torsdag den 6. september 2012

Populære mini?er i prisfald

Danskerne elsker minibilerne, nye som brugte, og de brugte følger med de nye ned i pris

Minibilen er for alvor blevet populær i Danmark. Modeller som VW Up!, Toyota Aygo og Kia Picanto er solgt i titusindvis de senere år herhjemme.

Bilmærkerne holder i kø for at have den billigste bil, og det har sendt nypriserne på de populære minibiler ned med næsten ti procent på et år. På brugtmarkedet er priserne fulgt med ned.

Man kan sige, at det er en perfekt situation for bilkøberne. Der foregår en hård priskrig blandt bilmærkerne for at kapre bilkøbere, og derfor falder priserne på de nye. Samtidig følger brugtpriserne med ned, så lige nu får man rigtig meget minibil for pengene, vurderer Jan Lang, markedsanalytiker på BilBasen og DBA Biler.

BilBasen har kigget på hvor meget minibilerne er faldet i udsalgspris, og faldet på de brugte svarer stort set til faldet i priserne på de nye.

Det er klart, at sælgerne bliver nød til at sætte priserne ned, når de nye falder så markant i pris. Tidligere så vi, at prisforskellen på en to år gammel minibil var for tæt på den nye, men på det seneste er de brugte faldet i pris, siger Jan Lang.

Stor efterspørgsel

I årets første syv måneder er der handlet 11,3 procent flere brugte minibiler, sammenlignet med sidste år, viser en opgørelse som BilBasen har lavet. Hver måned er der 12.800 brugte minibiler, der har skiftet ejer, og der er ingen tegn til at vores appetit på brugte mini er formindskes.

Danskerne er rationelle, når det handler om bilkøb, og selv om minibilerne er små, så løser de et basalt behov for transport, og samtidig byder de nyere minibiler på en lang række fine kvaliteter, forklarer Jan Lang.

På brugtbilmarkedet er det Toyota Aygo, Kia Picanto, Chevrolet Spark og Suzuki Splash, der er de mest populære, mens VW Up! endnu er for ny til at blive solgt i stort antal på brugtbilmarkedet.

De mest solgte brugte minibiler
1. Toyota Aygo
2. Kia Picanto
3. Chevrolet Spark
4. Suzuki Splash
5. Peugeot 107
6. Citroën C1
7. Fiat 500
8. Fiat Panda
9. Renault Twingo
10. Hyundai i10

Læs mere her

tags: Danmark, bilen, VW, Renault, penge, Toyota, Hyundai, Citroën, Chevrolet, Fiat, Peugeot, Suzuki,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar