torsdag den 31. oktober 2013

Danskerne bestiler nummerplader på nettet uden problemer

Fire måneder efter det blev muligt at bestille nummerplader på nettet, går det nu strygende med kundebetjeningen. De første børnesygdomme er overstået. Der er ingen komplikationer længere, fortæller Applus Bilsyn.

Skal du bestille en ny nummerplade, kan du i dag registrere dig online, fuldføre din bestilling på under fem minutter og hente din nummerplade med det samme i den lokale synshal.

Først koks i maskineriet
Men helt så let gik det ikke i dagene efter den 6. juni, hvor SKAT overdrog opgaven med registreringen af nye nummerplader til udvalgte bilforhandlere og synshaller rundt om i landet. Flere steder oplevede man bl.a. vanskeligheder med at levere nummerplader til kunderne, da SKAT ikke kunne imødekomme de mange bestillinger. Og senere måtte det Digitale Motor Register lukke ned på nettet på grund af administrative udfordringer.

Det er sjældent gnidningsfrit, når store, nye systemer starter op. Men nu er de første børnesygdomme overstået. Systemet fungerer i dag. Vores kunder kan bestille deres nummerplade på nettet på få minutter og hente den i vores synshal kort efter, siger administrerende direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

I dag mange henvendelser
Onlinebestillingen og afhentningen af nummerpladerne i synshallerne er noget, som Applus Bilsyn godt kan mærke.

Hver dag besøger flere hundrede personer os i vores synshaller, så på den måde har det også været positivt for os. Rent konkret betyder det, at vi kan dække vores kunders behov endnu bedre, siger Per V. Rasmussen.
Applus Bilsyn leverer nummerplader fra 98 synshaller over hele landet. Dermed er Applus Bilsyn den største enkeltleverandør.

Faktaboks: Hvordan fungerer det nye nummerpladesystem
På nye-nummerplader.dk kan du se mere om, hvordan du kan bestille din nummerplade, og hvor du hente den. SKAT betaler synshallerne for at udlevere nummerpladerne. Almindelige nummerplader koster ligesom før 1.180 kr. Frem mod årsskiftet lukkes 26 af 30 eksisterende motorkontorer. Fremover vil der kun være et motorkontor i Odense, Høje Taastrup, Århus og Aalborg.

Billedtekst
KLIK KLIK: Efter de første tekniske problemer hos Skat går det, her fire måneder efter opstarten, meget nemmere med at bestille numerplade over nettet.

Læs mere her

tags: direktør, Århus, Odense, Aalborg, bilforhandler, Motor, SKAT, Fakta, sygdom,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar