fredag den 8. marts 2013

Uggerhøj overtager Iversen Automobiler i Brønderslev

Pr. 1. marts overtog Uggerhøj Iversen Automobiler i Brønderslev. Uggerhøj har i forvejen haft et samarbejde med Iversen Automobiler på Citroën siden, og kender derfor til forretningen og medarbejderne.

Uggerhøj vil stå stærkere i Vendsyssel

Vi har længe haft et ønske om at stå endnu stærkere i Vendsyssel. Med overtagelsen af Iversen Automobiler, er vi nu stærkt repræsenteret i de 3 største byer i Vendsyssel: Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev. Vores størrelse gør, at vi kan købe stort ind og lave gode aftaler med leverandører. Det kommer vores kunder til gode , forklarer Troels Strøm, der er direktør for Citroën Nord A/S.

Samme gode ånd..

Uggerhøj vil drive forretningen videre i god lokal ånd , men med et bredere udvalg af nye og brugte biler samt med dygtige om kompetente folk på vores værksted. Uggerhøj bliver udvidet med endnu et bilmærke nemlig Seat. Det ser vi frem til, og vi forventer, at Seat er et mærke, der vil øge markedsandelen i de kommende år , slutter Troels Strøm, der er direktør i Uggerhøj Nord A/S.
Firmaet Iversen Automobiler blev stiftet i 1936 og blev aut. VW forhandler i 1952. Forretningen har 17 ansatte og er aut. forhandler af Citroën og Seat samt aut. service værksted af mærkerne Skoda og VW.

Uggerhøj er i Vendsyssel aut. forhandler af: Citroën, Kia, Opel, VW og Skoda, og nu altså også aut. Seat forhandler samt aut. serviceværksted af Skoda og VW i Brønderslev


Læs mere her

tags: direktør, VW, Hjørring, Opel, Citroën, Frederikshavn, Vendsyssel, Skoda, Seat, Brønderslev,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar