mandag den 6. februar 2012

Borgen og brødrene Price bliver til brætspil

Nu har alle mulighed for at deltage i spillet om magten i et nyt brætspil baseret på DRs dramaserie ?Borgen?. Også ?Spise med Price? er aktuelle på bræt.

Næsten halvanden million danskere følger hver søndag statsminister Birgitte Nyborg og de andre karakterer i anden sæson af ?Borgen? på DR1. Nu kan man selv træde ind i universet med politikere, spindoktorer og journalister i et nyt brætspil om både virkelighedens og fiktionens politiske liv.

?Vi har valgt at lave et brætspil baseret på ?Borgen?, så vi dels kan fastholde danskernes interesse for tv-serien, dels formidle viden om politik på en sjov og spændende måde,? siger Kirsten Fæster Andersen, der er projektleder i DR Multimedie.

?Borgen?-spillet henvender sig både til børn og voksne og handler om at samle 90 mandater ved at svare på spørgsmål og løse forskellige opgaver. På ?valgflæskkortene? skal man gætte miksede ord som ?lbstisrachrogn? (Christiansborg), og i ?ordkrig? skal man forklare ord med synonymer, grimasser og ledetråde.

Kokkekamp med brødrene Price
Også DRs madprogram ?Spise med Price? er netop udkommet som brætspil. Her gælder det om at samle ingredienser til en middagsret ved at svare på spørgsmål fra gastronomiens og underholdningens verden.

?DR har en stærk tradition for madprogrammer, men det er første gang, at ét af dem bliver omsat til et brætspil. Spillet kombinerer Trivial Pursuit med ludo i en underholdende cocktail, men samtidig kan man blive klogere på mad og madlavning,? siger Nat Beskos, der er projektleder i DR Multimedie, og som også har udviklet spillet.

Det er ikke første gang, at DRs tv-serier bliver til brætspil. Både ?Krøniken?, ?Taxa?, ?Rejseholdet? og ?Matador? har man også kunnet spille på bræt.

Anden sæson af ?Borgen? kører frem til slutningen af november, og DR har allerede besluttet, at der også kommer en tredje sæson af ?Borgen? i 2012. Brødrene Price vender tilbage med nye afsnit til november.

Læs mere her

tags: statsminister, politi, Nyborg, universet, 2012, journalist, Christiansborg, projektleder, mandater, øl,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar