstenen. Disse informationer overføres til real-tidskort, der kan kaldes frem på smartphone eller i navigationssystemet. Bilister, der leder efter en p-plads til deres bil i boligområder eller indre by, kan således finde en plads uden at skulle køre for meget rundt. Det sparer tid, penge, nerver og skåner desuden miljøet.

Connected Mobility: Løsninger fra Bosch til fremtidens mobilitet
På interfacet mellem smart cities og tilsluttede biler findes den fuldautomatiske parkering, som Bosch planlægger at realisere i 2018. Så skal bilisten blot efterla-de bilen uden for parkeringshuset. Bilen finder selv en ledig plads og parkerer. Når det er tid til at køre igen, kører bilen selv tilbage til udgangspunktet på sam-me måde.

Bosch arbejder desuden på en motorvejspilot – en elektronisk chauffør, der kører på motorvejen. Fra 2020 forventes det, at biler, der er udstyret med denne pilot, selv vil kunne køre på motorvejen. Det øger først og fremmest sikkerheden, men også komforten: Når motorvejspiloten er aktiv, bliver bilens fører passager – han kan læne sig tilbage eller lave andre ting. Bosch tester automatiseret kørsel på offentlige veje i Tyskland, USA og Japan.

Et andet vigtigt aspekt i at gøre kørslen endnu mere sikker og behagelig er kommunikationen mellem menneske og teknik. De rigtige informationer på det rigtige tidspunkt gør, at føreren bliver mindre distraheret, siger Denner. De besø-gende på CES 2016 kan opleve den nye form for kommunikation i demobilen fra Bosch. Fx advarer en lyssekvens i bilen, hvis en fodgænger nærmer sig fra høj-re.

Desuden præsenterer virksomheden en touchscreen med haptisk feedback, som virksomheden fik en CES Innovation Award for i slutningen af 2015. Produktet er enestående på den måde, at de viste taster på touchscreenen føles som rigtige knapper, således at bilisterne kan betjene applikationer i infotainmentsystemet som fx navigation uden at se. Det betyder, at bilisterne i højere grad kan fokuse-re på vejen, hvilket giver større trafiksikkerhed.

Industry 4.0: Fremtidens fabrik er fleksibel, tilsluttet og intelligent
For at gøre mange innovationer til en realitet så hurtigt som muligt skal produkti-onen blive mere fleksibel. "Fremtidens fabrik er fleksibel, tilsluttet og intelligent. Mennesker, maskiner og produkter kommunikerer med hinanden", sagde Den-ner. "Som førende leverandør og bruger af Industry 4.0 er vi bedre stillet end næsten alle andre virksomheder."

Med blik på virksomhedens mere end 250 fabrikker over hele verden går Denner ud fra, at Bosch med Industry 4.0 kan spare et trecifret millionbeløb i euro om året frem til 2020. To af de faktorer, der vil bidrage til at nå dette mål, er hard-ware og softwareløsninger for databedømmelse i realtid fra Bosch. Den mobile produktionsassistent APAS, der vises på CES, sørger for, at produktionstrinnene forløber fleksibelt og sikkert. Pga. sensorhuden kan APAS arbejde sikkert med mennesker. Og den har et skjult talent: På CES 2016 vil den servere kaffe for de besøgende på Bosch's messestand i Sands Expo.

Industry 4.0: Fremtidens fabrik er fleksibel, tilsluttet og intelligent
For at gøre mange innovationer til en realitet så hurtigt som muligt skal produkti-onen blive mere fleksibel. "Fremtidens fabrik er fleksibel, tilsluttet og intelligent. Mennesker, maskiner og produkter kommunikerer med hinanden", sagde Den-ner. "Som førende leverandør og bruger af Industry 4.0 er vi bedre stillet end næsten alle andre virksomheder."

Med blik på virksomhedens mere end 250 fabrikker over hele verden går Denner ud fra, at Bosch med Industry 4.0 kan spare et trecifret millionbeløb i euro om året frem til 2020. To af de faktorer, der vil bidrage til at nå dette mål, er hard-ware og softwareløsninger for databedømmelse i realtid fra Bosch. Den mobile produktionsassistent APAS, der vises på CES, sørger for, at produktionstrinnene forløber fleksibelt og sikkert. Pga. sensorhuden kan APAS arbejde sikkert med mennesker. Og den har et skjult talent: På CES 2016 vil den servere kaffe for de besøgende på Bosch's messestand i Sands Expo.

Følg Bosch CES 2016 highlights på Twitter: #BoschCES

###

Simply.Connected.
Besøg Bosch på CES 2016 i Las Vegas, Nevada, USA:

Tirsdag, den 5. januar 2016 (lokaltid)
• Kl. 08:00 - 08:45
Pressekonference med koncernchef hos Bosch Volkmar Denner, Mandalay Bay Hotel, South Convention Center, Level 3, Banyan Rooms A-D.

Torsdag, den 7. januar 2016
• Kl. 11:00 - 12:00
Keynote Panel „Beyond Smart Cities: The Future of Urban Mobility"
Koncernchef hos Bosch Volkmar Denner, Westgate Theater. Andre deltagere bl.a.
sekretær Anthony Foxx fra det amerikanske transportministerium.

• Kl. 11:30 - 12:30
Conference Track: The Internet of MEMS and Sensors
Panel: "Wearables and Smart Sensors Advancing User Interface"
Horst Muenzel, CEO and General Manager, Akustica
Venetian, Level 4, Marcello 4404

• Kl. 14:15 - 15:15
Conference Track: The Internet of MEMS and Sensors
Panel: "Technology Trends for the IoT"
Stefan Finkbeiner, CEO and General Manager, Bosch Sensortec, Venetian, Level 4, Marcello 4404

Fredag, den 8. januar 2016
• Kl. 10:15 - 11:15
Conference Track: Exploring Tomorrow's Automotive Mobility Ecosystem
Panel: "Implications for Players in Tomorrow's Mobility Ecosystem"
Rolf Nicodemus, project vice president, Connected Parking,
Robert Bosch GmbH, Las Vegas Convention Center, North Hall, Room N261

Onsdag – lørdag, den 6. - 9. januar 2016 – Bosch-messestande
• Fokus på smart home, smart city og Industry 4.0 i Smart Home Market-place, Sands Expo Center, Stand #71517
• Fokus Connected Mobility i North Hall, Stand #2302

Læs mere her

tags: USA, euro, Tyskland, internet, bilindustri, bilen, økonomi, EM, indbrud, koncernchef, 1995, 2020, transportminister, Las Vegas, 2020, Japan, trafikken, 2012, virksomhed, 2018, 2016, motorvej, ambulance, penge, teknologi, energi, Intel, livskvalitet, kommunikation, Bosch, innovation, miljø, kaffe, fitness,

onsdag den 6. januar 2016

Mange bilister er ikke forsikret ved soloulykker


Vinteren er kommet til Danmark, og dermed stiger risikoen for at komme galt af sted i trafikken. Skulle du komme til skade i en soloulykke, er det ikke sikkert, du er dækket af en forsikring.Glatføre er hvert år skyld i mange soloulykker, hvor bilen havner i grøften, i autoværnet eller rammer et træ. Kommer du til skade i en soloulykke, kan du imidlertid ikke være sikker på at få erstatning, fortæller erstatningsadvokat Litten Posselt Olsen fra ADVODAN.

"Situationen er speciel, når man er ude for en soloulykke. Kaskoforsikringen dækker bilen, og ansvarsforsikringen dækker automatisk skaderne på eventuelle passagerer. Men som fører af bilen får du ikke dækket dine personskader. Derfor er det vigtigt at tegne en tillægsforsikring i form af en førerpladsdækning," lyder rådet fra advokaten.

Det er de færreste bilister, som har en førerpladsdækning i deres bilforsikring. Kører du fx i grøften, fordi det er glat, kan du normalt ikke få erstattet skader, der sker på dig selv.

Er du derimod involveret i en ulykke med en modpart, er det modpartens forsikring, der dækker dine skader. Det gælder også selvom, det er dig, der bærer skylden for ulykken.

Sørg for at sikre dig selv
"Har du en førerpladsdækning, står du med væsentlig bedre erstatningsmuligheder i forbindelse med en soloulykke. Dækningen kan dog variere fra forsikring til forsikring. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i betingelserne, inden du tegner forsikringen," siger Litten Posselt Olsen og fortsætter:

Mange førerpladsforsikringer udbetaler erstatning efter lov om erstatningsansvar, og den adskiller sig bl.a. fra ens egen ulykkesforsikring ved også at dække helbredelsesomkostninger, tabt arbejdsfortjeneste og "svie og smerte" i en sygemeldingsperiode. Hvis ulykken giver varige personskader, kan du også få godtgørelse for varige mén og tab af erhvervsevne. En ulykkesforsikring dækker kun godtgørelser for varige mén og eventuelt nogle behandlingsudgifter."

Hvad koster det
En førerpladsdækning - eller en førerforsikring, som det også kaldes - koster omkring 400 kroner om året.


Læs mere her

tags: Danmark, bilen, trafikken, ulykker, omkostninger, helbred,