tirsdag den 31. december 2013

BMW M3 Sedan og BMW M4 Coupé.

Innovativ motorteknologi og fokus på letvægtskonstruktion.
Med lanceringen af de nye modeller BMW M3 Sedan og BMW M4 Coupé præsenterer BMW M GmbH en ny fortolkning af den klassiske sportsvogn. Begge biler lanceres i juni måned 2014.

Den oprindelige BMW M filosofi kommer dog fortsat til udtryk i femte generation af BMW M3.

Fjerde generation af BMW M3 Coupé blev fremstillet i over 40.000 eksemplarer, og nu er BMW M4 Coupé parat til at videreføre succesen. Betegnelsen "M4" henviser til den modelserie, som den nye M model er baseret på, og for første gang lanceres coupé-modellen samtidigt med firedørsvarianten. Sedan-udgaven bibeholder M3 modelnavnet.

"De første fire generationer af BMW M3 har været kendetegnet ved en kombination af motorsportsgener og praktisk anvendelighed samlet i en særdeles indbydende pakke, og denne stolte tradition videreføres med den nye BMW M3 Sedan og BMW M4 Coupé," siger direktør for BMW M GmbH, Dr. Friedrich Nitschke. "Motoren er hjertet i enhver M model, og den nyudviklede 6-cylindrede turbomotor forener effektiv turboladerteknologi med en omdrejningsvillig rækkemotor. Dertil kommer den gennemførte letvægtskonstruktion, som giver en vægtbesparelse på ca. 80 kg i forhold til forgængeren. BMW M3 og BMW M4 er fyldt med teknologiske løsninger, der er hentet direkte fra motorsporten, og de er testet til bunds i form af tusindvis af runder på verdens mest udfordrende racerbane, Nordschleife på den legendariske Nürburgring. Det er med andre ord omhyggeligt og passioneret udviklingsarbejde, der ligger til grund for disse to højtydende sportsvogne."

Den omdrejningsvillige 6-cylindrede rækkemotor med 431 hk og M TwinPower Turbo-teknologi er udviklet specielt til de to modeller. Det maksimale drejningsmoment på 550 Nm (ca. 40 % højere end den forrige version af BMW M3) er til rådighed over et meget stort omdrejningsområde. Ikke desto mindre er både brændstofforbrug og udledningsniveau blevet reduceret med omkring 25 %. Begge modeller udmærker sig ved en imponerende accelerationsevne fra 0 til 100 km/t på 4,3 sekunder (4,1 sekunder med ekstraudstyret 7-trins M dobbeltkoblingsgearkasse).

For at opnå den størst mulige køredynamik og den bedst mulige brændstoføkonomi er vægten blevet reduceret i forhold til den forrige model med tilsvarende udstyrsniveau. Denne vægtbesparelse er blandt andet opnået med udstrakt brug af letvægtsmaterialer såsom kulfiberforstærket plast (CFRP) og aluminium til en række undervogns- og karrosserikomponenter. Eksempelvis er begge modeller udstyret med kulfibertag.

I forbindelse med udviklingen af BMW M3 Sedan og BMW M4 Coupé var et af hovedformålene at sikre, at de nye modeller byder på præstationer, der kan måle sig med dem, man forbinder med vaskeægte racerbiler. De er derfor udstyret med et kølesystem med samme specifikationer som dem, der normalt anvendes til banebrug, så der altid opretholdes en optimal temperaturbalance for både motor, turboladere og gearkasse.

Som en understregning af de to nye modellers racerbilsegenskaber har BMW's teknikerearbejdet tæt sammen med BMW Motorsports professionelle racerkørere i løbet afudviklingsfasen. For eksempel har DTM-kørerne Bruno Spengler og Timo Glock deltaget i detomfattende test- og konfigurationsarbejde, der er blevet udført på Nürburgringens Nordschleife.

Model - BMW M3 Sedan - BMW M4 Coupé
Vægt EU - 1.595 kg - 1.572 kg
Slagvolumen - 2.979 cm3 - 2.979 cm3
Motoreffekt - 431 hk - 431 hk
Maks. drejningsmoment - 550 Nm ved 7.600 o/min. - 550 Nm ved 7.600 o/min.
Acceleration, 0-100 km/t - 4,3 sek / 4,1 sek (M dobbeltkobling) - 4,3 sek / 4,1 sek (M dobbeltkobling)
Forbrug, blandet kørsel - 11,7 km/l / 12,0 km/l (M dobbeltkobling) - 11,7 km/l / 12,0 km/l (M dobbeltkobling)
CO2-udslip - 204 g/km / 194 g/km (M dobbeltkobling) - 204 g/km / 194 g/km (M dobbeltkobling)

De danske priser på begge modeller vil være klar i løbet af foråret 2014.

For mere information og billeder i high res: www.press.bmwgroup.com
For spørgsmål kontakt venligst Mette Lolholm på telefon 22 13 92 29 eller mette.lolholm@bmw.dk

BMW Group

BMW Group er en af verdens mest succesfulde bil- og motorcykelproducenter med mærkerne BMW, MINI og Rolls-Royce. BMW Group har 28 produktionsanlæg i 13 lande og et globalt forhandlernetværk i over 140 lande.
I regnskabsåret 2012 solgte BMW Group 1,85 millioner biler og mere end 117.000 motorcykler på verdensplan.
Overskuddet før skat var 7,82 mia. euro med en samlet indtægt på 76,85 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2012 en global arbejdsstyrke på 105.876 medarbejdere.
Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi.

Læs mere her

tags: euro, direktør, økonomi, regnskab, CO2-udslip, EU, december, BMW, 2012, sportsvogn, teknologi, motorsport, Nürburgring, Rolls-Royce, Motor, strategi, brændstof, miljø, 2014, kølesystem, gearkasse,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar