torsdag den 9. juni 2011

PUCH oplever igen 70?ernes storhedstid

Hvem husker ikke 70?erne, hvor PUCH?erne stod på rad og række ved cykelhandlerne, klar til at blive solgt til en forventningsfuld ung mand eller dame? Hvem husker ikke det enorme antal PUCH?er i gadebilledet? Hvem tænker ikke tilbage på PUCH som en enkel, men pålidelig knallert? Hvem kunne ikke tænke sig at genopleve disse minder?

Søndag den 5. juni drager omkring 70 PUCH entusiaster ud på den årlige Hvidsten Kro Tur. En tur af mange i PUCHKLUB.DK?s kalender. Hvidsten Kro Turen tager sit udgangspunkt ved MS-klubben i Assens ved Mariager Fjord. Hvidsten Kro Turen opnår større og større popularitet år for år. Det er en tur, hvor intet er overladt til tilfældigheder. Der er følgebil, som kan hjælpe en nødlidende rytter med alt fra lapning, lidt benzin eller i værste tilfælde tage både knallert og rytter med. Følgebilen byder også på kaffe, sodavand, osv. ved de planlagte pitstop. Ingen er overladt til sig selv på landevejen, hvis uheldet skulle være ude.

Hvidsten Kro danner i år rammen om mere end bare den gode mad som vanen tro indtages her. Det er også her PUCHKLUB.DK udlodder årets hovedpræmie, en PUCH Monza Juvel med 4 gear fra 1979. Vinderen trækkes af en deltager på kroen blandt alle medlemmer af PUCHKLUB.DK. Sidste år blev vinderen af en PUCH VZ50 Flagskib fra 1974 fundet den 21. maj på direkte TV i Aftenshowet, hvor Master Fatman udtrak vinderen. I år er der endnu større sandsynlighed for at vinder findes blandt turens deltagere på grund af det store fremmøde. Skulle vinderen ikke være blandt deltagerne, vil vinderen blive ringet op med den gode nyhed.

Der er allerede fundet en ny knallert til udlodning i 2012. Hvad det er for en afsløres ikke endnu, men det er en af stolthederne fra PUCH, så næste års vinder kan allerede nu godt begynde at glæde sig.

Tilmelding er for alle der kører veteranknallert. Tilmelding senest lørdag den 4. juni kl. 21.00 - Klik ind på www.PuchKlub.dk og tilmeld dig dér.

Læs mere her

tags: HK, bilen, 2012, benzin, landevej, Mariager,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar