søndag den 10. april 2016

Blaupunkt revolutionerer lydoplevelsen i bilen

Uovertruffen lydkvalitet, afspilning af mp3, stort farvedisplay samt tilslutning til computer er ingredienserne i den nye autoradio fra Blaupunkt, Bremen MP74. Aldrig har forholdet mellem indstillingsmuligheder, kvalitet og pris været så gunstigt. Og aldrig før har en bilstereo haft så mange funktioner. Flere af dem er helt unikke.

Med Bremen MP74 fra Blaupunkt tages lydkvalitet endeligt alvorligt i bilen.
Det nye, flerfarvede display gør det muligt at scrolle gennem store mængder musiknumre og hurtigt finde det ønskede uanset om man lytter til cd eller mp3–formater.

På lydsiden er der kræset for kendere af bilstereo. Aldrig før har der været mulighed for så præcise og mangfoldige individuelle indstillinger af lydbilledet i kabinen. Bremen MP74, der tilhører TopLine–serien, er toppen af Blaupunkts 2004–kollektion og har således en equalizer, der kan indstilles på ikke mindre end 108 bånd over fire kanaler. Det tillader tilpasning til enhver moderne bils akustiske forhold og enhver musikelskers personlige præferencer.

"Equalizeren, DSA Max er specielt udviklet til Bremen MP74. Det er første gang, en equalizer er integreret i en bilstereo og har så mange muligheder.
Dertil kommer så en lang række nye features, som tidligere var forbeholdt de absolut mest eksklusive og kostbare stationære Hi–fi–anlæg," siger Daniel Nilsson, der er Trade Marketing Manager hos Blaupunkt.

Bremen MP74 introducerer eksempelvis en nyhed i Blaupunkts bilstereo:
tidskompensering. Teknologien gør det muligt at indstille hver enkelt højttalers reaktionstidspunkt. På den måde sikrer man, at lyden fra alle højttalere når lytteren på samme tidspunkt, og det gør lydbilledet knivskarpt.
"Alt i alt giver Bremen MP74 dig flest muligheder for at opnå bedst lyd i din bil," fortsætter Daniel Nilsson. De mange parametre kan kontrolleres og indstilles fra computer.

Naturligvis kan alt også indstilles direkte fra panelet. Den højopløselige VarioColour–skærm med fire gråtoner og 4.096 farver sikrer en grafisk brugerflade, som intuitivt leder chaufføren til de ønskede funktioner. Den nye og forbedrede skærm på hele 77 x 28 mm kan også vise en række demoer med flotte animationer.

Desuden byder Bremen MP74 på:

* Integreret udgang til subwhoofer
* Ny kraftig forstærker
* Nyt design med ægte børstede og polerede aluminiumsprofiler
* Avanceret radio med TwinCeiver og DDA (DigitalDirectionalAntenne)
* Ny motoriseret åbne–mekanisme
* Muligheder for integration med navigation, telefon, harddisk, fjernkontrol etc.

"Målet med Bremen MP74 har været at udvikle den bedste bilstereo på markedet til en fornuftig pris. Det mål mener jeg, vi har nået, og jeg er overbevist om, at Bremen MP74 vil klare sig fornemt i de kommende tests verden over.
Naturligvis vil Bremen MP74 være særdeles interessant for bilstereo–entusiaster," afslutter Daniel Nilsson.

Vejledende pris på Bremen MP74 inkl. moms er kr. 5.999,–

 

Læs mere her

tags: bilen, Vejle, radio, computer, moms,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar