lørdag den 29. juni 2013

Nyt elbilsekretariat skal få flere elbiler på vejene i hovedstadsregionen

Region Hovedstaden satser ambitiøst på at blive en førende elbilregion. Fredag kl. 14 er der åbningsreception i det ny elbilsekretariat.

Nyt elbilsekretariat: Copenhagen Electric
Ambitionerne er høje for at få langt flere elbiler på vejene. Som led i Region Hovedstadens elbilsatsning er der derfor nu oprettet et regionalt elbilsekretariat kaldet Copenhagen Electric.

Synliggøre fordelene ved elbiler
Region Hovedstaden ser elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile brændstoffer.

Det regionale elbilsekretariat skal derfor udvikle og gennemføre aktiviteter og kampagner i hovedstadsregionen, der skaber synlighed og demonstrerer mulighederne ved elbiler.

Allerede godt i gang
Sekretariatet er etableret per 1. maj og består af tre konsulenter og en sekretariatchef, der skal bidrage til at realisere potentialet for elbiler.

- Vi er allerede kommet godt i gang og modtages overordentlig positivt blandt de kommuner og virksomheder, vi på nuværende tidspunkt har været i dialog med. Det lover godt for det forestående arbejde, siger Kåre Albrechtsen, sekretariatschef for Copenhagen Electric.

Reception 21. juni kl. 14-16
Etableringen af Copenhagen Electric markeres med åbningsreception fredag 21. juni kl. 14 16 hos Scion DTU, Diplomvej 373, Kgs. Lyngby.

Hør Lars Gaardhøj (S), formand for Miljø- og grøn vækstudvalget i Region Hovedstaden fortælle om baggrunden for elbilsatsningen og Leif Pedersen (SF), formand for Miljø- og Planudvalget i Albertslund Kommune om kommunernes vinkel og tilgang til elbiler.

Om elbilsekretariatet

Det regionale elbilsekretariat Copenhagen Electric arbejder for at sikre synlighed og objektiv information om elbiler.
Elbilsekretariatet samler og formidler relevant materiale, konkret information og praktiske vejledninger, der skal hjælpe regionens kommuner, virksomheder og borgere til at tage beslutning om elbiler på et objektivt og kvalificeret grundlag.

Læs mere her

tags: elbil, bilen, Lyngby, elbiler, SF, Albertslund, virksomhed, recept, hovedstad, Region Hovedstaden, DTU, brændstof,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar