tirsdag den 23. november 2010

Danske bilister blændes af vintersolen

Solen står lige nu lavt på himlen og kan blænde bilister på skyfrie dage. Tjek bilens lygter, så modkørende kan se dig i alt slags vejr, og du kan holde øje med vejens tilstand, lyder rådet fra bileksperter.

Selvom vinterkulden allerede er over os, så er der ikke desto mindre mange bilister, der har brug for solbriller netop nu. Paradokset skyldes, at solen på grund af årstiden står lavt på himlen og blænder bilister, når der er skyfrit.

Lygter skal virke
Alle bilister ved, at det praktisk talt er umuligt at se foran- og modkørende klart, når man kører imod solen i senefteråret. Solen står ekstremt lavt, og rammer den bilisten forfra, kan det være svært at se helt klart i trafikken, siger adm. direktør hos Applus+ Bilsyn, Arne Willerslev-Legrand.

For bedre at kunne se, og blive set, i trafikken anbefaler Applus+ Bilsyn, at bilister får tjekket deres lygter. På den måde sikrer de sig, at bilen ses klart, og at føreren har et klart overblik over vejbanen, når der bliver mørkt. Herudover skal føreren holde nøje øje med vejens beskaffenhed i overgangen mellem efterår og vinter.

Snavs bliver uigennemsigtigt
Der ligger meget vand og nedfaldne blade på vejene på dette tidspunkt af året. Det manifesterer sig i snavs på bilens forrude og gør det endnu sværere at se ud. Når solen står frontalt på bilen, bliver snavs på forruden til en uigennemsigtig masse. Har man ikke frit udsyn, kan man få svært ved at se, hvor glat der er, og om der f.eks. er frost eller is på vejene, siger adm. direktør hos Applus+ Bilsyn, Arne Willerslev-Legrand.

Applus+ Bilsyn har i øjeblikket mange biler til vintersyn, og de mest forekommende skader stammer fra jord, blade og nedfaldne grene, der forårsager ridser i lakken. Derfor anbefaler Applus+ Bilsyn, at bilens lak beskyttes med en nanobehandling, der giver bilens overflade et ekstra lag at stå imod med.

Få flere råd på www.bilsyn.dk

Læs mere her

tags: direktør, bilen, trafikken,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar