søndag den 10. juni 2012

Nedtælling til EM: Sådan kører man bil i Polen og Ukraine

Med junis Europamesterskab i fodbold i nabolandene Polen og Ukraine, er det oplagt at køre ned og se nogle af kampene live på stadion eller på nogle af værtsbyernes mange storskærme. FDM har oprettet kør-selv-guidelines på nettet med råd og regler for bilkørsel i de to lande.

Danske fodboldfans der vil opleve landsholdet kæmpe om EM-trofæet på helt tæt hold enten på stadion eller storskærm i Polen og Ukraine, er sandsynligvis ved at pakke bilen med pas, billetter og klaphat. Inden afrejse skal man derudover forberede sig på kørsel i EM-værts-landene. De færreste danskere er nemlig vant til at køre i bil i Polen og Ukraine, så FDM har i anledning af EM oprettet et site på nettet med guidelines for bilkørsel i de to lande.

Især Ukraine er et fremmed land for de fleste danskere, og vi opfordrer alle til at følge vores anbefalinger på fdm.dk inden afrejse. Eksempelvis skal man være opmærksom på, at den tilladte alkoholpromille 0 %, og at der er meget høje bøder ved overtrædelse af dette. Derudover er vejene i Ukraine generelt i rigtig dårlig stand, så det frarådes at køre om natten, hvor det kan være svært at se huller i vejen. Hastighedsbegrænsningen er stort set som i Danmark, dog 20 km/t i boligområder, og man skal ofte selv holde øje med hvilken type område, man kører i, da der ikke er hastighedsskilte alle steder. I byerne er parkering normalt begrænset til 30 minutter og uden gyldig p-billet kan myndighederne sætte hjulklemme eller fjerne et køretøj, der er parkeret ulovligt. Det koster mellem cirka 50 dkr. og 3.000 dkr. at overtræde de ukrainske trafikregler , fortæller FDMs feriekonsulent, Frederik Valmin og henviser desuden til FDMs side om bilkørsel i Ukraine: http://www.fdm.dk/planlaeg-din-koer-selv-ferie/ukraine-fakta-regler-sikkerhed

I den indledende runde spiller Danmark udelukkende i Ukraine. Hvis det danske landshold går videre, skal de også spille i Polen.

I Polen er trafikregler og hastighedsbegrænsninger stort set som i Danmark dog betales der motorvejsafgift i Polen. Men bilkulturen er meget anderledes end i Danmark, idet der er tendens til, at bilisterne er meget mere hidsige end i Danmark. Tyveri af og fra biler er desværre også almindeligt, og danske bilister skal f.eks. være påpasselige overfor bander, der optræder som politibetjente og vinker bilerne ind til siden. Man kan evt. spørge betjenten om identifikation, hvis man har mistanke om, at det er en forklædt biltyv , fortæller Frederik Valmin og anbefaler, at man læser FDMs side om bilkørsel i Polen inden afgang: http://www.fdm.dk/koer-selv-ferie/polen/faerdselsregler-sikkerhedsudstyr-polen

Fodboldfans der ikke har skaffet billet eller af andre årsager foretrækker EM-stemningen udenfor stadion, har i øvrigt gode muligheder for at se kampene på storskærme på centrale pladser i værtsbyerne i såkaldte fanzoner. Læs mere her: www.fdm-travel.dk/sportsguiden/

Læs mere her

tags: Danmark, billetter, Europa, mesterskab, Polen, bilen, politi, EM, Ukraine, fodbold, motorvej, FDM, biltyv, kaffe,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar