onsdag den 25. maj 2011

BCA Autoauktion A/S i Vejle - Liebhaverauktion Kristi Himmelfartsdag den 2. juni 2011

I år er BCA Autoauktions Liebhaverauktion Kristi Himmelfartsdag spækket med et særligt attraktivt udvalg læg vejen forbi Bugattivej i Vejle og se, mærk og hør, blandt mange andre, disse helt specielle køretøjer:

Lincoln, Corvette og Morgan møder Jaguar i sjælden stilfuld køreglæde
Lincoln Zephyr er helt specielt udviklet som luksus til det amerikanske folk. Smuk, luksuriøs og ret sjælden er auktionens Lincoln Zephyr 6,0 - V12. Bilen, der er grøn, er første gang registreret i 1947 og må betegnes som liebhaveri i særklasse. (Foto vedhæftet).

Totalrestaureret rød Chevrolet Corvette årgang 68
I 2000 har denne Corvette Tanga med 350 HK gennemgået en komplet frame-off renovering, og siden da har dette pragteksemplar kun kørt 2.000 miles. Den nuværende ejer hentede bilen i Ohio i 2000 og nr. plader kan medfølge ved omregistrering.

En Morgan er en RIGTIG sportsvogn
Rigtig mange betegner den karakteristiske Morgan som med den eneste rigtige sportsvogn. BCA har en rød Morgan Cabriolet 4/4 med 4 cylindre med på auktionen. Vognen er registreret første gang i 1969 og synet i 2010. Sandt er det, at det britiske sportsvognsmærke Morgan alle dage har virket som en magnet, og modellen, der stadig produceres, er i sin karakter kun ændret ganske lidt gennem årene.

Jaguar med Le Mans egenskaber
En Jaguar er ligeså elegant et køretøj, som det kattedyr bilmærket er opkaldt efter. Modellen Jaguar XK ss blev bygget til at køre Le Mans og vandt således løbet hele 3 gange i løbet af 1950 erne. Den sølvgrå cabrioletmodel på auktionen er en replica fra 1996. Det tog 2500 timer at bygge bilen, der står synet og godkendt. Nummerplader kan medfølge ved omregistrering.

Kult, kubik og rå kræfter i Toyota og MC en Buell
Toyota Land Cruiser BJ 75, diesel fra 1989 har kun kørt 11.250 km.! Foruden den flotte stand som dette brandsluknings- / redningskøretøj er i, hører der en pulversluknings trailer med. Bilen har et 3,5 tons spil, der nok skal kunne præstere et solidt stykke arbejde. Service er overholdt, og her er tale om unikke hestekræfter.

Buell MC
Den amerikanske Buell motorcykel er blevet kult i mange lande på grund af de rå køreegenskaber. Helt exceptionelt kan BCA Auktioner byde på en rød Buell 9R model, som er indregistreret i 2005 og som på auktionen går til højestbydende. (Foto vedhæftet).

Dørene til BCA åbnes kl. 8.00 og auktionen starter kl. 11.00
Vær med allerede fra morgenstunden, når der er en fantastisk intens stemning af nypudset lak, skinnende krom og helt unikke liebhaverbiler og motorcykler, lige til at beundre. Tag familien med til en uforglemmelig dag. Entré for voksne er 50,- kr. inkl. katalog. Gratis adgang for børn under 12 år ifølge med voksne. I Café Hammerslag kan der købes mad, drikke og søde sager.

Få mange flere informationer om din drømmebil eller motorcykel
Vintage, veteran eller liebhaveri - Hør mere om BCA´s spændende køretøjer; kontakt Henrik B. Jepsen
tlf. 76 42 53 04

Fakta
BCA Autoauktion på Bugattivej i Vejle er Europas førende indenfor auktion over brugte biler, motorcykler og varevogne. Besøg de fysiske auktioner eller deltag Live Online via hjemmesiden www.bca.dk hvor du kan byde direkte. BCA afholder auktioner med 38 auktionscentre i 12 europæiske lande. BCA Autoauktion A/S, Bugattivej 12, Vinding, 7100 Vejle. Tlf.: 75858300


Læs mere her

tags: Europa, HK, euro, 2010, 2011, bilen, Vejle, Ohio, Cabriolet, sportsvogn, Toyota, Chevrolet, Jaguar, Lincoln,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar