søndag den 9. december 2012

Hamborg byder på ekstra udfordringer

54 millioner indregistrerede biler. Tyskland er et bil-land. Det har midtjyske Kim Holst opdaget. Han er indehaver af auto-læder.dk i Ikast og holstleder.de og lever af at indrette læderkabiner i nye og ældre biler. Senest har han åbnet kontor i den nordtyske metropol Hamborg.

Potentialet i Tyskland er kæmpestort, men det tager tid, inden man tjener penge som nystartet, tysk virksomhed , siger Kim Holst og forklarer, at selvom der er mange potentielle kunder, kræver de samtidig, at firmaet er troværdigt. Derfor skal man som erhvervsdrivende i Tyskland begynde med en god omgang tålmodighed og iværksætteriver.

Hamborg er Tysklands andenstørste by med 1,7 millioner indbyggere. Byen byder på Europas næststørste havn og medregnes opland er der over fem millioner potentielle kunder i og omkring byen. Derudover har Tyskland, der er hjemsted for bilmærker som BMW, Audi og Mercedes, et bilelskende folkefærd, der gerne specialindretter bilens kabine med eksklusivt læder.

Auto-læder.dk indretter årligt 700 biler for de 80 Toyota-forhandlere i Danmark. I Tyskland er der over 700 Toyota-forhandlere, og hvis de tyske forhandlere bare skal have indrettet halvt så mange kabiner, som de danske forhandlere, drejer det sig om 2.500 nye læderkabiner. Det tyske marked har et kæmpepotentiale, som Kim Holst siger det.

Kim Holst har ikke kun startet holstleder.de, men er også blevet grossist af læder og andet tilbehør til saddelmagere i hele Tyskland. Dermed sælger han også råvarer til sine egne kollegaer i branchen.

Selvom Hamborg i en grad lyder eksotisk, er der alligevel ikke langt fra midtjyske Ikast, hvor Kim Holst og auto-læder.dk har hovedsæde, til den nordtyske by. Faktisk er der ligeså langt til København, og så sparer Kim Holst endda broafgiften over Storebælt.

Auto-læder.dk syr specialsæder til alle bilmærker og -modeller. Det betyder, at der stort set ikke er grænser for, hvor mange forskellige løsninger, der er til hver bilmodel. En VW Touran har for eksempel 16 forskellige kabinemodeller, mens kunderne kan vælge mellem 24 forskellige slags læder, ligeså mange forskellige sytråde og dertil kommer kombinationen af forskellige lædertyper og -farver. Resultatet er en million forskellige kabineløsninger.

Læs mere om Kim Holsts firma på auto-laeder.dk eller holstleder.de

Læs mere her

tags: Danmark, Tyskland, Europa, København, bilen, Audi, VW, råvarer, BMW, Mercedes, virksomhed, Storebælt, penge, Toyota, iværksætteri,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar