mandag den 20. juli 2015

Sommerens trafik på Storebælt


Traditionen tro starter det store rykind på Storebælt, når skolerne på fredag lukker portene for sommeren. På de største rejsedage i juli og august forventer A/S Storebælt op til 46.000 biler over forbindelsen. Trods ekstra trafik regner Storebælt med, at ferietrafikanter kan køre over broen uden den store ventetidTrods ekstra trafik regner Storebælt med, at ferietrafikanter kan køre over broen uden den store ventetid

- Vi bemander vores baner efter, hvor meget trafik der er, og derfor er budskabet til vores kunder også, at de skal køre, når det passer dem – vi er klar til at hjælpe dem nemt og hurtigt gennem betalingsanlægget. Der kan være lidt ventetid i kontant- og kortbanerne på grund af den ekstra ferietrafik, så hvis man vil undgå unødig ventetid, kan det betale sig at få en BroBizz®, siger Jens Kjær Nielsen, chef for Storebælts betalingsanlæg

Skulle der opstå ventetid i BroBizz-banerne, er det også muligt at bruge sin BroBizz® i de øvrige baner. Dog skal farten ned, da man skal køre helt hen til bommen og holde stille, før den går op.

Husk at opdatere betalingskortet
Inden ferien er det en god ide at sikre sig, at betalingskortet ikke er udskiftet siden seneste tur over broen. Er kortoplysningerne ikke opdateret, virker BroBizz® nemlig ikke, og det kan skabe ventetid i betalingsanlægget.

Af hensyn til kortsikkerheden sker opdatering af kortinformationerne ikke automatisk ved udskiftning af betalingskortet. Opdatering skal ske hos BroBizz A/S på www.brobizz.com

Få besked om sommertrafikken
Følg med i sommertrafikken på Twitter @Storebaelt og www.storebaelt.dk, hvor det også er muligt at tilmelde sig Storebælts SMS-tjenesten, som giver besked, hvis den ekstra trafik skaber længere rejsetid.

Læs mere her

tags: trafikken, Storebælt,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar