søndag den 10. marts 2013

Motorvejsudvidelse påbegyndt på Fyn

Den fynske motorvej E 20, der er en af hovedpulsårerne i Danmark, står overfor en større udvidelse der vil påvirke trafikken de næste to år. Det estimeres dog, at trafikpropperne som følge af udvidelsen, bliver knap så slemme som ved andre vejudvidelser.

Første skridt
Det egentlige vejarbejde blev påbegyndt sidst i februar 2013. Planen er at udvide fra 4 til 6 spor mellem Nr. Aaby og Lillebæltsbroen. Den vestgående retning mod Lillebæltsbroen er ved at blive lavet til to smalle spor med en fartgrænse på 80 km i timen. Omkring 7. marts flyttes den østgående trafik over i de fire smalle spor på den nordlige vejdel. Således må trafikken klare sig frem til november: med fire smalle spor og en fartgrænse på 80 km/t. Trafikken forventes at glide normalt, dog med nedsat fart.

Vinterpause
Ifølge planen skal der til november, når udvidelsen til 3 spor i sydsiden er færdig, være trafik på hver side af autoværnet og fartgrænsen bliver formentlig hævet til 110 km/t. Fra marts 2014 gentages processen, hvor alle fire vognbaner klemmes sammen på den sydlige del af motorvejen.

Ved uheld
Mens vejarbejde pågår, vil der på strækningen blive lavet såkaldte nødlommer , hvor biler i vanskeligheder kan holde ind. Herudover vil et bjærgningskøretøj kunne være fremme inden for maks. 30 minutter, hvis der sker uheld. Der er nemlig tænkt i konstruktionen af en særskilt redningsvej, så den resterende trafik ikke bliver påvirket mere end nødvendigt.

Tidshorisont for vejarbejdet
Udvidelsen til seks spor mellem Nr. Aaby og Middelfart forventes at være færdig november 2014. Derudover kommer der også mindre arbejde med ny asfalt, beplantning mm. Ud over udvidelsen kommer der et helt ny tilslutningsanlæg (Middelfart Øst), en dyrepassage under motorvejen og et stort antal regnvandsbassiner med mere. Folketinget har bevilget en mia. kr. til vejprojektet.

Autocom har eksisteret siden 2001 og er en af pionererne indenfor online bilauktion i Europa. Som de eneste tilbydes gennem det unikke netværk af 4.000 godkendte forhandlere, at du kan opnå markedets højeste forhandlerpris ved salg af bil indenfor 24 timer.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, 2013, 2001, Folketinget, trafikken, motorvej, Middelfart, fartgrænse, Lillebælt, 2014,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar