onsdag den 28. juli 2010

Undgå køreskader på ferien og jobbet

Mange bilister får gener, når de sidder timevis bag rattet. Det vil sælgernes faglige organisation, Business Danmark, ændre ved.

Piskesmæld, lændesmerter og hold i nakken. Risikoen for skader er utallige, når man sidder mange timer bag bilrattet. Derfor har sælgernes faglige organisation Business Danmark og en ergoterapeut produceret seks videoklip, som viser firmabilister, pendlere og feriebilister, hvordan de bedst indstiller bilens rat, sæde, nakkestøtte m.m. for at undgå gener på lange køreture.

- Mange timer bag rattet kan let udløse småskavanker som hold i nakken, hvis man har kørt med armen på vindueskanten eller i træk med nedrullede vinduer. I værste fald rager man alvorligere rygproblemer eller et slemt piskesmæld til sig, siger organisationens arbejdsmiljøpolitiske formand Lene Walther Johannesen.

Hos Business Danmark har en stor del af medlemmerne bilen som daglig arbejdsplads. Halvdelen af sælgernes arbejdsskader er piskesmæld. Andre typiske skader er rygproblemer opstået, når vareprøver løftes ud og ind ad bilen. Skaderne kan dog ofte forbygges med den rigtige løfteteknik og hvis sæder og nakkestøtte indstilles korrekt.

Se de seks korte videoklip med gode råd på: www.businessdanmark.dk/indstilbil

Her
er nogle råd:

1. Sædet skal støtte hele vejen langs med ryggen og give jævn støtte til benene. Kan sædet ikke justeres i lænden, er det en god ide at bruge en lændepude, så du undgår at falde sammen.

2. Nakkestøtten beskytter mod piskesmæld. Overkanten af hovedstøtten skal være mindst syv centimeter over øjenhøjde. Afstanden mellem nakke og hovedstøtte bør være 3-5 centimeter, når du sidder afslappet i sædet.

3. Når du sidder bag rattet, er det vigtigt, at du slapper af i arme og skuldrer. Overarmen skal være bukket 30 grader og overarmen 45 grader, når du holder om rattet.

4. Løft med knæene og med rank ryg, når du løfter ting ind og ud af bagagerummet. Undgå vrid eller skæve løft og sæt tingene fra dig, før du åbner bagklappen.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar