lørdag den 24. juli 2010

Bang & Olufsen BeoSound AMG i Mercedes-Benz S-Klasse

Det seneste resultat af det vellykkede samarbejde mellem Mercedes-AMG og Bang & Olufsen er et eksklusivt, specialdesignet lydsystem til Mercedes-Benz S-Klasse. Med en samlet udgangseffekt på 1.200 watt, 15 førsteklasses højttalere og fire akustiske linser giver systemet samtlige passagerer i bilen en lydoplevelse, der er i en klasse for sig.

Samarbejdet mellem Mercedes-AMG og Bang & Olufsen begyndte i 2007 med udviklingen af eksklusive lydsystemer til Mercedes-AMG-biler. Hidtil har højdepunktet været lanceringen af SLS AMG med Bang & Olufsen lyd i 2009, men nu er samarbejdet igen blevet styrket med lanceringen af det uovertrufne Bang & Olufsen BeoSound AMG til Mercedes-Benz S-Klasse. Fra september 2010 vil det eksklusive lydsystem, som er udviklet i samarbejde med ingeniører fra Mercedes-AMG, kunne integreres i alle Mercedes-AMG-biler med deres forskellige motorstørrelser, fra V6 benzin- og dieselbiler over hybridbilen til de kraftfulde V8- og V12-versioner i S-Klassen. BeoSound AMG systemet er standardudstyr i S 65 AMG.

Bang & Olufsen lydsystemet er designet til at matche den enestående kvalitet af interiøret i S-Klassen, og systemet appellerer således også til den æstetiske sans, når det ikke er tændt. Kabinens linjer er perfekt videreført i designet af de fire oplyste akustiske linser og aluminiumsgitrenes smukke linjer.

Det hvide LED-lys i de fire diskantenheder i spejltrekanten og b-stolpen er justeret, så det passer til farven på lyset i instrumentbrættet, og det skifter automatisk til dag- eller nattilstand på baggrund af det omgivende lys, som registreres af en sensor i bakspejlet. Når systemet tændes, fader lyset elegant til et passende niveau.

Bang & Olufsens velkendte kompetencer inden for aluminiumsbehandling kommer også til udtryk via højttalergitrene i dørene og hattehylden. De lige linjer og kurverne er et resultat af Bang & Olufsens unikke design, som fokuserer på rene og lige strukturer.

Specialdesignet til Mercedes-Benz S-Klasse
Det eksklusive BeoSound AMG lydsystem består af 15 førsteklasses højttalere og har en samlet udgangseffekt på 1.200 watt. Mere specifikt består systemet bl.a. af et trevejshøjttalersystem i fordørene, som sikrer optimal lyd til føreren af bilen samt eventuelle forsædepassagerer. Passagererne på bagsædet får også en perfekt lydoplevelse ved hjælp af midwooferne i bagdørene, diskantenhederne i b-stolpen, to mellemtoneenheder, der fungerer som surround-højttalere, samt to kraftfulde subwoofere i hattehylden. Faktisk lagde ingeniørerne under udviklingen af systemet stor vægt på at give hver enkelt passager i bilen en perfekt lydoplevelse både på for- og bagsæderne. En særlig lydindstilling, som kan vælges i betjeningssystemet COMAND APS, fokuserer lyden specielt på bagsæderne. Hele lydjusteringsprocessen tog mere end seks måneder, og Bang & Olufsens ingeniører kørte over 10.000 km for at finjustere den dynamiske tilpasningsfunktion.

Hos Bang & Olufsen er vi meget stolte af at kunne forstærke køreoplevelsen i en S-Klasse med en lydoplevelse, der både er en fryd for øjet og for ørerne. Denne produktlancering er et logisk skridt i forbindelse med vores ønske om at udstyre Mercedes luksuriøse biler med audiofil lyd, siger Jens Peter Zinck, Managing Director for Bang & Olufsen Automotive.

Intelligens og integration
Under den æstetiske overflade har Bang & Olufsen BeoSound AMG to kraftfulde forstærkere, som er udviklet på baggrund af erfaringer med tidligere lydsystemer til biler: En af dem er udstyret med den patenterede ICEpower teknologi den perfekte kombination af høj udgangseffekt, avanceret hi-fi, ultrakompakt design og lavt strømforbrug. ICEpower forstærkeren på 750 watt er tæt forbundet med DSP-forstærkeren (digital sound processor) på 450 watt, som konverterer stereolyd og Dolby Digital 5.1-signaler til 7.1-kanals surround sound.

Trykkamrene sikrer, at musik og telefonsamtaler bliver inden for bilens fire døre, så vigtige telefonopkald kan ordnes helt privat. Desuden skaber de et kontrolleret akustisk miljø, hvilket sikrer en konstant lydkvalitet.
Endelig sørger de for at reducere uønskede vibrationer i bilen, når man spiller høj eller basfyldt musik.

På lange køreture giver den dynamiske støjkompensation en lydoplevelse, man aldrig bliver træt af. Den dynamiske støjkompensation er en algoritme, der er udviklet af Bang & Olufsen. Den indbyggede mikrofon opsamler løbende data om det aktuelle støjniveau i kabinen og omdanner dem så til signaler til DSP-forstærkeren, der analyserer alle frekvensområder og fremhæver bestemte områder for de enkelte højttalere.

Som nævnt i delårsrapporten for tredje kvartal, arbejder Bang & Olufsen Automotive på flere nye lydsystemer til kommende Mercedes-Benz-biler. Disse systemer forventes lanceret i løbet af 2012.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar