mandag den 5. november 2012

BMW X3 trækker i ny retning

BMW X3 fås nu for første gang med enten baghjulstræk eller firehjulstræk.

BMW X3 kommer nu i en baghjulstrukket udgave og med en ny motor; BMW X3 sDrive18d.
Bilen har en firecylindret dieselmotor med BMW TwinPower Turbo-teknologi, og den 2,0-liters motor yder 143 hestekræfter og 360 Newtonmeter mellem 1.750 og 2.500 omdrejninger per minut.
CO2-udledningen er på 135 gram per kilometer og bilen opnår ved blandet kørsel et forbrug på 19,6 kilometer per liter diesel.

Administrerende direktør, André Janssen-Timmen, siger: I Europa er BMW X3 førende i sit segment, og vi ønsker at underbygge denne position ved at tilpasse priserne og standardudstyret også i Danmark. Vi er overbeviste om, at bilen vil være meget attraktiv for både privat- og firmakunder .

Standardudstyret i hele BMW X3 familien er udvidet og omfatter nu blandt andet læderrat med multifunktion, Run Flat-dæk, tagræling, gennemlæsningssystem, opbevaringspakke, sædevarme, forlygtevask, regnsensor, automatisk klimaanlæg, fartpilot med bremsefunktion samt radio BMW Professional. Derudover regenerering af bremseenergien, gearskiftindikator, elektronisk servostyring, ECO PRO mode samt automatisk start/stop-funktion. Alt sammen funktioner som er med til at nedsætte forbruget, uden at det går ud over køreglæden.
Bilen leveres med en sekstrins manuel gearkasse og som ekstraudstyr fås en ottetrins automatgearkasse.

Med lanceringen af denne nye model udvides motorprogrammet i BMW X3 til fire dieseludgaver og tre benzinvarianter fra 143 til 313 hestekræfter.

Prisen for BMW X3 sDrive18d er kr. 599.000 og kan bestilles nu hos de autoriserede BMW forhandlere.

BMW X3 sDrive18d Kr. 599.000
BMW X3 xDrive20d Kr. 699.000
BMW X3 xDrive30d aut.gear Kr. 795.000
BMW X3 xDrive35d aut.gear Kr. 899.000
BMW X3 xDrive20i Kr. 655.000
BMW X3 xDrive28i aut.gear Kr. 765.000
BMW X3 xDrive35i aut.gear Kr. 889.000

###

BMW Group
BMW Group er en af verdens mest succesfulde bil- og motorcykelproducenter med mærkerne BMW, MINI, Husqvarna Motorcycles og Rolls-Royce. BMW Group har 29 produktionsanlæg i 14 lande og et globalt forhandlernetværk med repræsentation i over 140 lande.
I regnskabsåret 2011 solgte BMW Group 1,67 millioner biler og mere end 113.000 motorcykler på verdensplan. Overskuddet før skat var 7,38 mia. euro med en samlet indtægt på 68,82 mia. euro. Koncernen havde per 31. december 2011 en global arbejdsstyrke på ca. 100.000 medarbejdere.

Grundlaget for BMW Groups succes har altid været ansvarsbevidsthed og langsigtede løsninger. Derfor er miljømæssig og social bæredygtighed i hele værdikæden, omfattende produktansvar og et klart fokus på ressourcebevarelse, en integreret del af koncernens strategi. Som følge af indsatsen på dette område er BMW Group de seneste otte år i træk blevet kåret til verdens mest bæredygtige bilproducent i de såkaldte Dow Jones Sustainability Indexes.


Læs mere her

tags: Danmark, euro, 2011, Europa, direktør, bilen, CO2-udledning, regnskab, radio, CO2-udledningen, december, BMW, benzin, teknologi, energi, Rolls-Royce, Motor, strategi, miljø, gearkasse,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar