fredag den 14. september 2012

Biler og cykler rammer hinanden oftere i september

Bilister og cyklister bør holde godt øje med hinanden i september, hvor antallet af tilskadekommende til cykels stiger. Har du en bil over ti år, så hold øje med bremserne. I gennemsnit har ældre biler ni gange så mange fejl på bremserne som yngre modeller, siger Applus Bilsyn.

Kører du i bil eller på cykel til daglig, så træd lidt mere varsomt i pedalerne i september:

Antallet af tilskadekommende cyklister er hvert år højest her. Samtidig betyder ekstra mange cyklister i trafikken, at det er vigtigt at være klar på bremsen. Har du en bil over ti år, kan det være en god idé at få den kontrolleret, fordi ældre biler har ekstra mange fejl på bremserne, viser tal fra Applus Bilsyn.

- Fra vores syn af over 500.000 køretøjer om året ved vi, at biler over ti år har ni gange så mange fejl på bremserne som biler under fem år. Der opstår flere fejl på biler i takt med, at de slides. Derfor er det vigtigt at kontrollere bilen regelmæssigt og sørge for, at bilens bremser og sikkerhed er intakt, fortæller Per V. Rasmussen, adm. dir. hos Applus+ Bilsyn, der henviser til et nyt EU-forslag, der netop vil ændre syn af biler over seks år fra hvert andet til hvert år for at nedbringe de mange fejl på ældre biler.

Statistikken lyver ikke: September er farligst
I de seneste otte år har september hvert eneste år været den måned med flest tilskadekommende to-hjulere. Eneste undtagelse er 2011, hvor der var 2 procent flere ulykkesfugle i august end i september. I 2008 og 2009 var der henholdsvis 82 og 43 procent flere tilskadekommende i september end i august. Alle årene falder antallet af ulykker stejlt fra oktober og frem.

Ekstra mange cyklister giver sammenstød med biler
Tallene i Danmarks Statistik viser desuden, at ca. ni ud af ti cyklistuheld skyldes sammenstød med andre køretøjer læs biler.

Rigtig mange danskere cykler til og fra arbejde i september, fordi vejret fortsat er mildt. De ekstra mange cyklister på vejene resulterer i flere solouheld og især sammenstød og påkørsler fra biler. Mange glemmer imidlertid at søge erstatning. Derved kan de misse tusindvis af kroner, siger Casper Hauberg Grønnegaard, direktør hos Ret&Råd, der hvert år hjælper hundredvis af danskere, der er kommet til skade i trafikken.

Danmarks Statistik anslår, at de reelle skadestal er fem gange højere, idet de fleste skader ikke anmeldes på skadestuerne.

Billedtekst
Ekstra mange cyklister på vejene! Antallet af cyklister, der kommer til skade, topper hvert år i september.


Læs mere her

tags: Danmark, 2009, 2011, 2008, direktør, bilen, EU, Danmarks Statistik, trafikken, cyklist, ulykker, bremser,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar