fredag den 18. september 2009

Ford præsenterer 'EcoBoost' - Forbrugsoptimeret & supereffektiv benzinmotorer

Fords nye super-effektive EcoBoost-motorer reducerer CO2 udledningen med 20 procent

Diesel du'r. Det synes at have været mantraet gennem de seneste 10 år, hvor stadige forbedringer af diesel-teknologien har gjort det sværere at fastholde en fremtid for benzinmotoren. Solidt bundtræk, kultiverede køreegenskaber og overlegen brændstoføkonomi har i stigende grad fået europæiske bilkøbere til at vælge diesel..

Men benzinmotoren er ikke ved at uddø. Tværtimod. Det beviser Ford med en ny familie af banebrydende EcoBoost-motorer, som i disse dage bliver præsenteret på Frankfurt Motorshow.
Med EcoBoost-motorerne har Fords ingeniører skabt et helt nyt forbrændings-system, som øger effekten og reducerer såvel brændstofforbrug som CO2-udledning med op til 20 procent i forhold til konventionelle benzinmotorer.

Ved at kombinere direkte benzinindsprøjtning under højt tryk med avanceret turbo-teknologi og dobbelt variabel ventil-åbning, er det lykkedes at skabe en motor, som forbrænder benzinen uhyre effektivt over hele motorens arbejdsområde. Det resulterer i, at benzinen forbrændes ekstra effektivt og giver en større effekt, bedre bundtræk, lavere brændstofforbrug og mindre CO2-udledning per kørte kilometer.

EcoBoost-motorerne matcher med andre ord alle fordelene ved den nyeste diesel-teknologi samtidig med at benzinmotorens klassiske dyder dynamik og lavere pris er bibeholdt.
Ford anser EcoBoost-teknologien for at være et bidrag på vejen mod mindre miljøbelastende transport. EcoBoost-motoren honorerer selv de mest strikse krav til udledning, herunder de skærpede Euro norm V krav.

EcoBoost-motorens øgede effekt gør det ikke blot muligt, at benytte mindre og lettere - motorer i fremtidige modeller og dermed reducere forbrug og udledninger yderligere, anskaffelsesprisen er samtidig lavere end tilsvarende diesel-, hybrid- og el-biler. Ford gør det attraktivt for endnu flere bilejere at tage et ansvar for miljøet - uden at gå på kompromis med ydelse, køreglæde eller økonomi.

EcoBoost-motoren vil i første omgang blive produceret i en 1,6- og 2,0 liters version til Fords større modeller som f.eks den nye Ford C-MAX. EcoBoost introduceret til næste år. I 2011 følger en mindre version til Focus og Fiesta.

Foto i høj opløsning kan downloades på www.fordmedia.eu hvor også alle nyhederne om 'Ford på Frankfurt Motorshow' er tilgængelige.

Fords internationale pressesite www.media.ford.com giver dig yderligere mulighed for at søge fotos og information. Du skal blot oprette en profil for at få adgang.


Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar