fredag den 2. august 2013

Nedsæt brændstofforbruget på din ferie

Er du en af de mange, der er ved at planlægge sommerens ferie Så kan du have gavn af at følge 10 enkle tips, der vil nedsætte brændstofforbruget og spare penge på kørselsbudgettet. Det er dog en selvfølge, at bilen får den nødvendige service og at dæktrykket er korrekt, for at besparelsen kan opnås.

10 tips til brændstofvenlig kørsel
1. Varm ikke motoren op i tomgang. Kør, så snart den er startet. Først når motoren har nået sin normale temperatur, kommer den ned på det lave forbrug.

2. Kør med jævn fart, se godt fremad og tilpas din kørsel til trafikken. Brug femte gear (eller bilens topgear) under al almindelig kørsel. Undgå derfor unødig acceleration og opbremsning, da det koster brændstof.

3. Slip gaspedalen helt, når bilen bare skal rulle frem til stop og bliv i gear. Skal du holde i mere end et minut, bør motoren stoppes. Når gassen slippes, virker motoren som en bremse, og det betyder at brændstoftilførslen slås fra. Det er altså billigst blot at slippe gassen, inden du ruller frem til et stop eller kører ned ad bakke. Med en ældre motor med karburator kan det derimod betale sig at sætte i frigear og rulle.

4. Accelerer friskt og skift tidligt op. En langvarig acceleration kræver cirka 40 procent mere brændstof end en jævnt kraftig acceleration. Det er også bedre at presse gaspedalen lidt mere i et højt gear end at køre motoren i omdrejninger i et lavere gear. Du kan ofte med jævn hastighed køre med 50 kilometer i timen i femte gear. Skift derfor til højeste gear, så snart den ønskede hastighed er nået.

5. Hvis automatgearet har et "sport"-program, er dette såvel som hyppigt manuelt gearskift dyrere i drift, end når gearvælgeren står i "D". Når gaspedalen trædes ned med at blødt og jævnt tryk med gearvælgeren i "D", skifter transmission hurtigst muligt op i et økonomisk gear.

6. Brug kun 75 procent af bilens tophastighed, da det en besparelse på op til 50 procent i forhold til at have speederen i bund.

7. Kontroller dæktrykket regelmæssigt. Gå gerne en eller to decimaler op over det foreskrevne dæktryk i måleenheden bar, for eksempel fra 2,1 til 2,2 eller 2,3 bar.

8. Undgå unødig ballast. Fjern unødvendige genstande fra bilen og afmonter tagbagagebæreren, når den ikke er i brug. Navnlig ved landevejskørsel skal du undgå at have tagbagagebærer monteret, når der ikke er brug for den. Selv en tom bagagebærer forøger luftmodstanden betydeligt, hvilket betyder øget brændstofforbrug.

9. Sluk for hjælpeudstyr, når der ikke er brug for det. Det gælder airconditioning, el-bagrude og hjælpelygter.

10. Giv bilen regelmæssig service.

Autocom har eksisteret siden 2001 og er en af pionererne indenfor online bilauktion i Europa. Som de eneste tilbydes gennem det unikke netværk af 4.000 godkendte forhandlere, at du kan opnå markedets højeste forhandlerpris ved salg af bil indenfor 24 timer.

Læs mere her

tags: Europa, bilen, økonomi, 2001, trafikken, landevej, penge, brændstof,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar