mandag den 19. januar 2015

BMW 1-serien med nyt design og nye motorer.

På Geneve Motor Show i starten af marts viser BMW den nye BMW 1-serie i både 3-dørs og 5-dørs udgave. Designet på den nye BMW 1-serie bliver markant anderledes med en mere sportslig profil. Især fronten og bagenden er redesignet. Motorprogrammet bliver opdateret med nye tre- og firecylindrede motorer, som sikrer endnu lavere brændstofforbrug og CO2-udledning. Alle motorer har BMW TwinPower Turbo-teknologi og opfylder EU6-normen.

LED-kørelys bliver standard, og baglygterne er nydesignede med "L-form", som er så karakteristisk for BMW. Instrumentbrættet er opfrisket med 6,5 tommer skærm, og BMW iDrive er standard.

Den nye BMW 1-serie kommer med sekstrins, manuel gearkasse, og som ekstraudstyr kan vælges ottetrins Steptronic automatgear (standard på BMW 125d, BMW 120d xDrive og BMW M135i xDrive). Automatgearkassens transmission er linket til data fra navigationen for at optimere gearskiftemønsteret (navigationsanlæg er ekstraudstyr).

Bilen kan individualiseres med Sport Line, Urban Line, Advantage-pakke samt M Sportspakke.

Den nye generation af motorer inkluderer BMW 116d EfficientDynamics Edition med 116 hk og et gennemsnitligt forbrug på hele 29,4 km/l samt en CO2-udledning på kun 89 g/km.

Bilens mål er som i dens forgænger 4.329 mm lang, 1.765 mm bred og 1.421 mm høj.
Bagagerummet er på 360 liter, og kan udvides til 1.200 liter, hvis bagsæderne lægges ned.

Den nye BMW 1-serie har baghjulstræk og 50/50 procent vægtfordeling.

Bilen i både 3-dørs og 5-dørs udgave lanceres i Danmark i april måned.
Priserne vil blive offentliggjort på Geneve Motor Show.

Model: Cylindre - Hk - Nm - 0-100 km/t - Km/l - CO2
BMW M135i: 6 - 326 - 450 - 5,1 (4,9) - 12,5 (13,3) - 188 (175)
BMW M135i xDrive aut.: 6 - 326 - 450 - 4,7 - 12,8 - 182
BMW 125i: 4 - 218 - 310 - 6,4 (6,2) - 15,2 (15,9) - 154 (148)
BMW 120i: 4 - 177 - 250 - 7,4 (7,2) - 17,2 (17,5) - 136 (133)
BMW 118i: 4 - 136 - 220 - 8,5 (8,7) - 17,9 (17,5) - 129 (133)
BMW 116i: 3 - 109 - 180 - 10,9 - 18,9 - 123
BMW 125d aut.: 4 - 224 - 450 - 6,3 - 23,3 - 114
BMW 120d: 4 - 190 - 400 - 7,1 (7,0) - 24,4 (25,6) - 108 (103)
BMW 120d xDrive aut.: 4 - 190 - 400 - 6,8 - 23,3 - 113
BMW 118d: 4 - 150 - 320 - 8,3 (8,1) - 24,4 (25,0) - 109 (105)
BMW 118d xDrive: 4 - 150 - 320 - 8,4 - 23,3 - 113
BMW 116d: 3 - 116 - 270 - 10,3 (10,3) - 25,0 (25,6) - 104 (103)
BMW 116d ED: 3 - 116 - 270 - 10,4 - 29,4 - 89

Læs mere her

tags: Danmark, CO2-udledning, EU, BMW, teknologi, Motor, brændstof, M1, gearkasse, gearskifte, Design,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar