tirsdag den 22. februar 2011

DMGP jury på plads

En levende legende i dansk musikliv, en dj med fingeren på pulsen og en række garvede komponister og musikere tegner juryen ved Dansk Melodi Grand Prix 2011.

Pianist og komponist Bent Fabricius-Bjerre, DJ og radiovært Le Gammeltoft, sanger og sangskriver Erann DD, sangerinde og komponist Karen Rosenberg samt sanger og komponist Martin Brygmann kommer sammen til at udgøre den jury, der får 50 % af stemmerne ved den indledende runde ved Dansk Melodi Grand Prix 2011. Sammen med den danske befolkning, som har de øvrige 50 % af stemmerne, bestemmer de, hvilke fire sange der går videre til semifinalen.

- Bent Fabricius-Bjerre er en levende legende og kender til Grand Prix bedre end nogen anden. Le gammeltoft er en af Danmarks førende DJs, har fingeren på pulsen og er utrolig dygtig til at forstå musikkens dybere lag. Mens Erann DD, Karen Rosenberg og Martin Brygmann alle er erfarne musikere og komponister med flere store hits i rygsækken. Sammen vil de kunne bidrage med en kompetent, professionel og nuanceret vurdering af årets ti grand prix-sange, siger underholdningschef Jan Lagermand Lundme.

Ved semifinalen og finalen vil det udelukkende være danskernes sms-stemmer, der bestemmer hvem der går videre og vinder Dansk Melodi Grand Prix 2011.

Smuglyt på P4 og dr.dk/grandprix

Allerede fra i dag kan danskerne smuglytte til de sange, der skal dyste i Ballerup på lørdag. Hver dag offentliggøres to af sangene i deres fulde længde i P4-programmet Madsen , der sendes mandag til torsdag mellem klokken 14 og 15 og fredag mellem klokken 14 og 16. Sangene vil blive offentliggjort i samme rækkefølge, som de optræder ved showet, og den ser ud som følger:

1. Anne Noa: 'Sleepless'
2. Jenny Berggren: 'Let your Heart be Mine'
3. Jeffrey: 'Drømmen'
4. Le Freak: '25 Hours a Day'
5. Sine: 'You'll Get Me Through'
6. Stine Kinck: 'Hvad hjertet lever af'
7. Lee Hutton: 'Hollywood Girl'
8. Christopher Brandt: 'Emma'
9. Kat & Justin Hopkins: 'Black and Blue'
10. A Friend in London: 'New Tommorow'

Man kan høre et 30 sekunders klip af alle sange på dr.dk/grandprix allerede i dag, og alle sange vil ligge i deres fulde længe på dr.dk/grandprix fredag den 25. februar.

Dansk Melodi Grand Prix 2011 sendes live fra Ballerup Super Arena lørdag den 26. februar kl. 20.30.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, radio, Hollywood, London, P4, Arena, Ballerup Super Arena, sangerinde, Ballerup, Melodi Grand Prix,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar