tirsdag den 22. september 2009

Danske råd til privatisering af svensk bilsyn

Billigere syn, ingen ventetid. Det er det budskab, som Applus+ Bilsyn tager med til Sverige, når virksomheden i denne måned rådgiver svenskerne om fordelene ved en liberalisering af bilsynsmarkedet. Men der er også fælder og fejl, som kan undgås ved at skæve til Danmark.

Svenskerne er ved at undersøge mulighederne for en liberalisering af markedet for bilsyn lig den, man foretog i Danmark primo 2005, og kommer det så langt, at svenske Bilprovningen får konkurrence, og private udbydere overtager en del af markedet, bliver det en klar fordel for de svenske bilejere.
Det siger adm. direktør, Arne Willerslev-Legrand, som deltager i en høringsrunde i Sverige for at fortælle om privatiseringen af bilsyn i Danmark.

Service i top seks hos forbrugerne
Fordelene ved at privatisere bilsyn vil være rigtig mange. I Danmark har markant flere udbydere efter liberaliseringen af markedet sat priserne under pres, og i og med at der er kommet flere synscentre, skal de danske kunder ikke længere køre så langt. Bilsyn er i dag den branche, der har den sjette højeste tilfredshed hos forbrugerne. Vi har stor tiltro til, at det også bliver tilfældet i Sverige ved en afmonopolisering, siger adm. direktør, Arne Willerslev-Legrand, Applus+ Bilsyn.

Planen er, at Riksdagen i oktober 2009 vedtager, at Bilprovningen konkurrenceudsættes fra juli 2010.

Sverige måske interessant for Applus+ Bilsyn
En privatisering af bilsynsmonopolet er også interessant for os, fordi det åbner for nye muligheder for vækst. I Norden er Applus+ Bilsyn allerede repræsenteret i Danmark og Finland, og Sverige kunne bestemt være interessant for os, fortæller Arne Willerslev-Legrand og uddyber:

Det afhænger dog helt af, om man får vedtaget en lovgivning, som i tilstrækkelig grad bakker op om høj og ensartet kvalitet i bilsyn. På dette område halter Danmark bagefter. Før vi tager en beslutning om at gå ind på markedet, vil vi skæve meget til, om lovgivning og administration er i stand til at sikre en god synskvalitet hos alle aktører i Sverige .

Danmarks største bilsynsvirksomhed
Applus+ Bilsyn, som tidligere hed Statens Bilinspektion, er Danmarks største bilsynsvirksomhed med mere end 120 synshaller rundt om i landet.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar