tirsdag den 8. september 2009

Endnu et Mekonomen Autoteknik værksted kåret som Gazelle virksomhed

For andet år i træk er et af Mekonomens kædeværksteder i værkstedskæden Mekonomen Autoteknik blevet kåret som Gazelle virksomhed.

ES Motor Mekonomen Autoteknik er blevet Gazellevirksomhed.

ES Motor Mekonomen Autoteknik er netop blevet udnævnt som Gazellevirksomhed 2009. Det er en udnævnelse som dagbladet Børsen, i samarbejde med Greens Analyseinstitut, giver til virksomheder med stor vækst. Definitionen af en Gazellevirksomhed er, at den skal have fordoblet omsætningen over en fireårs periode.

Udnævnelsen er en anerkendelse af virksomhedens evne til at fastholde, og udvide, sin kundekreds og have det fornødne drive til at vise gentagne resultater, på trods af tidens tegn på afmatning.

Med dette i mente har virksomheden de sidste 5 år været tilsluttet Mekonomen Autoteknik og de sidste 2 år indgået i et tæt samarbejde med Falck som Falck Bonusværksted.

Det var en glad René Grotenberg, der modtog meddelelsen om at hans virksomhed er blevet medlem af den danske vækstelite og udtalte: Vi er alle meget stolte over den udvikling som firmaet har taget, det er et dejligt skulderklap at få, ikke mindst til mine medarbejdere .

Medarbejderne udtaler, nærmest i kor, hvad de tror årsagen er: Vi får altid at vide, at vi skal reparere bilerne som hvis det var vores egen hvad angår omkostninger såvel som kvaliteten på arbejdet .

ES Motor Mekonomen Autoteknik er en af Københavns ældste virksomheder i Autobranchen med mere end 60 års historie på Vesterbro, heraf de sidste 36 år med René Grotenberg som ejer, men har med den ærefulde kåring bevist, at et ordentligt stykke håndværk aldrig går af mode.

Søren V. Olesen, kædechef for Mekonomen udtaler flg.:
Det er med stor glæde at vi for andet år i træk har et af vore værksteder der er udnævnt som Gazelle virksomhed. Vi kan herved se at den markedsføring og de tiltag vi er med til at yde vore medlemsværksteder, har den effekt vi ønsker.
At det samtidig er ES Motor ved René Grothenberg der er blevet kåret kommer ikke som en nogen overraskelse for os. René er fremtidsorienteret og har helhjertet taget konceptet til sig. Der skal fra Mekonomens side lyde et stort tillykke til René og hans medarbejdere.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar