tirsdag den 6. januar 2015

Få tjekket synet og bilen på samme tid

Både bilernes lygter og førerens syn skal være i orden. Derfor tilbyder FDM bilejere at få tjekket synet i udvalgte testcentre. I uge 3 og 4 kan årets vintertjek eller syn af bilen således kombineres med et syntjek af øjnene. Trænger bilen til et grundigt vintertjek, eller er indkaldelsen til syn netop havnet i den digitale indbakke, så er der i uge 3 og 4 en helt særlig mulighed for at kombinere besøget hos testcentret med et tjek af synet.

Det sker, når optikerkæden THIELE i perioden 12. – 23. januar flytter ud i flere af FDMs testcentre landet over, og på udvalgte dage tilbyder bilisterne et syntjek.

"Det er ikke kun bilen, der har behov for et syntjek engang i mellem. Et godt syn hos bilens fører er ligeledes vigtigt, når man færdes i trafikken. For at sætte fokus på det har vi i samarbejde med THIELE valgt at tilbyde et syntjek på vores testcentre. Det er selvfølgelig op til bilisterne selv at vurdere behovet for et tjek af øjnene, men vi vil gerne give dem muligheden", siger driftsleder hos FDM Test og Bilsyn, Brian Uldal.

Det er også muligt at kombinere synstjekket med fx et syn af bilen. Desuden er det muligt at få udført services, der er særligt aktuelle for årstiden, som f.eks. vintertjek, hjulskifte eller lygte- og batterikontrol. Ønsker man en af disse ydelser, er det dog nødvendigt at booke tid.

Har bilen allerede været til syn, eller er vinterklargøringen veloverstået, er man selvfølgelig stadig velkommen til at komme forbi sit lokale testcenter til et tjek af øjnene uden beregning. Der vil være en goodiebag til alle besøgende

By, Adresse, Uge, Dato

8900 Randers
Vestergade 5
Uge 4
19.1.2015

9000 Aalborg
Håndværkervej 20
Uge 4
22. + 23.1.2015

4700 Næstved
Profilbuen 1
Uge 3
12.1.2015

3400 Hillerød
Industrivænget 3
Uge 3
13. + 14.1.2015

4000 Roskilde
Darupvang 19
Uge 3
13. +14.1.2015

2800 Kgs. Lyngby
Firskovvej 22
Uge 3
13. + 14.1.2015

2770 Kastrup, Tårnby
Løjtegårdsvej 153
Uge 3
14.1.2015

7100 Vejle
Vester Engvej 52
Uge 4
20.1.2015

2750 Ballerup
Brydehusvej 18
Uge 3
13. + 14.1.2015

6705 Esbjerg Ø
Spangsbjerg Møllevej 99
Uge 4
21.1.2015

8210 Århus V, Hasle
Vintervej 1
Uge 4
20. + 21.1.2015

7000 Frederica
Vesterballevej 7d, Erritsø
Uge 4
20. + 21.1.2015

4200 Slagelse
Bornholmsvej 7
Uge 3
13.1.2015

5260 Odense S, Hjallese
Egegårdsvej 3
Uge 3
14. + 15.1.2015

7500 Holstebro
Nybovej 7
Uge 4
21.1.2015

8600 Silkeborg, (Bilernes hus)
Bredhøjvej 5
Uge 4
20.1.2015

Læs mere her

tags: Esbjerg, Kastrup, Århus, bilen, Lyngby, Vejle, Næstved, Odense, Randers, Næstved, Holstebro, Bornholm, trafikken, Aalborg, Roskilde, Håndværker, Slagelse, Silkeborg, FDM, Hillerød, Ballerup,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar