tirsdag den 6. april 2010

Egen havn til Princess?erne

En ny havn med plads til 48 både er lige nu ved at være færdig i Hundige.

Princess Denmark står bag et havnebyggeri, der skal hjælpe desperate bådejere. Pladsmanglen i Øresundshavnene er nu så stort et problem, at ingen tør købe en båd, før man har sikret sig en bådplads.

Med den nye udvidelse i Hundige, bliver der plads til en stor flydende permanent udstilling af motorbådsmærkerne Princess, Saga og Hydrolift, samtidigt med at 24 både – på op til 75 fod – kan ligge fast i havnen.Det hele er bygget op med flydebroer og y–bomme, så det er så fleksibelt som muligt.

"Vi vil gerne hjælpe vores kunder og det har krævet et drastisk skridt. 40.000 kubikmeter jord er blevet gravet væk, for at få den ekstra plads til de store både", fortæller direktør Peter Vinther.

Han og hans folk tilbyder også en fuld pakke til motorbåds–ejerne med båd, bådplads, service på båden og vinteropbevaring. På den måde er der kun fornøjelserne tilbage.

Broerne vil være videoovervåget og hver båd får to landstik som en ekstra service. Anlægget af havnen og nye udstillingslokaler på næsten 600 kvm. forventer direktør Peter Vinther er færdigt sidst i oktober.

Men allerede nu kan interesserede booke en plads ved de nye broer, hvor kunder og ejere af Princess, Saga og Hydrolift vil blive prioriteret.

Kontakt: Peter Vinther,
Princess Yachts Denmark,
Hundige Havn,
Hejren 11, 2670 Greve,
TLF – 70 26 84 84

Billedtekster:

Princess ny havn – Først er der slået en spundsvæg og så har entreprenørmaskinerne flyttet 40.000 kvm jord og sand. På den måde er en ny kanal opstået i Hundige Havn.

IMG_1751(1) – Den nye udstilling på næsten 600 kvm. er bygget i samme stil som resten af husene på havnen, så det falder naturligt ind i det maritime miljø.

IMG_1728(1) – En gravet kanal giver plads til de store morotbåde lige foran service og udstillingsbygning.

 

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar