søndag den 26. juni 2016

Brighton MP35

Blaupunkts 2005–serie af bilstereoer byder på mange nyskabelser, og først og fremmest står design og brugervenlighed i højsædet. Brighton MP35 ligger i den fornuftige ende af prisskalaen, men der er hverken sparet på tekniske finesser, design eller råstyrke.

Med Brighton MP35 har designet fået en opstrammer i forhold til de seneste års modeller, og aftagelig frontklap er nu standard i alle de nye bilstereoer i Entryline–serien.

Mp3–afspilning er også blevet gjort endnu nemmere med et stort display, som viser ikke bare de enkelte musikfilers navne, men også navne på mapper med op til 64 tegn. Brighton MP35 kan afspille mp3 filer med variable bithastigheder ved 32/320 kbit/sek. En avanceret antistøds–hukommelse sørger for, at selv de mest ujævne veje ikke påvirker afspilningen af hverken mp3 eller traditionelle cd´ere. Yderligere er bilstereoen kompatibel med Apples iPod via separat interface.

Jo hurtigere en bil kører, jo mere støj vil der typisk være i kabinen. Men ikke med Brighton MP35. Bilstereoen benytter sig nemlig af GALA – den hastighedsafhængige volumenregulering. Bilens hastighed er afgørende for at GALA funktionen sætter ind og regulerer bilstereoens lydniveau. Når lydniveauet i kabinen stiger pga. kørsel og vindmodstand, sættes lyden på anlægget automatisk også tilsvarende op, og derved sikres at lyden forbliver optimal.

Endelig har Brighton MP35 blå displayfarve, 4 x 45 W med maks udgangseffekt, og er kompatibel med en lang række ekstraudstyr fra Blaupunkt – herunder cd–bokse, ratfjernbetjening, løs fjernbetjening og meget mere. Vil man benytte Brighton MP35 i forbindelse med en decideret autoforstærker, kan dette lade sig gøre via en indbygget 4–kanals preamp–udgang.

Top–features:
– Blå displayfarve
– Mp3–drev med anti–stød–hukommelse
– 1 AUX–indgang
– 4–kanals preamp–udgang (2 V)
– 4 x 45 W maks. effekt
– iPod–kompatibel via separat interface

Vejledende udsalgspris: kr. 1.599,–
 

Læs mere her

tags: Vejle, iPod,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar