tirsdag den 26. april 2011

Stort bilshow i Fredericia

Sømmet trykkes i bund i bogstaveligste forstand den 29. april 1. maj i Fredericia Messecenter, når Streetfire.dk for 5. gang åbner dørene til dette års udgave af Fast and Furious Carshow.

4 haller - 28.000 kvadratmeter bliver fyldt med over 500 af de bedste, fedeste, flotteste og vildeste ombyggede biler fra Danmark, Sverige og Tyskland og som noget nyt kommer der også over 3.000 kvadratmeter med nye biler fra de autoriseret bilforhandlere dertil kommer et kæmpe udvalg udstillere der tilbyder alt til bilen.

Udenfor på den store anlagt Streetfire Motor park bliver der kørt race og drifting hele weekenden og har du mod på det kan du blive co-driver i en af bilerne.

Tag hele familien med til en oplevelse ud over det sædvanlige! Vi lover at der vil være store oplevelser for både store og små, mænd og kvinder, unge og gamle - Et show der vil imponere og fascinere hele familien.

Udover de mange biler, er der masser af andre aktiviteter på messen der vil være mulighed for helikopter rundflyvning, drive-in car wash, foto muligheder i to fotostudier, stuntshow og på den store scene hvor bilerne vil blive præsenteret gennem weekenden vil der også være danseshow med ild og meget mere.

De mange udstillere rundt omkring i de store haller vil sørger for, der er rig mulighed for at forny garderoben, forkæle kæresten eller bilen. Her finder du alt i tilbehør og udstyr til bilen samt alverdens spændende stande med gadgets, tøj, caps, læder, tattoos, piercing, lak, krom, airbrush og meget mere.

Åbningstider og priser:
Fredag d. 29. april : kl. 15.00-20.00 - Dkr. 100,-
Lørdag d. 30. april : kl. 10.00 -18.00 - Dkr. 150,-
Søndag d. 1. maj: kl. 10.00 16.00 Dkr. 150,-
Weekend billet med adgang til alle 3 dage : Dkr. 250,-
Børn under 6 år har gratis entré ifølge med betalende voksen.
Børn 6-12 år alle dage Dkr. 50,-

Se mere på www.streetfire.dk

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Tyskland, bilen, helikopter, bilforhandler, Fredericia, Motor,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar