tirsdag den 24. juni 2014

Leasingvirksomheden Arval vil reducere prisen på kørsel

Konkurrencen på det danske leasingmarked er hård. Den store globale leasingudbyder Arval er nu også i Danmark, hvor de vil nedbringe virksomhedernes omkostninger ved at uddanne kørerne. Det sker blandt andet med applikationen Arval Smart Experience. Danmark er et af de lande i Europa, hvor flest virksomheder vælger at lease deres bilpark, og derfor er konkurrence også hård. Ud af det samlede bilsalg i 2013 stod erhvervslivet for en andel på over 50 procent - det tal forventer Arval vil stige de kommende år.

Arval er en af de største leasingvirksomheder på det globale billeasingmarked, med en flåde der er fordoblet over de sidste 10 år. Den tæller i dag 700.000 køretøjer. Arval er klar til at tage konkurrencen op i Danmark, og ambitionerer er store: Arval vil være blandt de førende udbydere af full-operation leasing i Danmark.

"Arval går et skridt videre i forhold til at gøre kørerne opmærksomme på, hvordan de kører mere omkostningsbesparende. Den nye applikation Arval Smart Experience giver både kunden og førere et præcist billede af virksomhedens flåde og af de enkelte biler. Her trækker vi på Arvals 25 års erfaring med leasing i 25 lande over hele verden," siger Niklas Melén, kommerciel direktør, Arval Danmark.

Med Arval Smart Experience kan førerne holde styr på alle data og dokumenter om bilen, og føreren kan altid komme i kontakt med Arvals dedikerede kontaktperson ved at trykke på én enkelt knap. Føreren kan se vigtig information om fx brændstofforbrug og priser på dæk, vedligeholdelse og reparationer for netop sin bil, ligesom også mange andre får beskeder om brugen af bilen. Føreren får en rapport hvert kvartal om udgifterne til netop sin bil, som han kan sammenligne med kollegaernes gennemsnitsudgifter.

"Rapporten giver føreren mulighed for at reducere omkostninger gennem en mere økonomisk kørestil og håndtering af bilen. Vores eksperter i grøn kørsel kontakter personligt de brugere, der overskrider normen. Her får førerne gode råd om, hvordan deres kørsel kan forbedres. Det sparer virksomheder mange penge," siger Niklas Melén, kommerciel direktør, Arval Danmark.

Fakta om billeasing i Danmark:
• Ifølgeer der 2.3 millioner køretøjer i Danmark. Heraf er cirka 500.000 firmabiler.
• I de seneste 12 måneder blev der i alt registreret 187.378 nye personbiler i faktiske tal –det højeste antal nogensinde – og 8 pct. flere end i de foregående 12 måneder
• Danske virksomheder købte i 2014 70.282 biler, hvilket svarer til en stigning på 9

procent i forhold til i 2013 (kilde: Danmarks Statistik).

Om Arval

Arval blev stiftet i Frankrig i 1989 og er ejet af den verdensomspændende bank- og finanskoncern BNP Paribas. Arval er en full-service leasingvirksomhed, der tilbyder skræddersyede løsninger inden for personbiler og kommercielle køretøjer til mellemstore og store virksomheder. Det hjælper kunderne til at optimere deres ansattes mobilitet og outsource den risiko, der er forbundet med flådehåndtering. Ekspertbistand og servicekvalitet, er kendetegnende for Arval, og den gode service tilbydes i 25 lande af mere end 4.000 ansatte og gennem et netværk af partnere i 14 lande. Arvals totale leasede flåde er på 685.000 køretøjer (december 2013). Læs mere om Arval på http://www.arval.dk.

Læs mere her

tags: Danmark, Europa, direktør, bilen, økonomi, Frankrig, 2013, december, Danmarks Statistik, virksomhed, penge, bilsalg, erhvervslivet, omkostninger, brændstof, konkurrence, 2014, Fakta,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar