lørdag den 16. april 2016

Himmerland Boligforening indfører el-delebiler til beboerne - Første skridt mod Smart City er Sundparken i Aalborg øst


I en nylig undersøgelse af konsulentvirksomheden McKinsey kan man læse, at i 2030 vil hver 10. nye bil være en delebil samt hver sjette vil være en el- eller hybridbil. Derfor har Himmerland Boligforening, som en af de første boligorganisationer i landet, besluttet at indføre en ordning med el-delebiler til beboerne.
På baggrund af den store interesse ved boligforeningens informationsmøde om el-delebiler i begyndelsen af februar, har Himmerland Boligforening valgt at indgå en aftale med delebilsfirmaet Tadaa! Boligforeningens afdelinger i Sundpark i det østlige Aalborg blev, som de første, introduceret for el-delebilerne den 14. april.

Det er Tadaa!'s opgave at give medlemmer af Himmerland Boligforening friheden ved en bil - uden de udgifter og det besvær, der hører med til at være bilejer.

"Vi mener, at alle mennesker skal have adgang til mobilitet på samme måde, som de har det til bolig, telefoni og internet. Fordi vi desuden mener, at mobilitet skal være enkel, billig og miljøvenlig, har vi skabt et delebilskoncept, hvor brugere med lejlighedsvist behov for bilkørsel får adgang til bevægelighed til en fast, lav abonnementspris. Og så handler det naturligvis også om at gøre det på en måde, der er nem for fællesskabet at administrere" udtaler direkør Søren Skov Bording, Tadaa!

Abonnementsordningen fungerer sådan, at beboerne via en app booker en el-delebil, henter den på en p-plads nær beboerens bolig, fjerne ladestikket, låser bilen op med app'en og kører så meget, som beboeren har behov for. Der vil i gennemsnit være 20 abonnenter tilknyttet hver el-delebil fra Himmerland Boligforening, og hver delebil kan erstatte behovet for mellem 4 og 10 privatejede biler og dermed et tilsvarende antal p-pladser. Det betyder et mindre pres på parkeringsarealet i området, og da delebilerne er elbiler, skal de have en fast placering med ladeudstyr. Det betyder også, at brugerne altid ved, hvor de kan finde bilen, når de skal bruge den.

Der er fire typer abonnementer at vælge mellem alt efter beboerens behov. Prisen begynder fra 0 kr./måned for dem, der kun skal bruge en bil 1-2 gange om måneden, mens de større abonnementer er for beboere med behov for bil flere gange om ugen.

Årsagen til valget af Tadaa! er den teknologi, som løsningen bygger på.
"Der er blandt andet tale om intelligente ladestandere, så opladningen sker på den billigste og mest miljøvenlige måde. Dertil kommer, at eldelebilerne løbende indsamler data om kørselsmønstre og strømforbrug, hvilket kan være med til at forbedre både brugeroplevelsen og den enkelte bils funktion. Noget af det, der virkelig tiltaler os ved denne løsning, er, at opladestationerne er koblet op imod el-nettet. Det betyder, at bilerne kan lades billigst muligt, når der kommer fleksible elpriser - og når der bliver åbnet mulighed for det, vil vores system endda kunne sende strøm tilbage på elnettet." udtaler direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Introduktionen af el-delebilerne skete torsdag den 14. april 2016, hvor Tadaa!-medarbejdere var til stede i Aktivitetshuset på Sallingsundvej 75 i Aalborg Øst kl. 11-19 for at hjælpe beboerne med at oprette sig som brugere, rådgive om abonnementer, downloade app'en og gøre de nye brugere klar til at køre i el-delebilerne.

Læs mere her

tags: elbil, direktør, internet, bilen, downloade, elbiler, Aalborg, virksomhed, 2016, teknologi, hybridbil, organisation, miljøvenlig, Ford, miljø, strømforbrug, boligforening,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar